Lærere i lockout efter påske.

Jomsviking skrev:Noget andet jeg læser lidt ud af jeres historier, er en mangel på bevidsthed om at mit barn måske også indgår i en social sammenhæng - at denne sammenhæng måske er barnets primære sociale relation og at mit barn derfor måske også skal indordne sig under de rammer der er givet. som f.eks. at det ikke er alle der er lægebørn, og at intelligens er normalfordelt.

Og det er måske et af folkeskolens store problemer, forældre der tror at netop deres unge er det eneste barn i verden og har krav på lige netop denne særlige behandling.

Noget jeg kan læse ud af din historie er, at du ikke har læst på lektien og ikke kan lægge 2 og 2 sammen.
Herudover kan jeg gætte på, at du har nogle positioner, du skal forsvare.

Jomsviking skrev:Noget andet jeg læser lidt ud af jeres historier, er en mangel på bevidsthed om at mit barn måske også indgår i en social sammenhæng - at denne sammenhæng måske er barnets primære sociale relation og at mit barn derfor måske også skal indordne sig under de rammer der er givet. som f.eks. at det ikke er alle der er lægebørn, og at intelligens er normalfordelt.

Og det er måske et af folkeskolens store problemer, forældre der tror at netop deres unge er det eneste barn i verden og har krav på lige netop denne særlige behandling.

Jamen, vi gav jo i begge tilfælde først op, da løbet stort set var kørt?:

1) Den ældste, da det reelt var for sent at lære ham at formulere sig på skrift. Han er heldigvis en slider, der er civilingeniør (med noget over middel på kandidaten) i dag - men stavning og formulering på skrift kommer han aldrig til at være verdensmester i. Det gik tabt i folkeskolen...

2) Mht. den lille så gav vi det 5 år. Vi mente netop, at den ringe kvalitet skolegang blev ballanceret af hans intelligens + nærheden til kammeraterne. Men efter 5 år så var nok altså nok.

I det første tilfælde var læreren uegnet til at undervise. Ingen respekt eller ambitioner. Der var jo som nævnt ekstrem høj forældreopbakning. I begge tilfælde var den primære "skyldige" skoleinspektøren ie. "Vatnissen". Længere ud var de skyldige venstrebønderne i kommunalbestyrelsen.

/BF

For endeligt og bastant at imødegå Jomsvikings beskyldninger om, at vi skulle ønske specielt gode vilkår for vores børn, fordi vi var veluddannede kan jeg fortælle Jomsviking, at jeg i sidste uge blev konsulteret af en professor fra et af vores naturvidenskabelige institutter, som har undervist i over 35 år.

Som han uderfundigt og spydigt sagde:

Doctor - alt ville være så meget nemmere, hvis jeg ikke først skulle undervise de studerende i PROCENTREGNING, når de indskriver sig på universitetet. ---

Herudover kunne han fortælle, at de svenske studerende mødte med helt andre eksakte kundskaber. Der var en verden til forskel.

Så altså: Vi taler ikke kun om mit barn, der skal have særbehandling.
Vi taler om talrige generationer fra høj til lav, der er blevet svigtet af folkeskolen.

Og skal vi tale om den sociale ulighed, så formår de resourcestærke forældre bedre at rette op på den manglende undervisning i skolen ved at manuducere hjemme.

SUMMASUMMARUM er: De svage bliver virkelig svage.
Er Jomsviking overhovedet klar over, hvor mange der går ud af folkeskolen uden at kunne læse eller regne de mest simple regnestykker?

doctor skrev:
Er Jomsviking overhovedet klar over, hvor mange der går ud af folkeskolen uden at kunne læse eller regne de mest simple regnestykker?

Mange. Men evnen til at læse hurtigt, forstå det læste, skrive (uden at bytte rundt på nutid, datid ental. flertal etc.).... er meget værre.

Vi talar om helt almindelig rugbrødsundervisning. Ikke noget avanceret med at sidde i rundkreds og diskutere velformuleret.

Jeg forstår godt den lave sociale mobilitet i Danmark. Dels har man udtømt underklasserne for intelligens (alle gener af en vis kvalitet er rykket op i middelklassen over de sidste 40 år). Dels er konkrete færdigheder i lav kurs ift. "diskussioner" baseret på "meninger". I 60'erne og 70'erne var det typisk via den konkrete viden, at social opstigning blev mulig. Hvis talenterne ellers var der, så kunne underklasserne fint forholde sig til værdien af konkret viden. "Meninger" kunne de omvendt ikke se den den store værdi af.

/BF

Ja, ja

@Doc
Din professor har nu nok mest mødt gymnasiaster, og ikke folkeskole elever.
Og ja, jeg har da nogle positioner jeg forsvarer.


@Bamsefar
Jeg er da glad for at folkeskolen ikke ødelagde ham så meget at han ikke kunne tage en af de højeste uddannelser dette land tilbyder, og hvis han ikke kan stave, så vil jeg godt anbefale ham at sætte sig ned og få det lært, i en fart. Jeg er heller ikke selv en født staver, men måtte lære mig selv at blive bedre, da jeg iøvrigt også gik på universitet.
Man kunne også vende den om, og hævde at fordi jeg, og antager jeg, din søn har det lidt svære end andre med stavningen, så ville vi have været udelukkede på forhånd, i rigtig mange andre landes skolesystemer: måske har nogle af hans lærere trods alt set mere i ham, end det man normalt antager når folk "ikke engang kan stave". Det synes jeg da er positivt og underbygger at disse lærere rent faktisk er dygtige, engagerede og får det bedste ud af eleverne.

"Mange. Men evnen til at læse hurtigt, forstå det læste, skrive (uden at bytte rundt på nutid, datid ental. flertal etc.).... er meget værre."

Det er så ikke det samtlige videnskabelige undersøgelser viser, her under PISA, men siden Homers tid har ungdommen jo været af lave.

Jomsviking skrev:

"Mange. Men evnen til at læse hurtigt, forstå det læste, skrive (uden at bytte rundt på nutid, datid ental. flertal etc.).... er meget værre."

Det er så ikke det samtlige videnskabelige undersøgelser viser, her under PISA, men siden Homers tid har ungdommen jo været af lave.

Der har alle dage været folk, som ikke var egnede til tal og bogstaver. Det er da OK.

Problemet er, at man - og de selv - tror, at de alle sammen skal have en højere udd. i dag.

Så skal der altså lidt mere til.


I øvrigt forstår jeg ikke, hvorfor du har så travlt med at forsvare de her grelle eksempler, som oven i købet er aldeles sande?

Det er bestemt ikke folkeskolens skyld, at vore to sønner er der, hvor de er i dag. Nærmere på trods af. De har givet den en skalle selv, fundet een enkelt rigtig god folkeskolelærer (den ældste), er (imod forældrenes gode vilje) skiftet til privatskole (den yngste).

Forældre uden tilsvarende ressourcer ville jo være prisgivet det her meget ringe produkt? Det er fuldkommen uacceptabelt.

/BF

Jomsviking skrev:
Man kunne også vende den om, og hævde at fordi jeg, og antager jeg, din søn har det lidt svære end andre med stavningen, så ville vi have været udelukkede på forhånd, i rigtig mange andre landes skolesystemer: måske har nogle af hans lærere trods alt set mere i ham, end det man normalt antager når folk "ikke engang kan stave". Det synes jeg da er positivt og underbygger at disse lærere rent faktisk er dygtige, engagerede og får det bedste ud af eleverne.

Det type lærere mødte han for først på HTX.

Der var han omvendt rigtig heldig.

/BF

Men BF

Ret dog din harme mod systemet! Mod kommunerne, som på trods af sammenlægninger har formået at øge administrations overhead'et, mod undervisningsministeriet der "reformerer" med 4 års mellemrum og ikke aner en disse om hverdagen på en skole. Som ingeniør må du sgu da om nogen have respekt for den praktiske viden, om know-how, om at man ikke kan sidde på et ministerie eller et universitet og teoretiserer sig frem til noget som helst der skal virke i virkeligheden!

LAAANGT det overvejende flertal af lærerene gør en engageret og så god som mulig indsats for de 70-100 børn de skal igennem på en dag.
De aflønnes på samme niveau som en torskedum regnskabs HK'ere i centraladministration (muligvis med et "kvalifikationtillæg for at kunne addere") de skal med kort varsel stå til rådighed udenfor almindelig arbejdstid og de, sammen med politiet, er første og ofte også sidste "line of defense" for ALLE samfundets sociale problemer.

Ha lidt respekt, i stedet for at løbe med på den gallej om at lærere er dumme og dovne.

Jomsviking.

At undervisningsministeriet så deltaljeret på deres hjemmeside har måttet oplyse om detaljerne i målbeskrivelsen for f.eks. matematik - vidner om at vi var en del forældre der ikke kendte til målbeskrivelserne for de enkelte klassetrin, idet vi gik ud fra at lærerne havde styr på det , og meddelte forældrene, hvis barnet (eller hele klassen) var bagud.

F.eks. kan du læse her:
http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Matematik/Laeseplan-for-faget-matematik/2-forloeb-4-6-klassetrin

at brøkregning hører til 4.-6. klassetrin i folkeskolen.

Desværre havde vi forældre ikke alle disse hjælpemidler fra internettet, der kunne have støttet os, for over 5 år siden.

Men det er ikke nok bare at blive introduceret til brøkregning en enkelt gang.
Der skal talrige regnestykker til repetitativt over årene før viden og forståelse hænger fast.

DOC

Skal vi istedet tale om europas højest lønnede læger og et af de dårligere sundhedssystemer? At vores "privatpraktiserende" læge på trods af milliongage, delte medicin der potentielt var stærkt skadelig for gravide, ud til min højgravide kone. At man på fødselsstuer landet over åbenbart synes at det er morsomt at hælde ve-stimulrende medicin i fødende kvinder, der blot har den hage at det kan skade barnet? At enhver profesionel der har været i nærkontakt med det danske sundhedsvæsens slås med forbavselse over hvor uproffesionelt alt ledes (og jeg mener alt), at sikkerhedskulturen ikke findes, og er erstattet af et lægeligt "skøn" (og læger er jo, i lighed med paven, ufejlbarlige i dette land). Hvad med hende den hjerneskadede der "helt sikkert var hjernedød", hvor lægen i virkeligheden mente "Jeg vurderer med en vis sandsynlighed at" - men det var jo ikke det denne uduelige læge sagde (og som var blevet fyret med fuld honnor på en hver anden arbejdsplads for sådan en brøler) ja, man kan jo fortsætte i uendelighed.
Hvornår skete det sidste gang at en af vores mange inkompetente læger fik fyresedelen efter at have været direkte ansvarlig for meen og dødsfald grundet i sløseri? Nej, det sker aldrig.

Så før vi kommer for godt i gang, så skal vi måske lige perspektiverer lidt til den generelle middelmådighed i dette samfund.

Den her skoledebat er utrolig svær, da den indeholder så mange facetter at forholde sig til.

Personligt er jeg dog på lærernes side i denne konflikt, mest af alt på grund af den måde den er kørt på fra KL's side af.

Men når det så er sagt, så vil jeg lægge en stor del af skylden for folkeskolens problemer mht at give ungerne en god grundig basisviden, på 1. Politikerne, og 2. De forbandede pædagogiske narrehatte af 68'er generationen, der konstant har fundet det sjovt at skulle ændre alt og alle i folkeskolen. Først den ene vej og så den anden vej osv osv. MAn har fuldstændig ødelagt folkeskolen ved de mange reformer, de mange skift i form og figur og indlæringsformer, og hvad ved jeg, udtænkt af en flok "pædagoger" der lige skulle eksperimentere.

Og noget så vigtigt som skolen skal man ikke eksperimentere med.

Og politikerne har altså en meget stor del af skylden. Særligt fordi de næsten fra valgperiode til valgperiode ændrer fokus på skolen og på uddannelse.

Bare se på nogle af de seneste politiske udmeldinger. Først skal de unge hurtigt gennem sit studie, javel ja., fint nok. Så vil man skære i SU'en, så de studerende bliver nødt til at arbejde ekstra for at kunne klare sig. Så foreslår V at hæve grænsen for hvad de studerende må tjene - så de uden tvivl vil arbejde endnu mere. Og det er blot skiftende udmeldinger det sidste år.

På folkeskoleområdet har man oplevet præcis det samme. Så er det det sociale aspekt der skal være i fokus, så er det pludselig PISA prøver, så er det nye fag, der opfindes, hvad enten det er debatten om det må hedde religion eller kristendomsundervisning.
Da specialundervisningsudgifterne så pludselig tonsede derudad, og pludselig stod for 1/3 af skolens udgifter for 5-10% af eleverne, var tricket at " nu skulle vi have en enhedsskole". Hvor ALLE elever skulle integreres i en klasse, uanset om de reelt kunne følge med. Igenhvad enten det var pga de knap nok talte dansk, endsige skrev dansk, eller det var DAMP unger eller lign. REvl og krat skulle rummes i EN klasse.
For at betale udgifterne til specialundervisningen for de få, steg klassekvotienterne, så lærernes tid pr elev faldt.

Da forældrenes krav til pasning af poderne steg, indførte man SFO'en, da den ikke var underlagt lovkravet om maks. forældrebetaling, og kommunerne derfor kunne kræve en større andel af udgifterne dækket af forældrene. Det betød så at skolerne pludselig stod med en helt ny gruppe medarbejdere. Nemlig pædagogerne. Og ledelsen af skolerne blev ændret, fra den gammelkendte med en "inspektør og vice inspektør" der stod for det admin. arbejde, til nu at skulle bestå af "et ledelsesteam" af en adm. chef, en pædagogisk chef, og en SFO chef. Flere lederere og mindre styring. Pædagogerne flød så langsomt over i skolen fra SFO'en, og blev så en integreret del af skolen. På trods af at det handler om læring, som pædagogerne bare ikke er udlært i.

OG med disse konstante ændringer er eleverne blevet den konstante kastebold, og eksperimentet.
Når man så begynder at opstille mål om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, - uanset om de har evnerne eller ej - ja så opstår det andet fundamentale problem. Bedømmelsen af eleverne devalueres - for ellers kan man bare ikke opnå dette mål.

Samtidig har de fleste kommuner - presset af økonomien ( igen spiller specialundervisningen ind her ) - valgt at tilbyde eleverne undervisningsministeriets minimumstimetal. Og når man så samtidig benytter enhver mulighed for at spare på vikardækningen, så mange elever har oplevet at de i hele uger får fri pga en læreres sygdom, falder undervisningstiden ned under et minimum. OG igen er det eleverne der mister værdifuld undervisning.

Og sådan kan man blive ved med at fremhæve det ene problem efter det andet med skolen. Og hver gang er det eleverne der er taberne.

Jeg mindes ikke jeg i min skoletid hørte om de store problemer med lærere der blev sygemeldt pga stress, men de sidste 20 år er det antal steget eksplosivt.
Det er ganske enkelt et symptom på at noget er galt.

Og jeg tvivler på at nogen uddanner sig som lærer, uden at have et ønske om at give "sine unger" den bedst mulige undervisning.
Men på seminariet er der så også et problem. Der dumper man bare ikke de, der ikke har flair for at undervise. ( det er jo synd for dem - som en tidligere kollega der underviste på et seminarium sagde )

Da jeg selv gik i skole havde man niveaudeling i de store klasser. De boglig stærke kom på udvidede kursus i hhv. Matematik, engelsk, Tysk, og visse også i Fysik. De der kom på grundkursus fældede nogle tårer, men mange sagde bagefter, at de her havde mulighed for at få grundfærdighederne lært OG FORSTÅET, mens eleverne på udvidet kursus gik hurtigere frem, havde et grundigere udvidet pensum, bla med beviser i mat. Og alle gik til eksamen med samme udgangspunkt, i vurderingen.

I dag har KL foreslået at niveaudeling genindføres. Dette afvises af skolecheferne. Hvorfor forstår jeg ikke. Det er vel bedre at elever der "ikke kan stave" bliver samlet på et hold, og bliver terpet igennem ( det skal siges at Dansk nok ikke er et fag hvor niveaudeling vil ske)
Eller at elever der ikke kan 5-regning samles på et hold, så de får det banket ind, mens de der kan procenter, får mulighed for at udfordres lidt ekstra.

http://www.folkeskolen.dk/525652/skolechefer-til-kl-lad-vaere-med-at-indfoere-niveaudeling-i-udskolingen-

Så længe de gamle kloge 68'ere skal eksperimentere med folkeskolen og undervisningsmodeller, sålænge man betraget det sociale aspekt ligeværdig med viden - og til tider højere - og så længe man ikke på de videregående uddannelser er konsekvente i afvisning af ukvalificerede studerende, og sålænge man tror at man kan kan skabe en enhedsskole hvor "revl og krat" kan eksistere ligeværdigt i klasser, der er blevet større og større, ja så længe vil folkeskolen fortsat lide under en middelmådig præstation.

just my 2 cents.

Jomsviking skrev:Men BF

Ret dog din harme mod systemet! Mod kommunerne, som på trods af sammenlægninger har formået at øge administrations overhead'et, mod undervisningsministeriet der "reformerer" med 4 års mellemrum og ikke aner en disse om hverdagen på en skole. Som ingeniør må du sgu da om nogen have respekt for den praktiske viden, om know-how, om at man ikke kan sidde på et ministerie eller et universitet og teoretiserer sig frem til noget som helst der skal virke i virkeligheden!

LAAANGT det overvejende flertal af lærerene gør en engageret og så god som mulig indsats for de 70-100 børn de skal igennem på en dag.
De aflønnes på samme niveau som en torskedum regnskabs HK'ere i centraladministration (muligvis med et "kvalifikationtillæg for at kunne addere") de skal med kort varsel stå til rådighed udenfor almindelig arbejdstid og de, sammen med politiet, er første og ofte også sidste "line of defense" for ALLE samfundets sociale problemer.

Ha lidt respekt, i stedet for at løbe med på den gallej om at lærere er dumme og dovne.

Det er helt klart systemet, som den er gal med.

Først landspolitikerne, som ikke har været særligt gode til at sikre undervisning med højt færdighedsindhold i folkeskolen.

Dernæst de nærige venstrepolitikere i kommunen.

Endeligt skoleinspektøren. Får han ikke sat et højt niveau - får løbende fulgt op på det via fremmøde i klasserne - samt får ansat de rette lærere, så er alt lige meget.

Men lad os også være ærlige: Lærerudd. leverer altså en del meget ringe lærere. Det er ofte de studerendes laveste prioritet. Kan de ikke andet, så...

/BF

"Kan de ikke andet, så..."

Jamen det tror jeg da du har helt ret i, som min far siger (plus 35 års lærer erfaring) Jeg har i størstedelen af mit arbejdsliv været meget glad for mit arbejde, men hvis jeg skulle råde en ung i dag, så ville jeg råde til alt andet end folkeskolelærer.

dkguy66 skrev:just my 2 cents.

Flot beskrivelse dkguy66. Den er ikke bare 2 cents værd. Det er en guldgrube.

Jomsviking skrev:DOC

Skal vi istedet tale om europas højest lønnede læger og et af de dårligere sundhedssystemer?.

Det kan man da kalde en retræte. til en helt anden kampplads.
Måske forventer du, at jeg forsvarer ethvert område og enhver læge indenfor sundhedssystemet.

Det gør jeg IKKE.

Det gør mig oprigtigt ondt med din hustru, og jeg er den første til at kritisere nugældende praksis om at sende kvinder hjem efter at de har fået vestimulerende midler.
Vedrørende nuværende konflikt med de praktiserende læger(mig), så kan jeg kun sige at nogle af KLs krav og kritikpunkter er relevante, selvom de fleste af mine kollegaer er på krigsstien.

For mig at slutresultatet for brugerne og samfundet det vigtigste, og ikke de enkelte faggruppers personlige ønsker om en dejlig, indbringende let arbejdsdag. Jeg holder ikke med nogen. Heller ikke min egne - bare fordi jeg er en del af en gruppe. Måske er det netop den kritik der kommer indefra gruppen der ikke har fået lov at komme frem i alt for mange år pga fagforeningernes store magt.

Jomsviking skrev:"Kan de ikke andet, så..."

Jamen det tror jeg da du har helt ret i, som min far siger (plus 35 års lærer erfaring) Jeg har i størstedelen af mit arbejdsliv været meget glad for mit arbejde, men hvis jeg skulle råde en ung i dag, så ville jeg råde til alt andet end folkeskolelærer.

Min far sagde det samme til mig for 40 år siden. Faldende status, faldende respekt om faget samt "forfladigelsen" af folkeskolen (stadig mindre opdeling efter bogligt talent) + de nye type dårligt udd. meritlærere slog ligesom bunden ud af systemet allerede dengang.

Da han selv kom fra en fattig baggrund, men var en slags vidunderbarn som lille, så brugte han i øvrigt meget tid på at overtale forældre til begavede børn til IKKE at tage disse ud af skolen efter syvende.

/BF

dkguy66 skrev:Den her skoledebat er utrolig svær, da den indeholder så mange facetter at forholde sig til.

Personligt er jeg dog på lærernes side i denne konflikt, mest af alt på grund af den måde den er kørt på fra KL's side af.

Men når det så er sagt, så vil jeg lægge en stor del af skylden for folkeskolens problemer mht at give ungerne en god grundig basisviden, på 1. Politikerne, og 2. De forbandede pædagogiske narrehatte af 68'er generationen, der konstant har fundet det sjovt at skulle ændre alt og alle i folkeskolen. Først den ene vej og så den anden vej osv osv. MAn har fuldstændig ødelagt folkeskolen ved de mange reformer, de mange skift i form og figur og indlæringsformer, og hvad ved jeg, udtænkt af en flok "pædagoger" der lige skulle eksperimentere.

Og noget så vigtigt som skolen skal man ikke eksperimentere med.

Og politikerne har altså en meget stor del af skylden. Særligt fordi de næsten fra valgperiode til valgperiode ændrer fokus på skolen og på uddannelse.

Bare se på nogle af de seneste politiske udmeldinger. Først skal de unge hurtigt gennem sit studie, javel ja., fint nok. Så vil man skære i SU'en, så de studerende bliver nødt til at arbejde ekstra for at kunne klare sig. Så foreslår V at hæve grænsen for hvad de studerende må tjene - så de uden tvivl vil arbejde endnu mere. Og det er blot skiftende udmeldinger det sidste år.

På folkeskoleområdet har man oplevet præcis det samme. Så er det det sociale aspekt der skal være i fokus, så er det pludselig PISA prøver, så er det nye fag, der opfindes, hvad enten det er debatten om det må hedde religion eller kristendomsundervisning.
Da specialundervisningsudgifterne så pludselig tonsede derudad, og pludselig stod for 1/3 af skolens udgifter for 5-10% af eleverne, var tricket at " nu skulle vi have en enhedsskole". Hvor ALLE elever skulle integreres i en klasse, uanset om de reelt kunne følge med. Igenhvad enten det var pga de knap nok talte dansk, endsige skrev dansk, eller det var DAMP unger eller lign. REvl og krat skulle rummes i EN klasse.
For at betale udgifterne til specialundervisningen for de få, steg klassekvotienterne, så lærernes tid pr elev faldt.

Da forældrenes krav til pasning af poderne steg, indførte man SFO'en, da den ikke var underlagt lovkravet om maks. forældrebetaling, og kommunerne derfor kunne kræve en større andel af udgifterne dækket af forældrene. Det betød så at skolerne pludselig stod med en helt ny gruppe medarbejdere. Nemlig pædagogerne. Og ledelsen af skolerne blev ændret, fra den gammelkendte med en "inspektør og vice inspektør" der stod for det admin. arbejde, til nu at skulle bestå af "et ledelsesteam" af en adm. chef, en pædagogisk chef, og en SFO chef. Flere lederere og mindre styring. Pædagogerne flød så langsomt over i skolen fra SFO'en, og blev så en integreret del af skolen. På trods af at det handler om læring, som pædagogerne bare ikke er udlært i.

OG med disse konstante ændringer er eleverne blevet den konstante kastebold, og eksperimentet.
Når man så begynder at opstille mål om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, - uanset om de har evnerne eller ej - ja så opstår det andet fundamentale problem. Bedømmelsen af eleverne devalueres - for ellers kan man bare ikke opnå dette mål.

Samtidig har de fleste kommuner - presset af økonomien ( igen spiller specialundervisningen ind her ) - valgt at tilbyde eleverne undervisningsministeriets minimumstimetal. Og når man så samtidig benytter enhver mulighed for at spare på vikardækningen, så mange elever har oplevet at de i hele uger får fri pga en læreres sygdom, falder undervisningstiden ned under et minimum. OG igen er det eleverne der mister værdifuld undervisning.

Og sådan kan man blive ved med at fremhæve det ene problem efter det andet med skolen. Og hver gang er det eleverne der er taberne.

Jeg mindes ikke jeg i min skoletid hørte om de store problemer med lærere der blev sygemeldt pga stress, men de sidste 20 år er det antal steget eksplosivt.
Det er ganske enkelt et symptom på at noget er galt.

Og jeg tvivler på at nogen uddanner sig som lærer, uden at have et ønske om at give "sine unger" den bedst mulige undervisning.
Men på seminariet er der så også et problem. Der dumper man bare ikke de, der ikke har flair for at undervise. ( det er jo synd for dem - som en tidligere kollega der underviste på et seminarium sagde )

Da jeg selv gik i skole havde man niveaudeling i de store klasser. De boglig stærke kom på udvidede kursus i hhv. Matematik, engelsk, Tysk, og visse også i Fysik. De der kom på grundkursus fældede nogle tårer, men mange sagde bagefter, at de her havde mulighed for at få grundfærdighederne lært OG FORSTÅET, mens eleverne på udvidet kursus gik hurtigere frem, havde et grundigere udvidet pensum, bla med beviser i mat. Og alle gik til eksamen med samme udgangspunkt, i vurderingen.

I dag har KL foreslået at niveaudeling genindføres. Dette afvises af skolecheferne. Hvorfor forstår jeg ikke. Det er vel bedre at elever der "ikke kan stave" bliver samlet på et hold, og bliver terpet igennem ( det skal siges at Dansk nok ikke er et fag hvor niveaudeling vil ske)
Eller at elever der ikke kan 5-regning samles på et hold, så de får det banket ind, mens de der kan procenter, får mulighed for at udfordres lidt ekstra.

http://www.folkeskolen.dk/525652/skolechefer-til-kl-lad-vaere-med-at-indfoere-niveaudeling-i-udskolingen-

Så længe de gamle kloge 68'ere skal eksperimentere med folkeskolen og undervisningsmodeller, sålænge man betraget det sociale aspekt ligeværdig med viden - og til tider højere - og så længe man ikke på de videregående uddannelser er konsekvente i afvisning af ukvalificerede studerende, og sålænge man tror at man kan kan skabe en enhedsskole hvor "revl og krat" kan eksistere ligeværdigt i klasser, der er blevet større og større, ja så længe vil folkeskolen fortsat lide under en middelmådig præstation.

just my 2 cents.

Du glemmer de undersøgelser, der viser, at social mobilitet (opad) er afhængig af en skoles vægt på faglighed. Begavede unge fra ikke-boglige hjem klarer sig meget fint, hvis de faglige krav er til stede og klare samt det, som der måles på. Omvendt bliver disse unge taberne i "rundkredsskolen". Der vinder middelklassen overlegent med sin diskussionslystne middelmådighed.

Dette er faktuel viden. Uønsket viden.

/BF

BamsesFar skrev:
Du glemmer de undersøgelser, der viser, at social mobilitet (opad) er afhængig af en skoles vægt på faglighed. Begavede unge fra ikke-boglige hjem klarer sig meget fint, hvis de faglige krav er til stede og klare samt det, som der måles på. Omvendt bliver disse unge taberne i "rundkredsskolen". Der vinder middelklassen overlegent med sin diskussionslystne middelmådighed.

Dette er faktuel viden. Uønsket viden.

/BF

Som jeg vistnok skrev, var mine eksempler blot en del af alle de forhold og problemer, der gør sig gældende på skoleområdet.

Men dit eksempel falder nu nok ind under 68'ernes forsøg på eksperimenterne mht til enhedsskole og fokus på det sociale aspekt.

Derfor er jeg eksempelvis tilhænger af niveaudeling. Som den blev praktiseret i 80'erne.

Og på en helt personlig note, mener jeg vi skal have alle pædagoger ud af skolen. De har ikke noget at gøre der. Og de elever der så ikke evner at følge med, må - som man gjorde i min tid, når en elev evidentlig ikke var udviklet nok - lade vedkommende gå en klasse om.

Skolen skal ikke gå efter den laveste fællesnævner, men udfordre enhver elev på det niveau han/hun er på. Og så er det ikke en "skam" at dyrke nogle elitære elever, og ellers forsøge at hive de ringste op på et tåleligt niveau. Det skal bare ikke foregå i samme klasse. Og derfor er nivaudeling et godt skridt på vejen, når det kommer til at varetage elevernes interesse.

Og nu hvor den røde regering igen er begyndt at tale om modersmålsundervisning, burde man i stedet for tage disse elever og give dem ekstra dansk undervisning.

Men det er jo endnu et aspekt i skoledebatten. Hvad gør man med alle de indvandre/flygtninge børn, der altså fortsat ikke evner det danske sprog ? Der har man de sidste 20 år, svigtet ungerne af misforståede "humane" sociale hensyn svigtet dem.

dkguy66 skrev:
just my 2 cents.

Stort set enig i dine betragtninger; og et velskrevet indlæg.

Desværre er debatten også her karrakteriseret af nogle fordomme og misforståelser der ikke helt står mål med virkeligheden.

1) Den lave faglighed.
Mens det nok er rigtigt at folkeskolen ikke er faglig stærk nok, så er det ikke korrekt at folkeskolen er blevet fagligt dårligere målt på kernefag som f.eks. Dansk. Børn i dag er langt bedre læsere end 90'ernes og 80'ernes skole. Det er faktisk sådan at børn i dag, i gennemsnit, lærer at læse et år tidligere end da jeg gik i skole (80'erne).

2) De dygtige/intelligente/"akademikker" børn "ofres"
Det er meget svært at føre evidens for at det faktisk sker i signifikant omfang. Tilgengæld er det, som Bamsefar er inde på, ret let at føre evidens for at det omvendte gør sig gældende (ringe social mobilitet). Skolen har så også det problem at nutidens forældre ofte kommer med helt urealistiske forventninger til hvad deres unge kan i forhold til andre børn. Når BARNET ikke kan indfri fars og Mors forventninger, er det selvfølgelig skolens skyld.
Kære forældre! Med overvejende sandsynlighed er dit barn ca. gennemsnitligt begavet og kommer til at leve et gennemsnitligt liv. Der er 50% chance for at netop dit barn er under gennemsnitsbegavet! Og nej Mensa-prøver tæller ikke for noget som helst, kan ungen ikke lære at stave, tale, regne sammen med de andre børn, så er det jo nok en strømpil.

3) Sammenrodning
Det er rimeligt at påstå at GENNEMSNITS-niveauet på gymnasier og universiteter er faldende. Det skyldes at en større del af en ungdoms overgang kommer i hhv. gymnasie og universitet, og da intelligens er normalfordelt, følger det at gennemsnits intelligensniveauet må falde i takt.
Da min mor gik i gymnasiet var det 5% af en overgang, der fik tilbudet. I dag er det 60-70%. Det er dog ikke det samme som at sige at top niveauet er faldende. Det tror jeg ikke det er.
Men det er altså ikke folkeskolens skyld - de har altid siddet med både de dummeste og de dygtigste.


For egen regning tilføjer jeg:

Det må være den økonomisk optimale indsats at hæve bundniveauet for de mange, i stedet for at bruge kræfterne på at hæve topniveauet for de få.

Folkeskolens hovedopgave er ikke kun at proppe faglig viden ind i hovedet på børn. Opgaven er også at socialisere børnene, gøre dem uddannelses-/"livs"- parate, at omdanne dem til ordentlige unge mennesker der kan indgå konstruktivt i samfundet. En anden vigtig opgave er at skolen må agere bagstoppere for børn der mistrives og er fanget i et samfund, hvor der ingen hjælp er at få. Der er INGEN andre voksne mennesker "i nær-miljøet" der lige "samler op" omkring et barn, hvor tingene går skævt (sædvanligvis pga. dårlige forældre).
Nær-miljøet findes ikke og barnet står alene, hvis forældrene ikke er der og det eneste sted det kan få hjælp er i skolen. Alle andre er lige glade, og dem der er mest lige glade, er dem på unge-forvaltningen nede på kommunen, de er jo kun interesseret i at bøje lovgivningen der hen ad, at de heller ikke skal gøre en indsats.

Jeg minder igen om, at intelligens er normalfordelt. Vi er nød til at forholde os til de "dumme børn" der hverken vil eller kan.

Jomsviking skrev:
Jeg minder igen om, at intelligens er normalfordelt. Vi er nød til at forholde os til de "dumme børn" der hverken vil eller kan.

Det er at strække sagerne!

Det er nemlig omvendt!

Man antager at intelligens er normalfordelt, hvorefter man tager de midterste 50% og tildeler dem IQ 90-110. Midterste 75% og tildeler dem 80-120.

En anden ting er, at IQ målinger på folkeskole elever er notorisk upålidelige - forstået på den måde, at de siger meget lidt om scoren f.eks. 2 eller 3 år senere.

Endelig er målinger på over 120 rigtig, rigtig upålidelige. Dels er strata tynde, dels kommer man i den situation, at visse dele af prøverne ganske enkelt ikke har spørgsmål, der er svære nok.

Men vi er vel enige om at nogen er mere skarpe end andre?

Jomsviking skrev:Men vi er vel enige om at nogen er mere skarpe end andre?

Åh jo; men hvor meget?

Men det, jeg har set er, at intelligens er nogenlunde lige meget i folkeskolen, den bliver ikke brugt - må ganske enkelt ikke bruges.

Virkeligheden er jo bare at nogle børn klarer sig bedre end andre, og man kan stille sig selv spørgsmålet om det er dygtig Josefine eller tunge Brian som har mest behov for hjælp og støtte, og hvem det bedst kan betale sig at støtte, givet knappe ressourcer.

Nu er intelligens et fortærsket begreb, og jeg er enig med dig i at MENSA prøver O.l. er mere afslørende i og med nogen overhovedet tog dem, end hvad prøven viser per se.
Dog kommer vi nok ikke uden om at for nogle mennesker falder forskellige opgaver lidt lettere end for andre. Det forhold vælger jeg for lethedens skyld at benævne "intelligens" - (omend at hvad nogle er meget dygtige til på et felt måske modsvares af den samme kluntethed på andre felter)

Åh jo; men hvor meget?

Meget. I skole domænet, I 0 klasse, har du børn der lærer sig selv at læse (gerne piger) mens andre skal have støtte til at tale et ordentligt alderssvarende sprog.
De forhold kan ændre sig brat efterhånden som barnet modnes, og derfor er det meget svært, som du er inde på, at sige noget som helst om hvad et barn egentligt kan, og derfor det er uhensigsmæssigt at dele børn op i stærke og svage klasser i for tidlig en alder. Men at tro at alle børn lærer at læse af sig selv, er forkert.

En sådan opdeling er jo forøvrigt let på de laveste klasse trin:

De 5% dummeste piger skal i drenge gruppen og de 5% klogeste drenge skal i pige gruppen - ellers kan man nogenlunde dele på køn ind til puberteten (eller endog 3. G).

Og det er der vel næppe nogen der ønsker?

Jomsviking skrev:Virkeligheden er jo bare at nogle børn klarer sig bedre end andre, og man kan stille sig selv spørgsmålet om det er dygtig Josefine eller tunge Brian som har mest behov for hjælp og støtte, og hvem det bedst kan betale sig at støtte, givet knappe ressourcer.

Nu er intelligens et fortærsket begreb, og jeg er enig med dig i at MENSA prøver O.l. er mere afslørende i og med nogen overhovedet tog dem, end hvad prøven viser per se.
Dog kommer vi nok ikke uden om at for nogle mennesker falder forskellige opgaver lidt lettere end for andre. Det forhold vælger jeg for lethedens skyld at benævne "intelligens" - (omend at hvad nogle er meget dygtige til på et felt måske modsvares af den samme kluntethed på andre felter)

Det er da rigtig nok; men intelligens er ubrugelig i folkeskolen - ikke som begreb; men som egenskab. Rent faktisk er den nærmest et handikap. Det er så ikke noget nyt.