November 2024
Side 1 af 1
November 2024
SEK er nede i 64 øre og NOK i 62 øre. afstanden mellem de to er nogenlunde konstant set over det sidste par år.
Problemet er ikke, at den DKK er fejlvurderet: Det er, at NOK og SEK har en bagved liggende økonomi med en inflation, der er ca. 2% højere end den danske. Som jeg har bemærket før, af hver sin grund.
Problemet er ikke, at den DKK er fejlvurderet: Det er, at NOK og SEK har en bagved liggende økonomi med en inflation, der er ca. 2% højere end den danske. Som jeg har bemærket før, af hver sin grund.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
4/11 2024
På onsdag udbydes 2033 og 1/4 % 2052. 2052 dog højest 1 mia.
Skulle man alligevel mene at idéen om 2 serier. ekstremt lange statsobligationer er god? Der skal så åbnes en serie på 4%? Faren for indlåsning er vildt overdrevet. Nationalbanken er jo altid køber af egne obligationer - enten kontant eller ved ombytning. 1/4% 2052 har jo den fordel, at de bliver mere værd år for år - i det omfang kupon understiger rationaliseringerne af offentlige investeringer.
Lakmusprøven på ræsonnementet bliver om en lang 4-5% bliver åbnet som pendant til 1/4%. Alt efter om man ønsker reelle afdrag.på kortere sigt.
Indlåsning er nok urealistisk med en cirkulerende masse på godt 60 milliarder. i 2052....
Man kunne også vælge at åbne en kortere serie med høj kupon f.eks. 5% 2044? Der bliver mindre og mindre værd for hvert år der udbetales kupon og inflationen er under 1%. Sagen er jo, at alle danske stats obligationer er fuldt likvide idet Nationalbanken altid vil købe eller evt. ombytte. Man er ikke tvunget til de krampagtige kunstgreb som at separere rentebetalingerne fra hovedstolen, som Bundesbank har lavet i en typisk overdesignet tysk løsning.
Når nu Gud og hver mand står i kø for at låne den danske stat penge bare for inflationssikringen. Så bliver der en masse langsigtede offentlige investeringer, der kan svare sig.
Man kunne også forestille sig, at man brugte obligationerne i direkte betaling. Som eksempel herpå tænker jeg på de Hercules, der til ingen nytte fiser den af i Storbritannien. Det vil være fornuftigt ud fra den betragtning, at der er kapitalgoder, som Danmark kan anvende mere rationelt end Storbritannien.
Vi må nok afvente det kommende fald i guldprisen for at købe guld, så de pantsatte Shetlandsøer kan indfries. Her skal der betales i guld.
Om jeg har indflydelse på Nationalbankens pengepolitik (og det er jo også politik!)? Tanken er nærliggende; men vi må også tage den fjerne mulighed i betragtning: At den sunde fornuft - for én gangs skyld - får lov til at råde.
Skulle man alligevel mene at idéen om 2 serier. ekstremt lange statsobligationer er god? Der skal så åbnes en serie på 4%? Faren for indlåsning er vildt overdrevet. Nationalbanken er jo altid køber af egne obligationer - enten kontant eller ved ombytning. 1/4% 2052 har jo den fordel, at de bliver mere værd år for år - i det omfang kupon understiger rationaliseringerne af offentlige investeringer.
Lakmusprøven på ræsonnementet bliver om en lang 4-5% bliver åbnet som pendant til 1/4%. Alt efter om man ønsker reelle afdrag.på kortere sigt.
Indlåsning er nok urealistisk med en cirkulerende masse på godt 60 milliarder. i 2052....
Man kunne også vælge at åbne en kortere serie med høj kupon f.eks. 5% 2044? Der bliver mindre og mindre værd for hvert år der udbetales kupon og inflationen er under 1%. Sagen er jo, at alle danske stats obligationer er fuldt likvide idet Nationalbanken altid vil købe eller evt. ombytte. Man er ikke tvunget til de krampagtige kunstgreb som at separere rentebetalingerne fra hovedstolen, som Bundesbank har lavet i en typisk overdesignet tysk løsning.
Når nu Gud og hver mand står i kø for at låne den danske stat penge bare for inflationssikringen. Så bliver der en masse langsigtede offentlige investeringer, der kan svare sig.
Man kunne også forestille sig, at man brugte obligationerne i direkte betaling. Som eksempel herpå tænker jeg på de Hercules, der til ingen nytte fiser den af i Storbritannien. Det vil være fornuftigt ud fra den betragtning, at der er kapitalgoder, som Danmark kan anvende mere rationelt end Storbritannien.
Vi må nok afvente det kommende fald i guldprisen for at købe guld, så de pantsatte Shetlandsøer kan indfries. Her skal der betales i guld.
Om jeg har indflydelse på Nationalbankens pengepolitik (og det er jo også politik!)? Tanken er nærliggende; men vi må også tage den fjerne mulighed i betragtning: At den sunde fornuft - for én gangs skyld - får lov til at råde.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
5/11 2024
Valutareserven forøget med 8,4 mia. til 650 mia. kr.
Det er hovedsagligt lån på 7,7 mia. i udenlandsk valuta - formentlig først og fremmest for at undgå at kronen stiger for meget ifht. EUR.
Men det giver måske en indikation af, hvor stor placeringen af fideikommis vil være. Vi taler jo en milliard EUR.
Men under alle omstændigheder så er 650 mia.
Tyskland har jo 100 mia. EUR, de skal have placeret, nogle af dem vil naturligt blive placeret i DKK og dermed statsobligationer.
Man skal også være opmærksom på, at med investeringerne i CV90 kan der være behov for en modpostering? Der kan være mange forklaringer.
Det er hovedsagligt lån på 7,7 mia. i udenlandsk valuta - formentlig først og fremmest for at undgå at kronen stiger for meget ifht. EUR.
Men det giver måske en indikation af, hvor stor placeringen af fideikommis vil være. Vi taler jo en milliard EUR.
Men under alle omstændigheder så er 650 mia.
Tyskland har jo 100 mia. EUR, de skal have placeret, nogle af dem vil naturligt blive placeret i DKK og dermed statsobligationer.
Man skal også være opmærksom på, at med investeringerne i CV90 kan der være behov for en modpostering? Der kan være mange forklaringer.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
|
|