Lærere i lockout efter påske.

Rent faktisk er den nærmest et handikap

Det mener jeg ikke er rigtig. Der er forskel på at kede sig og så føle sig utilstrækkelig/dum. Og det er jo det mange af disse børn gør - alt i mens vi skal høre på overforkælede forældre beklage sig over at deres overforkælede unge "ikke bliver stimuleret".

Jomsviking skrev:

Rent faktisk er den nærmest et handikap

Det mener jeg ikke er rigtig. Der er forskel på at kede sig og så føle sig utilstrækkelig/dum. Og det er jo det mange af disse børn gør - alt i mens vi skal høre på overforkælede forældre beklage sig over at deres overforkælede unge "ikke bliver stimuleret".

"Ikke bliver stimuleret" hmmmmmmmmm
Sagen er at de bliver overstimulerede - bare ikke med alle de kedelige discipliner, som er nødvendige for at tilegne sig viden på højere niveauer.

Selv har jeg en livlig fantasi - et umætteligt behov for at pjatte - og jeg benytter enhver given lejlighed til at lade mine tanker flyve.

I 1. klasse fik jeg så tit hamret en bog oveni hestehalen, at jeg efterhånden forstod at det ikke var velset at larme og pjatte.
Lærer Sørensen var krigsinvalid fra 1. verdenskrig. En elskelig gammel herre med træben. Når han læste højt gik han rundt i klassen, og så var det at bogen lissom faldt ned på mit hoved uden at hans stemme ændrede sig eller at rytmen i oplæsningen blev langsommere.
Min taknemmelighed går til de lærere der tøjlede mit sind i skolen, og med belønning og straf fik mig på rette vej.
Man kan vist også godt sige, at jeg af natur var et rodehoved, men da min skrappe matematiklærer, (som rettede ALLE vores opgaver og gav os krydser og anmærkning hver gang vi lavede noget godt eller dårligt), var kommet til tallet 3 for at have glemt mit regnehæfte hjemme - ja så faldt hammeren.
En eftersidning - og min gud hvor ydmygende: I min lillebroders klasse.
Jeg glemte IKKE mere mit regnehæfte.
Min tysklærer i 7. klasse var et rart menneske, som vi altid kunne overtale til at spille guitar og synge tyske viser. Når han IKKE kunne overtales blev vi umulige. Papirskugler og elastikker fløj rundt i klassen - vi havde det rigtigt sjovt. Men tysk lærte jeg aldrig.

Jeg har taget div. MENSA tests. Først ramte jeg på tallet ca. 120, men nu blev det en sport at forbedre resultatet. Til sidst havde jeg gennemskuet metoderne og ramte 140. Ret mange af de spørgsmål forudsætter, at man har fulgt med skolen og taget studentereksamen. Resten kommer med træning. Al vor viden stammer fra at vi bliver introduceret til viden og bearbejder denne viden.
Man kan være hyperintelligent (forstået som ens potentiale) uden at det afspejler sig i MENSA testene.
Jeg har kendt nogle MENSA mennesker som ikke gad tage en uddannelse. Det var squ da for kedeligt i forhold til de spændende ting de selv kunne finde på. Det er nøjagtig skolen i en nøddeskal.

Jomsviking: Jeg beder bare om ro i klassen, oplæring af eleverne til disciplin og selvdisciplin fra lærernes side. Er det virkeligt for meget at forlange, at man introducerer pensum fra tavlen og ned til samtlige elever, og derefter giver dem opgaver, så de i ro kan bearbejde den introducerede viden. Er det for meget at forlange at der gives FEED-BACK i form af ros, opmuntring, vejledning, - og straf til alle opgaver.

Eller er det overstimulering?

Der er min observation, at når talen falder på folkeskolen, så er det ofte brug for en dygtig psykolog til at udøve krisepsykologi for oplevelser af enten personlig karakter, eller på sine børns vegne.

Generelt tror jeg det er en dårlig ide, at designe fremtidens folkeskole på baggrund af egne personlige traumer / neuroser.

Men er det ikke også lidt ved siden af at forestille sig at denne "reform" handler om meget andet end at give Corydon og Vestager en fin lille stjerne i den økonomiske karakterbog, som de kan tage med når der skal forhandles med ECB

Jomsviking skrev: Jeg minder igen om, at intelligens er normalfordelt. Vi er nød til at forholde os til de "dumme børn" der hverken vil eller kan.

Som nævnt ovenfor af en anden, så er niveaudeling sagen. Ikke bare enkeltfag men hele forløb.

/BF

Jomsviking skrev:
En sådan opdeling er jo forøvrigt let på de laveste klasse trin:

De 5% dummeste piger skal i drenge gruppen og de 5% klogeste drenge skal i pige gruppen - ellers kan man nogenlunde dele på køn ind til puberteten (eller endog 3. G).

Og det er der vel næppe nogen der ønsker?

Det kunne formodentligt løses elegant ved at lade drengene starte eet år senere?

Derudover kunne man indføre et større element af fysisk aktivitet. Sådan noget holdsport, hvor man ikke kan gemme sig bagved som f.eks. håndbold og fodbold, volley etc.

/BFR

doctor skrev:

Jomsviking skrev:

Rent faktisk er den nærmest et handikap

Det mener jeg ikke er rigtig. Der er forskel på at kede sig og så føle sig utilstrækkelig/dum. Og det er jo det mange af disse børn gør - alt i mens vi skal høre på overforkælede forældre beklage sig over at deres overforkælede unge "ikke bliver stimuleret".

"Ikke bliver stimuleret" hmmmmmmmmm
Sagen er at de bliver overstimulerede - bare ikke med alle de kedelige discipliner, som er nødvendige for at tilegne sig viden på højere niveauer.

Selv har jeg en livlig fantasi - et umætteligt behov for at pjatte - og jeg benytter enhver given lejlighed til at lade mine tanker flyve.

I 1. klasse fik jeg så tit hamret en bog oveni hestehalen, at jeg efterhånden forstod at det ikke var velset at larme og pjatte.
Lærer Sørensen var krigsinvalid fra 1. verdenskrig. En elskelig gammel herre med træben. Når han læste højt gik han rundt i klassen, og så var det at bogen lissom faldt ned på mit hoved uden at hans stemme ændrede sig eller at rytmen i oplæsningen blev langsommere.
Min taknemmelighed går til de lærere der tøjlede mit sind i skolen, og med belønning og straf fik mig på rette vej.
Man kan vist også godt sige, at jeg af natur var et rodehoved, men da min skrappe matematiklærer, (som rettede ALLE vores opgaver og gav os krydser og anmærkning hver gang vi lavede noget godt eller dårligt), var kommet til tallet 3 for at have glemt mit regnehæfte hjemme - ja så faldt hammeren.
En eftersidning - og min gud hvor ydmygende: I min lillebroders klasse.
Jeg glemte IKKE mere mit regnehæfte.
Min tysklærer i 7. klasse var et rart menneske, som vi altid kunne overtale til at spille guitar og synge tyske viser. Når han IKKE kunne overtales blev vi umulige. Papirskugler og elastikker fløj rundt i klassen - vi havde det rigtigt sjovt. Men tysk lærte jeg aldrig.

Jeg har taget div. MENSA tests. Først ramte jeg på tallet ca. 120, men nu blev det en sport at forbedre resultatet. Til sidst havde jeg gennemskuet metoderne og ramte 140. Ret mange af de spørgsmål forudsætter, at man har fulgt med skolen og taget studentereksamen. Resten kommer med træning. Al vor viden stammer fra at vi bliver introduceret til viden og bearbejder denne viden.
Man kan være hyperintelligent (forstået som ens potentiale) uden at det afspejler sig i MENSA testene.
Jeg har kendt nogle MENSA mennesker som ikke gad tage en uddannelse. Det var squ da for kedeligt i forhold til de spændende ting de selv kunne finde på. Det er nøjagtig skolen i en nøddeskal.

Jomsviking: Jeg beder bare om ro i klassen, oplæring af eleverne til disciplin og selvdisciplin fra lærernes side. Er det virkeligt for meget at forlange, at man introducerer pensum fra tavlen og ned til samtlige elever, og derefter giver dem opgaver, så de i ro kan bearbejde den introducerede viden. Er det for meget at forlange at der gives FEED-BACK i form af ros, opmuntring, vejledning, - og straf til alle opgaver.

Eller er det overstimulering?

Tog hele gymnasiet at overvinde den blokade mod indlæring folkeskolen havde givet - troede så at jeg kunne gå på vandet på universitetet: Det kunne jeg så også; men fik godt nok våde fødder.

Men mere relevant: Det er en overenskomst, der er skruet forkert sammen. Det er næsten det værste, der kan ske på arbejdsmarkedet. Som en gammel tidsstudietekniker engang sagde til mig: Én akkord, der er sat forkert - og man er færdig! Man kan ikke komme på værkstedet igen - ikke fordi folk ikke får deres løn; men fordi den samme indsats honoreres forskelligt.
Det er derfor de "gule" fagforeninger ikke dur: De kan ikke gå ind i afsindigt tekniske detaljer som sætter en akkord. Det kræver en nyopmåling og det er konfliktstof ud over alle grænser. Det var det, der gik galt på Carlsberg og hos typograferne. Man var simpelt hen nød til at flytte arbejdet - B&W ligeledes.
Det tager livet af en virksomhed - langsomt; men sikkert.

Det man ikke fatter er, at der er tale om akkordarbejde. Jeg husker min halv-tante, der underviste på musikkonservatorium. Hun så helt stirrevit ud, da jeg fortalte hende, at hun havde akkordarbejde. Hun var krænket i sit inderste.
En ensartet, gentagen arbejdsindsats med præcist forudsigeligt resultat. Betingelserne for at sætte en akkord. Ellers er det efter regning.

Jomsviking skrev:,
1) Den lave faglighed.
Mens det nok er rigtigt at folkeskolen ikke er faglig stærk nok, så er det ikke korrekt at folkeskolen er blevet fagligt dårligere målt på kernefag som f.eks. Dansk. Børn i dag er langt bedre læsere end 90'ernes og 80'ernes skole. Det er faktisk sådan at børn i dag, i gennemsnit, lærer at læse et år tidligere end da jeg gik i skole (80'erne).

3) Sammenrodning
Det er rimeligt at påstå at GENNEMSNITS-niveauet på gymnasier og universiteter er faldende. Det skyldes at en større del af en ungdoms overgang kommer i hhv. gymnasie og universitet, og da intelligens er normalfordelt, følger det at gennemsnits intelligensniveauet må falde i takt.
Da min mor gik i gymnasiet var det 5% af en overgang, der fik tilbudet. I dag er det 60-70%. Det er dog ikke det samme som at sige at top niveauet er faldende. Det tror jeg ikke det er.

1) Mit sammenligningspunkt er realskolen, som udgik ca. et årti inden din tidsregning. Så hvis vi - efter 80'ernes og 90'ernes slapper - igen er tilbage på det niveau, så må du altså undskylde.

3) Vi taler slet ikke om det gennemsnitlige intelligensniveau, men om hvad der kommer ud af det? En gymnasieudd. er et produkt - ikke noget oksehakkekød, som man efter behov for lidt mere hakkekød bare kan hælde hest ned i? Hvis den typiske gymnasieelev er dummere end den ditto i 70'erne, så må han da bare spænde hjelmen lidt mere? Ellers forfladiges de efterfølgende udd. tilsvarende?

I øvrigt er "tilbudet" om en gymnasial udd. altså noget fra pænt før oliekriserne. ALLE - også de af folkeskolen udpegede "uegnede" - kunne starte, hvis de havde mod på det. Dvs. her er vi omkring 1975 eller lidt tidligere.

Fattige - med talenterne i orden - har i over 100 år kunnet tage en studentereksamen i Dk. Og talenter er ikke en møntfod her.

/BF

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/25/155815.htm

Hurtig hovedregning. Hvis Bondo kan have 52 000 lærere lock out´et i 10,5 uge for sine konflikt midler, hvor længe kan 67 000 lærere så være lock out´et for det samme beløb?

Mvh
Cirb

Nærigfryns skrev:Der er min observation, at når talen falder på folkeskolen, så er det ofte brug for en dygtig psykolog til at udøve krisepsykologi for oplevelser af enten personlig karakter, eller på sine børns vegne.

Generelt tror jeg det er en dårlig ide, at designe fremtidens folkeskole på baggrund af egne personlige traumer / neuroser.

Men er det ikke også lidt ved siden af at forestille sig at denne "reform" handler om meget andet end at give Corydon og Vestager en fin lille stjerne i den økonomiske karakterbog, som de kan tage med når der skal forhandles med ECB

Nix - det er en overenskomst, der er forkert sammensat. I gamle dage kunne matematiklæreren Kristensen og Rindung udenad - og jeg MENER udenad. Fysiklærere har f.eks. altid forsøgsopstillinger inden timen. At de skal have samme forberedelsestid er i skoven. Det er så også forskelligt efter det emne der skal laves forsøg på.

Problemet er at man blander "socialisering" ind i problemstillingen. Den har altid været en forkrøbling - og var ikke anderledes i gamle dage.

Cirb skrev:http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/25/155815.htm

Hurtig hovedregning. Hvis Bondo kan have 52 000 lærere lock out´et i 10,5 uge for sine konflikt midler, hvor længe kan 67 000 lærere så være lock out´et for det samme beløb?

Mvh
Cirb

Ca. 8. Du mener, de knækker medio maj?

Thomas skrev:

Cirb skrev:http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/25/155815.htm

Hurtig hovedregning. Hvis Bondo kan have 52 000 lærere lock out´et i 10,5 uge for sine konflikt midler, hvor længe kan 67 000 lærere så være lock out´et for det samme beløb?

Mvh
Cirb

Ca. 8. Du mener, de knækker medio maj?

Ja, bortset fra at jeg ikke tror Bondo har en exit plan.

Det er vist først nu ved at gå op for ham (i al sin rædsel) at han står med en rigtig vakseægte konflikt på hænderne. Bortset fra at spillet naturligvis er snyd - det er kun en "ægte" konflikt så længe Bondo taber. Hvis han (feks ved guddommelig indgriben) skulle komme til at stå til at vinde kommer der et regeringsindgreb 5 minutter senere.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Cirb skrev:http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/25/155815.htm

Hurtig hovedregning. Hvis Bondo kan have 52 000 lærere lock out´et i 10,5 uge for sine konflikt midler, hvor længe kan 67 000 lærere så være lock out´et for det samme beløb?

Mvh
Cirb

Ca. 8. Du mener, de knækker medio maj?

Ja, bortset fra at jeg ikke tror Bondo har en exit plan.

Det er vist først nu ved at gå op for ham (i al sin rædsel) at han står med en rigtig vakseægte konflikt på hænderne. Bortset fra at spillet naturligvis er snyd - det er kun en "ægte" konflikt så længe Bondo taber. Hvis han (feks ved guddommelig indgriben) skulle komme til at stå til at vinde kommer der et regeringsindgreb 5 minutter senere.

Mvh
Cirb

Havde han haft en exitplan, så havde han grebet de muligheder denne regering lagde for næsen - som gymnasielærerne gjorde.

Et andet stykke hovedregning - hvis 69 000 lærere (skrev forkert ovenfor - gik i skole i 80erne...) har opbrugt alle deres konfliktmidler på knap 2 måneds lønninger pr snude, hvor mange måneds lønninger skal de så give afkald på pr år, hvis de inden for 3-4 år igen vil kunne strejke i ca 1 måned ?

Mvh
Cirb

Hmm hvis nogen antager, at dette bliver en effektivisering andre steder end i Bjarnes regneark tror jeg de bliver alvorligt skuffede.

Jeg har gjort det til en hobby at samle på anekdoter om dårlig ledelse. De VIRKELIG grelle kommer fra de danske folkeskoler.

At denne reform skal lykkes (som andet end en yderligere serviceforringelse)hviler på nogle særdels underlige antagelser.

1. At skoleledere har tilstrækkelig faglig indsigt til at balancere ressourcerne mellem klasserne -> denne antagelse er så morsom, at den er decideret sundhedsfarlig
2. At skoleledere i tæt faglig dialog med kompetente nøglepersoner (støttepædagoger) kan overskue opgaven. Dette vil optimistisk vurderet kunne lykkes for 20-25%

I praksis komme de fleste skoleledere til at blive tæsket hver dag mellem lærere, forældre og kommunens regnedrenge og pædagogiske konsulenter (som selv er af særdeles svingende kvalitet)

Oven i dette (bureaukratiske) forhandlingsmareridt skal de integrere en ny personalegruppe i deres organisation .... PÆDAGOGER. Ikke de nemmeste at danse med.

Herudover hvis dansk lærerforening er ligeså ondskabsfuld som jeg ville være i deres situation skulle det være muligt at overbebyrde skolelederne med en meget detaljeret (skriftlig) interesse for den enkeltes skoles evne til at overholde selv de mest basale elementer af arbejdsmiljølovgivningen

At skolelederne er ligeså optimistiske vedrørende dette projekt som kommunerne var før kommunalreformen er et vink med et vognstang om hvilken retning dette kommer til at gå -> velkommen til massive serviceforringelse -> velkommen til brugerflugt

Nærigfryns skrev:Hmm hvis nogen antager, at dette bliver en effektivisering andre steder end i Bjarnes regneark tror jeg de bliver alvorligt skuffede.

Jeg har gjort det til en hobby at samle på anekdoter om dårlig ledelse. De VIRKELIG grelle kommer fra de danske folkeskoler.

At denne reform skal lykkes (som andet end en yderligere serviceforringelse)hviler på nogle særdels underlige antagelser.

1. At skoleledere har tilstrækkelig faglig indsigt til at balancere ressourcerne mellem klasserne -> denne antagelse er så morsom, at den er decideret sundhedsfarlig
2. At skoleledere i tæt faglig dialog med kompetente nøglepersoner (støttepædagoger) kan overskue opgaven. Dette vil optimistisk vurderet kunne lykkes for 20-25%

I praksis komme de fleste skoleledere til at blive tæsket hver dag mellem lærere, forældre og kommunens regnedrenge og pædagogiske konsulenter (som selv er af særdeles svingende kvalitet)

Oven i dette (bureaukratiske) forhandlingsmareridt skal de integrere en ny personalegruppe i deres organisation .... PÆDAGOGER. Ikke de nemmeste at danse med.

Herudover hvis dansk lærerforening er ligeså ondskabsfuld som jeg ville være i deres situation skulle det være muligt at overbebyrde skolelederne med en meget detaljeret (skriftlig) interesse for den enkeltes skoles evne til at overholde selv de mest basale elementer af arbejdsmiljølovgivningen

At skolelederne er ligeså optimistiske vedrørende dette projekt som kommunerne var før kommunalreformen er et vink med et vognstang om hvilken retning dette kommer til at gå -> velkommen til massive serviceforringelse -> velkommen til brugerflugt

Du glemmer helt det vigtigste element:

Skoleinspektøren (skolelederen) med den solide faglige baggrund som overlærer etc. findes slet ikke mere.

I f.eks. Holbæk er skolelederen en slags DJØF'er, der har ansvaret for 1 til 3 skoler.

Han stikker hovedet sammen med kommunens DJØF'ere, fremsender diverse materialer til lærergrupperne, administrerer skolerne. Og nix weiter. Han har absolut ingen nærhed eller forståelse for dagens undervisning...

Det er faktisk den største forskel til de bedre traditionelle privatskoler. Her har skoleinspektøren stadig sine rødder i undervisningen samt en personlig interesse og et personligt overskud til at følge klasserne.

/BF

Nærigfryns skrev:Hmm hvis nogen antager, at dette bliver en effektivisering andre steder end i Bjarnes regneark tror jeg de bliver alvorligt skuffede.

Jeg har gjort det til en hobby at samle på anekdoter om dårlig ledelse. De VIRKELIG grelle kommer fra de danske folkeskoler.

At denne reform skal lykkes (som andet end en yderligere serviceforringelse)hviler på nogle særdels underlige antagelser.

1. At skoleledere har tilstrækkelig faglig indsigt til at balancere ressourcerne mellem klasserne -> denne antagelse er så morsom, at den er decideret sundhedsfarlig
2. At skoleledere i tæt faglig dialog med kompetente nøglepersoner (støttepædagoger) kan overskue opgaven. Dette vil optimistisk vurderet kunne lykkes for 20-25%

I praksis komme de fleste skoleledere til at blive tæsket hver dag mellem lærere, forældre og kommunens regnedrenge og pædagogiske konsulenter (som selv er af særdeles svingende kvalitet)

Oven i dette (bureaukratiske) forhandlingsmareridt skal de integrere en ny personalegruppe i deres organisation .... PÆDAGOGER. Ikke de nemmeste at danse med.

Herudover hvis dansk lærerforening er ligeså ondskabsfuld som jeg ville være i deres situation skulle det være muligt at overbebyrde skolelederne med en meget detaljeret (skriftlig) interesse for den enkeltes skoles evne til at overholde selv de mest basale elementer af arbejdsmiljølovgivningen

At skolelederne er ligeså optimistiske vedrørende dette projekt som kommunerne var før kommunalreformen er et vink med et vognstang om hvilken retning dette kommer til at gå -> velkommen til massive serviceforringelse -> velkommen til brugerflugt

Fine pointer, men har du overvejet at

1) Det kunne være at skolelederne (ligesom en mængde andre faglige offentlige ledere har gjort) vågenede op en morgen og opdagede at den "nørdede" regnedreng nede fra personalekontoret var sideordnet leder.

2) I opgangstider er det som regel til at finde folk, der gerne vil være ud til bens. Det bliver tit sværere, når krybben er tom. Tillidsrepræsentant er ikke en livstids-titel og ledelsen kan ofte godt huske dit navn bagefter.

3) Det er egentligt mit indtryk at gevinsterne fra kommunalreformen er begyndt at vise sig nu ?

Mvh
Cirb

Det er faktisk mit centrale argument. Jeg tror bare det er mindre vigtigt om han er DJØF'er, overlærer eller tidligere gardinhandler. En kompetent leder formår at placere dygtige fagpersoner centralt i skolens drift, hvad enten det er økonomi, drift, skemaplanlægning, forældrekontakt eller personaleledelse.

Det er min påstand at de færreste skoleledere formår dette i dag. I fremtiden får de flere opgaver .....

Thomas skrev: Havde han haft en exitplan, så havde han grebet de muligheder denne regering lagde for næsen - som gymnasielærerne gjorde.

De gymnasielærere jeg har mødt, synes ikke de greb noget. De føler sig i den grad kørt over af de øvrige akademikere. Folkeskole lærerne er organiserede alene.

Mvh
Cirb

Doc

Held og lykke med at genindfører disciplin og fremfor alt respekt.
Jeg tror det bliver svært, men de voksne kunne jo starte med at have respekt for læreren.

BF
Der glemmer man jo så at børn modnes i forskelligt tempo, og så kan nogen jo synes at det er synd for de langsomme at de skal i dumme klassen.
Særligt vil det være syndt for drengene der alle skal i dumme klassen.

Nærigfryns skrev:Det er faktisk mit centrale argument. Jeg tror bare det er mindre vigtigt om han er DJØF'er, overlærer eller tidligere gardinhandler. En kompetent leder formår at placere dygtige fagpersoner centralt i skolens drift, hvad enten det er økonomi, drift, skemaplanlægning, forældrekontakt eller personaleledelse.

Det er min påstand at de færreste skoleledere formår dette i dag. I fremtiden får de flere opgaver .....

Man har jo den interessante problemstilling at fokeskolens leder, eller gymnasiets leder, som oftest er en der lige netop ikke interesserer sig for undervisning(produktet), ellers var de jo blevet i klasseværelset. Og det er fair nok.
Problemet optræder bare når lederen finder ud af at der ikke er noget at "lede" (eller bestemme over). Det er velbeskrevet og givet fra oven hvad der skal foregå, og de personale konfikter der er og skal "ledes" - tjaa det er jo ikke så sjovt i længden at folk skændes.

Så i stedet sker der det at man opfinder en hel masse process omkring ledelse (de stakkels mennesker keder sig jo). Det uheldige sker når lederen i virkeligheden kun går op i sine ledelsesprocesser og helt glemmer produktet (undervisningen/værdiskabelsen). Denne leder vil lægge mærke til de medarbejdere der spiller bolden ind i "ledelsesprocesserne" F.eks. holder et kursus i undervisnings IT ell. lign. for de andre lærer. Organiserer den årlige studietur for lærerkollegiet m.m. Dvs. Lederen belønner medarbejdere for at være ikke-produktive (ikke undervisende, ikke værdiskabende), og medarbejdere der er knald gode undervisere (produktive, værdiskabende), kan opleve at de ikke anerkendes for deres indsats.

Det er ikke en veldreven virksomhed der ikke stiller krystal skarpt på de værdiskabende led.

Jomsviking skrev:Doc

Held og lykke med at genindfører disciplin og fremfor alt respekt.
Jeg tror det bliver svært, men de voksne kunne jo starte med at have respekt for læreren.

BF
Der glemmer man jo så at børn modnes i forskelligt tempo, og så kan nogen jo synes at det er synd for de langsomme at de skal i dumme klassen.
Særligt vil det være syndt for drengene der alle skal i dumme klassen.

Nu løste jeg jo en del af problemet ved at sende drengene eet år senere i skole. Dernæst er det slet ikke sikkert at drengene er "bagefter". De lærer bare på en anden måde. Derfor foreslog jeg mere idræt på holdbasis.

Endeligt er der skoler, som simpelthen anerkender problemstillingen med forskellig modning og indlæringsparathed: De underviser f.eks. 3 årgange ad gangen. Det giver helt uden yderligere problemer 3 trin til en given gruppe.

Når det er sagt, så kender jeg også nogen, der lod deres "nørdede" dreng springe een eller to klasser over - frem for at ofre privatskole på drengen. Moderen var faktisk lærer, men anerkendte, at skolen simpelthen ikke kunne udfordre drengen.

Vi stod i samme situation, men ville ikke drømme om at placere vores dreng som konsekvent Benjamin blandt ældre klassekammerater. Vi valgte i stedet at lade ham "fordummes" i ca. 5 år (delvist acceptabelt fordi han kunne lære sig tingene selv), indtil mobning fik os til at give endeligt op. Alle skal dog kunne blive udfordret på deres niveau. Det er bare at placere overliggeren højt nok oppe. <gerne så højt, at kun de dygtigste lige netop kan nå derop. Ellers lærer de ikke at arbejde selv, at udvikle sig, etc. Bemærk, at jeg skyder på systemet - ikke læreren.

Men ind imellem undrer man sig også over pædagogikken. Da jeg gik i de små klasser, så blev jeg meget hurtigt færdig med mine regnestykker. Så gav læreren mig bare flere af samme slags regnestykker!!! Død og ulykke. Fjolset skulle i stedet have forstået, at jeg gerne ville over i kassen med "frilæsningsbøger" eller måske lære noget ekstra udfordrende? Så efter et par gange med den slags "belønninger", så gider man ikke den galej mere. Så leverer man den ønskede leverpostej til den afsatte tid og spilder den sidste halvdel af timen med at glo ud af vinduet....

/BF

Jomsviking skrev:
Nu er intelligens et fortærsket begreb, og jeg er enig med dig i at MENSA prøver O.l. er mere afslørende i og med nogen overhovedet tog dem, end hvad prøven viser per se.

Det er nogle sjove fordomme det der.

Dengang jeg tog militærets intelligenstest var jeg helt overbevist om, at min mor ville kunne gøre det bedre, da hun dels var skarp dels løste mange kryds og tværs.

Jeg selv tog for mange år siden også Mensas online test for sjov skyld. Jeg missede den magiske grænse med eet eller to IQ-point. Jeg kunne også regne ud, at øvelse ville kunne hente de to point. Men til hvad nytte? Så det var første og sidste gang.

Min yngste søn kom tilsyneladende igennem testen helt uden problemer. Da jeg så spurgte ham, om han ville prøve at blive "rigtigt" medlem, så grinede han og svarede, at han ikke gad betale 200 kr. /år for et papkort.

Så vi, der tager den slags test, ved da godt, at det blot er een af mange overliggere, som vi kan teste os selv af imod. Det er som at være en bjergbestiger. Har man været der, så har man været der.

Det er meget mere interessant, hvordan nogle mennesker konsekvent eller i særlige situationer bringer mange (små) talenter i spil på en helt usædvanlig måde. Eller evner at bringe andres talenter i spil på en helt usædvanlig måde. Branson, Jobs, Alexander, Napoleon, Rommel etc.

/BF

BF

Jeg er ikke så forhippet på om børn (til ca 8. klasse) lærer det ene eller det andet på hint klasse trin. Jeg tror at det er meget vigtigere at barnet udvikler sig socialt og modningsmæssigt OG holder sig indenfor et "normal område" rent fagligt. Hvad barnet eventuelt skulle mangle rent fagligt i forhold til talent, det bliver hurtigt indhentet. Men det er selvfølgelig vigtigt at man holder sig indenfor et normal område: Man skal have lært at læse i 2. klasse (tror jeg nok det er) osv.
Folkeskolens fornemmeste opgave er ikke at understøtte curling forældres ambitioner, men at frigive børnes potentiale - og bemærk flertalsformen.

Personligt er jeg meget mere bekymret for niveauet i gymnasiet, for der begynder tiden at gå og dørene at blive lukket.

BamsesFar skrev:

Jomsviking skrev:
Nu er intelligens et fortærsket begreb, og jeg er enig med dig i at MENSA prøver O.l. er mere afslørende i og med nogen overhovedet tog dem, end hvad prøven viser per se.

Det er nogle sjove fordomme det der.

Dengang jeg tog militærets intelligenstest var jeg helt overbevist om, at min mor ville kunne gøre det bedre, da hun dels var skarp dels løste mange kryds og tværs.

Jeg selv tog for mange år siden også Mensas online test for sjov skyld. Jeg missede den magiske grænse med eet eller to IQ-point. Jeg kunne også regne ud, at øvelse ville kunne hente de to point. Men til hvad nytte? Så det var første og sidste gang.

Min yngste søn kom tilsyneladende igennem testen helt uden problemer. Da jeg så spurgte ham, om han ville prøve at blive "rigtigt" medlem, så grinede han og svarede, at han ikke gad betale 200 kr. /år for et papkort.

Så vi, der tager den slags test, ved da godt, at det blot er een af mange overliggere, som vi kan teste os selv af imod. Det er som at være en bjergbestiger. Har man været der, så har man været der.

Det er meget mere interessant, hvordan nogle mennesker konsekvent eller i særlige situationer bringer mange (små) talenter i spil på en helt usædvanlig måde. Eller evner at bringe andres talenter i spil på en helt usædvanlig måde. Branson, Jobs, Alexander, Napoleon, Rommel etc.

/BF

Ja, jeg har nok nogle fordomme. Jeg møder IQ prøver hos diverse rekruteringsfirmaer. Jeg må indrømme at jeg synes det er latterligt.
Man svarer på nogle ikke særligt svære spørgsmål, og hvis man ellers kan tænke lidt matematisk er det ikke så svært at finde det rigtige svar. Og det har jeg i al beskedenhed altid været god til (og stærkt trænet igennem bundter af eksamener og i tusindevis af "mekanik opgaver"). Men så er der tidsfaktoren. Jeg tror at jeg igennem mit konsulentarbejde (datalogi, data analyse m.m.) har oparbejdet en meget høj "Desission Speed", det tror jeg ikke at jeg altid har haft, men jeg kan konstaterer at det sprøjter ud af mig og resultatet virker lige så godt på en HR-konsulent, som når en af mine bekendte konsulenter, der har lært sig at skrive på hovedet, altid får benorvet en embedsmand eller to når almindelighederne bliver beskrevet for dem, uden at papiret vendes.
Men det har jo ikke noget at gøre med intelligens, eller måske rettere, den intelligens jeg attrår. Det er i øvrigt min faste overbevisning at den vigtigste karriere-intelligens, man kan have, er sproglig intelligens. Evnen til at formulere sig hurtigt og præcist kombineret med en vis evne til at lave simple slutninger, er noget mennesker oftest vurderer hinanden på, så snart man er ude af tunge faglige miljøer.

tja, eleverne kan vel indstille sig på, hvis de ikke længere skal regne med at læreren på forhånd ved, hvad timen skal gå ud på. Man mødes, fx i fysiklokalet for mit vedkommende (jeg er fysiklærer). Man konstaterer så, at de nødvendige remedier ikke er til stede, og man skrotter derfor forsøgene, og laver "lektielæsning".

Altså, jeg vil da gerne undervise uden forberedelse, men så skal kravene jo være derefter. I min hverdag løber jeg simpelthen benene af mig. Hver eneste fysiktime er jo en børnefødselsdag, og man har kun 10 minutter (det såkaldte frikvarter) til at pakke 7X's magnetisme forsøg væk, og finde 8U's sæbefremstilling frem. Og kom ikke og fortæl mig, at elever har lært at rytte op efter sig. Næh, de har da lært at gemme tingene i håndvasken, som ikke kan ses fra katederet, og så smutte inden læreren opdager noget.

Og så er der jo hjemmearbejdet. Man skal lave undervisning, simpelthen. Og købe ind. Netto sælger citroner, som man fx kan bruge i citronbatteriet. Og nogle gange, bruger jeg flere eftermiddage på at cykle rundt til helsekoster og apoteker efter en særlig ingrediens, som skal bruges i et forsøg. Især de forsøg med at lave shampoo eller hudcreme, der er godt nok nogle ting som er svære at skaffe. Paraffinolie - hvor findes det i nutiden? Jo, de har det på apoteket ved kultorvet, heldigvis. Eller emulgator ...

Og at påstå, at fysikundervisning ikke kræver forberedelse, det er godt nok arrogant, Thomas Jeg må hellere lige forklare dig, at den lærebog, som vi arbejder efter i dag, lægger op til det ene forsøg efter det andet. Altså nutidens fysikundervisning er meget langt fra det som man lavede for 30-40 år siden. Meget meget langt. Prøv fx at kigge på den her: peecee.dk/upload/download/252042, som er kopimappe B til 9 klasse. Så får du en lille ide om, hvor bredt fysikundervisningen i dag dækker.