Juli 2021

Nationalbanken har interveneret for 2,6 mia. i valutamarkedet. Det lader til at være lykkedes.

Valutareserven er forøget med 2½ mia. pgr.a. intervensionskøb på 2,6 mia. Formentlig svenske og norske kroner, som man sælger tilbage, når renten sættes ned.

Nordea og Danske Bank skændes.

Hoved argumentet er:

Den danske krone er for stærk, og Danmarks Nationalbank sælger valuta for 44 milliarder kroner for at svække den. Men betyder det, at Nationalbanken er på vej med en rentenedsættelse. Det er bankerne uenige om. Det skriver Dagbladet Børsen.

Man overser, at man faktisk har nedsat renten - relativt set - fordi både Norge og Sverrig har hævet deres. Set ud fra bankernes perspektiv - de opererer i de nordiske lande - så er dér tale om en rentenedsættelse.

Den rentenedsættelse har delvist virket eftersom man hævede målsætningen for statsobligationsudstedelsen i 2021 - her på det seneste justeret ned. Desuden har man via kreditterne på skat- og moms yderligere sænket erhvervslivets renteudgifter. Erhvervslivet vil naturligvis benytte en god likviditet til at nedbringe de lån med den højeste rente, hvilket i øjeblikket er 0-renten på skat- og moms. Dermed går bankerne glip af kassekreditrenten.
Det hjælper naturligvis ikke flextumperne - tværtimod. Deres "opsparing" i pensionsordninger bliver stadig mindre værd, men gælden er uforandret. De solide kunder vil nedbringe deres gæld i banken - problemet er at flextumper hverken kan eller vil betale deres gæld - det kan de så blive nødt til.
Hvorom alting er, så forringer det banksvinenes udlånsportefølje, der får en større og større andel af usolide kunder.

Foliorenten er -½% sat op for 1/4 år siden. Det har naturligvis styrket kronen ifht. euroen. Ikke meget - ikke mere end man kan leve med det - i Nationalbanken, altså. Problemet på kort sigt ligger ikke i Danmark; men i Norge og (navnlig) Sverrig. Jeg går ud fra, at Nationalbanken køber pænt op i Norske og Svenske statsobligationer - når der (nu igen) paniksælges. Både NOK og SEK ligger nede på 70-75 øre.

Det, der er interessant er, at renten - helt ud til 2024 er -½%. den 10 årige obligation ligger på +0,1% og den 30 årige ligger på +2/3%. Nu bliver det spændende med auktionen over nævnte obligationer i morgen. Så får vi se om udbuddet (sigtepunktet) er blevet sænket så meget, at vi får rentenedsættelsen dér - dvs. prisen på uforrentede statsobligationer går gennem loftet.

Men ja, det er troligt, at der kommer en rentenedsættelse - jeg vil bare ikke gætte på hvornår - hvilket Nationalbanken heller ikke vil.

Men det store dyr i åbenbaringen er prisfaldet på energi. Som det ser ud nu - og oplysningerne er smukserede - så vil Kina få et fald i energiimporten - og da Kina (jævnf. journalister og derfor i bedste fald er upræcise) står for ½ af verdens energiforbrug, så er det noget, der tonser. At energiprisen er alt, alt for høj kan man se af at mere eller mindre håbløse substitutionsinvesteringer gennemføres.

Thomas skrev:Nordea og Danske Bank skændes.

Hoved argumentet er:

Den danske krone er for stærk, og Danmarks Nationalbank sælger valuta for 44 milliarder kroner for at svække den. Men betyder det, at Nationalbanken er på vej med en rentenedsættelse. Det er bankerne uenige om. Det skriver Dagbladet Børsen.

Man overser, at man faktisk har nedsat renten - relativt set - fordi både Norge og Sverrig har hævet deres. Set ud fra bankernes perspektiv - de opererer i de nordiske lande - så er dér tale om en rentenedsættelse.

Den rentenedsættelse har delvist virket eftersom man hævede målsætningen for statsobligationsudstedelsen i 2021 - her på det seneste justeret ned. Desuden har man via kreditterne på skat- og moms yderligere sænket erhvervslivets renteudgifter. Erhvervslivet vil naturligvis benytte en god likviditet til at nedbringe de lån med den højeste rente, hvilket i øjeblikket er 0-renten på skat- og moms. Dermed går bankerne glip af kassekreditrenten.
Det hjælper naturligvis ikke flextumperne - tværtimod. Deres "opsparing" i pensionsordninger bliver stadig mindre værd, men gælden er uforandret. De solide kunder vil nedbringe deres gæld i banken - problemet er at flextumper hverken kan eller vil betale deres gæld - det kan de så blive nødt til.
Hvorom alting er, så forringer det banksvinenes udlånsportefølje, der får en større og større andel af usolide kunder.

Foliorenten er -½% sat op for 1/4 år siden. Det har naturligvis styrket kronen ifht. euroen. Ikke meget - ikke mere end man kan leve med det - i Nationalbanken, altså. Problemet på kort sigt ligger ikke i Danmark; men i Norge og (navnlig) Sverrig. Jeg går ud fra, at Nationalbanken køber pænt op i Norske og Svenske statsobligationer - når der (nu igen) paniksælges. Både NOK og SEK ligger nede på 70-75 øre.

Det, der er interessant er, at renten - helt ud til 2024 er -½%. den 10 årige obligation ligger på +0,1% og den 30 årige ligger på +2/3%. Nu bliver det spændende med auktionen over nævnte obligationer i morgen. Så får vi se om udbuddet (sigtepunktet) er blevet sænket så meget, at vi får rentenedsættelsen dér - dvs. prisen på uforrentede statsobligationer går gennem loftet.

Men ja, det er troligt, at der kommer en rentenedsættelse - jeg vil bare ikke gætte på hvornår - hvilket Nationalbanken heller ikke vil.

Men det store dyr i åbenbaringen er prisfaldet på energi. Som det ser ud nu - og oplysningerne er smukserede - så vil Kina få et fald i energiimporten - og da Kina (jævnf. journalister og derfor i bedste fald er upræcise) står for ½ af verdens energiforbrug, så er det noget, der tonser. At energiprisen er alt, alt for høj kan man se af at mere eller mindre håbløse substitutionsinvesteringer gennemføres.

Med en nettostilling, der er oppe i 187 mia. - det højeste i 1 år+.

Interessant nok, så er udbudte obligationer 2024, 2031 og 2052. Nettostillingen ved at flyde over og det skulle give gode priser?

Rentenedsættelse ? Næppe på denne side af November, når der forfalder indskudsbeviser og 40 mia. 2021 obligationer. Ingen tvivl om, at investorerne frygter rentenedsættelsen, hvilket også skulle give honette priser på statsobligationerne.

Reelt er der ikke noget argument imod rentenedsættelse!

Flextumperne skal opsige deres pensionsopsparing og betale deres skat - og afdrage på deres gæld.

Der er solgt for 3,8 mia. statsobligationer. til faldende afkast. Men når man betænker, at der blev budt 8½ mia., så er der investorer, der ikke har fattet, at skal man have kvalitetspapirer, så skal man for alvor hoppe højt. Det er ikke nødvendigvis en dårlig idé, fordi der er en betydelig risiko for deflation p.gr.a. mindre efterspørgsel efter olie. Et kollaps i Kina - vil betyde mindre energiforbrug - og så er der tale om købers marked.

Det er sådan set indregnet, fordi index-obligationerne er under 50 mia. meget lidt ifht. den cirkulerende obligationsmængde.

Hmm... SEK er tilbage på 73 øre. Men nedlukningen har jo først og fremmest ramt Nordea med aflivningen af nogle mink?
Og NOK er under 72 øre - nu får vi se?

Rusland krænkede i sidste måned dansk luftrum - det plejer gerne at forudsige problemer for bankerne, men igen, hvad gør ikke det?

Der, der er meget mere interessant er auktionen og rentefaldet dér.

Når Berlingske taler om uro i de Konservative - samtidig med, at de opjusterer, så er der noget, der tyder på, at man i Danske Bank fortryder, at man ansatte bøssesvinet, voldtægtsforbryderen - og skolelæreren - Søren Pape Poulsen. Han formåede jo ikke at holde politiet væk fra Danske Banks kriminalitet. Nu må Finanstilsynet gå Danske Banks regnskaber efter - Brian Mikkelsen er jo væk som erhvervsminister.

Målsætning om 2% inflation.

Nationalbanken kunne ikke være mere ligeglad.

1. Med de p.t. vanvittige oliepriser, så er der en enorm overhængende deflation. Reduktionen i olieproduktion ordnes for tiden ved at Iran forsvinder ud af ligningen.
2. En udvidelse af dollar mængden fra FED bliver slugt af, at CNY og RUB ikke længere er penge. Hvem vil købe kinesiske statsobligationer??? Nej. vel?
3. Forholdet mellem EUR og USD er tilsyneladende p.t. præget af, at Rusland skal have vekslet deres USD indtægter på olie og gas til EUR; men Kina er ved at løbe tør for reel valuta. Så Kina bliver nødt til at sænke olieforbruget. At Kina belægger Australske kul med en straftold er nok nærmere et udtryk for, at Kina ikke har råd til energiimport - overhovedet. Australien er tilsyneladende ikke overvældende bekymret.
4. Der er en "klima-omstilling" i gang. Ganske undtagelsesvis er der enkelte af miljøfimsernes vrangforestillinger, der viser sig at give økonomisk mening - specielt når man ikke (med den lave rente) forventer et afkast af investeringen.

Det kontante indestående nærmer sig 200 mia.
Det er ikke overraskende, når man tager moms- og skattekreditten i betragtning. At virksomhederne ikke betaler førtidigt ind er overraskende.

Det er alt sammen noget, der tyder på en snarlig rentenedsættelse. At banksvinene så nedsætter grænsen for indestående inden negativ rente må udelukkende betegnes som chikane fra banksvinene. Det er jo ikke den løse million, der står klar til afregning af moms- og skat, der er problemet.

Det drejer sig om, at få fortalt virksomhederne, at det bedste afkast på deres likviditet er at betale moms- og skat, som de kommer til at betale alligevel.

Problemet er om en rentenedsættelse vil virke? Jeg tvivler!

Hvis vi ser på rentekurven, så er "nedkastet" målt på statspapirer:

Folio___	skatkammer ½ år....	skatkammer 1 år..	2022	2024	2031	2052
-½%	-½%	-½%	-½%	-½%	0%	+½%

Vi skal helt ud i den 10 årige statsobligation før det går i nul.

En rentenedsættelse vil øge efterspørgslen efter lange statsobligationer, som vil blive dyre - og dermed trykke renten ned for de lange statsobligationer.
En rentenedsættelse på 1/4% vil næppe gøre fra eller til. Det vil evt. tvinge kursen på kronen ned, fordi idioterne leder efter bare et lidt højere afkast, så en rentenedsættelse ret meget større end 1/4% vil formentlig formentlig betyde en flugt ind i NOK og SEK, hæve kursen på de mønter - og sænke kursen på DKK ifht. EUR. Noget kan man sænke; men ikke noget, der klodser noget.

En ting, der kunne hjælpe var, at ophæve pensionsordningerne, opkræve skatten og betale af på gælden. Problemet er: Det virker ikke - man forsøgte med udbetalingen af en opsparing og det rokkede INTET.
Så jeg vil da kunne forstå, hvis Nationalbanken gør: Ingenting. Sagen er jo, at det er den svenske økonomi, der styrer mod bunden.

I fredags var indestående i Nationalbanken på 195½ mia.
Hvordan kunne jeg vide det på forhånd? Tjaahh... det kunne jeg som sådan heller ikke, da jeg ikke har andre data end dem Nationalbanken offentliggør. Jeg kunne dog se, at NOK og SEK er overvurderede. Det medfører naturligvis en indstrømning af kapital i store klodser.
Vanskeligere er det ikke!

De institutionelle investorer har fyldt op i porteføljen med lange obligationer - fordi de frygter for deflation. Det sidste kan man se af den absolut manglende interesse for index-obligationer. Derimod har interessen for lange (uforrentede) statsobligationer været større end udbuddet.  Ved sidste  auktion blev der budt på 8 2/3 milliard; men kun 3,8 mia. er solgt - hvilket vil sige, at investorerne har budt for lidt.
Det er specielt 2024 obligationen, hvor der har været en "overinteresse". Der har været bud for 5 2/3 mia.; men kun 1 2/3 (dvs. 30%) kunne sælges til et afkast på -½%.

Om der kommer en rentenedsættelse? Det er tvivlsomt, fordi kronekursen overfor EUR og USD er rimeligt stabil. Den eneste løsning er, at både NOK og SEK nedskrives yderligere.

Der, hvor problemet opstår er, at ejendomsvurderingerne (og dermed skattegrundlaget) vil afsløre en massiv overbelåning af fast ejendom - specielt blandt flextumperne i København og Nordsjælland. Det er straffen for at låne sine egne penge. Dansk Folkeparti og Venstre kan skrige og skråle, hvad de vil; men da socialdemokrater er lejere, så er de ligeglade.
Problemet er - i hvert fald delvist - at flextumperne ikke har ophævet deres pensionsopsparinger, betalt deres skat og afdraget på deres gæld. Banksvinene har overbelånt flextumpernes ejendom for at kunne skubbe bankgælden ind under realkreditten.

Det andet er, at både skolelærerne og sygeplejerskernes krav om markante lønforhøjelser er blevet mødt med: Nå.
At sygeplejerskerne strejker under en epidemi er blevet mødt med den inderlige ligegyldighed, fordi de ligesom skolelærerne har været underbeskæftiget og overbetalt de sidste 50 år.

Solgt for 5 mia. skatkammerbeviser til -0,55% for de halvårlige. Beløbet er formentlig en intern målsætning i Nationalbanken.

Hvorom alting er, så er folio renten for høj. Men det er problematisk fordi bankerne roder rundt med de nordiske valutaer.

Formentlig ikke det store, fordi likvider vil blive vekslet til statsobligationer dels i Danmark, dels i Norge og Sverrig - det vil så naturligvis betyde at kursen på de statobligationer stiger - vi har problemer nok med at klare et udstedelsesbehov på 110 mia., som det ser ud for tiden.

Der har været en minimal kurssænkning på DKK overfor EUR; men ikke noget, der forøger Lars Rohdes blodtryk.

Sænker man renten, så vil man løbe en risiko for en flugt ind i EUR statsobligationer. Det kan med de svagt begavede og labile banker være vanskeligt at styre. Så det gør man nok ikke! Og ret beset: Hvorfor skulle man så længe statsgældsbehovet er så beskedent, som det er?

Den eneste effekt af en rentesænkning vil være, at løbetiderne på statsobligationerne forlænges. Helt klart har man fra Nationalbankens side opgivet at regulere for inflation gennem obligationskuponernes rente.

SEK og NOK endte på 72½ øre og 71 1/4 øre hhv. et fald ifht. kronen på ca. 2% og 5% i kvartalet - hhv.

USD og EUR ligger på 6,3 og 7,435 kroner. hhv. Ingen umiddelbar grund til alarm.

Der er to tendenser - én for hvert forhold.

• USD/EUR er et spørgsmål om kapital, der flygter ud af Kina - foruden handelskrigen.
  
• De nordiske valutaer, der synker vel primært p.gr.a. de rystende svage og kriminelle (pengevask er skam kriminelt - og på sigt: Dumt).
  

Det interessante er, at de eksterne pengepolitiske indflydelser synes stabiliseret - det giver albuerum til Nationalbanken til at gøre noget ved banksvinene. Vil det blive gjort? Tja.. måske; men ikke noget radikalt. Vi har stadig problemet med at flextumperne ikke betaler deres gæld - det er der ikke så meget at gøre ved, fordi de hverken kan eller vil betale.

Sygeplejerskerne følger nu skolelærernes tåbelige eksempel og ruinerer sig selv i tåbelige arbejdsmarkedskonflikter - og ingen har ondt af dem - ingen savner dem.

Onsdag udbydes 2024 og 2031 igen.

Det, der undrer mig i den forbindelse er, at man ikke har 2052 med i udbuddet. På den anden side, så har 2052 nået en cirkulation på små 40 mia., så behovet er vel ved at være dækket i deflationsafsikringen og dermed kryber op i nærheden af inflationsafsikringen gennem indexobligationer.

At "afkastet" på 2024 og 2031 bevæger sig stadigt ned (fra -0,41% i maj til -0,52% primo juli) bør ikke undre nogen. Efter de facto rentesænkningen i begyndelsen af året (ifht. SEK og NOK) så steg kursen på SEK og NOK - hvilket vel egentligt var formålet - set fra kriminelt og norsk synspunkt.
Den stigning er som sådan ikke overraskende - det er heller ikke overraskende, at kursen nu bevæger sig den modsatte vej. Dels er små valutaer som SEK og NOK meget sårbare - en sårbarhed, som DKK er ude over i vidt omfang p.gr.a. en aggressiv Nationalbank. Politisk er der jo ikke nogen, der gider høre på Tulletåben og Bøssesvinet, så bankernes repræsentanter på Tinge er bare så meget mere tarmgas.

Det kurstab for NOK og SEK medfører - naturligt nok en kapitalindstrømning til danske statsobligationer, fordi banksvinene tror, at det kan svare sig at købe danske statsobligationer for deres matadorpenge.

Problemet med 1/4% 2052 er imidlertid, at nu kan man ikke sænke kupon mere - ikke uden at man får det problem, at skulle opkræve rente med jævne mellemrum. Som sådan er der ikke anden mulighed end at lade kursen stige - og dermed opkræve værdiforringelsen på forhånd: Noget flextumper og deres banker ikke kunne drømme om. Pensionskassernes lyst til at betale strafporto for at se - bare nogle - af deres penge igen (senere - MEGET senere) er også til at overse.

Det, der så sker er, at pengeindstrømningen fra platuglerne stabler sig op som kontante indskud til negativ rente - alternativet er så at gå ud i løbetid - eftersom indskudsbeviser kun kan omsættes med Nationalbanken. Det er Nationalbanken skam også ganske klar over, hvorfor skæringskursen sættes stadigt mere aggressivt. Noget opnås ved skatkammerbeviser med op til ét års løbetid.
Men man kommer ikke udenom, at kursen på statsobligationer vil stige p.gr.a. en mere eller mindre imaginær kursgevinst (valutakursen falder jævnt) - dvs. "afkastet" på selv længere obligationer vil falde.
Sætter man renten ned, så vil det betydelige folio indestående (180 mia. - Gud hjælpe mig) skylle over i statsobligationer. Der er forresten 2,4 mia. i indskudsbeviser, hvilket er noget af en stigning fra 0,4 mia.

Men alt i alt, så trækker det op til en rentesænkning. Bl.a. fordi ECB's inflationsmålsætning på 2% reelt kun er en løs hensigtserklæring.

Hvad der er nok så interessant er, at der er solgt 0,2 mia. 0,1% 2030i (index obligationer) til kurs 119, dvs med et afkast på -1 3/4% (måske en anelse mere). Da inflation/deflation ikke spiller nogen rolle for indexobligationer idet et prisindex regulerer udbetalingssummen (til den tid), så påregner investor en årlig produktivitetsudvikling på 1½%-1 3/4%. Om investor er klar over, hvad han gør, får henstå i det uvisse.
Belært af erfaringen, så må man anlægge en vis reservation.

Så er NOK nede på 70 øre.

Man glemmer ofte, at i forbindelse med "renteforhøjelsen", så forblev foliorenten på 0%. Den er nu sænket til -½%. Reelt blev renten sænket.

Det var et beløb på 30-35 mia. Det skal der nu betales 0,5% af - en indtægt på 150 mio.kr./år. Det modsvares af 180 mia. kr., der får en rentelempelse på 0,1% af ca. 150 mia. kr. - som sådan gik det lige op - sådan ca.

Det medfører naturligvis, at banksvinene forsøger, at skubbe problemet over på indskyderne - hvorfor der kommer et lovgivningsinitiativ. Banksvinene glemmer, at de ikke har en platugle og fallent til Brian Mikkelsen som Erhvervsminister - mere.

Hmm... DKK stiger overfor EUR - ikke noget alarmerende; men immerhin.
Spørgsmålet er om Danske Bank- og Nordea-panikken har løbet sig tør - denne gang?

Vi får se om der kun er tale om den generelle langsigtede styrkelse af kronen? Bevægelserne er så minimale, at der ikke er mange, der lægger mærke til dem - hvilket også er meningen fra Nationalbankens side.

Nu har jeg nævnt, at man faktisk sænkede renten - fordi Norge og Sverrig hævede deres rente; javel; men det er jo kun den ene del af historien, fordi reelt var renten ifht. EUR allerede en smule for høj - den blev så hævet - afgjort minimalt.

Der er ikke udsigt til inflation: Skolelærernes strejke under Helle Thorning ruinerede jo DLF og lærernes pension. Nu sker det samme med sygeplejerskerne. Jeg erindrer fra min tid i DSB, hvor DJØF'erne ville strejke. Da kom jeg med en af mine bemærkninger (dem, der har gjort mig så elsket blandt snothjerner): "Hvem tror I overhovedet ville bemærke, at I strejkede?"
At færgepersonellet strejkede - det ville kunne mærkes omgående; men ellers var/er togforsinkelserne så store, at det var vanskeligt at skelne strejke fra "normal" drift. Regulariteten blev skam opretholdt - ved at aflyse tog, når forsinkelserne blev større end frekvensen.

Det folk ikke rigtigt forstår er, at det er socialdemokratisk metode til bekæmpelse af kommunister (hvad nazisterne i SF kalder sig kan man ikke tage højtideligt - de er skolelærere). Læg mærke til, at der ikke har været "solidaritetstilkendegivelser" fra andre faggrupper. Det er måden, som socialdemokraterne bruger HVER gang: Ruinere dem.

At ophøje mæglingsforslaget til lov bliver ikke aktuelt - ikke mere.

Ingen interesse.

Der er derimod solgt 0,1 mia. 2051 - til kurs 99.
Det er interessant, fordi ved sidste auktion var skæringskursen 95. Det turde siges at være en kursforhøjelse, der vil noget - eller rettere: Et afkast, der brutalt nærmer sig 0% - for en 30 årig statsobligation.

Det tager tid inden en rentenedsættelse slår igennem på de lange papirer.

Reelt er det vi står overfor er en deflation. Som sådan kan det være fornuftigt nok af investorerne at ligge i dyre lange statsobligationer.

ECB's inflationsmål på 2% p.a. kan kun opfattes som en løs hensigtserklæring - uden megen forbindelse til virkeligheden.

Der er så nogle investeringer i infrastruktur, der kan betale sig - på energiområdet. Det er derfra, der skal komme produktivitetsforøgelser. Det har platuglerne forstået og mener, at deres baghave lige pludselig er blevet ENORMT værdifuld - og som sådan skal eksproprieres til belånt værdi. De bliver klogere. NOGET af den "Grønne Omstilling" kan betale sig - langt fra det hele - meget langt fra.
Hvor længe oliepriserne bliver på det alt for høje niveau? Svært at sige. At olieprisen skal NED er utvivlsomt; det skal den (skal ikke i politisk forstand: Dvs. ikke et normativt krav; men realiteterne).
Kina ævler om sine oversvømmelser - formentlig for at snakke om noget andet end den indeværende økonomiske sammesynken: Fødevarepriserne er fordoblet over det sidst par år. Problemet med Kina er, at de sidder på pengekassen - vi andre sidder på madkassen, der er en del mere komfortabel. Problem: Pengekassen er tom.

Der blev solgt 2024 3 mia. til kurs 102,3 og købt 2,2 mia. 2025 til kurs 110 - kursdifferencen kan forklares med at 2024 er uden kupon og 2025 har 1,75%.

Det interessante er, at Nationalbanken tilsyneladende vil af med kuponbærende statsobligationer. Investorernes behov for likvide midler må de selv klare ved at sammensætte porteføljen. Det har den fordel, at der kun er én rentefod for et givet papir - med mindre vi regner med komplexe tal.

De mange årlige udbetalinger giver en mulighed for flere rentefødder - såfremt der indtræder inflation og rationaliseringer - og så er spørgsmålet altid, hvilken en af dem skal man regne med?

Der er solgt for 4 mia. skatkammerbeviser; men der var bud for 11 mia. til renter fra -0,538% til -0,566%. Endnu en indikation af, at renten er for høj.

Så er vi oppe på de 200 mia. ved månedsafslutningen - i nettostilling altså.

Man har prøvet at hæve udstedelsesmålet - og hjalp noget på nettostillingen - det gav en lidt forhøjet rentesats på lange statsobligationer - og en forudseeligt mangel på fremmed valuta (dvs. EUR/USD).
Så sænkede man udstedelses målet - og vi er tilbage, hvor vi startede: Sandheden er, at NOK og SEK er overvurderede - det er ikke valuta: SEK og NOK er spillemønter i Tivoli.

DKK/EUR forholdet er uændret (stort set - dvs. ikke noget, der i sig selv giver anledning til panik). Det er så en klar del af målsætningen.

Vi kommer ikke uden om, at renten er for høj: Når det er sådan, at det er umuligt at få noget, der minder om en rentekurve, så er renten for høj.
Der er ikke nogen inflation og ECB's planlagte 2% inflation - hvis man tror på det, så har jeg et par Eiffel-tårne til salg.
Det der skal tvinge renten på lange papirer op er investeringer i f.eks. infrastruktur - men det er problematisk, fordi så tror alle entreprenørerne, at de kan komme ud af deres dumheder ved at sætte prisen op. Det er noget af en balancegang.

Fidusen ved investeringer er den rationalisering, den medfører.