Juli 2020

Der har ikke været nogen nævneværdig interesse for skatkammerbeviser på op til ½ år. Derimod er interessen stor for 2021II, hvor der er solgt 4½ mia. til kurs 100,5 og et "nedkast" på over -½%.

Det er så en indikation på en kommende rentesænkning. Hvis man vil have likviditeten væk fra indskudsbeviser så må skiderikkerne betale for det.

Man skal også hæfte sig ved et tapsalg på 0,2 mia. af 2029 til kurs 108 - dvs. den 10 årige rente ligger på - 1/4 %.
Vi skal have flextumperne til at opsige deres pensionsordninger og betale deres skat og gæld. Derfor al balladen omkring fremrykningen af feriepengebetalingen.

Sammenholdt med Rohdes bemærkning om at Finanstilsynets krav til bankledelser er for vidtgående, så er kan det opfattes som en afvikling (gradvis) af hovedbankerne og deres "opfattelse" af finansiel virksomhed. Ingen tvivl om, at Tulletåben er under "moderat fysisk pres" fra Nordea's side.

Dagens ombytnings operation forstår jeg ikke et pluk af! Men det er nok bare mig?

1/4% 2052 er der solgt 0,97 mia. af. Seneste auktion var kursen 102. Dvs. en værdi på 0,99 mia.

Der er så købt 1,1 mia. 4½% 2039. Det skulle så bare lige give en kurs på 2039 på 0,99 *100/1,1 = 90.

Det lyder for mig besynderligt, fordi i begyndelsen af marts var kursen ved auktionen på 200!

Jeg fatter ikke at nogen vil sælge deres statobligationer for andre statsobligationer til halv pris! Hvis jeg var investor ville jeg KLAMRE mig til de 2039.

Men, det er nok bare mig, der er idiot????

Renten kryber nedad:

Under pæn omsætning (3,9 mia) er nedkastet på 1/4 % 2022 nu -0,6%.
På ½% 2029 er den -1/3%

Nationalbankens målsætning lader til at være -2/3% på 2022 og -1/3% på 2029. Et nedkast på -1/4% på 2039 og 0% på 2052.

Det er da en fin og idealistisk målsætning, hvis man tilstræber langsigtet finansiel stabilitet.

Det bliver nok bare ikke sådan!

Man har godt nok pillet ud af den kriminelle valutaspekulation ved at kunne udlåne i USD og EUR - således at spekulation og tilpasning nu kan ske uden at rode den danske krone ind i det opgør.

Hvor olieprisen stabiliserer sig er svært at sige - den "almene mening" er på 40 USD/brl. Hvilket betyder så meget som, at den pris for Europas vedkommende er stærkt afhængig af USD/EUR - kursen. Nu er det næppe et mål i sig selv at holde EUR lavt noteret, fordi man mister Rusland og Kina som marked - uanset hvad. Men set ud fra et omkostningssynspunkt, så er olieprisen alt, alt for høj og den skal halveres: Hvornår det sker? Det er ligegyldigt for Danmarks vedkommende.

Det andet problem er, at omkostningerne for forbrugere og erhvervsliv vil blive påvirket i nedadgående retning - al den stund, at det er en selvstændig målsætning at holde forbruget oppe. Samtidig vil man undgå inflation og har helt klart valgt at gennemføre udhulingen af værdierne ved en negativ rente.

Thomas skrev:Renten kryber nedad:

Under pæn omsætning (3,9 mia) er nedkastet på 1/4 % 2022 nu -0,6%.
På ½%  2029 er den -1/3%

Nationalbankens målsætning lader til at være -2/3% på 2022 og -1/3% på  2029. Et nedkast på -1/4% på 2039 og 0% på 2052.

Det er da en fin og idealistisk målsætning, hvis man tilstræber langsigtet finansiel stabilitet.

Det bliver nok bare ikke sådan!

Man har godt nok pillet ud af den kriminelle valutaspekulation ved at kunne udlåne i USD og EUR - således at spekulation og tilpasning nu kan ske uden at rode den danske krone ind i det opgør.

Hvor olieprisen stabiliserer sig er svært at sige - den "almene mening" er på 40 USD/brl. Hvilket betyder så meget som, at den pris for Europas vedkommende er stærkt afhængig af USD/EUR - kursen. Nu er det næppe et mål i sig selv at holde EUR lavt noteret, fordi man mister Rusland og Kina som marked - uanset hvad. Men set ud fra et omkostningssynspunkt, så er olieprisen alt, alt for høj og den skal halveres: Hvornår det sker? Det er ligegyldigt for Danmarks vedkommende.

Det andet problem er, at omkostningerne for forbrugere og erhvervsliv vil blive påvirket i nedadgående retning - al den stund, at det er en selvstændig målsætning at holde forbruget oppe. Samtidig vil man undgå inflation og har helt klart valgt at gennemføre udhulingen af værdierne ved en negativ rente.

På noget kortere sigt trækker det op til en rentesænkning. Vi ser hvordan kronekursen ifht euro stille og roligt kryber opad.

Sagen er, at med faldende energipriser, som vil slå igennem på et eller andet tidspunkt, så er vi inde i en deflation - det er så ikke nødvendigvis en dårlig ting, fordi gennemsnitligt vil reallønnen blive hævet. Når råvarerne bliver billigere, så falder omkostningerne og det skal arbejdskraften have sin del af.

Det er så en finanspolitisk kunst at finde ud af hvor skattelettelserne skal falde. Der er jo ikke (som det tidligere har været tale om), fordi det drejer sig om at begrænse forbruget - tværtimod vil man have forbruget til at holde sig. Det største finanspolitiske problem er, at flextumperne som har ruineret sig selv - helt tydeligt med de politiske udmeldinger, der kommer fra fløjene - stædigt vil holde fast i, at resten af samfundet skal betale for deres stupide uansvarlighed: Jeg tvivler på, at det kommer til at ske. (Der er ikke nogen, der synes, at det er så forfærdelig synd for platuglerne i Gentofte)

Jeg er fortrøstningsfuld, at hadet til banksvin og skolelærere vil veje tungest i sidste ende.

Det er så også begrænset, hvor længe bankerne kan holde til ikke at have nogen rentemarginal. De bliver nødt til at opsige pensionsordningerne, hvorved pensionerne kommer ud til beskatning - i den progressive ende. Det kan vi være temmelig sikker på, fordi den obligatoriske jamren fra "borgerlig" side omkring den ekstra portion feriepenge til udbetaling. Det vandt ikke gehør, at den skulle gå til den lavere skatteprocent.

Hvis ellers Nationalbanken gør som den plejer?

• Kronen stiger i forhold til euroen med 1 0/00 om måneden. Det har den gjort i 3½ måned.
  Det er ikke en chokerende stigning; men fortsætter det længe nok, så bliver det også til penge.
• Kontant indeståendet i Nationalbanken er uændret. Den stilling er godt nok ned fra en 225 mia. til en 167 mia. Her skal man så lige tage i betragtning, at skatkammerbevis programmet er udvidet, så der er løbetider op til et år på 66 mia. til -½%, så med tilvæksten i skatkammerbeviserne ender vi alligevel på 225 mia.
• Vi ser at renten helt ud til 2022 er på -½%/-0,6% og den 10 årige statsobligation er hoppet fra -1/4% til -1/3% - at renten (som sådan) ikke er faldet. Nonsens.
• Forventningen blandt investorerne er helt klart til en deflation - indexobligationerne er der ikke nogen, der vil røre ved. Det er naturligt nok.
  Når det er tilfældet, så skal de lange obligationer kun sælges til overkurs.
• Pensionsmidlerne er tabt - bl.a. fordi bankerne fik presset pensionsalderen op - hvad gør man, når man ikke kan betale, fordi pengene har været investeret i flextumper, der hverken kan eller vil betale, hvad de skylder? Man lader da naturligvis være med at betale - og håber at idioterne kradser af i mellemtiden - det er nu kun i begrænset omfang en mulighed: Levetiden går op med ca.3 år pr. ti år. så den tid man er pensionist bliver længere og regner vi med nul-rente, så skal pensionsopsparingen i stedet for 20 år fordeles på 23 år.

.

Det er svært at se, at vi kommer udenom en rentesænkning - specielt efter en væsentlig del af valutaspekulationen er pillet ud gennem Nationalbankens kreditfaciliteter i euro og dollar. Det sidstnævnte isolerer kapitalmarkedet fra udlandet. Der er altså ikke noget ved en høj rente på svenske statsobligationer, når valutakursen falder med 2% om året. De obligationer kan jo aldrig veksles til rigtige penge.

Det der sker lige nu er at USD falder ifht. kronen og EUR. Hvad angår EUR kursen, så nærmer man sig et niveau, hvor Nationalbanken vil se sig nødsaget til at skride til en rentenedsættelse. Det har ikke noget med NOK og SEK at gøre, for de bevæger sig modsat.

På mange måder er det ikke overraskende: Efter alt pressepladderet om EU topmødet og Mette Frederiksens tøsegrin.

Alle har jo været interesseret i at nå en løsning og meget af balladen har været teatertorden. Resultatet har ret beset ikke været dårlig - set fra dansk synspunkt. Vil det influere på den danske skatteprocent? Måske; men i form af skattelettelser på forbrugsvarer.

Tilsyneladende vil Ungarns og Polens gæld blive refinancieret med EU-ECB obligationer mod indsyn og kontrol fra EU's side. De obligationer vil så være oplagte købsobjekter for Nationalbanken. Finansieringen af det køb vil så blive via opkøb af disse fælles EU obligationer. Det vil påvirke kronen i nedadgående retning.... Det tror jeg så alligevel ikke. Man har - mildest talt nogle dyre danske statsobligationer, så jeg tror mere på en rentesænkning - for at gøre de lange obligationer relativt mere interessante.

Spørgsmålet er hvad Pompeo egentlig vil snakke med udenrigsministeren om (Jeg tror ikke Pompeo har nerver og humoristisk sans til et Mette Frederiksen grineflip). Det er næppe spørgsmålet om forholdet mellem Danmark og Kina, for det tror jeg Lars Løkke fik sat på plads. Mette Frederiksen fik jo fortalt Trump, at Grønland IKKE er til salg.

Mistanken om Kina er nok rigtig nok, fordi Pompeo lige har snakket med Storbritannien. Storbritannien sender Queen Elisabeth hangarskibet til det Sydkinesiske Hav. Det kan være, at han vil have 1-2 Fregatter til at være "backfiller" for Storbritannien i Nordatlanten.

Men dette er kun mine ukvalificerede tankespin - utroligt nok har man ikke fra statsministerens side tigget om at blive delagtiggjort i mine spekulationer- men sådan er det nu engang. Men det er påfaldende, at han kommer til Danmark på et tidspunkt, hvor man ellers skulle tro, at han havde så rigeligt at bestille andre steder.

Jyllands-Posten har også gravet Mogens Lykketoft op som "Ekspert på Kina". Det jeg har kunnet læse af hans vås, som er et bestillingsarbejde fra statsministeren er både rigtig og forkert.
Xi går ikke frivilligt som diktator af Kina - han har fået gjort det til en livtidsansættelse (her kan man tale om noget med ringe jobsikkerhed og uheld på arbejdspladsen). Situationen i Kina er nok en del mere alvorlig end vi går og tror.

I denne situation ser jeg gerne på dispositionen af hangarskibene.

Det er ikke CVN-68 Nimitz eller CVN-76 Reagan - dem véd vi hvor er. Nej, det er:

1. CVN-70 Vinson, der skulle være kommet fra værft i sidste måned med CVW-2
2. CVN-72 Lincoln med CVW-9
3. CVN-78 Ford med CVW-8

Så fandt jeg noget, der minder om en forklaring på den stigende kronekurs de sidste uger. Riksbanken sænkede sin udlånsrente fra 0,2 til 0,1% 8/7-20. Det kunne også forklare den ringe fart kronen har opad. Og det forklarer så også, hvorfor Nationalbanken ikke har gjort noget - endnu.

Der skal altså snart til at ske noget!

USD har rørt 6,385 kr/usd her i weekenden. Det er så godt nok uden handel.
Tilsvarende har EUR rørt 7,435 kr/eur - EUR ligger allerede lavt i 7,44.

Som tidligere observeret af Lars Rohde, så har dette ikke en pind med NOK og SEK at gøre. Det er penge, der flygter ud af USD.
At West Texas Intermediate ligger i 41 USD/brl skal man heller ikke lægge for meget i, fordi USD er faldet fra 6,85 DKK/USD. til 6,40 DKK/USD - dvs. olieprisen ville ligge på 39 USD/brl, hvis USD ikke var blevet svækket.

Det er imidlertid ikke hele historien!

Problemet er, at DKK er styrket ikke alene overfor USD; men også overfor EUR. Helt klart, at EUR har taget hovedparten af USD faldet.
EUR er opskrevet ifht. USD med en 6½% og DKK med 7% - derfor må DKK opskrives overfor EUR med ca. ½%. ½% af 7,45 er som bekendt - i det jeg ikke regner med at have skolelærere blandt læserne - 0,003 - 0,004, så det passer nogenlunde præcist.

Det må få konsekvenser for kursen på skatkammerbeviser på torsdag? Dernæst bliver danske statsobligationer rimeligt kostbare. Vi kan ikke gå længere ned i kupon! Så enkelt er det. Derfor er alt over pari på en obligation en forhåndsskat.

Med andre ord: Hvis DKK skal holde sig til EUR, så må der en rentesænkning til! Der er intet, der tyder på, at EUR ikke fortsat vil falde ifht. DKK. Der er heller ikke noget, der tyder på, at USD holder op med at falde ifht. EUR.

Det er ikke gået op for "genierne", at hjælpepakken til f.eks. Polen og Ungarn er en god forretning. Man betaler russiske lån ud og til gengæld får ECB en sikkerhed ved at de lokale idioters handlefrihed bliver beskåret. De penge er såmænd sikre nok: Må jeg erindre om, at Storbritanniens gæld til USA for 2. verdenskrig var først betalt ud ved udgangen af 2006. Oprindeligt lånte Storbritannien 4,33 mia. af USA og 1,19 mia. USD af Canada. Der er stadig gæld fra 1. verdenskrig, der ikke er betalt - formentlig fordi der hersker en del tvivl om, hvem der i det hele taget skylder pengene. Rusland ophørte som bekendt med at eksistere på et tidspunkt, som bekendt.

Det vil formentlig blive finansieret i form af obligationer fra ECB, der kan købes. Med de renter, som danske statsobligationer handles til, så er det svært at se, at Nationalbanken ikke skulle være interesseret i de obligationer.

Rubel, CNY og USD fortsætter ned.

Det er med andre ord EUR, der er på vej op!

At USD falder skyldes nok så meget situationen med Kina. Nu opererer 3 hangarskibe i det Philippinske hav.
En anden indikator er, at Trump har lukket det kinesiske konsulat i Houston Texas (der er den pikante detalje, at konsulen er tidligere ambassadør til Australien). Kineserne har lukket konsulatet langt fanden i vold ude i ørkenen. Dvs. i praksis gjort ingenting.
Det næste punkt bliver, at man fra USA's side indefryser alle kinesiske fordringer i USA - derfor er de penge på vej ud af USA, så hurtigt, det kan lade sig gøre.
Det bemærkelsesværdige er også, at de penge helt sikkert ikke skal til Rusland.

Er det virkelig det, der sker, så betyder vores lille stak spillemærker ikke en hujende fis.

Men det bliver stadig vanskeligere at se, at vi undgår en rentesænkning.

Thomas skrev:Rubel, CNY og USD fortsætter ned.

Det er med andre ord EUR, der er på vej op!

At USD falder skyldes nok så meget situationen med Kina. Nu opererer 3 hangarskibe i det Philippinske hav.
En anden indikator er, at Trump har lukket det kinesiske konsulat i Houston Texas (der er den pikante detalje, at konsulen er tidligere ambassadør til Australien). Kineserne har lukket konsulatet langt fanden i vold ude i ørkenen. Dvs. i praksis gjort ingenting.
Det næste punkt bliver, at man fra USA's side indefryser alle kinesiske fordringer i USA - derfor er de penge på vej ud af USA, så hurtigt, det kan lade sig gøre.
Det bemærkelsesværdige er også, at de penge helt sikkert ikke skal til Rusland.

Er det virkelig det, der sker, så betyder vores lille stak spillemærker ikke en hujende fis.

Men det bliver stadig vanskeligere at se, at vi undgår en rentesænkning.

Jeg så efter på AUD (australske dollar) og der er ikke noget at bemærke. Jo, ultimo marts et dyk på ca. 15% ifht. til DKK; men det er nulstillet.
Jeg tog AUD fordi Kina importerer en masse råvarer fra Australien og Kina er Australiens største handelpartner.

Kina har prøvet at holde sin CNY undervurderet ifht. USD, for at redde eksporten - og samtidig holde CNY overvurderet ifht. EUR

Se den går ikke!

Som konsekvens af handelskrigen med USA(?), så kan Kina ikke betale sine regninger med USD, derfor skal de betale deres leverandører med EUR og AUD: Dvs. de skal ud at sælge deres USD og købe EUR (og AUD). Det betyder naturligvis, at USD falder i pris og EUR stiger tilsvarende. Der er jo ikke mærkeligt i det!

Sjovt nok passer det også med, at Kina taber 7% fordi USD falder og yderligere 7%, fordi EUR stiger. Det passer også med, at USD på toppen (årsskiftet 2016/17) var på 7 kroner og faldt i hullet i begyndelsen af 2018 til 6 kroner, hvilket er et fald på 6/7 = 14-15%:

Det betyder så, at vi muligvis kan forvente, at USD falder til 6 kroner? Ja, med mindre, at der sker noget helt andet.

Pointen er således, at den 1/3% DKK er steget ifht EUR er en reel stigning - forstået som værende uvedkommende, at Kina ligger og padler i pløret og taber på både gyngerne og karussellen. Dvs. renten i Danmark er for HØJ, hvis ligevægten til EUR skal holdes.

Ganske rigtigt! USD er nede i 6,31 kr. Alt tyder på, at den skal ned i 6,00.

Der er tale om, at det går galt for kineserne med at holde CHY overvurderet ifht. USD - og samtidig undervurderet ifht. EUR.

Slet, slet ikke overraskende. Nu får vi se om det stabiliserer sig på 6,00 kroner.

Det er kineserne, der taber både på gyngerne og karusellen.

USD er nu rimeligt solidt under niveau for to år siden.

Det er ikke noget, der får mig til at fravige min formodning om, at USD skal ned i 6,00 kr/USD. USD er faldet 5% på 2 måneder, hvis der ikke sker et eller andet, så vil vi nå 6,00 med udgangen af september.

Nu får vi se?

Kronekursen bliver ved med at krybe opad. Langsomt - indrømmet.

Jeg har bare set, at indskudsbevisrenten på -0,6% er den samme som skatkammer beviset på 1 år - næsten: Den er -½%(+). Det bliver spændende at se hvor meget, der bliver høvlet ind på skatkammerbeviser i morgen.

Der er tre bevægelser mod længere løbetider:

1. Væk fra indskudsbeviser over mod skatkammerbeviser. dvs. på en uges opsigelse til knap et år.
   Bevægelsen er betydelig, fordi der ligger 66½ mia. i skatkammerbeviser. Egentlig havde jeg forestillet mig en anelse (og kun en anelse) lavere nettostilling dd.; men det kan eventuelt komme med en solid anbringelse i skatkammerbeviser.
   Det er sådan set ikke påfaldende, fordi der er en længere kredit på betaling af moms- og skat.
2. En bevægelse fra kortere statsobligationer over mod længere, dvs. fra 2-4 årige over mod 10 til 20 årige.
   Det er såmænd ikke, at der er 87 mia. i 2029; men at der stadig er 80 mia. i 2027.
3. At der er 18 mia. i 2052 er formentlig en deflationsafdækning. Der ligger altid en 60 mia. i inflationsafdækning (index obligationer) - det nye er, at der nu afdækkes den anden vej, nemlig mod deflation.
   Det er så også forståeligt, fordi nok er naturgassen faldet nogenlunde til hvor den skal være - hvis investeringerne i gasledninger skal give mening. Men olieprisen er ikke faldet NÆR nok. Det er nok Kina, der holder energipriserne oppe, for jeg tror ikke, at Rusland giver Kina "kammerat-priser". Vi ser det også på, at Indonesien holder en gaspris, der er 5 gange højere.

Thomas skrev:USD er nu rimeligt solidt under niveau for to år siden.

Det er ikke noget, der får mig til at fravige min formodning om, at USD skal ned i 6,00 kr/USD. USD er faldet 5% på 2 måneder, hvis der ikke sker et eller andet, så vil vi nå 6,00 med udgangen af september.

Nu får vi se?

Kronekursen bliver ved med at krybe opad. Langsomt - indrømmet.

Jeg har bare set, at indskudsbevisrenten på -0,6% er den samme som skatkammer beviset på 1 år - næsten: Den er -½%(+). Det bliver spændende at se hvor meget, der bliver høvlet ind på skatkammerbeviser i morgen.

Der er tre bevægelser mod længere løbetider:

1. Væk fra indskudsbeviser over mod skatkammerbeviser. dvs. på en uges opsigelse til knap et år.
   Bevægelsen er betydelig, fordi der ligger 66½ mia. i skatkammerbeviser. Egentlig havde jeg forestillet mig en anelse (og kun en anelse) lavere nettostilling dd.; men det kan eventuelt komme med en solid anbringelse i skatkammerbeviser.
   Det er sådan set ikke påfaldende, fordi der er en længere kredit på betaling af moms- og skat.
   
2. En bevægelse fra kortere statsobligationer over mod længere, dvs. fra 2-4 årige over mod 10 til 20 årige.
   Det er såmænd ikke, at der er 87 mia. i 2029; men at der stadig er 80 mia. i 2027.
   
3. At der er 18 mia. i  2052 er formentlig en deflationsafdækning. Der ligger altid en 60 mia. i inflationsafdækning (index obligationer) - det nye er, at der nu afdækkes den anden vej, nemlig mod deflation.
   Det er så også forståeligt, fordi nok er naturgassen faldet nogenlunde til hvor den skal være - hvis investeringerne i gasledninger skal give mening. Men olieprisen er ikke faldet NÆR nok. Det er nok Kina, der holder energipriserne oppe, for jeg tror ikke, at Rusland giver Kina "kammerat-priser". Vi ser det også på, at Indonesien holder en gaspris, der er 5 gange højere.
   

Det, der sker i øjeblikket er tilsyneladende, at alle andre valuta'er strømmer mod EUR. De andre valuta'er (USD, CNY, RUB - whatever) falder. Når det sker, så er det nok fordi det ikke så meget er dem, der falder; men EUR, der stiger.

Det vil naturligvis betyde at alle importvarer ind i EU bliver billigere - det er således ikke bare energi - hvilket gør det svært at holde en deflation væk.

Solgt for 5,6 mia. i skatkammerbeviser; men renten er -0,55 hvilket kun kan lade sig gøre, fordi dollaren falder. Det tvinger renten yderligere ned ifht. for 3 uger siden. Den stadig nedgang i USD gør at indskudsbevisrenten er den samme som skatkammerbevisrenten (næsten). Hverken SEK eller NOK har reageret. Det har EUR kursen faktisk heller ikke, så det er en generel bevægelse ud af USD.

Rublen fortsætter også nedefter og er tæt på sin laveste notering i 10 år: 8½ øre.
Rusland bliver snart nødt til at sælge sine EUR fordringer i f.eks. Ungarn.

Den mest rimelige forklaring er, at Kina skal have vekslet USD til EUR for at betale for sine fødevarer?

Thomas skrev:Solgt for 5,6 mia. i skatkammerbeviser; men renten er -0,55 hvilket kun kan lade sig gøre, fordi dollaren falder. Det tvinger renten yderligere ned ifht. for 3 uger siden. Den stadig nedgang i USD gør at indskudsbevisrenten er den samme som skatkammerbevisrenten (næsten). Hverken SEK eller NOK har reageret. Det har EUR kursen faktisk heller ikke, så det er en generel bevægelse ud af USD.

Rublen fortsætter også nedefter og er tæt på sin laveste notering i 10 år: 8½ øre.
Rusland bliver snart nødt til at sælge sine EUR fordringer i f.eks. Ungarn.

Den mest rimelige forklaring er, at Kina skal have vekslet USD til EUR for at betale for sine fødevarer?

Jeg tror Rohde ser tiden an om vi kommer ned på 6 Kr/dollar. I mellemtiden er der ikke nogen forskydning i forholdet mellem kronerne og rublen bevæger sig mod bunden som den skal.

Så har USD nået 6,28½ kr.

Nu får vi se hvornår vi kommer ned på 6 kr.?

Thomas skrev:Så har USD nået 6,28½ kr.

Nu får vi se hvornår vi kommer ned på 6 kr.?

Først et fald i USD/DKKFørst et fald i USD/DKK, derefter en brat stigning i EUR/DKK.

Det styrker min formodning om, at det, der overordnet sker er, at russerne får betaling i USD og skal betale i EUR.

Det er svært at snyde markedet ved at overvurdere ifht. til én valuta og undervurdere ifht. en anden.

Det undrer mig bare, at man bruger danske banker til det nummer - men hva'? Danske Bank er kendt som vaskemaskine.