Lærere i lockout efter påske.

Gud . jeg glemte da helt, at jeg har været til et spændende fordrag med en fysiker i Mosaisk Trossamfund , men jeg tror nu at det var ham her:

http://www.athenas.dk/fdh_nielsenholgerbech.htm

Nå han har så skrevet en bog:

http://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Bech_Nielsen

Har desuden medvirket i bøgerne: "Holgers Univers" (2002), en delvist biografisk interview-baseret bog, som samtidig præsenterer Holgers teorier om universet, og "Videnskaben eller Gud?" (1996), hvor han diskuterer videnskabens verdensbillede med blandt andet fysiker Jens Martin Knudsen og overrabbiner Bent Melchior

Ja, da jeg jo ikke har lagt mig fast på nogen tro endnu, så kan jeg da roligt læse den bog eller gå til forelæsningerne uden at mit verdensbillede bliver forstyrret.

@Doc

Nu kunne det jo være smukt at kunne knytte fokeskolen op på et eller andet videnskabeligt "evidensbaseret" og der igennem deducere den gode skole.

Jeg tror bare ikke man kan, vi er overladt til at vi har dygtige lærere hvis know-how kan skabe de resultater som samfundet har behov for. At være lærer er en kunst, meget lig godt ingeniør-arbejde: At få noget til at virke uden at man har forstået det i substansen eller "an sich". For sådan er den komplekse virkelighed som vi trods alt er begrænset til at leve i: Vi forstår den ikke i al sin kompleksitet.

Det er derfor, i min optik, en bedre skole starter og slutter med dygtige lærere. Derfor nytter det ikke noget at politikere og andre meningsdannere konstant underløber lærerstanden og hvor man tror at tilfældige universitetsprofessore, undervisningsministre, eller tilfældige nedslag i verdens forskellige skolesystemer bibringer os noget som helst.

Jomsviking skrev:@Doc

Nu kunne det jo være smukt at kunne knytte fokeskolen op på et eller andet videnskabeligt "evidensbaseret" og der igennem deducere den gode skole.

Jeg tror bare ikke man kan, vi er overladt til at vi har dygtige lærere hvis know-how kan skabe de resultater som samfundet har behov for. At være lærer er en kunst, meget lig godt ingeniør-arbejde: At få noget til at virke uden at man har forstået det i substansen eller "an sich". For sådan er den komplekse virkelighed som vi trods alt er begrænset til at leve i: Vi forstår den ikke i al sin kompleksitet.

Det er derfor, i min optik, en bedre skole starter og slutter med dygtige lærere. Derfor nytter det ikke noget at politikere og andre meningsdannere konstant underløber lærerstanden og hvor man tror at tilfældige universitetsprofessore, undervisningsministre, eller tilfældige nedslag i verdens forskellige skolesystemer bibringer os noget som helst.

Vi kommer tilbage til det centrale: Efter 9 års skolegang kan eleverne IKKE læse.

Du følger ikke med. Det problem er løst. Der er andre problemer der ikke er løst, men lige nøjagtigt dette er der ikke længere

erikkp skrev:Du følger ikke med. Det problem er løst. Der er andre problemer der ikke er løst, men lige nøjagtigt dette er der ikke længere

OK, så er jeg faldet af. Det undrede mig også lidt.......

erikkp skrev:Du følger ikke med. Det problem er løst. Der er andre problemer der ikke er løst, men lige nøjagtigt dette er der ikke længere

Det er nok rigtig. Der er gjort rigtigt meget de sidste 10 år vel at mærke udgående fra fra undervisningsministeriet på at få kvaliteten af undervisningen op.

Hovedproblemet nu er at få mere undervisningstid- eller konfrontationstid ud af lærerne, så det handler om ledelsesretten over de 37 timer.

doctor skrev:

erikkp skrev:Du følger ikke med. Det problem er løst. Der er andre problemer der ikke er løst, men lige nøjagtigt dette er der ikke længere

Det er nok rigtig. Der er gjort rigtigt meget de sidste 10 år vel at mærke udgående fra fra undervisningsministeriet på at få kvaliteten af undervisningen op.

Hovedproblemet nu er at få mere undervisningstid- eller konfrontationstid ud af lærerne, så det handler om ledelsesretten over de 37 timer.

Du vil jo ikke forstå!

erikkp skrev:Du følger ikke med. Det problem er løst. Der er andre problemer der ikke er løst, men lige nøjagtigt dette er der ikke længere

Dvs. ungerne kan efter niende igen læse, skrive, regne, forstå fysik, begå sig på engelsk / tysk som midt i 70'erne? Dvs. de normaltbegavede og normaltfungerende dengang som nu?

Eller hvor placerer man "normalen"? I år 2000, 1990, 1980, 1970?

Jeg undgår med vilje diskussionen af kristendom, historie, biologi, geografi da disse fag var præget af delvis meningsløs udenadslære i 1970'erne.

/BF

Jeg synes du bliver lidt upædagogisk nu.

Jomsviking: Vi er uenige.

Så fat det dog.
Jeg synes KLs model er bedst, og jeg er sikker på at lærerne nok skal få rimelige arbejdsvilkår.

Jomsviking skrev:Du vil jo ikke forstå!

Jeg er ked af at skulle fastslå det, men lærergerningen er ikke "kunst" eller et kald. Det er et håndværk, som udøverne selvfølgeligt skal beherske samt med en vis faglig stolthed kunne udfylde.

Fuldkommen som brolæggeren, elektrikeren, ingeniøren. Alle disse er skabere men også underlagt "jobtid" og lokale arbejdsgivere.

Vi undlader behændigt at kategorisere jurister og økonomer i den her sammenhæng

/BF

BamsesFar skrev:

erikkp skrev:Du følger ikke med. Det problem er løst. Der er andre problemer der ikke er løst, men lige nøjagtigt dette er der ikke længere

Dvs. ungerne kan efter niende igen læse, skrive, regne, forstå fysik, begå sig på engelsk / tysk som midt i 70'erne? Dvs. de normaltbegavede og normaltfungerende dengang som nu?

Eller hvor placerer man "normalen"? I år 2000, 1990, 1980, 1970?

Jeg undgår med vilje diskussionen af kristendom, historie, biologi, geografi da disse fag var præget af delvis meningsløs udenadslære i 1970'erne.

/BF

Undskyld, kan du læse indenad? Det er der ikke meget der tyder på

Ja vi bliver jo nødt til at være en lille smule videnskabelige.

Her er PISA undersøgelsen fra 2009.

http://www.eric.ed.gov/ERICWebPortal/search/detailmini.jsp?_nfpb=true&_&ERICExtSearch_SearchValue_0=ED513640&ERICExtSearch_SearchType_0=no&accno=ED513640

Vi præsenteres for gennemsnittene, og det er så måske ikke så ringe endda.

Hvad vi ikke kender er spredningen, dels inden for det enkelte land dels inden for den enkelte skole, eller nærmere sagt den enkelte lærers præstation.

Vi ved heller ikke om det er lærerens fortjeneste eller fordi forældrene har lært børnene det hjemme, eller fordi børnene er velbegavede og kommer fra et velfærdssamfund, hvor de curles gennem livet.
Vi ved heller ikke, hvor mange kr. der investeres i det enkelte barns skolegang.

Jeg tror på, at der er ekstremt mange meget dygtige og engagerede lærer.
Til gengæld er der også mange af os, der selv har måttet lære vores børn at skrive og regne, og som har mødt lærere som var kaotiske i deres undervisningsstil.

Det er derfor ledelsesretten skal ubetinget tilbage til skolelederen, som har det afgørende ord mht undervisningsmetode og som kan vejlede og efteruddanne de lærere der har behov for det. (og der er mange).
Det var ikke nemt at indføre kvalitetskontroller i skolen. Der var mange lærere der havde lugtet luntet. Det var jo ikke kun en kvalitetskontrol af eleverne, men i lige så høj grad af lærerne.

erikkp skrev:

BamsesFar skrev:

erikkp skrev:Du følger ikke med. Det problem er løst. Der er andre problemer der ikke er løst, men lige nøjagtigt dette er der ikke længere

Dvs. ungerne kan efter niende igen læse, skrive, regne, forstå fysik, begå sig på engelsk / tysk som midt i 70'erne? Dvs. de normaltbegavede og normaltfungerende dengang som nu?

Eller hvor placerer man "normalen"? I år 2000, 1990, 1980, 1970?

Jeg undgår med vilje diskussionen af kristendom, historie, biologi, geografi da disse fag var præget af delvis meningsløs udenadslære i 1970'erne.

/BF

Undskyld, kan du læse indenad? Det er der ikke meget der tyder på

Undskyld, kunne du linke til noget, der understøtter dine påstande?

Vi diskuterede faktisk helt det samme for et par dage siden og der nåede vi ikke længere, end at niveauet i dag tilsyneladende (diverse undersøgelser) var bedre end for ca. 10 år siden? Vi var dog også enige om, at niveauet for ca. 10 til 20 år siden måske ikke var en særlig heldig reference?

Så lad høre? Hvad fagligt kan en typisk niendeklasser i dag contra f.eks. 1975? Dansk, regning, fysik, fremmedsprog?

/BF

doctor skrev:

Det er derfor ledelsesretten skal ubetinget tilbage til skolelederen, som har det afgørende ord mht undervisningsmetode og som kan vejlede og efteruddanne de lærere, der har behov for det. (og der er mange).
Det var ikke nemt at indføre kvalitetskontroller i skolen. Der var mange lærere, der havde lugtet luntet. Det var jo ikke kun en kvalitetskontrol af eleverne, men i lige så høj grad af lærerne.

Selvfølgelig er det nemt at kvalitetskontrollere i skolen! Det hedder eksamen, terminsprøve - kald det, hvad du vil.
Rigtigt at lærerne havde lugtet lunten: Kvalitetskontrollen af eleverne er jo en kvalitetskontrol af læreren. Derfor skulle eksamen væk, for den afslørede de lærere, der ikke lavede en hujende fis - i hvert fald ikke noget, der havde med undervisning at gøre.

OG 300% enig: Skoleinspektøren skal gøre det en inspektør gør: Inspicerer!
Disponere arbejdstiden.

Gerne eksamen fra 1. klasse. Gerne således eleverne véd, hvad der forventes af dem.

Thomas skrev:Gerne eksamen fra 1. klasse. Gerne således eleverne véd, hvad der forventes af dem.

Det ser ihvertfald ud til, at elever som er vant til prøver, klarer sig bedre end elever, som ikke er vant til det.

peter777 skrev:

Thomas skrev:Gerne eksamen fra 1. klasse. Gerne således eleverne véd, hvad der forventes af dem.

Det ser ihvertfald ud til, at elever som er vant til prøver, klarer sig bedre end elever, som ikke er vant til det.

Ja - underligt nok.

Det er axiomatisk at undervisning, der ikke bliver kontrolleret er værdiløs. Den kontrol kan så have mange former; men prøver er nok den mest objektive, billige og anvendelige.

BamsesFar skrev:

erikkp skrev:

BamsesFar skrev:

erikkp skrev:Du følger ikke med. Det problem er løst. Der er andre problemer der ikke er løst, men lige nøjagtigt dette er der ikke længere

Dvs. ungerne kan efter niende igen læse, skrive, regne, forstå fysik, begå sig på engelsk / tysk som midt i 70'erne? Dvs. de normaltbegavede og normaltfungerende dengang som nu?

Eller hvor placerer man "normalen"? I år 2000, 1990, 1980, 1970?

Jeg undgår med vilje diskussionen af kristendom, historie, biologi, geografi da disse fag var præget af delvis meningsløs udenadslære i 1970'erne.

/BF

Undskyld, kan du læse indenad? Det er der ikke meget der tyder på

Undskyld, kunne du linke til noget, der understøtter dine påstande?

Vi diskuterede faktisk helt det samme for et par dage siden og der nåede vi ikke længere, end at niveauet i dag tilsyneladende (diverse undersøgelser) var bedre end for ca. 10 år siden? Vi var dog også enige om, at niveauet for ca. 10 til 20 år siden måske ikke var en særlig heldig reference?

Så lad høre? Hvad fagligt kan en typisk niendeklasser i dag contra f.eks. 1975? Dansk, regning, fysik, fremmedsprog?

/BF

Jeg skrev ikke noget om andet end læsning, og du taler om en lang række påstande. Din debatmetode er mærkelige.

doctor skrev:Ja vi bliver jo nødt til at være en lille smule videnskabelige.

Her er PISA undersøgelsen fra 2009.

http://www.eric.ed.gov/ERICWebPortal/search/detailmini.jsp?_nfpb=true&_&ERICExtSearch_SearchValue_0=ED513640&ERICExtSearch_SearchType_0=no&accno=ED513640

Vi præsenteres for gennemsnittene, og det er så måske ikke så ringe endda.

Hvad vi ikke kender er spredningen, dels inden for det enkelte land dels inden for den enkelte skole, eller nærmere sagt den enkelte lærers præstation.

Vi ved heller ikke om det er lærerens fortjeneste eller fordi forældrene har lært børnene det hjemme, eller fordi børnene er velbegavede og kommer fra et velfærdssamfund, hvor de curles gennem livet.
Vi ved heller ikke, hvor mange kr. der investeres i det enkelte barns skolegang.

Jeg tror på, at der er ekstremt mange meget dygtige og engagerede lærer.
Til gengæld er der også mange af os, der selv har måttet lære vores børn at skrive og regne, og som har mødt lærere som var kaotiske i deres undervisningsstil.

Det er derfor ledelsesretten skal ubetinget tilbage til skolelederen, som har det afgørende ord mht undervisningsmetode og som kan vejlede og efteruddanne de lærere der har behov for det. (og der er mange).
Det var ikke nemt at indføre kvalitetskontroller i skolen. Der var mange lærere der havde lugtet luntet. Det var jo ikke kun en kvalitetskontrol af eleverne, men i lige så høj grad af lærerne.

Hvad med at finde den danske frem? Jeg mener den amerikanske er vel næppe interessant for den danske folkeskole? - når du har gjort det, skal jeg nok gennemgå den med dig.

"Det er derfor "

For at vende tilbage til Erasmus Montanus, Et simpelt prædikat argument plejer ikke blot at indeholde et "mellemled" der så at sige binder præmisserne sammen og tillader konklussionen (en tilordning af prædikat til konklusions subjekt), Men også prædikater (ellers er der jo ikke noget at konkluderer på)

"Vi ved ikke, Lærer-prædikat til Undervisning", "Jeg tror prædikat til lærer", " DERFOR konklusion om undervisning.

Det er jo ikke et sundt argument, det er faktisk slet ikke et argument.
En korrekt form havde været:

"Al undervisning skyldes lærere, lærere er dårlige, Ergo Undervisningen er dårlig

Rigtig morsom bliver løsningen; Vi fjerner den med at "Al undervisning skyldes lærer" og sætter chefen ind i stedet.
Så får vi:

"Al undervisning skyldes Chefen, lærere er dårlige, Ergo tomt

Man kunne jo prøve, i stedet, at ændre den anden præmis: "lærere er dårlige"
Til "lærere er gode"

Så fås


"Al undervisning skyldes lærer, lærere er gode, Ergo Undervisningen er god"

Men det er jo bare noget rationelt kineseri!

Thomas skrev:

peter777 skrev:

Thomas skrev:Gerne eksamen fra 1. klasse. Gerne således eleverne véd, hvad der forventes af dem.

Det ser ihvertfald ud til, at elever som er vant til prøver, klarer sig bedre end elever, som ikke er vant til det.

Ja - underligt nok.

Det er axiomatisk at undervisning, der ikke bliver kontrolleret er værdiløs. Den kontrol kan så have mange former; men prøver er nok den mest objektive, billige og anvendelige.

Det er axiomatisk at undervisning, der ikke bliver kontrolleret er værdiløs

Det var dog det værste djøf-samfunds-fortænkthedsVRØVL jeg længe har hørt!

peter777 skrev:

Thomas skrev:Gerne eksamen fra 1. klasse. Gerne således eleverne véd, hvad der forventes af dem.

Det ser ihvertfald ud til, at elever som er vant til prøver, klarer sig bedre end elever, som ikke er vant til det.

Præcis.

Thomas skrev:

peter777 skrev:

Thomas skrev:Gerne eksamen fra 1. klasse. Gerne således eleverne véd, hvad der forventes af dem.

Det ser ihvertfald ud til, at elever som er vant til prøver, klarer sig bedre end elever, som ikke er vant til det.

Ja - underligt nok.

Det er axiomatisk at undervisning, der ikke bliver kontrolleret er værdiløs. Den kontrol kan så have mange former; men prøver er nok den mest objektive, billige og anvendelige.

Ja ikke ?

Man kan forbløffes over, at det er lykkedes en hel generation af folkeskolepædagoger at fjerne karakterer og prøver fra de mindre klasser, når nu eleverne reagerer så positivt på det?? Med Niels Egelunds ord, at der i skolen hersker en præstationsorienteret kultur på linie med sportens og kunstens verden. Hvis jeg endelig skal rationalisere det lidt, så er det jo nok sådan, at hvis der er et større lag af rigtig svage elever i en klasse, så vil de jo bare høste nederlag på nederlag, men det virker som om at resten reagerer positivt på det. Selv den middelsvage elev.

Jomsviking skrev:

Thomas skrev:

peter777 skrev:

Thomas skrev:Gerne eksamen fra 1. klasse. Gerne således eleverne véd, hvad der forventes af dem.

Det ser ihvertfald ud til, at elever som er vant til prøver, klarer sig bedre end elever, som ikke er vant til det.

Ja - underligt nok.

Det er axiomatisk at undervisning, der ikke bliver kontrolleret er værdiløs. Den kontrol kan så have mange former; men prøver er nok den mest objektive, billige og anvendelige.

Det er axiomatisk at undervisning, der ikke bliver kontrolleret er værdiløs

Det var dog det værste djøf-samfunds-fortænkthedsVRØVL jeg længe har hørt!

Pladder.

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:

Thomas skrev:

peter777 skrev:

Thomas skrev:Gerne eksamen fra 1. klasse. Gerne således eleverne véd, hvad der forventes af dem.

Det ser ihvertfald ud til, at elever som er vant til prøver, klarer sig bedre end elever, som ikke er vant til det.

Ja - underligt nok.

Det er axiomatisk at undervisning, der ikke bliver kontrolleret er værdiløs. Den kontrol kan så have mange former; men prøver er nok den mest objektive, billige og anvendelige.

Det er axiomatisk at undervisning, der ikke bliver kontrolleret er værdiløs

Det var dog det værste djøf-samfunds-fortænkthedsVRØVL jeg længe har hørt!

Pladder.

Selv pladder

peter777 skrev:

Thomas skrev:

peter777 skrev:

Thomas skrev:Gerne eksamen fra 1. klasse. Gerne således eleverne véd, hvad der forventes af dem.

Det ser ihvertfald ud til, at elever som er vant til prøver, klarer sig bedre end elever, som ikke er vant til det.

Ja - underligt nok.

Det er axiomatisk at undervisning, der ikke bliver kontrolleret er værdiløs. Den kontrol kan så have mange former; men prøver er nok den mest objektive, billige og anvendelige.

Ja ikke ?

Man kan forbløffes over, at det er lykkedes en hel generation af folkeskolepædagoger at fjerne karakterer og prøver fra de mindre klasser, når nu eleverne reagerer så positivt på det?? Med Niels Egelunds ord, at der i skolen hersker en præstationsorienteret kultur på linie med sportens og kunstens verden. Hvis jeg endelig skal rationalisere det lidt, så er det jo nok sådan, at hvis der er et større lag af rigtig svage elever i en klasse, så vil de jo bare høste nederlag på nederlag, men det virker som om at resten reagerer positivt på det. Selv den middelsvage elev.

Jeg synes da det er fint og gavnligt hvis man, med måde, fremmer en præstationskultur - det skal vi jo gerne have.
Men den der tro på at prøven som sådan spiller den store rolle på de mindre klasse trin, finder jeg nok noget svært at tro på - udover at man bruger tid og bibringer de dårlige endnu en dårlig oplevelse.
Det du nok vil se, er at børnene bliver bedre til at tage prøver og der igennem kommer til at synes bedre i de samme prøver.
Lidt lige som når folk øver sig på IQ prøver. De bliver bedre til prøven, men ikke mere intelligente af den grund.

Jomsviking skrev:

peter777 skrev:

Thomas skrev:

peter777 skrev:

Thomas skrev:Gerne eksamen fra 1. klasse. Gerne således eleverne véd, hvad der forventes af dem.

Det ser ihvertfald ud til, at elever som er vant til prøver, klarer sig bedre end elever, som ikke er vant til det.

Ja - underligt nok.

Det er axiomatisk at undervisning, der ikke bliver kontrolleret er værdiløs. Den kontrol kan så have mange former; men prøver er nok den mest objektive, billige og anvendelige.

Ja ikke ?

Man kan forbløffes over, at det er lykkedes en hel generation af folkeskolepædagoger at fjerne karakterer og prøver fra de mindre klasser, når nu eleverne reagerer så positivt på det?? Med Niels Egelunds ord, at der i skolen hersker en præstationsorienteret kultur på linie med sportens og kunstens verden. Hvis jeg endelig skal rationalisere det lidt, så er det jo nok sådan, at hvis der er et større lag af rigtig svage elever i en klasse, så vil de jo bare høste nederlag på nederlag, men det virker som om at resten reagerer positivt på det. Selv den middelsvage elev.

Jeg synes da det er fint og gavnligt hvis man, med måde, fremmer en præstationskultur - det skal vi jo gerne have.
Men den der tro på at prøven som sådan spiller den store rolle på de mindre klasse trin, finder jeg nok noget svært at tro på - udover at man bruger tid og bibringer de dårlige endnu en dårlig oplevelse.
Det du nok vil se, er at børnene bliver bedre til at tage prøver og der igennem kommer til at synes bedre i de samme prøver.
Lidt lige som når folk øver sig på IQ prøver. De bliver bedre til prøven, men ikke mere intelligente af den grund.

Så meget er den forbedring af en IQ prøve ikke. 5 point måske. Nu er intelligens og IQ test ikke det samme, der er bare en covarians mellem dem, der klarer IQ test godt og intelligens, hvorfor man forveksler de to ting. Generelt så er intelligens et handikap.