Mærsk-chef: Lavtlønnede må gå ned i løn

Esbjerg skrev:

Jeg vil nu komme med den påstand, at hvis vi genindførte mellemskatten, de 6 % af indkomst over, evt på et lidt højere niveau, end den var før den blev sat op til topskattegrænsen og så afskaffet, nemlig de 270.000 kr, til eks. ved en indkomst på 300.000 til 320.000 kr, og samtidig forhøjede bundfradraget, så tror jeg det ville virke positivt på forbruget.

For som vi har fremført mange gange, så har de lavest lønnede et fortsat forbrugsbehov. Og en tusse eller 2 ekstra pr år vil næsten med sikkerhed går til forbrug fuldt ud.

Altså rimeligt/fornuftigt at give skattelettelser til dem der blot forbruger hvad de har?

Nu bliver vi jo bombarderet med udsagn fa bla DI og DE at det er virksomheder der producerer til det danske marked, der har problemer med indtjeningen. Altså at det danske forbrug er for lavt.
Det er endvidere også baggrunden for at man både udbetalte SP opsparingen, og indførte skattelettelser.

Så det er jo ikke kun erhvervslivet der har fokus på forbrugets lave niveau. Det har både VK regeringen og den nuværende regering klart påpeget. At forbruget skal styrkes.

Så ja, i den kontekst er det da helt naturligt at styrke forbruget ved at give de grupper med et fortsat forbrugsbehov flere penge, da disse netop vil gå til forbrug.

Det batter jo ikke - i forbruget - at man blot tildeler flere penge til de grupper der basalt sagt så rigelig forbruger alt hvad de har behov for. Så er det jo blot at pengene ryger ind på pensionen med skattefradrag til følge. Det er jo åbenbart ikke afdrag på boliggælden, der er øverst på listen.

Så jo ud fra den betragtning at det vil styrke forbruget af helt basale dansk producerede varer og tjenester, så vil det da være fornuftigt at sikre de laveste indkomstgrupper flere penge til forbrug - eksempelvis ved at genindføre mellemskatten og hæve bundfradraget. Det er vel blot at føre en aktiv økonomisk politik, baseret på sund fornuft.

dkguy66 skrev:
Nu bliver vi jo bombarderet med udsagn fa bla DI og DE at det er virksomheder der producerer til det danske marked, der har problemer med indtjeningen. Altså at det danske forbrug er for lavt.

Eller at danskerne simpelthen ikke vil betale merprisen for den danskproducerede vare.

Det kan lyde lidt selvmodsigende (når man selv med god samvittighed hæver dansk løn), men mange vælger faktisk den kinesiske lorteskovl, selv om der lige ved siden af står den fire gange så dyre danske hhv. den to gange så dyre finske. Også selv om de fleste efterhånden ved, at de får, hvad de betaler for.

Jeg tror ikke engang, at det ville hjælpe, hvis alle varer med over 50% værditilvækst i Danmark, blev markeret med et lille dansk flag?

/BF

Jamen det er jo præcis der hvor en forbedring af de dårligst stilledes vilkår kunne bidrage positivt.

Sagen er jo at de simpelhen ikke har RÅD til at skulle købe den dyre skovl, eller bruser slange, eller mærkevare fødevarere.

Så hvis det nu var sådan at de fattigste familier fik flere penge via en forhøjelse af bundfradraget, så kunne det jo være at de så 2. eller 3. gang valgte den danske kvalitets skovl, fordi de så at den kinesiske knækkede alt for ofte. Eller at de nu for 3. gang oplevede at den kinesiske bruserslange til 49 kr. knækkede efter 6 mdr. og så trods alt havde råd til at købe den danske eller europæisk kvalitetsvare til 299 kr.

Sagen er jo at de simpelthen ikke har råd til at afse så stor en del af det mdr. budget til kvalitetsvaren.

Iøvrigt så kunne de danske virksomheder jo starte med at droppe alle de "star-fuckers-reklamer" hvor de åbenbart har råd til at betale den ene skuespiller efter den anden, tårnhøje honorar for at stille op i en - iøvrigt latterlig - reklame.

Min filosofi er ganske enkel. Har en virksomhed råd til at betale formuer til kendte for at reklamere for sine produkter, ja så er avancen på produktet alt for høj. Ganske simpel regel. Men ikke desto mindre både korrekt og effektiv.

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om mange virksomheders uhæmmet forbrug på det administrative område, herunder til markedsføring og sponsorater.
Det nyeste og seneste initiativ fra de "smarte" er den såkaldte "feel-good" faktor, hvor visse selskaber nu er begyndt at reklamere med at de giver 50 øre eller 1 kr. pr solgt produkt, hvis DU lige køber deres produkt. Og så håber de at folk er så følsomme - nogen kalder det dumme - at de husker at købe disse bind for at støtte kræftens bekæmpelse, eller hvad det nu måtte være for et produkt eller velgørenhed. Og de der hopper i fælden - de dumme - glemme så lige at de med et alternativ produkt - af samme kvalitet - kunne spytte mindst 3 gange så meget i denne velgørenhed, end ved at købe det reklamerede produkt. Og mon ikke at prisen var præcis den samme, som uden dette initiativ med et bidrag til velgørenhed ? Og dermed er varen overpriset med for høj avance.

Interessant er det så også at i div aviser, holder man nu og da smagstest af forskellige produkter. Og det hænder faktisk ikke så sjældent at de billige - og nu og da de billigste - produkter rent faktisk vurderes som de bedste produkter.

Min påstand er iøvrigt, at hvis danskerne i langt højere grad, eller udelukkende, købte discount produkter, ville vi ret hurtigt se at mærkevarerne fik ret så markante prisnedslag. Hvis danskerne konsekvent købte Harboe sodavand ( cola ) frem for coca-cola, eller konsekvent købte discount leverpostej frem for mærkevarerne som Tulip, blot for at nævne 2 eksempler. Så ville prisniveauet på mange mærkevarer falde til et væsentligt lavere niveau. Og da mange af discountprodukter produceres præcis samme sted som mærkevaren, og på de præcis samme maskiner, med de præcis samme medarbejdere, så vil det ikke påvirke beskæftigelsen negativt, men derimod udfordre virksomhederne til at se på sine administrations og markedsføringsbudgetter.
Og det er ikke småpenge virksomhederne bruger på reklame og markedsføring. Reklamebureauerne har rent faktisk kronede dage i tiden. Og der er jo kun én til at betale den udgift, og det er jo forbrugeren via for høje priser.

Så når man lige tager en sådan rundtur i dagens DK, så ender man, igen igen, ved virksomhedernes udgifter til overadministration og markedsføring. Og sålænge man ikke starter der med at "rense ud" men blot hovedløst kaster sig over produktionsmedarbejderne, enten med fyringer, eller krav om lavere lønninger til den gruppe, ja så skal det jo gå galt. Og derfor piver mange danske virksomheder som har hjemmemarkedet som primærmarked, eller eneste marked.

Men problemet ligger stadig et helt andet sted, og det er i deres administration, ledelseslag og markedsføringsudgifter. Og reklamebranchen er bestemt ikke lavt lønnet, skulle jeg hilse og sige. Ej heller de administrative medarbejdere i markedsføringsafdelingen i virksomheden. De ved godt hvad de skal kræve i løn for sin titel af creative director, eller hvad de nu kalder sig.

dkguy66 skrev:Jamen det er jo præcis der hvor en forbedring af de dårligst stilledes vilkår kunne bidrage positivt.

Sagen er jo at de simpelhen ikke har RÅD til at skulle købe den dyre skovl, eller bruser slange, eller mærkevare fødevarere.

Jeg skrev "vil ikke betale for" - ikke "kan ikke betale for".

Selvfølgeligt har alle da råd til at købe en ordentlig skovl, hammer, boremaskine. Hvis de bor på en sådan måde, at de har noget at bruge den til - og i øvrigt kan tænke mere end een dag frem. Man kan jo også købe brugt. Pengene går bare til en bustur til Prag i stedet. Eller øl eller cigaretter.

Ifølge din teori kunne man også bare fordoble alle off. lønninger, overførselsindkomster etc. og straks blev samfundet rigere, da der jo blev købt flere danske varer?

/BF

Jeg kan ikke lige se sammenhængen med det jeg skriver, og så din påstand om at det svarer til at fordoble alle offentlige lønninger og overførselsindkomster.

Og du må egentlig leve i en ret så dejlig afsondret tilværelse, siden du skriver at "alle har da råd til at købe en ordentlig skovl osv. "

For der er rent faktisk grupper der IKKE kan gøre det, uden det får konsekvenser for andet forbrug - altså en prioritering af forbruget.

At du så ligefrem skriver at de så bruger penge på "en bustur til Prag eller øl og cigaretter" finder jeg faktisk groft.

Iøvrigt hjælper det vel ikke på forbruget/afsætningen at købe brugt !!!!
Men du forudsætter vel blot som det naturligste at sælger straks farer ud og køber den sidst nye model i stedet for ?

guldimund skrev:Ha, ha. Ja da man indførte kildeskatten, fik velfærdsamfundet rigtig ben at gå på. Men dk, kan vi blive enige om at uden virksomheden vil der ikke være noget at betale skat af ?

Ja naturligvis kan vi da blive enige om det.

Men med mit kendskab til div. forskellige brancher, så har jeg endnu aldrig fundet en virksomhed, hvor lønningerne i produktionen, afsætningen og driftsinventar, ikke var nøje kalkuleret og vurderet lønsomt, med rigelig plads til administration og markedsføring.

Og jeg er da stor tilhænger af effektivisering og maksimal udnyttelse af produktionsapparatet / resourserne.

Problemet er blot at specielt pga de "fede" år 2004-2008, hvor alt kunne afsættes, da voksede mange virksomheder primært på det administrative område, når man ser på forøgelsen af antal fastansatte, mens en ikke uvæsentlig del af produktionen blev klaret via en stor blomstrende branche - vikarbranchen - som sikrede den fortsatte flexibilitet i produktionen, så man hele tiden og hurtigt kunne tilpasse produktionen til ordrene.

Da krisen så kom, og efterspørgslen så faldt, ja så startede man med at skære i vikardækningen, og evt afskedigelse af fastansatte i produktionen. MEN man glemte altså lige at tilpasse sit administrative niveau til tiden FØR de fede år. Resultatet er blot at deres produktivitet er faldet, og at der sidder rigtig mange vellønnede funktionærer rundt omkring, og med næb og klør holder fast i sit job. Og som lederne har svært ved at skære fra.

Det er heller ikke uvæsentligt at lønningerne på mellemleder og ledelsesniveau steg væsentlig mere procentuelt end for produktionsmedarbejderne. Selv med de pæne lønstigninger man så i de fede år. Den udvikling betød jo at de administrative omkostninger steg væsentlig mere og hurtigere end produktionsomkostningern. Og det har man endnu tilgode at gøre noget effektivt ved. Tværtimod var man hurtig på aftrækkeren da det gjaldt produktionsmedarbejderne.

BamsesFar skrev:

dkguy66 skrev:Jamen det er jo præcis der hvor en forbedring af de dårligst stilledes vilkår kunne bidrage positivt.

Sagen er jo at de simpelhen ikke har RÅD til at skulle købe den dyre skovl, eller bruser slange, eller mærkevare fødevarere.

Jeg skrev "vil ikke betale for" - ikke "kan ikke betale for".

Selvfølgeligt har alle da råd til at købe en ordentlig skovl, hammer, boremaskine. Hvis de bor på en sådan måde, at de har noget at bruge den til - og i øvrigt kan tænke mere end een dag frem. Man kan jo også købe brugt. Pengene går bare til en bustur til Prag i stedet. Eller øl eller cigaretter.

Ifølge din teori kunne man også bare fordoble alle off. lønninger, overførselsindkomster etc. og straks blev samfundet rigere, da der jo blev købt flere danske varer?

Vh. Morten

Du er hermed udnævnt til "BETON_LIBERAL"

Er det ikke en fin titel?

Dit tankesæt er meget uflexibelt - stivnet i beton. LIBERAL beton.. Det er naturligvis lige det stik modsatte af betonkommunist.

Begge dækker dog over det samme, at dem selvstændige tankekraft er blevet erstattet af en form for religiøs messen det samme igen og igen, uden forandringer, og uden at søge nye veje ud over det i de religiøse tekster nedskrevene.

For som vi har fremført mange gange, så har de lavest lønnede et fortsat forbrugsbehov. Og en tusse eller 2 ekstra pr år vil næsten med sikkerhed går til forbrug fuldt ud.

Helt enig!
Det lige netop her et øget forbrug vil komme fra, hvis det er det man ønsker.
Den kommer ikke fra de der har rigeligt i forvejen!

At 166 kroner om måneden så rækker en skrædder i Helvede er så det.
(ud fra dit eksempel)

Gorrion skrev:

For som vi har fremført mange gange, så har de lavest lønnede et fortsat forbrugsbehov. Og en tusse eller 2 ekstra pr år vil næsten med sikkerhed går til forbrug fuldt ud.

Helt enig!
Det lige netop her et øget forbrug vil komme fra, hvis det er det man ønsker.
Den kommer ikke fra de der har rigeligt i forvejen!

At 166 kroner om måneden så rækker en skrædder i Helvede er så det.
(ud fra dit eksempel)

Jeg er da helt enig i at de 166 kr - ud fra mit eksempel - forstrækker som en skrædder i helvedet, og en større bundgrænse var da ønskeligt, men da bundfradraget jo gives til alle, er der jo nok en grænse for hvor meget den kan hæves, hvis den skal financieres som tidligere skitseret, via andre skatter på høje indkomster.

Men hvad der så i den betragtning er underligt er misforholdet mellem skifterettens godkendte rådighedsbeløb i forbindelse med en gældssanering, og hvad mange enlige uden børn på eks. kontanthjælp har i rådighedsbeløb.

Ved beregning af en persons betalingsevne i forbindelse med en gældssanering, tildeler skifteretten et rådighedsbeløb på ca. 5.600 kr / mdr. efter de faste udgifter er betalt. Det er der nok ikke mange enlige uden børn på kontanthjælp, der kan komme op på.

Og spørgsmålet er jo så, hvorfor man tillader en sådan forskel, når den ene - med gældssaneringen - får en ikke uvæsentlig gæld nedskrevet - mens den anden måske hverken har gæld eller anden forpligtelse, men blot er ramt af ledighed eller sygdom, og derfor må klare sig på kt. hj.

Vi har sgu ikke brug for mere forbrug, vi har brug for mere investering og produktion!

Det er ikke hos de lavtlønnede at vi finder nogen af delene, og hvem der skal have penge er absolut ikke op til politikerne at finde ud af, det er op til det frie marked at bestemme hvad man er værd!

De fremsatte fiduser om at give penge til folk der sanseløst forbruger dem, er at pisse i bukserne. Kapitalen skal anvendes til produktionsforbedringer, uddannelse og forøgelse af konkurrenceevnen. Det vil i sidste ende også gavne de lavtlønnede da produkterne vil blive billigere.

dkguy66 skrev:
Var det så ikke bedre at man reelt devaluerede kronen. For så er det jo alle høj som lav, der "går ned i løn" frem for at det som flere siger, de lavest lønnede der igen igen skal betale regningen for de riges overforbrug og gældsættelse.

Hvor pokker finder du belæg for nogen af dine vilde påstande?

De lavtlønnede er lavtlønnede på trods af skattefinansierede uddannelser. De har ikke evnerne til at tage en lang uddannelse, eller har været uheldige til at få børn aaalt for tidligt.

Hvordan skal en person med lav produktivitet nogensinde kunne betale for andre? Det kan ikke lade sig gøre, for vedkommende betaler stort set ingen skat når fradrag og overførsler er trukket fra.

Hvis alle går ned i løn med en intern devaluering, så betyder det også at det bliver sværere for de lavtlønnede at få enderne til at mødes. Stort set alle varer prissættes på det internationale marked, hvorefter vi vil skulle betale mere for fødevarer set som en procentdel af indkomsten. Det er jo det hele pointen går på! Det som skal hjælpe er at det bliver nødvendigt at skrue ned for overførslerne og dermed øger incitamentet til at arbejde og producere noget.

Effekten skulle gerne være, at vores konkurrenceevne forøges og vi dermed kan ansætte flere i produktion og udvikling af vores produkter.

Øvelsen går ikke ud på at give de lavtlønnede højere løn eller levestandard! Det er helt misforstået. Det øvelsen går på, er at give dem et job.

Det er jo helt galt Uffe. Korrekt at de lavest lønnede får for meget i forhold til Kinøjsere og andre der laver der samme. Men det største problem er stadig de mange, halvt, helt eller delvist offentlige ansatte, som hæver deres løn uden at yde noget som helst.

Hvis vi skal videre, må vi gøre op med alle de mennesker, som sidder og laver absolut intet værdiskabende på vores andres regning

SortKaffe skrev:Det er jo helt galt Uffe. Korrekt at de lavest lønnede får for meget i forhold til Kinøjsere og andre der laver der samme. Men det største problem er stadig de mange, halvt, helt eller delvist offentlige ansatte, som hæver deres løn uden at yde noget som helst.

Hvis vi skal videre, må vi gøre op med alle de mennesker, som sidder og laver absolut intet værdiskabende på vores andres regning

Helt enig! Produktivitetsstigningen skal komme fra offentlige rationaliseringer - det giver så mulighed for skattesænkninger, der gør at lavt lønnede ikke bliver "smidt helt væk".

Uffe skrev:

dkguy66 skrev:
Var det så ikke bedre at man reelt devaluerede kronen. For så er det jo alle høj som lav, der "går ned i løn" frem for at det som flere siger, de lavest lønnede der igen igen skal betale regningen for de riges overforbrug og gældsættelse.

Hvor pokker finder du belæg for nogen af dine vilde påstande?

De lavtlønnede er lavtlønnede på trods af skattefinansierede uddannelser. De har ikke evnerne til at tage en lang uddannelse, eller har været uheldige til at få børn aaalt for tidligt.

Hvordan skal en person med lav produktivitet nogensinde kunne betale for andre? Det kan ikke lade sig gøre, for vedkommende betaler stort set ingen skat når fradrag og overførsler er trukket fra.

Hvis alle går ned i løn med en intern devaluering, så betyder det også at det bliver sværere for de lavtlønnede at få enderne til at mødes. Stort set alle varer prissættes på det internationale marked, hvorefter vi vil skulle betale mere for fødevarer set som en procentdel af indkomsten. Det er jo det hele pointen går på! Det som skal hjælpe er at det bliver nødvendigt at skrue ned for overførslerne og dermed øger incitamentet til at arbejde og producere noget.

Effekten skulle gerne være, at vores konkurrenceevne forøges og vi dermed kan ansætte flere i produktion og udvikling af vores produkter.

Øvelsen går ikke ud på at give de lavtlønnede højere løn eller levestandard! Det er helt misforstået. Det øvelsen går på, er at give dem et job.

Jeg vil påstå at de lavtlønnede er væsentlig mere produktive pr lønkrone end en hvilken som helst mellemleder eller offentlig ansat.

Og hvad værre er, du kan rent faktisk måle produktiviteten blandt de mange lavtlønnede, på antal producerede enheder, omsætning ved kasse, eller hvor de nu arbejder. Mens en meget stor del af kontoransatte mellemledere og offentlige ansatte er på fast løn, og ikke kan måles i produktivitet.

dkguy66 skrev:Jeg vil påstå at de lavtlønnede er væsentlig mere produktive pr lønkrone end en hvilken som helst mellemleder eller offentlig ansat.

Og hvad værre er, du kan rent faktisk måle produktiviteten blandt de mange lavtlønnede, på antal producerede enheder, omsætning ved kasse, eller hvor de nu arbejder. Mens en meget stor del af kontoransatte mellemledere og offentlige ansatte er på fast løn, og ikke kan måles i produktivitet.

Hvis du skifter "produktiv" ud med "myreflittig", så vil jeg give dig ret. Der er ingen tvivl om, at man i bunden af det off. og private styrer de ansatte benhårdt. Man presser simpelthen citronen til lyden af DJØF-bullshit og spin i det off.

Jeg ser det dog som prisen på relativt høje lønninger / forbrugsmuligheder (ift. tilsvarende job i f.eks. Tyskland og Sverige). Produktivitet er jo output per lønkrone i vores simple model. Får man højere timeløn end tyskeren, så må man også arbejde mere.

Så vidt jeg kan vurdere, så arbejder danskeren i praksis både færre timer per år samt til en højere timeløn end f.eks. tyskeren?

/BF

BamsesFar skrev:

dkguy66 skrev:Jeg vil påstå at de lavtlønnede er væsentlig mere produktive pr lønkrone end en hvilken som helst mellemleder eller offentlig ansat.

Og hvad værre er, du kan rent faktisk måle produktiviteten blandt de mange lavtlønnede, på antal producerede enheder, omsætning ved kasse, eller hvor de nu arbejder. Mens en meget stor del af kontoransatte mellemledere og offentlige ansatte er på fast løn, og ikke kan måles i produktivitet.

Hvis du skifter "produktiv" ud med "myreflittig", så vil jeg give dig ret. Der er ingen tvivl om, at man i bunden af det off. og private styrer de ansatte benhårdt. Man presser simpelthen citronen til lyden af DJØF-bullshit og spin i det off.

Jeg ser det dog som prisen på relativt høje lønninger / forbrugsmuligheder (ift. tilsvarende job i f.eks. Tyskland og Sverige). Produktivitet er jo output per lønkrone i vores simple model. Får man højere timeløn end tyskeren, så må man også arbejde mere.

Så vidt jeg kan vurdere, så arbejder danskeren i praksis både færre timer per år samt til en højere timeløn end f.eks. tyskeren?

/BF

Produktivitetsopgørelser er ikke internationalt sammenlignelige.

BF

Jamen så er vi jo stadig tilbage ved alle de stillinger som ikke er klart fastlagt i en overenskomst mht arbejdstid, pauser og ikke mindst arbejdsopgaver.

For jeg kan gud hjælpe mig garantere dig at de timelønsansatte hos 3-stjernet salami, der knokler ved produktionslinierne, de ansatte i bagerierne hos Kohberg Brød, Hatting og div. kagefabrikker, de knokler fra arbejdstiden den starter og til næste hold står klar, hvad enten det er 2 eller 3 hold skifte.
For der kan du altså ikke bare lige gå og dalre den, for så stopper produktionen.

Derimod kan alle kontornussere, lige fra kontorass. og op til topchefen lade som om de arbejder, altså sidde og "tænke" over en vigtig sag, mens de sidder og glor ud af vinduet en 5-10 min. eller henter en ekstra kop kaffe, og lige tager en sludder med kollegaen om aftenens badmintonkamp.

Og så er det at min påstand om effektivitet pr lønkrone - efter min mening - holder vand. Samtidig med at de nævnte grupper nøjes med en timeløn i omegnen af en 120 kr/ t +/-

Iøvrigt behøver man altså ikke arbejde mere for en højere løn end tyskeren. Du skal bare producere et produkt der ikke produceres i Tyskland. Og dem er der faktisk mange af.

Jeg deler ganske enkelt ikke det tyskerkomplex du har. Og vores eksport i forhold til importen deler vist heller ikke samme syn.

Men når det så skal handle om løn, var det måske en ide man startede med at skære lønningerne i København. Kbh. har jo en tendens til at overbetale gud og hver mand særligt hvis de kommer fra provinsen. Og selv indenfor det offentlige modtager ansatte en højere løn qua særlig løn/sted tillæg for arbejde i Kbh.

dkguy66 skrev:
Og så er det at min påstand om effektivitet pr lønkrone - efter min mening - holder vand. Samtidig med at de nævnte grupper nøjes med en timeløn i omegnen af en 120 kr/ t +/-

Iøvrigt behøver man altså ikke arbejde mere for en højere løn end tyskeren. Du skal bare producere et produkt der ikke produceres i Tyskland. Og dem er der faktisk mange af.

Jeg deler ganske enkelt ikke det tyskerkomplex du har. Og vores eksport i forhold til importen deler vist heller ikke samme syn.

Grunden til at jeg sammenligner med tyskere (og svenskere) er for netop ikke at blive beskyldt for at være "unfair". Dernæst er de vist stadig vore største eksportmarkeder?

Jeg kunne lige så godt inkludere, polakker, tjekker, slovenere og estere? De kan sagtens lave gode ting og de arbejder mange timer per år.

Mht. eksporten så holder jeg mig dels til medierne / tænketankene. Derudover tænker jeg mit eget, når virksomheder flytter arbejdspladser ud af Danmark. Det må der vel være en grund til? Og ikke bare for at være nær ved eksportmarkederne.

Endeligt er der de nytilkomne arbejdsløse? Hvorfor er de kommet til? Især de ca. 70.000 tabte job i eksportsektoren? Det er jo ikke alle, der kommer fra det off. eller servicefagene?

http://ae.dk/analyse/krisen-har-kostet-200000-job-private-sektor

/BF

BF

Forstå mig ret, jeg siger ikke at vi ikke har nogle problemer der skal ses på. Men uden jeg dog lige har nogle statistikker at cleare det med, så vil jeg nu våge den påstand at vi i Danmark har haft højere lønninger end Tyskland i mange flere år, end bare de sidste 10 år.

Dertil kommer jo at vi rent faktisk stadig har en relativ lav ledighed, i forhold til for bare 10 år siden, og længere tilbage.

Det er jo også lidt paradoksalt at vi for bare 2-3 år siden blev bombarderet med al denne politiker snik-snak om mangel på arbejdskraft om føje år. Da alle 68'erne går på en fed statsbetalt pension, når deres fede skattefinancierede ratepensioner udløses, og de samtidig modtager folkepension.

Så jeg ser ikke problemet som så stort som du, og er mere bekymret for al det spin man benytter sig af, for at benytte lejligheden til at bitche de svageste, for at friholde alle disse velholdte pensionister - kommende pensionister - for visse overførselsbesparelser via modregning pga deres store private pensioner.

Det der er problemet, er at man helt fejlagtigt har ændret på dagpengeperioden på et helt forkert tidspunkt, og skærpet optjeningsperioden til 1 år.

Og så længe vi fortsat har større eksport end import, så er der tid til at få justeret arbejdsmarkedet. Og så kunne man jo se på nogle af alle de skattelettelser man har foræret de velstillede da krisen kom, om man burde hive lidt af det hjem igen i statskassen.

Ingen pev jo specielt højt da man i de fede år både skulle betale mellemskat på 6 % og grænsen for topskat var lavere. Eller da vi måtte betale en ekstra SP-% i AM.

Ikke at det er sjovt, men det er jo en midlertidig vej at gå mht statskassens velbefindende.

Og med hensyn til de nye arbejdsløse, har vi jo tit vendt problemet med alle de overuddannede der vælter ud fra universiteterne hvert eneste år, som ingen reelt har brug for.

Bottom line er, at jeg betragter ikke Danmark - som det lille land vi er med blot godt 5 mio indb. - som et land, der partout skal fremvise de laveste lønninger, samtidig med vi har de højeste afgifter og moms, og leveomkostninger. Og som det lille land vi er, uden problemer kan klare os med den specialiserede nicheproduktion vi har i mange små og mellemstore virksomheder, og så en stærk landbrugseksport, samt de gode store koncerner, der er opbygget over de sidste 50 år.

Men hvorom alting er, så er det fra Chr.borg man bør tage skeen i den anden hånd, og lige træde et skridt tilbage og få det store overblik, og så tage teten med lavere leveomkostninger, INDEN man stiller krav om løntilbageholdenhed.

Man kunne jo starte med at indføre en omsætningsskat for udenlandske virksomheder, så vi kan få gjort op med eksempler som disse.

http://www.business.dk/global/apple-beskyldt-for-skattetaenkning-i-milliardklassen

Og en omsætningsskat er ikke forstået som en moms eller lign. Men en direkte beskatning af virksomhedernes omsætning. Så slipper man jo for at blive røvrendt.

Men igen det er politikerne der bør vågne op og udvise lidt mere fantasi end blot hovedløst at bruge tid på div. skattely lande. Med en omsætningsskat er et skattely jo uinteressant.

Problemet spidser til:

http://jyllands-posten.dk/indland/article5120186.ece

Kun i tre kommuner er mere end halvdelen af indbyggerne i den erhvervsaktive alder i arbejde. Træk så de kommunalt- og statsansatte fra, så har vi et ganske stygt billede.

Nej, jeg siger ikke at kommunalt- og statsansatte ikke laver noget. Det er der skam nogle af dem der gør. Men de skal altså aflønnes af ag penge betalt af skatteyderne. Ligesom resten af de ikke erhvervsaktive

SortKaffe skrev:Problemet spidser til:

http://jyllands-posten.dk/indland/article5120186.ece

Kun i tre kommuner er mere end halvdelen af indbyggerne i den erhvervsaktive alder i arbejde. Træk så de kommunalt- og statsansatte fra, så har vi et ganske stygt billede.

Nej, jeg siger ikke at kommunalt- og statsansatte ikke laver noget. Det er der skam nogle af dem der gør. Men de skal altså aflønnes af ag penge betalt af skatteyderne. Ligesom resten af de ikke erhvervsaktive

Problemet er antallet af pensionister.
Jeg har tiltagende svært ved at forstå hvorfor man i fuld arbejdsdygtig tilstand og med 15 års forventet restlevetid har krav på at trække sig tilbage til offentlig forsørgelse.

Bismarck indførte folkepensionen ved de 70. De færreste blev dengang så gamle og selv for dem der gjorde var den forventede tid på ydelsen formentlig under to år.

Mvh
Cirb

dkguy66 skrev:BF

Forstå mig ret, jeg siger ikke at vi ikke har nogle problemer der skal ses på. Men uden jeg dog lige har nogle statistikker at cleare det med, så vil jeg nu våge den påstand at vi i Danmark har haft højere lønninger end Tyskland i mange flere år, end bare de sidste 10 år.

Dertil kommer jo at vi rent faktisk stadig har en relativ lav ledighed, i forhold til for bare 10 år siden, og længere tilbage.

Det er jo også lidt paradoksalt at vi for bare 2-3 år siden blev bombarderet med al denne politiker snik-snak om mangel på arbejdskraft om føje år. Da alle 68'erne går på en fed statsbetalt pension, når deres fede skattefinancierede ratepensioner udløses, og de samtidig modtager folkepension.

Så jeg ser ikke problemet som så stort som du, og er mere bekymret for al det spin man benytter sig af, for at benytte lejligheden til at bitche de svageste, for at friholde alle disse velholdte pensionister - kommende pensionister - for visse overførselsbesparelser via modregning pga deres store private pensioner.

Det der er problemet, er at man helt fejlagtigt har ændret på dagpengeperioden på et helt forkert tidspunkt, og skærpet optjeningsperioden til 1 år.

Og så længe vi fortsat har større eksport end import, så er der tid til at få justeret arbejdsmarkedet. Og så kunne man jo se på nogle af alle de skattelettelser man har foræret de velstillede da krisen kom, om man burde hive lidt af det hjem igen i statskassen.

Ingen pev jo specielt højt da man i de fede år både skulle betale mellemskat på 6 % og grænsen for topskat var lavere. Eller da vi måtte betale en ekstra SP-% i AM.

Ikke at det er sjovt, men det er jo en midlertidig vej at gå mht statskassens velbefindende.

Og med hensyn til de nye arbejdsløse, har vi jo tit vendt problemet med alle de overuddannede der vælter ud fra universiteterne hvert eneste år, som ingen reelt har brug for.

Bottom line er, at jeg betragter ikke Danmark - som det lille land vi er med blot godt 5 mio indb. - som et land, der partout skal fremvise de laveste lønninger, samtidig med vi har de højeste afgifter og moms, og leveomkostninger. Og som det lille land vi er, uden problemer kan klare os med den specialiserede nicheproduktion vi har i mange små og mellemstore virksomheder, og så en stærk landbrugseksport, samt de gode store koncerner, der er opbygget over de sidste 50 år.

Men hvorom alting er, så er det fra Chr.borg man bør tage skeen i den anden hånd, og lige træde et skridt tilbage og få det store overblik, og så tage teten med lavere leveomkostninger, INDEN man stiller krav om løntilbageholdenhed.

Vore observationer er de samme.

Jeg er såmænd også overbevist om, at vi i fællesskab kunne diskutere os frem til fornuftige langsigtede løsninger, hvis vi blev forelagt de samme faktuelle input.

Det, som skiller, er vores tolkning af den nuværende ufuldstændige virkelighed. Hvad er de helt akutte problemer og hvad gør vi ved dem? Her ser jeg - desværre - kollektive lønnedgange som den eneste fungerende akutte løsning. Det er meget fint at gøre op med DJØF'iceringen og videnssamfundet uden kontakt til virkeligheden. Men, hvis vi fyrer hele bundtet i dag, så får vi bare højere skatter i morgen. Derudover går værdifuld viden tabt, hver gang nogen fyres - uanset, hvad de lavede. Ved en lønnedgang bevares tilknytning til arbejdsmarkedet og netop viden.

/BF

Cirb skrev:

SortKaffe skrev:Problemet spidser til:

http://jyllands-posten.dk/indland/article5120186.ece

Kun i tre kommuner er mere end halvdelen af indbyggerne i den erhvervsaktive alder i arbejde. Træk så de kommunalt- og statsansatte fra, så har vi et ganske stygt billede.

Nej, jeg siger ikke at kommunalt- og statsansatte ikke laver noget. Det er der skam nogle af dem der gør. Men de skal altså aflønnes af ag penge betalt af skatteyderne. Ligesom resten af de ikke erhvervsaktive

Problemet er antallet af pensionister.
Jeg har tiltagende svært ved at forstå hvorfor man i fuld arbejdsdygtig tilstand og med 15 års forventet restlevetid har krav på at trække sig tilbage til offentlig forsørgelse.

Bismarck indførte folkepensionen ved de 70. De færreste blev dengang så gamle og selv for dem der gjorde var den forventede tid på ydelsen formentlig under to år.

Mvh
Cirb

Således tænkte man også i 50'erne i Dk. Men burde løbende have rykket folkepensionsalderen op med den stigende levealder.

Her taler vi off. forsørgelse. Har folk råd, så må de selvfølgeligt hjertens gerne pensionere sig selv. De må så også tilkøbe de ydelser, som traditionelt stilles gratis til rådighed for folkepensionisterne.

Problemet er det sædvanlige. Vi har i årtier levet i en fiktiv lånebaseret økonomi, hvor vi oven i købet har bildt os ind, at samfundet var så rigt, at vi havde råd til alt den slags. Det havde vi så ikke, men det bliver hårdt at stoppe kontrolleret op og sætte i bakgear.... Alternativet er dog værre: Ukontrolleret kollaps af velfærdssamfundet.

/BF

Cirb og BF, jeg tror I kun ser halvdelen af problemet. Man kan sagtens forøge arbejdsstyrken betragtelig ved at sætte pensionsalderen op til 75 år eller mere. Men det skaber ikke flere jobs.

Problemet er og bliver, at den private sektor er ophørt med at skabe nye jobs. Grunden hertil skal alene søges i omkostningerne ved at skabe jobs. Det er ikke lønsomt nok, fordi vi har så højt et skattetryk.