USA gør det rigtige -

for mig at se.

På den ene side har man hangarskibe, der når de kommer fra værft indøver én ny teknologi ad gangen. F.eks.:

• CVN-78 Bush er en helt ny klasse af hangarskib og skal som sådan gennemtestes inden man åbner for udskiftning af hele serien.
  Det var én af de steder, hvor Yamamoto's angreb på Pearl Harbor kom fandens ubelejligt. CV-9 Essex bliver søsat i juni 42 og er først operativ et år efter angrebet.
  
• CVN-79 Kennedy er først klar til næste år og skal til den tid have en wing fra et hangarskib, der går på værft.
  
• CVN-70 Vinson blev i2019-2020 modificeret til at tage F-35C - Det tager 1½ år - på indeværende tidspunkt. Her vil det hjælpe, at der i Nordatlanten er frigjort ét hangarskib.
  
• Et andet øver samarbejdet med et lille hangarskib - svarende til  Independence-klassen under 2 verdenskrig - de var først klar ét år efter Pearl Harbor.
  

Det er helt klart et spørgsmål om at lukke det tidsmæssige "vindue", hvor man er under omlægning. Det har så ikke noget videre at gøre med hvem, der er præsident.

På den anden side øver man med forskellige allierede. F.eks.:

• CVN-76 Reagan øver med QE og Hollandske Evertsen. Det var noget af det, der gik alvorligt galt, fordi de hollandske styrker i Indonesien blev til de grader løbet over ende - noget af det var flytyperne; men så ringe var de heller ikke:. Med de rette taktikker (dvs. taktikker i det hele taget) kunne de have været mere end et ubetydeligt fartbumb.
  
• I 2018 øvede CVN-75 Truman med Norges Heyerdahl. Truman har haft en stabil wing siden 2015 - den har ikke det nyeste; men det, man har er rigeligt, hvis russerne skulle finde på noget dumt. En udmærket lejlighed til at finde ud af hvad nordmændene kan og ikke kan. Kan de f.eks. spise med kniv og gaffel - eller skal vi starte endnu længere nede på kompetence-skalaen? Det er jo helt klart, at Philippinerne og Vietnam gufler med pinde - og reelt har problemer med at finde ud af verdenshjørnerne: Hvilke opgaver kan de løse - og hvor meget hjælp skal de have til det?
  

Spørgsmålet for Danmark er: Hvordan vi passer ind i det puslespil?
Set fra amerikansk side, så er det fremragende, at man har fået styr på Nordatlanten og vi har rigeligt at gøre med at få F-35 operativ - og vedligeholdt - dermed mister man fra USA's side noget af interessen, fordi man har mere påtrængende problemer med kineserne.
Det er så også udmærket set fra dansk side; men vi har altså også en forhave at passe på (Østersøen). Her skal man nok passe på med at gå for aggressivt frem: Vi véd, at der er landsforrædere i Forsvarskommandoen og Forsvarsudvalget - de skal holdes hen med Corona-vrøvl og miljøvås.
Her er det, at Storbritannien kommer ind i billedet:

Der er ikke nogen tvivl om, at opgaverne i Nordatlanten er betydeligt lettet for briterne. Det vil så sige, at en del af deres materiel er blevet overflødigt: Her tænker jeg på deres Hercules. Kan vi finde personellet til dem? Ork, ja! I disse dage er Kastrup en skygge af sig selv - og SAS bliver aldrig mere, hvad det var. Heller ikke Norwegean har en fremtid som internationalt luftfartsselskab. Hverken SAS eller Norwegean kan fylde deres jumbojetter op med passagerer på nogenlunde regelmæssig basis.
Det betyder, at der bliver piloter til overs, som kan have interesse i, at flyve Hercules fra Ålborg. Vedligeholdet bliver ikke dyrere ved anskaffelse (til en fornuftig brugtpris) af flere Hercules. Vedligeholdet er flyvetimeafhængigt og kun i det omfang, at flymangel ødelægger arbejdsplanlægningen er antallet af fly den drivende variabel.
At piloterne så ikke kan flytte fra Djævleøen, det er så et problem; men ikke værre end, at det kan løses ved, at man bruger T-17 som taxa - det er jo nu engang piloter, vi har med at gøre. Der er masser af Flyvepladser i Københavns Omegn - masser. En T-17 kan tage to piloter og en loadmaster - ikke noget problem - højst et overenskomstspørgsmål.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at transportflyet, der passer til Storbritanniens transportbehov er A400M Atlas, der er ca. dobbelt så  stor som Hercules: Dobbelt nyttelast ud til Hercules max rækkevidde. Med Hercules max. last har Atlas dobbelt rækkevidde.
Det er nok ikke uvæsentligt, at Gioia del Colle i Italien (Apulien) - temmelig præcist - har Hercules rækkevidde med max last - og kan komme hjem igen uden tankning. Hvis det havde været Sigonella på Sicilien, så havde man bare kunnet nå op omkring Berlin. Desuden slipper man for at blive rodet ind i amerikanerne og deres sædvanlige "opfattelser".
Brindisi er en forholdsvis travl trafikhavn og ligger en 50 sømil længere væk.

Brindisi i Apulien kender de af os, der ikke er skolelærere, fra "La Traviata".
Her med Juan Diego Flórez og Diana Damrau. (man kan godt høre, at hun er blevet ældre: Hun har et vibrato, som kommer tidligere for høje stemmer) - ikke at det gør noget)
Prøv og hør, hvor meget kønnere Flórez er end Jonas Kaufmann!
Yontcheva har ikke et vibrato - hun er også yngre. Nej, hun er ikke fed: Hun er gravid i sjette måned!
Nå, det var et sidespring - subtilt ganske vist; men et sidespring ikke desto mindre.

Skal vi sige, at vi fik os raget 12-13 af de britiske C-130-30 Hercules til, så ville vi begynde at få noget masse bag transport kommandoen. Der skal så bygges nogle hangarer rundt omkring - det vil være klogt at sprede; men det vil ikke koste det store i driften - problemet er så bare, hvad briterne vil have for de Hercules. Se så begynder der at være noget ved at være eskadrillechef for en transporteskadrille - en afgjort major stilling (måske oberstløjtnant?).

Det er forventeligt, at der er misinformation.

Det, der undrer er: Hvor er Søværnet?