Lærere i lockout efter påske.

BamsesFar skrev:

dkguy66 skrev:
Med teknokraternes parti "socialdemokraterne" har teknokrat-eliten vist sit grimme ansigt, og totalt ødelagt det oprindelige S. Og med den faldende tilslutning kan man jo godt regne ud at det efterhånden kun er akademikere i statsadministrationen, og i de selvforherligende godgørende organisationer, og et par kommunale chefer, der efterhånden vil stemme på dette statsadministrationsparti. For en borger med et job i det private, eller et offentligt lavtlønsjob vil da ikke lade sig svine til på den måde, af det tidligere "arbejderparti".

De fører ikke den politik, som de vil. De fører den, som de har erkendt, er nødvendig. Jeg tror, at de helt grundlæggende har erkendt, at Danmark på sigt sagtens kan ende som f.eks. Grækenland. De tror derfor også, at de skal slå ind på "sparekursen" frem for "investeringskursen".

Det er ikke sikkert, at vi to med adgang til deres viden ville erkende det samme.

Der er nok mest brug for et nyt paradigme og en ny brændende platform: Som f.eks. andelsbevægelsens opståen (som i øvrigt var kopieret fra England).

Man er også nødt til at diskutere, hvordan en verden uden materiel vækst skal se ud? Skal vi have over 18 gr. C i stuerne? Skal vi have et børneværelse hos både far og mor (som bor hver for sig)? Skal vi have bil? Etc.

/BF

Her er jeg så fundamentalt uenig.

JEg har mange gange påpeget andre områder, hvor man eks. kunne skære i de offentlige udgifter, UDEN det vel at mærke ville kunne mærkes i folks levestandard. Eneste resultat er lidt mindre til opsparingen.

Blot for at gentage et par stykker.

Hvorfor skal en pensionist, der via store skattefradrag har opsparet en stor arbejdsmarkeds/privat ratepension, i det hele taget modtage folkepension ?

Grænsen for topskat er pt 392.000 kr/ årligt. og grundbeløbet for folkepensionen er pt. 68.000 kr. Det vil sige, at du kan modtage 324.000 kr i årlig brutte pension fra en ratepension. UDEN AT BLIVE BESKATTET UD OVER DE 37 % - på trods af at denne pension er financieret ved fradrag i topskatten - helt op til 72 % skattefradrag.

Det nævnte eksempel svarer til en samlet formue på 3.240.000 kr. ved udbetalingens begyndelse.
Er denne opsparet over 30 rå, og med en gns rente på 5 % - PAL skat = 4,25 %

Det svarer til at vedkommende har indbetalt ca 55.400 kr årligt, ved et hurtig opslag i de udvidede rentetabeller.

Med så stor en årlig indbetaling må det alt andet lige antages, at vedkommende har haft fradrag i topskatten. Derved udgør den sparede (unddragende) skat minimum 50 % af den samlede formue.

Men ved udbetaling af denne pension, beskattes man KUN med 37%. Altså væsentlig mindre end den skat man har sparet år efter år.

Kan det så virkelig være rigtigt, at man samtidig skal have fuld grundbeløb på 68.000 kr oveni ?

Sagen er jo at det grundlæggende er pensionerne der tonser i de offentlige overførselsudgifter. Og ved at indføre en modregning af grundbeløbet, som man gør ved pensionstillægget, så en person der eks. modtager det ovenfornævnte pensionsbeløb ikke modtager en krone i pension. Mens man modtager mere og mere, jo mindre privatpension man har.
Det er DER besparelsen ligger. Og uden at det skaber fattigdom eller dårligere levestandard for disse nyrige pensionister.

Det er da paradoksalt, at en nyrig pensionist med en stor skattefinansieret pensionsopsparing, skal have udbetalt over 50% af hvad en fattig enlig kontanthjælpsmodtager, modtager årligt. Samtidig med, at denne pensionist kan få sin private pension på op til 324.000 årligt, udbetalt uden det koster ekstra skat udover de normale 37%.

Et andet område kunne jo være enten at ekstra beskatte LD udbetalinger, med mere end de 40 % eller lave et hurtigt haircut af den samlede formue.


Og så kunne man jo på boligområdet jo overveje om man ikke skulle ophæve den særlige regel om skatterabat til boligejere, der købte før 1998, som fortsat udgør 0,2% - altså 20% rabat i forhold til alle andre boligejere. Og naturligvis ophæve fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

Skulle man så se på de andre offentlige udgifter, kunne man jo tage et hurtigt haircut på de offentlige lønninger, og nedsætte ALLE overenskomster med et løntrin. Bortset fra de laveste lønniveauer.

Blot for at nævne nogle få områder, hvor man kan finde offentlige besparelser, uden at man partout skal skære i de "fattigste" rådighedsbeløb. Herunder både SU og kontanthjælp.

Og så kunne folketingsmedlemmer jo gå forrest med et symbolsk initiativ, og nedsætte deres honorar med 100.000 til "kun" 500.000 kr / årligt. Og ændre reglerne for "ventepenge" så man skal sidde i mindst 8 år for at opnå 2 års fuld løn. Naturligvis batter det ikke på det samlede budget, men vil symbolsk vise at man selv er parat til at spare.

Så nej, regeringen fører IKKE den politik der er nødvendig, men den, de ud fra en teknokratisk elitær opfattelse synes er lettest at gennemføre.

For sagen er at det IKKE er de dårligst stillede, der koster samfundet kassen. Men som ovenfor nævnt eks. de nyrige pensionister.
Dertil kommer en enorm offentlig sektor af administratorere, der uproduktivt skubber papir fra bord til bord, alene begrundet ved indviklet lovregler, og kontrol krav.

Det er jo interessant at man kan aflønne 2 fuldtidsansatte lærere eller SOSU assistenter, for hver "spin" doktor ( kommunikationsmedarbejder ) ansat i kommuner og regioner, og endnu flere med de statslige samme. Og det er altså udviklingen af uproduktive offentlige jobs der belaster statens økonomi.

Som tidligere nævnt. Jobcentrene. 7200 medarbejdere, årlig udgift over 5 mia kr. Og for hvad ? Eftersom man ikke skal FORMIDLE jobs, er det jo grundlæggende spild af penge. Og ikke andet end en overflødig kontrol og registreringsfunktion, som pga lovgivningen er vokset til en enorm masse.

Dertil kunne man afskaffe den betalte offentlige frokostpause for alle de administrative medarbejdere, der i forvejen afholder fuld frokostpause. Det kan reducere medarbejderstaben med 1 medarbejder for hver 18 ansatte.

Med ca 800.000 offentligt ansatte, og med ca 50 % i en eller anden form for administrativ eller borgerfunktion, der uden problemer kan betale egen spisepause, vil en sådan ændring medføre en personalebesparelse på over 20.000 ansatte.

Med en gennemsnitsløn i DK på 375.000 kr årligt, er det en samlet offentlig besparelse på 7,5 mia kr. ÅRLIGT. Og mon ikke en væsentlig større del af de offentligt ansatte kunne betale egen spisepause ? Så besparelsen bliver endnu større.

Så endnu engang nej, regeringen fører IKKE den politik der er krævet og nødvendig, men en forfejlet politik hvor de få og dårligst stillede er prygelknabe, mens lønfest og offentligt overforbrug i det offentlige fortsætter. Det ændrer en kontanthjælpsreform og SU reform jo ikke en tøddel ved. Det klientgøre jo blot folk endnu mere, og ender med at disse for tid og evighed er tabt på gulvet. Særligt da man på ledighedsområdet, jo ikke har vist nogen evne what so ever, til at yde en kvalificeret offentlig indsats, uanset om man kalder det jobcenter, arbejdsformidling, nyttejobs, eller beskæftigelsesforvaltning.

Så det eneste regeringen fører er en udgave af den laveste fællesnævner, hvor de dårligst stillede få sparkes, og de velstillede mange fortsat belønnes.

Thomas skrev:De tjenestemandsansatte lærere skal betale!

Det gør de da ikke!

Der er en grund til, at man har tjenestemandsansatte lærere: Nemlig, de kan ikke strejke! Hvis man tror Bondo bare lige kan påligne en ekstra skat - så er han ikke alene "kommernist" (som Wilhelm Buhl sagde), han er en dum "kommernist"!

Den vart god. Det er jo nærmest kommunisme.

De må ikke strejke (samt har andre særlige fordele og ulemper) men skal bedrage til de andres strejkekasse? De ville jo svare til at de indirekte strejkede, idet de hjælper til at have en konflikt kørende?

/BF

BamsesFar skrev:

Jomsviking skrev:absurd teater

Siger regeringen ikke "helhedsskole". Dvs. noget med flere faglige timer, mere idræt og så målrettet lektiehjælp sidst på dagen? Det giver vel rigtig god mening for talenter, der tilfældigvis kommer fra hjem uden boglig tradition?

For middelklassens bogligt vante børn, som næppe udfordres af folkeskolen, kunne det selvfølgeligt mere ligne et børnefængsel. Men også de kunne jo udfordres ved at hæve barren det mere?

Det er omvendt Bondo-spin at kalde det heldagsskole? Det har aldrig været nogens mål.

/BF

Det er præcis det man vil.

Folkeskolen skal igen overtage pasning af ungerne, i stedet for at undervise dem.

Det er jo pt. en debat om det er regeringens 37 timer ugentlig eller V 35 timer, der er afgørende. Og at indlægge eleverne til en fuld arbejdsdag i en skole, i den alder er jo fuldstændig tåbeligt. Det bliver ikke andet end endnu et ødelæggende slag mod folkeskolen, udtænkt ud fra en cost/benefit model. Ikke ud fra hvad der gavner mest.

Hvis det er et spørgsmål om lektiehjælp, er det jo ingen kunst at indføre, at en lærer aflønnes for at sidde på skolebiblioteket, og eleverne så kan sidde der og lave lektier, og få hjælp. Og det uden klassekvotienter etc. Men at det er et tilbud man kan give.

Det der er nødvendigt er at man styrker de fundamentale fag ved flere timer. Ikke at man afskaffer lektier, eller afskærer ungerne fra at dyrke sine fritidsinteresser, eller fritidsjob.

Og lærerforeningen har jo ikke problemer med at kigge på forberedelsestiden, og en justering af denne. Men ud fra et fornuftigt debatniveau. Og med udgangspunkt i at forberedelsestid er en nødvendig forudsætning for at tilbyde en kvalitativ undervisning.

Og så skulle man ganske enkelt genindføre niveaudeling i visse fag.

Dertil kunne man jo nøjes med at afsætte et væsentligt lavere beløb til specialundervisning, så man i stedet for få elever i klassen og totalt set få elever, med en massiv andel af den samlede udgift, tog konsekvensen og lavede større specialklasser, stillede større krav, og en gang for alle, tog skeen i den anden hånd og genindførte div rutiner som at lade elever gå en klasse om, satse markant på dansk - i stedet for at man nu vil genindføre modersmålsundervisning etc.

Men regeringens udgangspunkt er en heldagsskole. Og det er ganske enkelt idioti i højeste potens. Og det vil man sande om få år, når DETTE heller ikke virker.

peter777 skrev:

Jomsviking skrev:Nu er der jo nok nogle socio-økonomiske faktorer som skal tages i betragtning - var det i Rungsted du var lærer? Det er nok børn med andre forudsætninger end skolen i voldsmose...

Hvis jeg efterhånden har mere anonymitet at opgive ....

Jeg underviser på en privatskole i Kokkedal, men jeg har også undervist på en folkeskole for et par år siden. Jeg kan godt se, at privatskolernes elever er mere bogligt vante, og i det hele taget kommer fra bedre hjem. De skal ikke passes og opdrages i samme omfang som folkeskole-elever. Som lærer er det jo så et valg, om man vil have det høje faglige niveau, eller det engagerende job med at være en betydningsfuld person i børnenes liv.

Min egen vurdering fra den folkeskole jeg var på er, at der er langt større spredning i børnenes forudsætninger, og det kræver langt større kunstfærdighed at få en undervisning til at fungere, fx vha ting som Cooperative Learning. Og det kræver et rimeligt kendskab til eleverne, når man skal sammensætte grupper.

På privatskolen er gruppearbejde mest et spørgsmål om at undgå at sætte uvenner sammen.

Det tro da pokker, at der er spredning: Der er en grund til at folk tager poderne ud af Folkeskolen.

Tabsdestillation.

Rambøl har lavet brugertilfredshedsundersøgelser af folkeskolen, som ligger på skolernes hjemmeside.

Man skal passe på ikke at fejlfortolke disse, som umiddelbart kan se rosenrøde ud.

Man skal se på antal elever i de forskellige klasser. De dårlige skoler taber op til 30 % af eleverne typisk efter 6. eller 7. klasse.

Man kan læse f.eks. fra den skole jeg kender til, at ca. 1/3 af forældrene overvejer at skifte skole, heraf over ca. 1/2 til privatskole. (og her skal man huske at tallene er renset for de forældre tl børn der allerede er gået ud, hvilket er 30 % af 2 årgange. ).

Forældrene starter typisk ud i de små klasser med en vældig optimisme og tillid til systemet, men når årsprøveresultaterne i 6. og 7. klasse tikker ind, så begynder forældrene at indse, at det er på tide at handle.

Et godt råd: Hvis man skal skifte til privatskole, så skal det aller aller senest gøres efter 6. klasse. Ellers er toget kørt.

Og så skal man altså lige huske, at de fleste privatskoler har LANGE ventelister, så en god ide er at blive skrevet op på venteliste i god tid.
Just in case

Så har jeg endelig fundet ud af, hvorfor vi har så forskellige syn på lærernes kompetencer. Det er fordi, der er en utrolig stor variation.

Her er en undersøgelse fra megafon af, hvor mange lærere der underviser i fag, hvor de ikke har linjefagskompetencer. (og det har jeg så fundet ud af var tilfældet med mit møde med folkeskolen).

http://www.dlf.org/files/DLF/Danmarks%20L%C3%A6rerforening%20mener/Tal%20og%20analyser/unders%C3%B8gelser%202012/121203%20-%20Analysenotat%20om%20undervisning%20i%20linjefag%20(2).pdf

Lærerne mangler linjefagskompetencer i 38 % af de fag de underviser i.

Og når det så dertil lægges til, at kravene til at bestå linjefagsuddannelsen er ekstremt vage og diffuse, ja så skal eleverne jo spilde tiden:

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1832344/sga-en-laere-ku-stav/

I de små klasser er liniefagskompetance ikke det væsentlige. Men i de store klasser, fra en 5-6 kl. er det vigtigt at man sikrer at eleverne har liniefagslærere, hvilket jo også stiller krav til ledelsen og ledelsesteamet, mht at vælge lærerne til nye klasser med omtanke.

Selv oplevede jeg hvordan en dansk og matematiklærer skiftede fag, så de begge underviste i sit liniefag, da jeg gik i de store klasser. Det betød at min klasse beholdte de samme kendte lærere men i nye fag.

Men en helt anden ting, er altså hvilke forventninger og krav forældrene stiller til folkeskolen af i dag. Hvordan var deres egen folkeskole egentlig ? Hvordan klarede de selv folkeskolen i sin tid ? Og hvor blev baggrunden for deres egen akademiske grundlag lagt ?

Mange forældre er jo selv elever af en folkeskole anno 1985 og fremefter. Og skoledebatten har jo floreret de sidste 30 år.

doctor skrev:
Og så skal man altså lige huske, at de fleste privatskoler har LANGE ventelister, så en god ide er at blive skrevet op på venteliste i god tid.
Just in case

Og så en anden ting: Der findes også meget ringe privatskoler.

Da vi - meget nødtvungent - flyttede den yngste, kunne vi med dags varsel være flyttet over i en tætliggende privatskole. Skolepsykologen fortalte dog under hånden, at hun hellere ville vente...

Vi var nr. 7 det andet sted. Men det var et par måneder inde i skoleåret, så de første 6 afslog, da der kom en ledig plads. Den fik vi. I øvrigt var privatskolen totalt nedslidt og slet ikke egnet til klasseundervisning. Men der var en meget professionel ånd, god ledelse og gode lærere.

/BF

dkguy66:
Jeg har sådan set et meget godt sammenligningsgrundlag fra mine egne folkeskoler. Jeg har gået på 4 i alle landsdele af Danmark. Alle steder har jeg haft velkvalificerede, dygtige lærere i alle fag (undtagen tysk).

Derfor ved jeg også, at læring starter i 1. klasse,og langsomt og gradvist bygger man systematisk viden op.

Så vil du sige: Jamen du er sikkert også en overintelligent nørd. Det kan jeg love dig for jeg IKKE var. Kunne jeg se mit snit til det, så ville jeg da hellere lave sjov og ballade, men det var absolut ikke accepteret dengang, og der blev hurtigt slået ned på sådanne unoder. Karakterbøger fra 1. klasse - en gang i terminen med præcisering af opførsel.

Vores forældre hjalp aldrig med lektierne. De var enten lavet på skolen, eller alene på vores værelser når vi kom hjem. Instruktionen fra skoleklassen var på plads, såledesl at man selv kunne gå igang. En gang i kvartalet satte min far sig ved sit ældgamle tunge egetræskrivebord og så stod vi på linje med karakterbøgerne, og fik udregnet en fortjeneste for indsatsen. (ikke mange penge - men dog et beløb, så vi kunne forstå at karaktererne ikke var ligegyldige). Var man så ikke så intelligent, så kunne man jo alligevel tjene lidt hjem på orden og husgerning. , i forhold til ens brødre).

Mit møde med folkeskolen som forælder var et chock.
Det blev sagt helt åbent, at de ikke kunne læse eller lave opgaver i skolen.
"Der var for uroligt"
At det var forældrenes skyld, hvis børnene ikke lærte noget. De havde ikke gjort deres hjemmearbejde godt nok.
At man ikke brugte tavlen
At kommasætning var gammeldags.
At grammatik ikke var særligt vigtigt.
At børnenes sociale liv talte mere end kundskaber.
At det hele kom af sig selv, vi skulle bare vente på at barnet var modent til det.

Manden var linjefagslærer i gymnastik, og stod for danskundervisningen i 6 år uden linjefagskompetencer.
Matematiklærerne blev udskiftet i en uendelighed. Og når de endelig havde en fast lærer tog vedkommende forældreorlov, orlov til rejser og til plastikkirurgiske operationer eller brugte tiden til udvikle nye pædagogiske metoder, således at børnene sådan set var forsøgskaniner.

Som Bamsesfar skriver, er det ikke alle privatskoler der er gode. Derfor og pga afstand og ungens store glæde ved det sociale liv i skolen reagerede jeg alt for sent. Og som venner sagde: Det er det samme overalt - det afhænger helt af den enkelte lærer.

Når jeg fortæller det her - så benægter I det eller bortforklarer det.

Det er set på andre områder, hvor det er for pinagtigt at høre sandheden.
Ja unskyld sammenligningen.

Og gu bebrejder jeg mig selv, at det meget sent gik op for mig , at det var mig der skulle være lærer 100 %, og at jeg ikke reagerede noget før.

Når jeg fortæller det her, så er det selvfølgelig for at få ryddet op.

PS: iøvrigt fik hun 12 i fysik, da hun skiftede skole, så det er ikke intellligensen der er noget galt med. (Hvis I skulle få den tanke).
Og nej det var ikke viden hun havde medbragt fra den tidligere skole. Udgangspunktet var ground zero.

PPS: og nej det var endelig ikke mig der havde manuduceret hende til resultater.
Det var en ekstremt engageret fysiklærer som underviste børnene efter den enkeltes potentiale og var så ekstemt dygtig til pædagogik, at han både kunne løfte både de stærke og de svage elever til et langt højere niveau.

PPPS: Jeg prøvede da at manuducere - men det viste sig nu, at jeg slet ikke kunne følge med, og at det nu var mig der lærte af min datter som til gengæld havde langt mere pædagogisk sans end jeg nogensinde har haft.

doctor skrev:Et godt råd: Hvis man skal skifte til privatskole, så skal det aller aller senest gøres efter 6. klasse. Ellers er toget kørt.

Og så skal man altså lige huske, at de fleste privatskoler har LANGE ventelister, så en god ide er at blive skrevet op på venteliste i god tid.
Just in case

Det er sandt. På min skole kommer der 1-2 nye spor i 6 klasse, samt 1-2 nye spor i 7 klasse. Og så er det slut. Ligesom jeg hører, at der ikke optages nye elever i 9 klasse, men der kan dog godt komme enkelte ind i 8 klasse.

doctor skrev:Lærerne mangler linjefagskompetencer i 38 % af de fag de underviser i.

Og når det så dertil lægges til, at kravene til at bestå linjefagsuddannelsen er ekstremt vage og diffuse, ja så skal eleverne jo spilde tiden:

Jeg syntes det var ganske sjovt at læse matematik på meritlæreren, men jeg savnede et overblik efter at jeg var færdig. Jeg synes ikke det kunne have været så slemt, om de havde lavet en liste over hvilke pædagogikker vi havde været igennem, samt hvilke faglige emner vi havde været igennem. Men det fik vi ikke. Og det gjorde, at jeg stod i den der mellemposition mellem at have gennemgået et kursus, men ikke helt havde følelsen af, at jeg nu var klædt på til jobbet.

Diffust ja - men jeg synes ikke ekstremt. Der er nok bare tale om, at de ikke selv har fået sat sig ned og skabt overblikket endnu. Og det er vist egentlig ikke godt nok. Alt imens jeg har forståelse for, at seminarielærere skal være på fronten af forskningen, så må de også kunne tage et pædagogisk overblik indimellem. Det spørger mine elever da også efter i skolen.

doctor skrev:dkguy66:
Jeg har sådan set et meget godt sammenligningsgrundlag fra mine egne folkeskoler. Jeg har gået på 4 i alle landsdele af Danmark. Alle steder har jeg haft velkvalificerede, dygtige lærere i alle fag (undtagen tysk).

Derfor ved jeg også, at læring starter i 1. klasse,og langsomt og gradvist bygger man systematisk viden op.

Så vil du sige: Jamen du er sikkert også en overintelligent nørd. Det kan jeg love dig for jeg IKKE var. Kunne jeg se mit snit til det, så ville jeg da hellere lave sjov og ballade, men det var absolut ikke accepteret dengang, og der blev hurtigt slået ned på sådanne unoder. Karakterbøger fra 1. klasse - en gang i terminen med præcisering af opførsel.

Vores forældre hjalp aldrig med lektierne. De var enten lavet på skolen, eller alene på vores værelser når vi kom hjem. Instruktionen fra skoleklassen var på plads, såledesl at man selv kunne gå igang. En gang i kvartalet satte min far sig ved sit ældgamle tunge egetræskrivebord og så stod vi på linje med karakterbøgerne, og fik udregnet en fortjeneste for indsatsen. (ikke mange penge - men dog et beløb, så vi kunne forstå at karaktererne ikke var ligegyldige). Var man så ikke så intelligent, så kunne man jo alligevel tjene lidt hjem på orden og husgerning. , i forhold til ens brødre).

Mit møde med folkeskolen som forælder var et chock.
Det blev sagt helt åbent, at de ikke kunne læse eller lave opgaver i skolen.
"Der var for uroligt"
At det var forældrenes skyld, hvis børnene ikke lærte noget. De havde ikke gjort deres hjemmearbejde godt nok.
At man ikke brugte tavlen
At kommasætning var gammeldags.
At grammatik ikke var særligt vigtigt.
At børnenes sociale liv talte mere end kundskaber.
At det hele kom af sig selv, vi skulle bare vente på at barnet var modent til det.

Manden var linjefagslærer i gymnastik, og stod for danskundervisningen i 6 år uden linjefagskompetencer.
Matematiklærerne blev udskiftet i en uendelighed. Og når de endelig havde en fast lærer tog vedkommende forældreorlov, orlov til rejser og til plastikkirurgiske operationer eller brugte tiden til udvikle nye pædagogiske metoder, således at børnene sådan set var forsøgskaniner.

Som Bamsesfar skriver, er det ikke alle privatskoler der er gode. Derfor og pga afstand og ungens store glæde ved det sociale liv i skolen reagerede jeg alt for sent. Og som venner sagde: Det er det samme overalt - det afhænger helt af den enkelte lærer.

Når jeg fortæller det her - så benægter I det eller bortforklarer det.

Det er set på andre områder, hvor det er for pinagtigt at høre sandheden.
Ja unskyld sammenligningen.

Og gu bebrejder jeg mig selv, at det meget sent gik op for mig , at det var mig der skulle være lærer 100 %, og at jeg ikke reagerede noget før.

Når jeg fortæller det her, så er det selvfølgelig for at få ryddet op.

PS: iøvrigt fik hun 12 i fysik, da hun skiftede skole, så det er ikke intellligensen der er noget galt med. (Hvis I skulle få den tanke).
Og nej det var ikke viden hun havde medbragt fra den tidligere skole. Udgangspunktet var ground zero.

PPS: og nej det var endelig ikke mig der havde manuduceret hende til resultater.
Det var en ekstremt engageret fysiklærer som underviste børnene efter den enkeltes potentiale og var så ekstemt dygtig til pædagogik, at han både kunne løfte både de stærke og de svage elever til et langt højere niveau.

PPPS: Jeg prøvede da at manuducere - men det viste sig nu, at jeg slet ikke kunne følge med, og at det nu var mig der lærte af min datter som til gengæld havde langt mere pædagogisk sans end jeg nogensinde har haft.

Nu kunne jeg aldrig drømme om at kalde dig, eller de fleste andre for nørd.

Og jeg har da selv oplevet meget af det du beskriver. Men som du selv nævner, handler det jo primært om kvaliteten af den enkelte lærer, og ikke skolen, og skolens fundament.

Og som jeg selv tidligere har nævnt, så har en tidligere kollega, der underviser på et lærerseminarium, selv påpeget, at man er for dårligt til at lade de beviseligt ukvalificerede dumpe ved eksamen. Eller ganske enkelt fortælle den uegnede at vedkommende burde finde andet metier, end som lærer, da kvaliteterne for formidling af læring, ikke er tilstede. Men på præcis samme måde som man lader folk i hobetal frekventere universiteterne, - for alle skal jo have en akademisk uddannelse i dag - og dermed sænker barren for niveauet, for ellers dumper de jo og uni mister penge, ja så burde man i højere grad stille krav til de studerende med konsekvenser. At man rent faktisk KAN dumpe, og smides ud, at man rent faktisk IKKE lader alle komme ind ( og det handler ikke om et tilfældigt gns på gym, som også i dag har sænket barren ) men i højere grad baseret på optagelsessamtaler, eller lign.

Men så handler det også om at de nuværende ledere på skolerne tør tage ledelse alvorligt. At man tør påpege en læres kvaliteter eller mangel på samme. Og at man tør fyre en lærer, der ikke kan leve op til kvalifikationerne og kravene.
Men det kræver jo at lederne tør lede, og benytte de muligheder de allerede har. Ikke at de skal have nye.

Andre forhold du beskriver, mht til den enkelte lærer, der var mere fokuseret på pædagogik og sociale færdigheder, er jo heller ikke et ukendt begreb.

Men vi har jo tidligere været enige om, at man de sidste 30 år har eksperimenteret alt for meget med folkeskolen. Og min påstand er fortsat, at det er de gamle 68'ere, der har skullet afprøve alle sine socialistiske dogmer udi pædagogikken, på samme måde som lilla-ble pædagogerne i daginst. Og rundkredspædagogikken.
Som en lærer jeg selv i min tid oplevede. En af disse vikarer, af os kaldt reserve-jesus, da han både mht hår, og skæg lignede til forveksling de allestedsnærværende billeder af jesus.

Han viste sit pædagogiske værd, ved en dag klassen larmede for meget - hvilket altid var normalen i hans timer - ved at sætte sig op på bordet, med arme over kors, himle med øjnene og udbryde " Gud, hvor er I dumme". Hvilket blot fik klassen af 7. klasses elever til at hyle af grin. I modsætning til det fjols, var min regne/dansk lærer. Hun skulle bare løfte øjenbrynene og kigge strengt ud over klassen, så var der ro. Ikke et ord var nødvendigt. Og med en høj kvalitet i undervisningen, og tilsvarende for flere af de andre lærere.

Men det er ikke primært et lærerproblem skolen har, men et struktur-problem. Forstået på den måde, at de tidligere metoder brugt i underisningen - altså respekt for faget, respekt for at det er en skole og det er undervisning, og at man forventes at yde en indsats, er gået fløjten. På grund af konstante behov for at manifestere sig i skiftende metodikker og pædagogikker, udtænkt af gamle mennesker, (68'ere) der led under en hedengangen skole i 1950' og 1960', kombineret med den fri opdragelse i 70', og dermed pædagogernes indtog i "opdragelsen" af ungerne.

Jeg har personligt aldrig forstået hvad pædagoger har at gøre i en skole. Pædagoger har helt andre kompetancer, der ikke skal bruges i forbindelse med læring i folkeskolen. På samme måde som det er en cand. mag. der underviser i gymnasiet, efter "pædagogikum" da det faglige skal være på plads, må det være en lærer der klare tingene i folkeskolen, og så kan pædagogerne iøvrigt holde sig til sine områder, som er pasning af de små børn, fritidsklubber, og arbejde med socialt og mentalt handicappede personer.

Skal skolen forbedres skal det være muligt at stille krav til ungerne, stille krav til lektier. Stille krav til at forældrene sikrer at ungerne laver sine ting, og er forberedt. Og at forældrene iøvrigt har respekt til lærerne, som dem, der nu engang er uddannet til at formidle ungerne den nødvendige viden.
Men vigtigst er det at lærerne så også tager bolden op, højner egen standard, stiller krav til ungerne både hvad angår krav til respekt, ro i klassen når det er påkrævet, og ikke lader en elev forstyrre og dominere uden konsekvenser.

Uden respekt fra forældrene, og uden konsekvenser og stillen krav til eleverne, vil folkeskolen aldrig nå toppen. Uanset hvor mange reformer man så sidder og udtænker i ministeriet, eller alternative indlæringsmetoder man udtænker på seminarier.

Og så er det fløjtende ligemeget om ungerne går i skole 37 timer om ugen, eller 20 timer. Om lærerne har en 50-50 fordeling mellem forberedelse og undervisning, eller ej.

Og beklager. Men jeg har stadig billedet af forældrene fra ungdomshusrydningen på nethinden når talen falder på dagens forældre. Hvor den ene veluddannet og velstillet forældre fra nordsjælland, efter den anden stillede sig til skue og hylede op om behandlingen af sine unger, efter de havde deltaget i stenkast, molotovkast og lign. I stedet for at stille sig op og indrømme at for en gang skyld skulle revselsesretten genindføres i 48 timer, så man havde mulighed for klart og tydeligt at vise de unger hvad man mente om deres handlinger. Ok, det ville nok være værre hvis de truede med at lukke ungernes american express card. Men ikke én forældre viste tegn på anger over sine ungers hærgen.

Det siger jo mere end 1000 ord. Og dermed også om det materiale ungerne kommer af, og lærernes udfordringer.

dkguy66 skrev:

doctor skrev:dkguy66:
Jeg har sådan set et meget godt sammenligningsgrundlag fra mine egne folkeskoler. Jeg har gået på 4 i alle landsdele af Danmark. Alle steder har jeg haft velkvalificerede, dygtige lærere i alle fag (undtagen tysk).

Derfor ved jeg også, at læring starter i 1. klasse,og langsomt og gradvist bygger man systematisk viden op.

Så vil du sige: Jamen du er sikkert også en overintelligent nørd. Det kan jeg love dig for jeg IKKE var. Kunne jeg se mit snit til det, så ville jeg da hellere lave sjov og ballade, men det var absolut ikke accepteret dengang, og der blev hurtigt slået ned på sådanne unoder. Karakterbøger fra 1. klasse - en gang i terminen med præcisering af opførsel.

Vores forældre hjalp aldrig med lektierne. De var enten lavet på skolen, eller alene på vores værelser når vi kom hjem. Instruktionen fra skoleklassen var på plads, såledesl at man selv kunne gå igang. En gang i kvartalet satte min far sig ved sit ældgamle tunge egetræskrivebord og så stod vi på linje med karakterbøgerne, og fik udregnet en fortjeneste for indsatsen. (ikke mange penge - men dog et beløb, så vi kunne forstå at karaktererne ikke var ligegyldige). Var man så ikke så intelligent, så kunne man jo alligevel tjene lidt hjem på orden og husgerning. , i forhold til ens brødre).

Mit møde med folkeskolen som forælder var et chock.
Det blev sagt helt åbent, at de ikke kunne læse eller lave opgaver i skolen.
"Der var for uroligt"
At det var forældrenes skyld, hvis børnene ikke lærte noget. De havde ikke gjort deres hjemmearbejde godt nok.
At man ikke brugte tavlen
At kommasætning var gammeldags.
At grammatik ikke var særligt vigtigt.
At børnenes sociale liv talte mere end kundskaber.
At det hele kom af sig selv, vi skulle bare vente på at barnet var modent til det.

Manden var linjefagslærer i gymnastik, og stod for danskundervisningen i 6 år uden linjefagskompetencer.
Matematiklærerne blev udskiftet i en uendelighed. Og når de endelig havde en fast lærer tog vedkommende forældreorlov, orlov til rejser og til plastikkirurgiske operationer eller brugte tiden til udvikle nye pædagogiske metoder, således at børnene sådan set var forsøgskaniner.

Som Bamsesfar skriver, er det ikke alle privatskoler der er gode. Derfor og pga afstand og ungens store glæde ved det sociale liv i skolen reagerede jeg alt for sent. Og som venner sagde: Det er det samme overalt - det afhænger helt af den enkelte lærer.

Når jeg fortæller det her - så benægter I det eller bortforklarer det.

Det er set på andre områder, hvor det er for pinagtigt at høre sandheden.
Ja unskyld sammenligningen.

Og gu bebrejder jeg mig selv, at det meget sent gik op for mig , at det var mig der skulle være lærer 100 %, og at jeg ikke reagerede noget før.

Når jeg fortæller det her, så er det selvfølgelig for at få ryddet op.

PS: iøvrigt fik hun 12 i fysik, da hun skiftede skole, så det er ikke intellligensen der er noget galt med. (Hvis I skulle få den tanke).
Og nej det var ikke viden hun havde medbragt fra den tidligere skole. Udgangspunktet var ground zero.

PPS: og nej det var endelig ikke mig der havde manuduceret hende til resultater.
Det var en ekstremt engageret fysiklærer som underviste børnene efter den enkeltes potentiale og var så ekstemt dygtig til pædagogik, at han både kunne løfte både de stærke og de svage elever til et langt højere niveau.

PPPS: Jeg prøvede da at manuducere - men det viste sig nu, at jeg slet ikke kunne følge med, og at det nu var mig der lærte af min datter som til gengæld havde langt mere pædagogisk sans end jeg nogensinde har haft.

Nu kunne jeg aldrig drømme om at kalde dig, eller de fleste andre for nørd.

Og jeg har da selv oplevet meget af det du beskriver. Men som du selv nævner, handler det jo primært om kvaliteten af den enkelte lærer, og ikke skolen, og skolens fundament.

Og som jeg selv tidligere har nævnt, så har en tidligere kollega, der underviser på et lærerseminarium, selv påpeget, at man er for dårligt til at lade de beviseligt ukvalificerede dumpe ved eksamen. Eller ganske enkelt fortælle den uegnede at vedkommende burde finde andet metier, end som lærer, da kvaliteterne for formidling af læring, ikke er tilstede. Men på præcis samme måde som man lader folk i hobetal frekventere universiteterne, - for alle skal jo have en akademisk uddannelse i dag - og dermed sænker barren for niveauet, for ellers dumper de jo og uni mister penge, ja så burde man i højere grad stille krav til de studerende med konsekvenser. At man rent faktisk KAN dumpe, og smides ud, at man rent faktisk IKKE lader alle komme ind ( og det handler ikke om et tilfældigt gns på gym, som også i dag har sænket barren ) men i højere grad baseret på optagelsessamtaler, eller lign.

Men så handler det også om at de nuværende ledere på skolerne tør tage ledelse alvorligt. At man tør påpege en læres kvaliteter eller mangel på samme. Og at man tør fyre en lærer, der ikke kan leve op til kvalifikationerne og kravene.
Men det kræver jo at lederne tør lede, og benytte de muligheder de allerede har. Ikke at de skal have nye.

Andre forhold du beskriver, mht til den enkelte lærer, der var mere fokuseret på pædagogik og sociale færdigheder, er jo heller ikke et ukendt begreb.

Men vi har jo tidligere været enige om, at man de sidste 30 år har eksperimenteret alt for meget med folkeskolen. Og min påstand er fortsat, at det er de gamle 68'ere, der har skullet afprøve alle sine socialistiske dogmer udi pædagogikken, på samme måde som lilla-ble pædagogerne i daginst. Og rundkredspædagogikken.
Som en lærer jeg selv i min tid oplevede. En af disse vikarer, af os kaldt reserve-jesus, da han både mht hår, og skæg lignede til forveksling de allestedsnærværende billeder af jesus.

Han viste sit pædagogiske værd, ved en dag klassen larmede for meget - hvilket altid var normalen i hans timer - ved at sætte sig op på bordet, med arme over kors, himle med øjnene og udbryde " Gud, hvor er I dumme". Hvilket blot fik klassen af 7. klasses elever til at hyle af grin. I modsætning til det fjols, var min regne/dansk lærer. Hun skulle bare løfte øjenbrynene og kigge strengt ud over klassen, så var der ro. Ikke et ord var nødvendigt. Og med en høj kvalitet i undervisningen, og tilsvarende for flere af de andre lærere.

Men det er ikke primært et lærerproblem skolen har, men et struktur-problem. Forstået på den måde, at de tidligere metoder brugt i underisningen - altså respekt for faget, respekt for at det er en skole og det er undervisning, og at man forventes at yde en indsats, er gået fløjten. På grund af konstante behov for at manifestere sig i skiftende metodikker og pædagogikker, udtænkt af gamle mennesker, (68'ere) der led under en hedengangen skole i 1950' og 1960', kombineret med den fri opdragelse i 70', og dermed pædagogernes indtog i "opdragelsen" af ungerne.

Jeg har personligt aldrig forstået hvad pædagoger har at gøre i en skole. Pædagoger har helt andre kompetancer, der ikke skal bruges i forbindelse med læring i folkeskolen. På samme måde som det er en cand. mag. der underviser i gymnasiet, efter "pædagogikum" da det faglige skal være på plads, må det være en lærer der klare tingene i folkeskolen, og så kan pædagogerne iøvrigt holde sig til sine områder, som er pasning af de små børn, fritidsklubber, og arbejde med socialt og mentalt handicappede personer.

Skal skolen forbedres skal det være muligt at stille krav til ungerne, stille krav til lektier. Stille krav til at forældrene sikrer at ungerne laver sine ting, og er forberedt. Og at forældrene iøvrigt har respekt til lærerne, som dem, der nu engang er uddannet til at formidle ungerne den nødvendige viden.
Men vigtigst er det at lærerne så også tager bolden op, højner egen standard, stiller krav til ungerne både hvad angår krav til respekt, ro i klassen når det er påkrævet, og ikke lader en elev forstyrre og dominere uden konsekvenser.

Uden respekt fra forældrene, og uden konsekvenser og stillen krav til eleverne, vil folkeskolen aldrig nå toppen. Uanset hvor mange reformer man så sidder og udtænker i ministeriet, eller alternative indlæringsmetoder man udtænker på seminarier.

Og så er det fløjtende ligemeget om ungerne går i skole 37 timer om ugen, eller 20 timer. Om lærerne har en 50-50 fordeling mellem forberedelse og undervisning, eller ej.

Og beklager. Men jeg har stadig billedet af forældrene fra ungdomshusrydningen på nethinden når talen falder på dagens forældre. Hvor den ene veluddannet og velstillet forældre fra nordsjælland, efter den anden stillede sig til skue og hylede op om behandlingen af sine unger, efter de havde deltaget i stenkast, molotovkast og lign. I stedet for at stille sig op og indrømme at for en gang skyld skulle revselsesretten genindføres i 48 timer, så man havde mulighed for klart og tydeligt at vise de unger hvad man mente om deres handlinger. Ok, det ville nok være værre hvis de truede med at lukke ungernes american express card. Men ikke én forældre viste tegn på anger over sine ungers hærgen.

Det siger jo mere end 1000 ord. Og dermed også om det materiale ungerne kommer af, og lærernes udfordringer.

Så sandt.

Det hele er et ledelses- og kvalitetsmæssigt problem. Men man er altså også nødt til at erkende, at der er børn, som vitterligt ikke fungerer i skolesammenhæng. Samt at ungerne altså skal indlære en række basiskundskaber på ret højt niveau, for at det kan kaldes en succes.

Kommer der igen styr på det, så kommer respekten også tilbage. (Vi må ikke være blinde for, at meget af respekten frem til ca. 1975 kom af folkeskolelærernes relativt høje udd. i især de små landlige samfund. Men gode lærere kunne faktisk også opnå et meget højt læringsniveau i løbet af f.eks. 3. real. Der var faktisk mange, som talte et anvendeligt engelsk og tysk. Nogle nåede også at fange noget fransk).

"Uden respekt fra forældrene, og uden konsekvenser og stillen krav til eleverne, vil folkeskolen aldrig nå toppen."


Jeg har rigtigt meget respekt for den canadiske model, hvor folkeskolen satte sig for at udkonkurrere privatskolerne på undervisningskvalitet, men ikke på pengeforbrug. Det skal så siges, at Canada er et af de vestlige lande, som i et nærmest utroligt omfang oversvømmes at højkvalitetsindvandrere fra især Asien.


/BF

BF

Hvis vi skal se på de unger, der som du skriver vitterlig ikke fungerer i skolesammenhæng, så lad os da tale lige ud af posen.

Vi har i dag ekstremt mange unge 2. og 3. gen. indvandrere, primært drenge, da pigerne viser helt andre takter mht indlæring og flid, men hvor drengene grundlæggende er uden for pædagogisk rækkevidde.

Jamen er det der porblemet ligger, så lad os da kalde en spade for en spade, eller en lort for en lort, og ganske enkelt indføre klasser udelukkende med disse analfabeter af drenge. Og så giv DEM en særlig heldagsskole, hvor tiden kan bruges til at gennemhegle dem i dansk tale, læsning og skrift. Samme med matematik, etc.
For er det dem der har problemer med at lære og forstå på den nuværende undervisningstid, må det vel være dem, der skal tvinges til ekstra undervisning, og ikke alle andre unger.

Alt for ofte er berøringsangst jo en hæmsko når man skal udvikle ordentlige metoder. Eller når man skal løse strukturelle samfundsproblemer.

Når man hidtil har brugt 33% af folkeskolens budget på specialundervisning, for 10% af ungerne, så er der jo et strukturproblem.
Og det kunne jo løses ved at give dem en helt anden form for undervisning, heldagsskolen, hvor de møder som på et job, fra 8-16, og med en kreativ undervisning, men i normale klassestørrelser, og nu og da en ekstra lærer. Det kan reducere udgifterne til denne undervisning massivt, som så kan bruges mere fornuftigt på resten af folkeskolen.

Men en ordentlig løsning af et problem, kræver at mann trods alt tør forholde sig til problemets kerne, og ikke blot et diffust begreb, eller direkte ignorerer sagens kerne.

10 % af eleverne er tosprogede.
Halvdelen af disse er funktionelle analfabeter , når de går ud af 9. klasse.

18 % af alle folkeskoleelever kan ikke læse eller regne, når de går ud af folkeskolen.

Altså er 13% af dem der ikke kan læse, når de går ud af 9. klasse indfødte danskere.

Der er flere gode spørgsmål end dem du stiller:

1:Er det fordi forældrene ikke kan HJÆLPE dem med at læse lektier? Vi er jo nogle der synes, vi har måttet gøre en stor del af lærernes arbejde.
Børnene er med andre ord dømt på forhånd, hvis forældrene ikke selv KAN læse.
Den sociale arv er ikke brudt. Den er blevet massivt værre de sidste 20 år både for tosprogede og etniske danskere.

2: Hvordan i alverden kan man blive ved at gå i almindelig folkeskoleklasse fra 2.-9. klasse, når man ikke kan læse. De må da have kedet sig gudsjammerligt, og så er det jo svært at sidde stille, når man ikke forstår en lyd. Skolerne har i mange år haft den regel at ingen måtte gå en klasse om.
Det havde måske hjulpet en del af disse analfabeter, hvis man allerede fra 2. klasse havde gjort en ekstra indsats, da de var bagud, og så havde erkendt at der ikke var lektiehjælp at hente hjemme.

For mig er det endnu et eksempel på at forældrenes lektiehjælp er en meget vigtig faktor for, hvordan børnene klarer sig i skolen.
En alt for vigtig faktor.
Et bevis for at de indlæringsmetoder man bruger ikke er gode nok.

dkguy66 skrev:
For er det dem der har problemer med at lære og forstå på den nuværende undervisningstid, må det vel være dem, der skal tvinges til ekstra undervisning, og ikke alle andre unger.

Alt for ofte er berøringsangst jo en hæmsko når man skal udvikle ordentlige metoder. Eller når man skal løse strukturelle samfundsproblemer.

Jeg er ganske enig. Jeg er også ligeglad med om de tomme tønder er hvide, brune, sorte eller gule. Bare de bliver skilt fra.

Det vil i øvrigt være en rigtig god øvelse til at sætte rette navn på rette omkostning. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan den danske folkeskole kan koste så relativt meget og levere så relativt dårligt.

Får vi først en opdeling (måske hele tre trin: "normal", "bogligt svag", "ikke fungerende") så er det også muligt at sætte rette lærer på rette elevgruppe. Jeg har aldrig troet på de totalt udelte enhedsklasser med "differentieret undervisning". Man må være ærlig og erkende, at ressourcerne bare ikke er til det.

Lad os få flere parallelle spor og lærere, der er gode til lige netop det spor.

/BF

doctor skrev:
10 % af eleverne er tosprogede.
Halvdelen af disse er funktionelle analfabeter , når de går ud af 9. klasse.

18 % af alle folkeskoleelever kan ikke læse eller regne, når de går ud af folkeskolen.

Altså er 13% af dem der ikke kan læse, når de går ud af 9. klasse indfødte danskere.

Jeg har indtil for nylig troet, at tingene blev talt sådan op. Men det er ikke tilfældet. Du kan sagtens være talt med under "dansker" selv om du ikke fungerer i Danmark og f.eks. taler tyrkisk / arabisk derhjemme. Bare dine forfædre kom hertil for længere tid siden.

Jeg er i øvrigt tosproget, men ville næppe blive regnet med i den første gruppe alligevel???

Så man er nødt til at opdele analfabeterne efter kultur (dvs. hvordan orienterer de sig i livet udenfor skolen) og socialt (forsørger far og mor f.eks. sig selv?).

/BF

doctor skrev:10 % af eleverne er tosprogede.
Halvdelen af disse er funktionelle analfabeter , når de går ud af 9. klasse.

18 % af alle folkeskoleelever kan ikke læse eller regne, når de går ud af folkeskolen.

Altså er 13% af dem der ikke kan læse, når de går ud af 9. klasse indfødte danskere.

Hvor henter du de tal fra? Det lyder virkelig voldsomt.

peter777 skrev:

doctor skrev:10 % af eleverne er tosprogede.
Halvdelen af disse er funktionelle analfabeter , når de går ud af 9. klasse.

18 % af alle folkeskoleelever kan ikke læse eller regne, når de går ud af folkeskolen.

Altså er 13% af dem der ikke kan læse, når de går ud af 9. klasse indfødte danskere.

Hvor henter du de tal fra? Det lyder virkelig voldsomt.

10 % af eleverne er tosprogede:
http://www.tosprogstaskforce.dk/fakta%20om%20tosprogede/statistik.aspx

Halvdelen af disse er funktionelle analfabeter, når de går ud af 9. klasse:
http://politiken.dk/indland/ECE1818206/tosprogede-drenge-og-maendlaeser-elendigt/

18 % af alle folkeskoleelever kan ikke læse eller regne, når de går ud af folkeskolen:
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Internationale-evalueringer/PISA/PISA-2009/PISA-2009-laesning

De 13 % har jeg sselv regnet sssjusset mig til, men faktisk er der en oplysning i 2. link, en det er en us. fra Københavnske skoler, så jeg kan ikke sige om det er repræsentativt for hele landet.

De etnisk danske drenge klarer sig nu heller ikke for godt. 24 pct. af dem hører også til gruppen af funktionelle analfabeter, og Anne Vang (S), børne- og unge borgmester i København, erkender, at skolepolitikken har slået fejl:

Det er et rystende højt tal for etniske drenge.

doctor skrev:

peter777 skrev:

doctor skrev:10 % af eleverne er tosprogede.
Halvdelen af disse er funktionelle analfabeter , når de går ud af 9. klasse.

18 % af alle folkeskoleelever kan ikke læse eller regne, når de går ud af folkeskolen.

Altså er 13% af dem der ikke kan læse, når de går ud af 9. klasse indfødte danskere.

Hvor henter du de tal fra? Det lyder virkelig voldsomt.

10 % af eleverne er tosprogede:
http://www.tosprogstaskforce.dk/fakta%20om%20tosprogede/statistik.aspx

Halvdelen af disse er funktionelle analfabeter, når de går ud af 9. klasse:
http://politiken.dk/indland/ECE1818206/tosprogede-drenge-og-maendlaeser-elendigt/

18 % af alle folkeskoleelever kan ikke læse eller regne, når de går ud af folkeskolen:
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Internationale-evalueringer/PISA/PISA-2009/PISA-2009-laesning

De 13 % har jeg sselv regnet sssjusset mig til, men faktisk er der en oplysning i 2. link, en det er en us. fra Københavnske skoler, så jeg kan ikke sige om det er repræsentativt for hele landet.

De etnisk danske drenge klarer sig nu heller ikke for godt. 24 pct. af dem hører også til gruppen af funktionelle analfabeter, og Anne Vang (S), børne- og unge borgmester i København, erkender, at skolepolitikken har slået fejl:

Det er et rystende højt tal for etniske drenge.

Jeg har egentlig svært ved at se, hvilken skade den lockout kan gøre på undervisningen.

doctor skrev:10 % af eleverne er tosprogede.
Halvdelen af disse er funktionelle analfabeter , når de går ud af 9. klasse.

18 % af alle folkeskoleelever kan ikke læse eller regne, når de går ud af folkeskolen.

Altså er 13% af dem der ikke kan læse, når de går ud af 9. klasse indfødte danskere.

Der er flere gode spørgsmål end dem du stiller:

1:Er det fordi forældrene ikke kan HJÆLPE dem med at læse lektier? Vi er jo nogle der synes, vi har måttet gøre en stor del af lærernes arbejde.
Børnene er med andre ord dømt på forhånd, hvis forældrene ikke selv KAN læse.
Den sociale arv er ikke brudt. Den er blevet massivt værre de sidste 20 år både for tosprogede og etniske danskere.

2: Hvordan i alverden kan man blive ved at gå i almindelig folkeskoleklasse fra 2.-9. klasse, når man ikke kan læse. De må da have kedet sig gudsjammerligt, og så er det jo svært at sidde stille, når man ikke forstår en lyd. Skolerne har i mange år haft den regel at ingen måtte gå en klasse om.
Det havde måske hjulpet en del af disse analfabeter, hvis man allerede fra 2. klasse havde gjort en ekstra indsats, da de var bagud, og så havde erkendt at der ikke var lektiehjælp at hente hjemme.

For mig er det endnu et eksempel på at forældrenes lektiehjælp er en meget vigtig faktor for, hvordan børnene klarer sig i skolen.
En alt for vigtig faktor.
Et bevis for at de indlæringsmetoder man bruger ikke er gode nok.

Det kan ikke, og bør ALDRIG være et spørgsmål om ens forældre kan hjælpe dig med det faglige stof.

Langt størstedelen af den nuværende elite i både politik, og erhverv, kommer fra hjem, hvor det hverken var studenterhuen endsige en akademisk uddannelse, der var normen. Og på trods af dette, kom de både gennem skole, ungdomsudd. og enten en mellemlang, eller akademisk uddannelse.

I den skoleklasse jeg gik i, var der efter min hukommelse ikke EN forældre med akademisk baggrund. Og som jeg mindes var der vist kun et par stykker af forældrene med en studentereksamen. Efter 4-5 klasse, var det så som så med den faglige hjælp jeg selv kunne få derhjemme.

Og på trods af denne baggrund, eller på grund af, var indstillingen til skolen en helt anden. Forældrene ønskede det bedste for sine unger mht skolen, dvs. man lyttede til hvad lærerne sagde til forældremøder, om det var om "lille-Peters" standpunkt, eller det var selve skolen og undervisningen i de store forældre samlinger.

Men når forældrene pludselig er "klogere" end alle lærerne tilsammen, og samtidig forventer at deres poder alle som én skal være en Einstein når de går ud af skolen efter 9 kl. , at de evner at skrive mors Ph.D allerede efter 9 kl. som mors måtte bruge 20 år på at kvalificere sig til selv, så er det et fundament til konflikt. Og den manglende respekt overfor skolen.

Hvis man - som jeg åbenbart ikke er den eneste der mener - tog hånd om eleverne fra starten af, og afklarede ders evner og niveau, og dermed fik sorteret de dårligste fra, til andre klasser, med samme niveau, så kom vi et stykke af vejen. Uden at det skal blive et elitært niveau, da forskellighed også er fint, da det alene ud fra et konkurrenceparameter styrker eleverne, at de kan se at der er nogen der er bedre end dem selv, og dermed noget at stile efter. Og samtidig er div. prøver gennem årene slet ikke et onde. Tværtimod er prøver faktisk ganske interessant for eleverne, hvis de er sat rigtig op, og samtidig giver de mulighed for at fastsætte niveauet for klassen, men også for at følge den enkelte elevs niveau.

Hvis forældrene så indså, at fordi de snart sagt alle har en form for mellemlang og videregående uddannelse, er det ikke ensbetydende med, at de selv er et hak klogere end ungernes lærer, og at deres forbandede pligt primært er at sikre, at ungerne laver lektier, og møder udhvilet og velforberedte, så kom vi endnu et skridt nærmere en bedre skolekultur.

De lærere der praktiserer undervisning efter devisen, - når en elev spørger hvad de skal lave i dag, og læreren så svarer " HVAD SYNES I SELV" , eller når forældrene spørger hvordan det går med lille-Peter og svaret er "hvordan synes I selv det går?" - de skal naturligvis fjernes.
For det handler om at tage ANSVAR for sin gerning. At lærerne tager ansvar for sin gerning som lærer og med initiativ forsøger at formidle den bedste underisning. At forældrene tager ansvar som forældre, og sikrer sig at ungerne er forberedt, og at ungerne tager ansvar for at det er muligt at undervise dem.

En moderne tids "kæft, trit og retning" præget af gensidig respekt og tagen ansvar for sin rolle. Kun på den måde kan skolen blomstre og sikre elever med de grundlæggende kvalifikationer.

Men de sidste 10 år har der jo været et hav af eksempler på det stik modsatte. OG hver gang en skoleleder rent faktisk påtog sig en lederrolle, var der straks et hylekor af fornærmede forældre, der lige skulle fortælle hvor skabet skulle stå, eller hvor det i hvert fald IKKE skulle stå.

Jeg mindes sagen om skolelederen, der forbød de 12 årige piger at gå i " det populært kaldet" "Luderlook", med stumpetrøjer der stopper lige under de spirende bryster, udfordrene påklædning og make-up én masse. Det skabte sjovt nok et ramaskrig fra forældre, der da sandelig ikke skulle have en skoleleder til at fortælle hvordan deres lille-Ida gik klædt.
( ok, må så tilstå jeg faktisk altid har været tilhænger af skoleuniform, som i UK. Da det netop sikrer at det ikke er ens dyre fancy påklædning der er "varemærket" for eleven, men de faglige kvalifikationer. Ok, indrømmet, er nok lidt anglofil i den betragtning, efter for meget ophold på de britiske øer.

Og så lige en fodnote om timetallet.

Med udgangspunkt i fastsatte niveauer for eleverne på eks. 3. 6. og så 9. klasse, og en frihed for skolen og lærerne til at indrette undervisningen som de foretrækker, baseret på at eleverne har de nævnte kvalifikationer ved de ovenfor nævnte klasser.

Så kunne man sagtens forhøje timetallet for de mindste klasser. Da de jo i forvejen går direkte i SFO'en. Altså blot skal passes efterfølgende. Det er jo bedre at de får en form for læring. Et øget timetal for de små giver også mulighed for at indføre andre former for undervisning som afveksling for den stillesiddende form. Hvorfor aflønne en pædagog i SFO'en for at passe de små unger, når en lærer for samme udgift kan give undervisning, eller lektiehjælp ?

Mens ekstra timetal til de større klasser også vil styrke undervisningen, men fortsat ikke med udgangspunkt i en heldagsskole. Men fokus lagt på de vitale fag. Hvilket ganske enkelt klares ved at forhøje minimumstimetallet, som kommunerne er forpligtet til at følge.
Læg dertil en skema strategi hvor mange af fagene har dobbelttimer, så undervisningen ikke ødelægges af at bruge 5 min til at få ro i starten af timen, og 5 min opbrud i slutningen af timen, hvilket dermed reducerer en normal undervisningstime med knap 25%.

Hvis man dertil fjerner 50% af udgifterne til specialundervisning og fører den tilbage til normalundervisningen, vil skolerne rent faktisk flyde med penge, til alt det sjove, der skaber glæde og overraskelse ved skolen.

Men som tidligere skrevet. Når man fra politisk side af ikke vil forholde sig til de reelle problemer, men tror at bare man afskaffer forberedelsestiden, og sætter en lærer ( der så blot bliver en supervisor) til at overse en klasse selvstuderende, og bare man så lader dem rende rundt på skolen fra 8-16, ja så tror man at alle de reelle problemer forsvinder som dug for solen.

Det sker bare ikke.

doctor skrev:

peter777 skrev:

doctor skrev:10 % af eleverne er tosprogede.
Halvdelen af disse er funktionelle analfabeter , når de går ud af 9. klasse.

18 % af alle folkeskoleelever kan ikke læse eller regne, når de går ud af folkeskolen.

Altså er 13% af dem der ikke kan læse, når de går ud af 9. klasse indfødte danskere.

Hvor henter du de tal fra? Det lyder virkelig voldsomt.

10 % af eleverne er tosprogede:
http://www.tosprogstaskforce.dk/fakta%20om%20tosprogede/statistik.aspx

Halvdelen af disse er funktionelle analfabeter, når de går ud af 9. klasse:
http://politiken.dk/indland/ECE1818206/tosprogede-drenge-og-maendlaeser-elendigt/

18 % af alle folkeskoleelever kan ikke læse eller regne, når de går ud af folkeskolen:
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Internationale-evalueringer/PISA/PISA-2009/PISA-2009-laesning

De 13 % har jeg sselv regnet sssjusset mig til, men faktisk er der en oplysning i 2. link, en det er en us. fra Københavnske skoler, så jeg kan ikke sige om det er repræsentativt for hele landet.

De etnisk danske drenge klarer sig nu heller ikke for godt. 24 pct. af dem hører også til gruppen af funktionelle analfabeter, og Anne Vang (S), børne- og unge borgmester i København, erkender, at skolepolitikken har slået fejl:

Det er et rystende højt tal for etniske drenge.

"Ikke vestlig baggrund"

"To-sproget"

"Anden etnisk baggrund"

Jeg er stadig ikke sikker på, at de der opgørelser siger det store. Jeg er heller ikke sikker på, at man overhovedet må registrere / opdele statistikker på en klart gennemskuelig måde? F.eks. fungerer stort set alle asiater bedre end de "hvide" danskere i udd. systemet? De passer fint ind under definitionen af befolkningsgruppen - men det er næsten usandsynligt at de hænger i bremsen???

Man er nok nødt til at udpensle lidt tydeligere, hvor de der analfabeter kommer fra? Og hvorfor netop de kulturer / sociale forhold producerer netop disse analfabeter.

/BF

Okay, så vi snakker altså ikke om at de ikke kan læse. Vi snakker om et begreb, "funktionel analfabetisme". Det synes jeg bedre jeg kan forholde mig til.

En af lærerne fra den folkeskole jeg arbejdede på fortalte, at man godt kunne lære indvandrerbørn at læse. Men de får problemer efter 5 klasse, når det mere begynder at gå ud på at forstå teksten. De kan godt læse, men de kan ikke "trække ting ud af konteksten" m.v. Jeg så nogle enkelte indvandrerbørn som klarede sig godt, men typisk var det fordi de virkelig var flittige. En indvandrerdreng med normalt middelmådig indsats, det holder ikke.

Her kan man så undre sig over et fænomen som, at fx Københavns kommune vil afskaffe lektier: klik. Jeg kan godt love dig for, at den historie tog eleverne til sig med det samme.

peter777 skrev:Okay, så vi snakker altså ikke om at de ikke kan læse. Vi snakker om et begreb, "funktionel analfabetisme". Det synes jeg bedre jeg kan forholde mig til.

En af lærerne fra den folkeskole jeg arbejdede på fortalte, at man godt kunne lære indvandrerbørn at læse. Men de får problemer efter 5 klasse, når det mere begynder at gå ud på at forstå teksten. De kan godt læse, men de kan ikke "trække ting ud af konteksten" m.v. Jeg så nogle enkelte indvandrerbørn som klarede sig godt, men typisk var det fordi de virkelig var flittige. En indvandrerdreng med normalt middelmådig indsats, det holder ikke.

Her kan man så undre sig over et fænomen som, at fx Københavns kommune vil afskaffe lektier: klik. Jeg kan godt love dig for, at den historie tog eleverne til sig med det samme.

Det er netop alle disse ekserimenter der ødelægger skolen.

Der er da intet som at få nogle opgaver, der skal løses, på baggrund af dagens undervisning, og man så har mulighed for at sidde hjemme og fordybe sig i det i fred og ro. At man måske ikke første gang klarer opgaven, er jo ikke et udtryk for at denne elev er dum, men blot at forståelsen endnu ikke sidder fast.

så at afskaffe lektier, er direkte tåbeligt, og ødelæggende for enhver læring. Og disse elever bliver jo slemt skuffet, når de så kommer på ungdomsudd. eller de videregående udd. Hvilket de så nok heller ikke kommer, uden en barnepige til at holde dem i hånden.

Når jeg taler om nye undervisningsmetoder, så er det jo altid rart at vide, hvad det er vi taler om:

Her kommer en metode til at lære bogstaverne i børnehaveklasse og 1. klasse.
Bogstavhuset.

http://www.lydhuset.dk/sider/undervisningsmateriale/introduktion.htm

Jeg vil meget gerne høre jeres mening om de to videoer der refereres til i starten.

Efter 2 års forsøg på at lære børnene bogstaverne efter denne metode var der fortsat mindst 5 børn der ikke forstod en pind. (Det var de børn bl.a. min datter, hvis forældre ikke havde læst med dem hjemme).
Hvor svært kan det være at lære alfabetet.

Efter en uge i 1. klasse kunne jeg skrive so, ko , is og si.

Men jeg skal gerne indrømme, at hvis jeg var blevet introduceret efter ovenstående metode, så jeg tror jeg også mine tanker og koncentration var røget ud i atmosfæren til langt sjovere fantasier.

De blev sat på læsekursus hos en lærer efter gammeldags metoder.
Det tog 1 mdr og de læste bedre end de andre.

sko siger sko , le siger le, siger sko, siger le, siger sko-le

Det er faktisk dybt, dybt tragisk.
Det er første gang jeg ser dette informationsmateriale.

Det føles som om jeg har overladt mit barn til scientologi eller en lignende sekterisk sekt,