Mærsk-chef: Lavtlønnede må gå ned i løn

SortKaffe skrev:Cirb og BF, jeg tror I kun ser halvdelen af problemet. Man kan sagtens forøge arbejdsstyrken betragtelig ved at sætte pensionsalderen op til 75 år eller mere. Men det skaber ikke flere jobs.

Problemet er og bliver, at den private sektor er ophørt med at skabe nye jobs. Grunden hertil skal alene søges i omkostningerne ved at skabe jobs. Det er ikke lønsomt nok, fordi vi har så højt et skattetryk.

Og den væsentligste grund til det skattetryk er overførsels indkomsterne og hovedårsagen til at de nu eksploderer er fordi vi pensionerer folk med 20-30 års forventet restlevetid.

Mvh
Cirb

Cirb, pensionisterne er en del af problemet. Men kun en del. I dag er ca. halvdelen af alle beskæftigede offentligt ansatte. Men fortsætter den udvikling vi ser lige nu, hvor antallet af offentligt ansatte stiger svagt, samtidig med at antallet af privatansatte mindskes dramatisk, vil du indenfor 10 år se, at 75 % af alle danske i beskæftigelse er offentligt ansatte.

Det betyder at "systemet" kommer til at bryde sammen.

Så øvelsen her og nu består i at sikre vækst i den "private" beskæftigelse, dvs. produktionen, samtidig med det offentliges ressourceforbrug mindskes.

Der er ingen anden vej. Men da det kommer til at gøre ondt, så vil politikerne sikkert tøve en rum tid endnu.

Cirb skrev:

SortKaffe skrev:Cirb og BF, jeg tror I kun ser halvdelen af problemet. Man kan sagtens forøge arbejdsstyrken betragtelig ved at sætte pensionsalderen op til 75 år eller mere. Men det skaber ikke flere jobs.

Problemet er og bliver, at den private sektor er ophørt med at skabe nye jobs. Grunden hertil skal alene søges i omkostningerne ved at skabe jobs. Det er ikke lønsomt nok, fordi vi har så højt et skattetryk.

Og den væsentligste grund til det skattetryk er overførsels indkomsterne og hovedårsagen til at de nu eksploderer er fordi vi pensionerer folk med 20-30 års forventet restlevetid.

Mvh
Cirb

Jamen det problem har jeg jo tidligere skitseret hvordan klares.
Eftersom en person der i 30 år indbetaler bare 50.000 årligt på en ratepension, med fradrag i topskatten, vil 25 % af denne persons netto udbetaling - altså efter årets indkomstskat er betalt - være en skatteforæring.

Altså først giver man vedkommende skattefradrag for indbetalingen. Siden forærer man så vedkommende en del af den sparede skat ved udbetalingen. SELV EFTER AT DER ER BETALT PAL-SKAT af afkastet.

Og derfor er d helt legitimt at indføre modregning i folkepensionens grundbeløb ved større pensionsudbetalinger. Og ved større udbetalinger taler vi blot 20.000 brt. pr mdr fra en ratepension i de 10 år den løber.
Men straks det forslag er bragt frem hyler de jo højt alle de højtlønnede sammen med politikerne, da også politikerne netop selv drager stor fordel af denne mulighed for at få både i pose og sæk.

Og mht ledigheden, så er vi jo tilbage ved kernen, nemlig en styrkelse af forbruget i DK. Og ikke luksusforbruget, som en ekstra tur til Thailand som bedsteforældrene lige giver børn og børnebørn. Og heller ikke biler osv. Men det helt basale forbrug af bla. fødevarer. Da en meget stor del af disse er fremstillet i DK.
Men det forbrug styrker man altså kun ved at give lavindkomstgrupperne et større rådighedsbeløb.
Så kan det give mere beskæftigelse i industrien, færre ledige, og dermed et ekstra skatteprovenue, der sikkert kan dække de færre skatter der kommer ind for denne gruppe.

Iøvrigt tror jeg nu, at vi skal nogle generationer længere frem før der er ræsson i at forhøje en pensionsalder til 75.

Men vi kommer altså heller ikke udenom at vi sidder med nogle paradokser.

Det er jo ikke her i forum'et at man har villet beskytte efterlønnen - og heller ikke jeg selv. Nej den skulle helst afskaffes.
Inden man tog fat på at forhøje efterlønsalderen, brugte man jo en gulerod i stedet, nemlig at man fik en efterløn uden modregning pga stor pensionsopsparing. I stedet for at gå som 60 årig, kunne man vente til man var 62, og få fuld efterløn. Det har mange funktionærere udnyttet, folk der hele livet har siddet på et kontor. Og som samtidig har en stop pensionsopsparing, villa volvo og vovhund. Nogen har sågar set en yderligere fordel i at blive i jobbet til de er 65, da de så kunne få en stor skattefri bonus i stedet for efterlønnen.
Dermed fik man jo en højere tilbagetrækningsalder - hvilket man jo har råbt på længe - men med den konsekvens at kombinationen af flere ældre på arbejdsmarkedet, færre jobs pga den danske ledelseshåndtering af krisen, skaber denne stigning i ledigheden.

Så som jeg skrev i det forrige indlæg, så er det i høj grad politikerne der må indrømme sit lovgivningsmæssige makværk, og få styr på alle de underlige ordninger de selv har skabt. Og ingen kan undslå sig et ansvar, da alle partier har rigeligt med MF'ere der har haft 25 års jubilæum på tinge. så de har deltaget i disse beslutninger.

Men sagen er altså at vi rent faktisk har en masse ordninger der trækker i hver sin retning, når det kommer til beskæftigelse og ledighed. Og det må være der man først og fremmest skal kigge. Og så tage et kig på de rige unge pensionister - 68'erne - og hvorvidt det skal være muligt at få folkepension på 68.000 årligt - grundbeløb - hvis man modtager eks over 20.000 pr mdr fra en privat / arbejdsmarkedspension, der er skabt via et stort skattefradrag, og reelt bidrager med statskroner ud over ens egen indbetaling.

SortKaffe skrev:Cirb, pensionisterne er en del af problemet. Men kun en del. I dag er ca. halvdelen af alle beskæftigede offentligt ansatte. Men fortsætter den udvikling vi ser lige nu, hvor antallet af offentligt ansatte stiger svagt, samtidig med at antallet af privatansatte mindskes dramatisk, vil du indenfor 10 år se, at 75 % af alle danske i beskæftigelse er offentligt ansatte.

Det betyder at "systemet" kommer til at bryde sammen.

Så øvelsen her og nu består i at sikre vækst i den "private" beskæftigelse, dvs. produktionen, samtidig med det offentliges ressourceforbrug mindskes.

Der er ingen anden vej. Men da det kommer til at gøre ondt, så vil politikerne sikkert tøve en rum tid endnu.

Og kva demografien - dvs. her de store årgange fra 50'erne og 60'erne, så er det et problem vi har kendt til i mindst 30 år, altså, at flere og flere ville komme på overførselsindkomst - her f.eks. pension - mens der ville være færre til at skabe indtægterne.

Intet nyt i det - det man må spørge sig selv om, er hvorfor man intet har gjort i tide.....

Det bliver jo kun værre herfra og de næste 20 år.

Oven i købet har man - med held - ført en agressiv sundhedkampagne mod alt fra rygning og flæsk over sodavand og pasta til hvidt brød og medicin. Resultatet er at pensionisterne nu lever meget længere og kræver mere af samfundet.

Hensigten var nok, at spare penge i sundhedsvæsenet, men en sygeseng i 5 mdr. er billig i forhold til 15 års ekstra folkepension, boligsikring sov.

Plyds skrev:

SortKaffe skrev:Cirb, pensionisterne er en del af problemet. Men kun en del. I dag er ca. halvdelen af alle beskæftigede offentligt ansatte. Men fortsætter den udvikling vi ser lige nu, hvor antallet af offentligt ansatte stiger svagt, samtidig med at antallet af privatansatte mindskes dramatisk, vil du indenfor 10 år se, at 75 % af alle danske i beskæftigelse er offentligt ansatte.

Det betyder at "systemet" kommer til at bryde sammen.

Så øvelsen her og nu består i at sikre vækst i den "private" beskæftigelse, dvs. produktionen, samtidig med det offentliges ressourceforbrug mindskes.

Der er ingen anden vej. Men da det kommer til at gøre ondt, så vil politikerne sikkert tøve en rum tid endnu.

Og kva demografien - dvs. her de store årgange fra 50'erne og 60'erne, så er det et problem vi har kendt til i mindst 30 år, altså, at flere og flere ville komme på overførselsindkomst - her f.eks. pension - mens der ville være færre til at skabe indtægterne.

Intet nyt i det - det man må spørge sig selv om, er hvorfor man intet har gjort i tide.....

Det bliver jo kun værre herfra og de næste 20 år.

Oven i købet har man - med held - ført en agressiv sundhedkampagne mod alt fra rygning og flæsk over sodavand og pasta til hvidt brød og medicin. Resultatet er at pensionisterne nu lever meget længere og kræver mere af samfundet.

Hensigten var nok, at spare penge i sundhedsvæsenet, men en sygeseng i 5 mdr. er billig i forhold til 15 års ekstra folkepension, boligsikring sov.

Jamen Plyds, er det ikke rigtigt at vi de sidste 10 år har skulle høre på politikerne bræge op om mangel på arbejdskraft - som ventede lige rundt om hjørnet - og at vi da sandelig både skulle hente udenlandsk arbejdskraft - de radikales mantra - og holde folk længere på jobmarkedet ? Og det var jo netop derfor man indførte alle disse lukrative bonusordninger for seniorerne, som ingen modregning i efterløn hvis man venter 2 år, og skattefri bonus hvis man bliver til man er 65.

Så Selv om mna jo har forsøgt på et område med disse underlige ordninger - af frygt for den store gruppe vælgere - så er man jo godt nok også taget på sengen mht ledigheden.

Og stadig. Vores ledighed er stadig langt fra fordumstid i 80' og 90'.

Og så vil jeg da lige høre, blot for god ordens skyld, om det er dette samfund I mener vi skal have efter lønnedgang til de lavestlønnede ?

I dag denne :

http://jyllands-posten.dk/indland/article5120424.ece

( Dårlige betalere får lukket for drikkevandet )

Forleden var det varmen, og el der blev nævnt med stigninger i lukning.

For det er så sandelig konsekvensen - og i en endnu større grad end nu - hvis man mener at de dårligst stillede skal gå ned i løn, endsige have mindre kontanthjælp etc.

Og så bliver det jo spændende hvornår vi begynder at se de første kreative danskere, der lever uden køleskab og fryser, varmer med petroliums ovn, og henter vand i vaskehuset gratis, til en etagevask, skider i en potte de bare smider ud over altanen, og sidder i stearinlysets skær og forsøger at holde modet oppe.

Som sagt skal dansken gå ned i løn, skal leveomkostningerne og de faste udgifter på el vand og varme først og fremmest nedsættes VÆSENTLIGT.

Og så kan den tåbelige miljøminister jo starte med at glemme alt om sit evindelige dyre miljø fis. Og nedsætte afgifterne i stedet for latterlige og diskriminerend grønne checks osv.

1) Generel løn-nedgang

2) Store dele af den komunale sektor privatiseres (hjemmehjælp m.m.)

3) Offentlig forsørgelse saneres så alle trængende (inkl. børn, afstemt) får uniforme ydelser. Ydelserne til de fattigste skal ikke formindskes.

3a) Staten/kommune forpligtes til at stille gode billige, men ydmyg, boliger tilrådighed for trængende.


4) Administrativt personale beskæres i stat og kommune, lønniveau betydeligt ned. Overordnet skal lønninger matche sammenlignelige kompetence niveauer i eksport-industri (som jo er direkte konkurrence udsat). En HK'er, AC'ere, DJØF'er m.m. i stat skal være sammenlignelig med samme i eksport-sektor.

4a) Det nye administrative paradime er: Færre regler men større straffe.

4b) En offentlig enhed skal fyre mindst 2% af medarbejderstablen om året, men kan selvfølge genansætte efter behov.

5) Sundhedsvæsen, Skoler (folkeskole-gym/erhvervsskole, universitet m.m.), politi, Det sociale område, Infrastruktur. M.a.o. Kernekomponenterne i landets uniforme velfærdsmodel, styrkes.

6) Skatte-niveau fastholdes, men omlægges. Skat (afgifter/moms) på mad og energi skal ned. Skat på indkomst skal ned. Skat på materielle værdier op (huse, biler, jord m.m.).

7) Preamblen til den nye samfundskontrakt: Vi har fået overdraget nationen af vores forfædre og vi har den til låns af vores børn: Nationens langsigtede behov står over individets behov - eller rettere Nationens langsigtede behov ER individets langsigtede behov.

Jomsviking skrev:1) Generel løn-nedgang

2) Store dele af den kommunale sektor privatiseres (hjemmehjælp m.m.)

3) Offentlig forsørgelse saneres så alle trængende (inkl. børn, afstemt) får uniforme ydelser. Ydelserne til de fattigste skal ikke formindskes.

3a) Staten/kommune forpligtes til at stille gode billige, men ydmyg, boliger tilrådighed for trængende.


4) Administrativt personale beskæres i stat og kommune, lønniveau betydeligt ned. Overordnet skal lønninger matche sammenlignelige kompetence niveauer i eksport-industri (som jo er direkte konkurrence udsat). En HK'er, AC'ere, DJØF'er m.m. i stat skal være sammenlignelig med samme i eksport-sektor.

4a) Det nye administrative paradime er: Færre regler men større straffe.

4b) En offentlig enhed skal fyre mindst 2% af medarbejderstablen om året, men kan selvfølge genansætte efter behov.

5) Sundhedsvæsen, Skoler (folkeskole-gym/erhvervsskole, universitet m.m.), politi, Det sociale område, Infrastruktur. M.a.o. Kernekomponenterne i landets uniforme velfærdsmodel, styrkes.

6) Skatte-niveau fastholdes, men omlægges. Skat (afgifter/moms) på mad og energi skal ned. Skat på indkomst skal ned. Skat på materielle værdier op (huse, biler, jord m.m.).

7) Preamblen til den nye samfundskontrakt: Vi har fået overdraget nationen af vores forfædre og vi har den til låns af vores børn: Nationens langsigtede behov står over individets behov - eller rettere Nationens langsigtede behov ER individets langsigtede behov.

Der kommer en generel lønnedgang fordi lønningerne ikke vil stige i takt med inflationen. Herunder kommer der en mindre timefortjeneste, fordi overarbejde mm. (der er væsentlig mindre produktivt ifht. betalingen) vil falde væk. Det hjælper så ikke det store på investeringerne, at man kan udnytte de bestående anlæg til et mindre produktionsvolumen.
Hvor meget, der kommer på den konto er lidt svært at sige.

Jeg kan sådan set ikke se nogen grund til en særlig privatisering af den kommunale (eller statslige sektor for den sags skyld) under forudsætning af en effektivisering. Erfaringerne med privathospitalerne har jo ikke været specielt gode, så der er nok ikke så forfærdelig meget at hente ved en privatisering, for den vil prise sig så den akkurat for udvalgte segmenter (kundegrupper) er en millimeter billigere end det offentlige - som er (indrømmet) for dyr.

Hvad den offentlige forsørgelse angår, så er niveauet ganske svært at sætte for det, når man ikke kender priserne på de ydelser, disse mennesker forbruger - boliger f.eks. Jeg har prøvet at illustrere den usikkerhed, som mildest talt er larmende, om priserne på råvarer - som generelt er fuldstændig i skoven. Med skyldighed til ovennævnte bemærkninger om de reelt faldende lønninger oveni - og den effektiviserede offentlige sektor: Så ANER vi ikke, hvad en "rimelig" levestandard omfatter.
Der ER nogle skævheder i systemet, der begunstiger børnefamilier - vel mest fordi de forholdsvis vellønnede risikerer at blive smidt ud af deres ejerlejligheder.

Men jo, som Draghi siger: Området følges nøje.

Gu' skal staten ikke stille boliger til rådighed ud over den genhusningsforpligtigelse, de har i dag. Det er boligudgiften, der p.gr.a. overbyggeri, er for høj. Problemet er her de store mængder platugleejendomme som reelt ikke er på markedet.

Din grønthøster-metode er en fundamental misforståelse: Det er samlet at udgifterne skal falde - ved sammenlignelige ydelser og sammenlignelig produktion - med 1-2% om året. Hvordan det sker - det er sgu kommunernes problem. Nogle områder skal skæres brutalt: F.eks. skoleområdet udenfor København og ældreområdet I København.

Så kører Du frem med Retsforbundets jordrenteafgifter - med lettere og misforståede korrektioner - som aldrig har haft en gang på jord: Fordi de befinder sig i himmelblået.
Det går ud fra en forestilling om produktionsfaktorernes aflønning. At arbejdskraften får ca. 2/3 af produktivitetsgevinsten, det er nok det nærmeste man kommer det.
Problemerne begynder nu at tårne sig op:
Kapitalen har bestemt ikke været særlig godt aflønnet - al den stund, at det mildest talt er forsvundet i bankernes kasino. Når kapitalen investeres i objekter, der har et negativt afkast og som er totalt overflødige - siger Ødestaden Dig noget? Så har de tab mere end slugt produktivitetsfremskridtene.
Jordrenten har - selv med en overfladisk rensning for spekulation og hvad ved jeg - så har "jordrenten" i de sidste 30 år været negativ!
Det kan Du bla. se af, at først i 2005-07 blev de sidste kriselån - fra dengang det gik galt sidst - betalt tilbage - og det var jo med spekulationsgevinster.

Desuden beror Georgismen på den fejlagtige antagelse, at landbrugsjord (og byggegrunde for den sags skyld) er begrænsede - Gu' er de ikke nikke nej!
Der er AL den landbrugsjord man kan tænke sig i Rusland, som med forholdsvis få investeringer kan gøres produktive (jernbaneskinner f.eks.).

Vi kan så være enige om at skatteniveauet skal sænkes - og reallønsforbedringerne så kan komme på den måde. Humlen ligger her i, hvordan man effektiviserer den offentlige sektor, for det er dér potentialet ligger - udover finanssektoren, der ved Gud ikke alene ikke har lavet noget produktivt; men ødelagt en held del. Ikke at en finanssektor ikke KAN være produktiv; men fandeme ikke med det udseende, den har i dag.

Vi har fået overdraget nationen af vores forfædre. Ja, da de er døde er det lidt svært at gøre et ansvar gældende!

og vi har den til låns af vores børn. Som Gud hjælpe mig kun fortjener prygl, flade lussinger og tørre tæsk.

dkguy66 skrev:Og så vil jeg da lige høre, blot for god ordens skyld, om det er dette samfund I mener vi skal have efter lønnedgang til de lavestlønnede ?

I dag denne :

http://jyllands-posten.dk/indland/article5120424.ece

( Dårlige betalere får lukket for drikkevandet )

Forleden var det varmen, og el der blev nævnt med stigninger i lukning.

For det er så sandelig konsekvensen - og i en endnu større grad end nu - hvis man mener at de dårligst stillede skal gå ned i løn, endsige have mindre kontanthjælp etc.

Og så bliver det jo spændende hvornår vi begynder at se de første kreative danskere, der lever uden køleskab og fryser, varmer med petroliums ovn, og henter vand i vaskehuset gratis, til en etagevask, skider i en potte de bare smider ud over altanen, og sidder i stearinlysets skær og forsøger at holde modet oppe.

Som sagt skal dansken gå ned i løn, skal leveomkostningerne og de faste udgifter på el vand og varme først og fremmest nedsættes VÆSENTLIGT.

Og så kan den tåbelige miljøminister jo starte med at glemme alt om sit evindelige dyre miljø fis. Og nedsætte afgifterne i stedet for latterlige og diskriminerend grønne checks osv.

2/3 af prisen på el er fastlagt af staten og de sindssyge afgifter på energi. De andre er det mindre vanvittigt med, der er det kun 1/2 af prisen der er afgifter.

Uffe skrev:

dkguy66 skrev:Og så vil jeg da lige høre, blot for god ordens skyld, om det er dette samfund I mener vi skal have efter lønnedgang til de lavestlønnede ?

I dag denne :

http://jyllands-posten.dk/indland/article5120424.ece

( Dårlige betalere får lukket for drikkevandet )

Forleden var det varmen, og el der blev nævnt med stigninger i lukning.

For det er så sandelig konsekvensen - og i en endnu større grad end nu - hvis man mener at de dårligst stillede skal gå ned i løn, endsige have mindre kontanthjælp etc.

Og så bliver det jo spændende hvornår vi begynder at se de første kreative danskere, der lever uden køleskab og fryser, varmer med petroliums ovn, og henter vand i vaskehuset gratis, til en etagevask, skider i en potte de bare smider ud over altanen, og sidder i stearinlysets skær og forsøger at holde modet oppe.

Som sagt skal dansken gå ned i løn, skal leveomkostningerne og de faste udgifter på el vand og varme først og fremmest nedsættes VÆSENTLIGT.

Og så kan den tåbelige miljøminister jo starte med at glemme alt om sit evindelige dyre miljø fis. Og nedsætte afgifterne i stedet for latterlige og diskriminerend grønne checks osv.

2/3 af prisen på el er fastlagt af staten og de sindssyge afgifter på energi. De andre er det mindre vanvittigt med, der er det kun 1/2 af prisen der er afgifter.

Hvilket præcis er min pointe. Skal dansken have mindre i løn - altså lige bortset fra de særdeles velbetalte DSB ansatte der allerede nu kan gå 30% ned i løn uden fattigdom - så SKAL de faste leveomkostninger reduceres, og der er det staten der må starte med at nedsætte disse afgifter MASSIVT !!

dkguy66 skrev:
Hvilket præcis er min pointe. Skal dansken have mindre i løn - altså lige bortset fra de særdeles velbetalte DSB ansatte der allerede nu kan gå 30% ned i løn uden fattigdom - så SKAL de faste leveomkostninger reduceres, og der er det staten der må starte med at nedsætte disse afgifter MASSIVT !!

Øhh.... hvad med boligudgiften, der nok betyder mere end leverpostejen?????

Nu er det så muligvis kun i din opfattelse at " de faste leveomkostninger" omfatter leverpostej. I min er det også el, vand og varme. Men der ser folk jo forskelligt på tingene.

Og udgiften for en boligejer der købte før 2003, og ikke har optaget yderligere lån i friværdien har sku ikke en høj udgift til sit lån, qua lav pris, billige renter og et skattestop på ejendomsværdiskatten. Og den gruppe er der altså en ret stor del af derude.

Men ja, gerne en nedsættelse af lejen også.

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:1) Generel løn-nedgang

2) Store dele af den kommunale sektor privatiseres (hjemmehjælp m.m.)

3) Offentlig forsørgelse saneres så alle trængende (inkl. børn, afstemt) får uniforme ydelser. Ydelserne til de fattigste skal ikke formindskes.

3a) Staten/kommune forpligtes til at stille gode billige, men ydmyg, boliger tilrådighed for trængende.


4) Administrativt personale beskæres i stat og kommune, lønniveau betydeligt ned. Overordnet skal lønninger matche sammenlignelige kompetence niveauer i eksport-industri (som jo er direkte konkurrence udsat). En HK'er, AC'ere, DJØF'er m.m. i stat skal være sammenlignelig med samme i eksport-sektor.

4a) Det nye administrative paradime er: Færre regler men større straffe.

4b) En offentlig enhed skal fyre mindst 2% af medarbejderstablen om året, men kan selvfølge genansætte efter behov.

5) Sundhedsvæsen, Skoler (folkeskole-gym/erhvervsskole, universitet m.m.), politi, Det sociale område, Infrastruktur. M.a.o. Kernekomponenterne i landets uniforme velfærdsmodel, styrkes.

6) Skatte-niveau fastholdes, men omlægges. Skat (afgifter/moms) på mad og energi skal ned. Skat på indkomst skal ned. Skat på materielle værdier op (huse, biler, jord m.m.).

7) Preamblen til den nye samfundskontrakt: Vi har fået overdraget nationen af vores forfædre og vi har den til låns af vores børn: Nationens langsigtede behov står over individets behov - eller rettere Nationens langsigtede behov ER individets langsigtede behov.

Der kommer en generel lønnedgang fordi lønningerne ikke vil stige i takt med inflationen. Herunder kommer der en mindre timefortjeneste, fordi overarbejde mm. (der er væsentlig mindre produktivt ifht. betalingen) vil falde væk. Det hjælper så ikke det store på investeringerne, at man kan udnytte de bestående anlæg til et mindre produktionsvolumen.
Hvor meget, der kommer på den konto er lidt svært at sige.

Jeg kan sådan set ikke se nogen grund til en særlig privatisering af den kommunale (eller statslige sektor for den sags skyld) under forudsætning af en effektivisering. Erfaringerne med privathospitalerne har jo ikke været specielt gode, så der er nok ikke så forfærdelig meget at hente ved en privatisering, for den vil prise sig så den akkurat for udvalgte segmenter (kundegrupper) er en millimeter billigere end det offentlige - som er (indrømmet) for dyr.

Hvad den offentlige forsørgelse angår, så er niveauet ganske svært at sætte for det, når man ikke kender priserne på de ydelser, disse mennesker forbruger - boliger f.eks. Jeg har prøvet at illustrere den usikkerhed, som mildest talt er larmende, om priserne på råvarer - som generelt er fuldstændig i skoven. Med skyldighed til ovennævnte bemærkninger om de reelt faldende lønninger oveni - og den effektiviserede offentlige sektor: Så ANER vi ikke, hvad en "rimelig" levestandard omfatter.
Der ER nogle skævheder i systemet, der begunstiger børnefamilier - vel mest fordi de forholdsvis vellønnede risikerer at blive smidt ud af deres ejerlejligheder.

Men jo, som Draghi siger: Området følges nøje.

Gu' skal staten ikke stille boliger til rådighed ud over den genhusningsforpligtigelse, de har i dag. Det er boligudgiften, der p.gr.a. overbyggeri, er for høj. Problemet er her de store mængder platugleejendomme som reelt ikke er på markedet.

Din grønthøster-metode er en fundamental misforståelse: Det er samlet at udgifterne skal falde - ved sammenlignelige ydelser og sammenlignelig produktion - med 1-2% om året. Hvordan det sker - det er sgu kommunernes problem. Nogle områder skal skæres brutalt: F.eks. skoleområdet udenfor København og ældreområdet I København.

Så kører Du frem med Retsforbundets jordrenteafgifter - med lettere og misforståede korrektioner - som aldrig har haft en gang på jord: Fordi de befinder sig i himmelblået.
Det går ud fra en forestilling om produktionsfaktorernes aflønning. At arbejdskraften får ca. 2/3 af produktivitetsgevinsten, det er nok det nærmeste man kommer det.
Problemerne begynder nu at tårne sig op:
Kapitalen har bestemt ikke været særlig godt aflønnet - al den stund, at det mildest talt er forsvundet i bankernes kasino. Når kapitalen investeres i objekter, der har et negativt afkast og som er totalt overflødige - siger Ødestaden Dig noget? Så har de tab mere end slugt produktivitetsfremskridtene.
Jordrenten har - selv med en overfladisk rensning for spekulation og hvad ved jeg - så har "jordrenten" i de sidste 30 år været negativ!
Det kan Du bla. se af, at først i 2005-07 blev de sidste kriselån - fra dengang det gik galt sidst - betalt tilbage - og det var jo med spekulationsgevinster.

Desuden beror Georgismen på den fejlagtige antagelse, at landbrugsjord (og byggegrunde for den sags skyld) er begrænsede - Gu' er de ikke nikke nej!
Der er AL den landbrugsjord man kan tænke sig i Rusland, som med forholdsvis få investeringer kan gøres produktive (jernbaneskinner f.eks.).

Vi kan så være enige om at skatteniveauet skal sænkes - og reallønsforbedringerne så kan komme på den måde. Humlen ligger her i, hvordan man effektiviserer den offentlige sektor, for det er dér potentialet ligger - udover finanssektoren, der ved Gud ikke alene ikke har lavet noget produktivt; men ødelagt en held del. Ikke at en finanssektor ikke KAN være produktiv; men fandeme ikke med det udseende, den har i dag.

Vi har fået overdraget nationen af vores forfædre. Ja, da de er døde er det lidt svært at gøre et ansvar gældende!

og vi har den til låns af vores børn. Som Gud hjælpe mig kun fortjener prygl, flade lussinger og tørre tæsk.

Nu læser du mig lidt lige som fanden læser biblen...

Mht. privatiseringer af den kommunale sektor:
Jeg mener at problemet er at kommunen simpelthen ikke er en effektiv produktionsenhed, der er nogle ting der er en fællesopgave, men ikke hjemmehjælp, rengøring, havearbejde og hvad man ellers kan forstille sig: Det kunne lige så godt varetages af en privat aktør. At erfaringerne er dårlige har nok at gøre med manglende konkurrence (og kompetencer) hos de private, og det forhold at den (formoder jeg) stærkt ineffektive kommunale sektor agerer som "price leader" og de mest lønsomme private aktører skummer fløden mens de mindre lønsomme overlever.

Mht. grønthøster-metode
Jeg forslog da slet ikke det som en nedskæringspraksis! Jeg synes blot at man helt rutinemæssigt bør fyre en 2% af den offentlige medarbejderskare. Grunden til det er at jeg qva min daglige gang på diverse statslige institutioner (store som små) synes at det er ret klart at nedskæringer følger følgende prioriterede liste: Stop for ny-ansættelser, Nedskæringer af personalegoder, Stop for alle investeringer (i egen produktion-og produktionseffektivitet), bortskær områder og først til aller, aller sidst nedskæringer af personale stablen: Efter retningslinjerne: Folk der arbejder med områder der bortskæres og derefter kompetence - eller mangel på samme.

Problemet synes jeg er ganske klart: Man ansætter ikke de folk man har brug for, man gør de allerede ansatte, inkl. dem der "bære forretningen" sure over at frynset er væk (der jo ikke koster noget som helst i det store spil), man stopper et hvert forsøg på at effektivisere foretagnet ved investeringer f.eks. i IT - tværtom så opgiver man tidligere investeringer (da de skal driftes og implementeres, og det koster jo penge), så bortskærer man diverse områder (det er det borgeren oplever som serviceforingelser) og først til aller sidst begynder man at se på lønomkostningerne: Men her skaffer man sig ikke først af med dem der retteligt bør fyres for inkompentence eller dovenskab eller begge dele - nej, man fyrer dem der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Og så kommer man jo ingen vegne for det er ganske klart, i hvertfald for mig, at mens der er rigtig mange offentlige ansatte der er hver lønkrone værd og mere til, så sidder der dog stadigvæk en stor gruppe som ikke laver noget og ikke kan finde ud af at lave noget som helst, I virkeligheden går de bare i vejen, men pga. ancinitet og "liste-løn" får de fyrstelige lønninger. Følgende er ægte citater: "Vi har mistet 15% af vores medarbejdere på 2 år, og vi kan ikke mærke nogen forskel, udover lønsummen" (den lønansvarlige på et af rigets absolut største ministerier), "Efter det*, er det som om IT er blevet meget bedre" (ansvarlig Controler for en af de meget store styrelser. * Man hældte 20% af IT-afdelingen på gaden - folk der ikke lavede andet end at bagtale dem der rent faktisk kunne og ville udføre deres arbejde). "Jeg vil hellere have studenter-medhjælpere end ældre chefkonsulenter, de første er billigere og skal ikke på kursus i Excel" (en kontorchef i et stort ministerium)
Som jeg ser det er det sådan, at "lederne" ikke tager de individuelt ubehagelige beslutninger, så man nedskærer og tilpasser alt andet, og det spiller jo fint sammen med fagforeningen, som er sat i verden for at varetage dem der er i arbejde's interesser.
Jeg tror at hvis man fyrede et par procent om året, så ville man få en helt anden kultur og større omsætning - hvilket er godt når forholdet er at studentermedhjælperen nærmest bæres ud efter 30-40 års trotjeneste og karriere sammesteds.

Mht. jordrente
Jeg går ikke ind for Georgisternes mærkværdeigheder, men jeg går indfor at man beskatter folks ejendom, frem for deres løn.

Jomsviking skrev:

Nu læser du mig lidt lige som fanden læser biblen...

Mht. privatiseringer af den kommunale sektor:
Jeg mener at problemet er at kommunen simpelthen ikke er en effektiv produktionsenhed, der er nogle ting der er en fællesopgave, men ikke hjemmehjælp, rengøring, havearbejde og hvad man ellers kan forstille sig: Det kunne lige så godt varetages af en privat aktør. At erfaringerne er dårlige har nok at gøre med manglende konkurrence (og kompetencer) hos de private, og det forhold at den (formoder jeg) stærkt ineffektive kommunale sektor agerer som "price leader" og de mest lønsomme private aktører skummer fløden mens de mindre lønsomme overlever.

Erfaringsmæssigt - endog personlig - er den måde man effektiviserer, er ved at skære ned på standarden - indtil det gør ondt: Så kan man komme med nogle ekstra bevillinger, hvor behovet viser sig. For ligegyldig hvad, så kryber de omkostninger opad mod en postuleret kvalitetsforbedring, som ingen har bedt dem om. Det gælder for alle former for service.
Det er faktisk samme måde, jeg anbefaler med banker.
Nemlig at man laver en girobank under Nationalbanken. Så må folk selv om de har brug for yderligere service - der kan de så henvende sig til bankerne.

Det hele kommer sig af at nytte principielt set ikke er kardinalt måleligt! Det er helt basalt.
Folk er ligeglad med omkostningerne, hvis de ikke selv betaler.

Hvis Du får en øl, så bliver Du glad. Får Du to øl, så bliver Du endnu gladere; men det er givet - ud fra den faldende marginale nytte, at Du ikke bliver lige så meget gladere for øl nr. 2 som Du blev for nr. 1. Hvis øllene bare er gratis, så ender Du som alkoholiker.

Det er måden man skærer ned på. Fjern alt indtil folk brokker sig - udover det sædvanlige medlem af Dansk Folkeparti - og så kør udgiften op igen.

Et sted jeg prøvede det var rengøring, hvor vi fik et firma til at gøre det i stedet for - meget billigere. Det viste sig så at kvaliteten var derefter: Så kunne man igen ansætte en, der klarede det, der var nødvendigt - det blev lidt dyrere; men billigere - og bedre end i udgangssituationen.

Det er ren teknik.

Mht. grønthøster-metode
Jeg forslog da slet ikke det som en nedskæringspraksis! Jeg synes blot at man helt rutinemæssigt bør fyre en 2% af den offentlige medarbejderskare. Grunden til det er at jeg qva min daglige gang på diverse statslige institutioner (store som små) synes at det er ret klart at nedskæringer følger følgende prioriterede liste: Stop for ny-ansættelser, Nedskæringer af personalegoder, Stop for alle investeringer (i egen produktion-og produktionseffektivitet), bortskær områder og først til aller, aller sidst nedskæringer af personale stablen: Efter retningslinjerne: Folk der arbejder med områder der bortskæres og derefter kompetence - eller mangel på samme.

Man kan ikke reformere et system - det skal nedlægges og bygges op igen. En måde at gøre det på er indførelse af ny teknologi - dvs. investeringer.

Problemet synes jeg er ganske klart: Man ansætter ikke de folk man har brug for, man gør de allerede ansatte, inkl. dem der "bære forretningen" sure over at frynset er væk (der jo ikke koster noget som helst i det store spil), man stopper et hvert forsøg på at effektivisere foretagnet ved investeringer f.eks. i IT - tværtom så opgiver man tidligere investeringer (da de skal driftes og implementeres, og det koster jo penge), så bortskærer man diverse områder (det er det borgeren oplever som serviceforingelser) og først til aller sidst begynder man at se på lønomkostningerne: Men her skaffer man sig ikke først af med dem der retteligt bør fyres for inkompetence eller dovenskab eller begge dele - nej, man fyrer dem der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Og så kommer man jo ingen vegne for det er ganske klart, i hvert fald for mig, at mens der er rigtig mange offentlige ansatte der er hver lønkrone værd og mere til, så sidder der dog stadigvæk en stor gruppe som ikke laver noget og ikke kan finde ud af at lave noget som helst, I virkeligheden går de bare i vejen, men pga. anciennitet og "liste-løn" får de fyrstelige lønninger. Følgende er ægte citater: "Vi har mistet 15% af vores medarbejdere på 2 år, og vi kan ikke mærke nogen forskel, udover lønsummen" (den lønansvarlige på et af rigets absolut største ministerier), "Efter det*, er det som om IT er blevet meget bedre" (ansvarlig Controller for en af de meget store styrelser. * Man hældte 20% af IT-afdelingen på gaden - folk der ikke lavede andet end at bagtale dem der rent faktisk kunne og ville udføre deres arbejde). "Jeg vil hellere have studenter-medhjælpere end ældre chefkonsulenter, de første er billigere og skal ikke på kursus i Excel" (en kontorchef i et stort ministerium)
Som jeg ser det er det sådan, at "lederne" ikke tager de individuelt ubehagelige beslutninger, så man nedskærer og tilpasser alt andet, og det spiller jo fint sammen med fagforeningen, som er sat i verden for at varetage dem der er i arbejde's interesser.
Jeg tror at hvis man fyrede et par procent om året, så ville man få en helt anden kultur og større omsætning - hvilket er godt når forholdet er at studentermedhjælperen nærmest bæres ud efter 30-40 års tro tjeneste og karriere sammesteds.

Hvorfor ikke formue? Hvorfor mursten?

Mht. jordrente
Jeg går ikke ind for Georgisternes mærkværdigheder, men jeg går indfor at man beskatter folks ejendom, frem for deres løn.

Sandheden er jo den, at vi har ikke nogen begrundet opfattelse af hvad boligerne er værd.

dkguy66 skrev:

Plyds skrev:

SortKaffe skrev:Cirb, pensionisterne er en del af problemet. Men kun en del. I dag er ca. halvdelen af alle beskæftigede offentligt ansatte. Men fortsætter den udvikling vi ser lige nu, hvor antallet af offentligt ansatte stiger svagt, samtidig med at antallet af privatansatte mindskes dramatisk, vil du indenfor 10 år se, at 75 % af alle danske i beskæftigelse er offentligt ansatte.

Det betyder at "systemet" kommer til at bryde sammen.

Så øvelsen her og nu består i at sikre vækst i den "private" beskæftigelse, dvs. produktionen, samtidig med det offentliges ressourceforbrug mindskes.

Der er ingen anden vej. Men da det kommer til at gøre ondt, så vil politikerne sikkert tøve en rum tid endnu.

Og kva demografien - dvs. her de store årgange fra 50'erne og 60'erne, så er det et problem vi har kendt til i mindst 30 år, altså, at flere og flere ville komme på overførselsindkomst - her f.eks. pension - mens der ville være færre til at skabe indtægterne.

Intet nyt i det - det man må spørge sig selv om, er hvorfor man intet har gjort i tide.....

Det bliver jo kun værre herfra og de næste 20 år.

Oven i købet har man - med held - ført en agressiv sundhedkampagne mod alt fra rygning og flæsk over sodavand og pasta til hvidt brød og medicin. Resultatet er at pensionisterne nu lever meget længere og kræver mere af samfundet.

Hensigten var nok, at spare penge i sundhedsvæsenet, men en sygeseng i 5 mdr. er billig i forhold til 15 års ekstra folkepension, boligsikring sov.

Jamen Plyds, er det ikke rigtigt at vi de sidste 10 år har skulle høre på politikerne bræge op om mangel på arbejdskraft - som ventede lige rundt om hjørnet - og at vi da sandelig både skulle hente udenlandsk arbejdskraft - de radikales mantra - og holde folk længere på jobmarkedet ? Og det var jo netop derfor man indførte alle disse lukrative bonusordninger for seniorerne, som ingen modregning i efterløn hvis man venter 2 år, og skattefri bonus hvis man bliver til man er 65.

Så Selv om mna jo har forsøgt på et område med disse underlige ordninger - af frygt for den store gruppe vælgere - så er man jo godt nok også taget på sengen mht ledigheden.

Og stadig. Vores ledighed er stadig langt fra fordumstid i 80' og 90'.

Jo jo - men det skrigeri fra de Radikale, havde jo som sædvanligt fra dem ikke noget på sig.

Og den reelle ledighed i langt højere i dag, end det ser ud til. idag er mange parkeret over på førtidspension om.v. Hvis du ser på antal beskæftigede i den arbejdsdygtige alder 30 - 60, så ser det sq slemt ud.

Men at lave om i efterlønnen op til den værste krise i mands minde er da torskedum - men desværre radikal politik. Fanden tage Vestager og hele hendes slæng ag kaffelatte pattende akademikkere....

Erfaringsmæssigt - endog personlig - er den måde man effektiviserer, er ved at skære ned på standarden - indtil det gør ondt: Så kan man komme med nogle ekstra bevillinger, hvor behovet viser sig. For ligegyldig hvad, så kryber de omkostninger opad mod en postuleret kvalitetsforbedring, som ingen har bedt dem om. Det gælder for alle former for service.
Det er faktisk samme måde, jeg anbefaler med banker.
Nemlig at man laver en girobank under Nationalbanken. Så må folk selv om de har brug for yderligere service - der kan de så henvende sig til bankerne.

Det hele kommer sig af at nytte principielt set ikke er kardinalt måleligt! Det er helt basalt.
Folk er ligeglad med omkostningerne, hvis de ikke selv betaler.

Hvis Du får en øl, så bliver Du glad. Får Du to øl, så bliver Du endnu gladere; men det er givet - ud fra den faldende marginale nytte, at Du ikke bliver lige så meget gladere for øl nr. 2 som Du blev for nr. 1. Hvis øllene bare er gratis, så ender Du som alkoholiker.

Det er måden man skærer ned på. Fjern alt indtil folk brokker sig - udover det sædvanlige medlem af Dansk Folkeparti - og så kør udgiften op igen.

Et sted jeg prøvede det var rengøring, hvor vi fik et firma til at gøre det i stedet for - meget billigere. Det viste sig så at kvaliteten var derefter: Så kunne man igen ansætte en, der klarede det, der var nødvendigt - det blev lidt dyrere; men billigere - og bedre end i udgangssituationen.

Det er ren teknik.

Nu har "bisektion" en meget sløv terminal konvergensrate....

Der udover så har jeg svært ved at se hvordan ovenstående egentlig skal virke i en organisation hvor hovedproblemet synes at være at der er for stor, skal vi sige, "varians", mellem virkelyst/kompetence/produktivitets niveauer blandt medarbejderne - der får det samme i løn.
F.eks. Hvis ens stilling er i fare, men du kan se at du kan gøre noget ved det via en ekstra indsats, ja så gider man godt give den en "ekstra skalle" - hvis man ellers er glad for sin stilling. Er din stilling i fare, men truslen kommer ved mere eller mindre politiske prioriteringer fra "højere oppe i fødekæden", som du ikke har nogen indflydelse på, ja så gider man da ikke at gøre en ekstra indsats, man dukker sig i stedet og håber på at man ikke bliver ramt.

Man kan ikke reformere et system - det skal nedlægges og bygges op igen. En måde at gøre det på er indførelse af ny teknologi - dvs. investeringer.

Ja, men det er jo lige netop det der ikke sker! Man fastholder systemet (som er mennesker) og skruer ned for blusset og skærer lemmerne fra. Man skal ikke skære arme og ben fra - man skal skære det døde kød fra, og der igennem få luft til at investere offensivt - i større, stærkere og mere effektive arme og ben.

Hvorfor ikke formue? Hvorfor mursten?

Jamen, hvorfor ikke?
Direkte skat på produktion (løn), er alt andet lige et incitament til ikke at producere, så denne bør minimeres. Samtidig skal vi, i mine øjne, have skatteprovenuet hjem og der skal tages højde for en social balance. Hvilke kilder der er, håber jeg at kreative embedsmænd kan finde ud af. Men umiddelbart synes jeg at velstands-afhængige forbrugsgoder er en god kandidat. Jeg synes at bilskat er fint (synes du at du har råd til en Mercedes, fint! men det koster så lidt til skattefar, kan du nøjes med den mindste KIA ja så skal du ikke af med så meget til Dronningen). Samme med huse, har du råd&lyst til at bo i et dyrt hus - fint! betal!
At vi ikke kan hente hele skatteprovenuet hjem på denne måde, nødvendiggøre indkomstskat, men lidt har også ret.
At der lige præcis med formue er nogle samfundsøkonomiske forhold der skal tages i betragtning, er en anden sag (og måske en grund til ikke at have en formueskat), men fortjenester der ikke direkte er forbundet med egen produktion (så som hussalg, muligvis investeringer, men se formue) bør også beskattes - hårdt.

Sandheden er jo den, at vi har ikke nogen begrundet opfattelse af hvad boligerne er værd.

Har "begrundelse" nogensinde været nødvendig for at kommandere borgerens surt tjente penge?

Jeg ved at det vender sig i folk, men mit gammel-konservative udgangspunkt er, at samfundet ikke er til for borgernes skyld , men at borgeren er til for samfundets skyld - Og at samfundets formål er at maksimere den totale lykke for dets medlemmer: borgerne.