Juli 2017

4/7: Så er der solgt for 3½ mia. skatkammerbeviser - naturligvis til en rente under indskudsbevisrenten.

Det er så fint og godt! Det forklarer imidlertid ikke, hvad der kommer til at ske 15/11 - 2017, når 53 mia 4% forfalder..... Man kan da godt sætte dem i Nationalbanken på indskudsbeviser til -0,65% i rente....
Alternativet er heller ikke tillokkende: Købe lange statsobligationer, der bliver meget dyre. Man kan også købe euroobligationer - det bliver det nu ikke billigere af.

Men vi får se....

Man kunne også sætte dem i svenske kroner, hvor man så får fornøjelsen af både at betale for uforskammet dyre obligationer og en svensk krone, der flyver i vejret.

Det er et væddeløb med konkursen, som Danske Bank og Nordea ikke kan vinde.

Det er altså torskedumt, at låne penge af sig selv.

Thomas skrev:4/7: Så er der solgt for 3½ mia. skatkammerbeviser - naturligvis til en rente under indskudsbevisrenten.

Det er så fint og godt! Det forklarer imidlertid ikke, hvad der kommer til at ske 15/11 - 2017, når 53 mia 4% forfalder..... Man kan da godt sætte dem i Nationalbanken på indskudsbeviser til -0,65% i rente....
Alternativet er heller ikke tillokkende: Købe lange statsobligationer, der bliver meget dyre. Man kan også købe euroobligationer - det bliver det nu ikke billigere af.

Men vi får se....

Man kunne også sætte dem i svenske kroner, hvor man så får fornøjelsen af både at betale for uforskammet dyre obligationer og en svensk krone, der flyver i vejret.

Det er et væddeløb med konkursen, som Danske Bank og Nordea ikke kan vinde.

Det er altså torskedumt, at låne penge af sig selv.

Udskiftning af 2- og 5-årige benchmarkpapirer
Udstedelses- og benchmarkpapirer i 2. halvår 2017 fremgår af tabel 2. Den nye obligation, 0,25 pct. 2020, vil fra 1. juli være nyt 2-årigt benchmarkpapir.
Fra samme dato vil 1,5 pct. 2023 afløse 3 pct. 2021 som 5-årigt udstedelses- og benchmarkpapir.

Altså: Når ¼% 2020 allerede nu går over pari, så undrer det en del.... at man skifter 5 årigt papir til så høj en kupon. Der er jo ingen, der vil købe 3% fem-årige til overkurs. Sagen er jo den: Statsobligationer er jo alene et spørgsmål til pensionssparerne: Ønsker i at betale skatten forud eller løbende?

Tro mig: Der er IKKE nogen skattebesparelse i pensionsopsparing. Det bedste afkast opnår man ved at betale sin gæld - i det omfang, man kan.

Der skete ikke en hujende fis.

Danske kroner? Tja... de er jo lige så gode som euro....
Dem laver vi da alle dem af, det skal være; men de er dyre!

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/lektor-forfatter-filosof-ole-bjerg-vil-goere-os-fri-fra-bankerne-og

Salg 2,3 milliarder; men til et "nedkast", der er ringere end indskud på indskudsbeviser. Det må bankerne da selv om.

Det er så også til at overse, hvad interessen skulle være, når der 15/11 indfries 50 milliarder 4% 2017! De penge aner investorerne ikke, hvor de skal anbringe - altså helt rigtigt: De har ikke nogen anelse om, hvor de penge skal investeres - eller rettere exvesteres.

Det spændende bliver om der kommer en rentenedsættelse den 15/11? På indskudsbeviser - altså.

Bankerne må se at få deres flextumper til at betale deres gæld.

Det er nok ikke tilfældigt, at forhandlingerne med Nordea om at flytte hovedkvarteret til København er mørkelagt! Man har da nok at gøre med at få Nordea til at afvikle deres danske pensionsordninger og tabsgivende landbrugsudlån. Vi har da så sandelig ikke tænkt os at betale for svenske fallenter ("Is there any other kind???").

Der sker - ingenting.

Indestående i Nationalbanken er stadig på de 190 mia. kr.

Den officielle oliepris ligger på 45 USD/brl. gas på 3 USD.

USD fortsætter derimod støt nedad fra de 7 kr/dollar i begyndelsen af april til nu 6½, som er ved at være under bunden for det leje, som USD har befundet sig på gennem de sidste par år.

Hvad der egentlig sker med SEK og NOK er lidt svært at sige ud fra forholdet til den danske krone. Det man så skal vide er, at forsøg på at sparke til den danske krone eller på anden måde spekulere - det skal man lade være med: Man kommer så ynkeligt til skade.

Man kan sige, at det ikke er det store, at olieprisen er faldet: Rigtigt nok; men dollaren er faldet små 10%. Det er vel det den skal falde for at komme nogenlunde i balance med olieprisen for Europas vedkommende.

Den amerikanske indenrigspolitik er generelt også et spørgsmål om, at der sker - ingenting.

Det jeg ikke kan lide er det forhøjede beredskab langs grænserne til Rusland.

Olieprisen tager et dyk?

Oprigtigt talt! Jeg synes ikke, det lyder overbevisende.

Med så fulde lagre, så vil prisen nok ikke være så vanvittig forskellig på de "informationer".

Hvad vi derimod ser er: USD.¨

Siden årsskiftet er USD faldet fra 7 kr ned til 6½ kr - og nu til 6⅓ kr.
Det er så nok lidt uoverskueligt, hvad årsagen til det egentlig er - her er jeg ikke den store tilhænger af enkle forklaringer i øjeblikket. Det kan være, at vi bliver klogere, når bagklogskaben melder sig.

Man råber og skriger over de nye amerikanske sanktioner mod Rusland. De kan da kun være i tysk interesse!
Blokade mod firmaer, der leverer gasrør til Nord Stream 2 - det er da kun i dansk interesse!

Sagen er jo, at USA vil sælge deres gas! Det skal de da have lov til! Specielt hvis, som jeg tror, at man indretter en gasterminal i Nordsøen på det gamle Thyra-felt. Om vi selv hiver gassen op eller den kommer fra USA - det kan vi da være ligeglade med: Bare vi tjener penge på det.

Det giver godt nok ikke lavere oliepris (målt i USD); men USD falder. Den skal nok ned omkring de 5,75 kr. Om den kommer det i denne omgang? Svært at sige; men indtil videre:

Olieprisen har ligget på 45 USD/brl det sidste par år, hvor USD har ligget på 7 kr. Om olieprisnedsættelsen kommer som følge af prisfald på olie eller, at USD bliver billigere: Jeg kan oprigtigt talt ikke se forskellen!

Det, der skal til er, at Frankrig, Spanien og Italien får gang i olieimporten fra Marocco, Algier og Libyen. Det er så lidt vanskeligt i øjeblikket, fordi håndklædehovederne har travlt med at slå hinanden ihjel - det er sådan en vane, de nu har. Der skal også en gasterminal i Spanien til gas og olie fra USA - bare for nu at have den. Det giver så problemer med baskerne (der er altid ballade med dem). Den terminal på Krk, skal da ikke bruges: Det skal igennem ledningen igennem Italien. Vi skal da ikke have gastankere i videre omfang ind til de vilde krabater (ja, krabater er kroater - efter nogle lejetropper vi hyrede til en invasion af svensk besat Danmark - Skåne - de blev så betalt ved plyndring - penge havde vi jo heller ikke dengang nogen af. Udmærket, problemet var bare, at det var skåningene alt andet end begejstrede for).

Den russiske Nord Stream 2.... hmm... hvis de virkelig gerne vil eksportere gas, så kunne de jo prøve at sætte prisen ned: Den bestående ledning er jo langt fra udnyttet (kan heller ikke udnyttes helt, fordi det vil konkurrencekommissæren ikke have - Vestager kan ikke lide monopoler).

Man vil godt have et klart svar på klima- og energipolitikken? Nej, det tror jeg faktisk ikke, man vil, når det kommer til stykket.
Uanset hvad svaret end måtte blive, så vil man ikke kunne fordrage det!

Tja... indtil videre så er olien blevet 10% billigere i år - det er da også værd at tage med?

I maj til midten af juni har der i weekenderne været et pres mod en revaluering. Hvad der sker i weekenden, er nok ikke så afgørende, for der er formentlig ikke de store beløb, der skifter hænder. Det jeg derimod hæfter mig ved er, at der den seneste måneds tid har være kræfter, der går den anden vej: Nemlig mod en nedskrivning af kronen overfor euroen.

Hvad de kræfter er - det er ikke let at vide; men de er tilsyneladende større banker, der prøver for egen regning.

Det er i hvert fald forventeligt. Vi har en situation, hvor Nordea, som den eneste bank i Norden af global systemisk betydning, som desperat prøver at slippe ud: Der er ikke nogen forståelse for, at Nordea skal have hovedkvarter i Danmark! (Undtagen fra Brian Mikkelsen, der er lige så torskedum, som han er på røven!) Naturligvis er der ikke nogen stat, der har lyst til at hæfte for det fallitbo!

Det giver naturligvis skvulp over til det tilsvarende uansvarlige og inkompetente pengeinstitut: Danske Bank!

Det kan godt være, at det principielt drejer sig om at få restruktureret landbruget, som nok er hovedanstødsstenen for presset til at tage tab. Der er massive tab i landbruget. Det bør imidlertid ikke kvæle landbruget - slet ikke nu - nu, da der er tegn i sol og måne på, at fødevarepriserne kommer langsomt; men sikkert op: Ikke jubelpriser; men så det kan give et afkast til den investerede kapital. Bankerne kan lige så godt - først som sidst - se i øjnene, at de penge er tabt! Banken kan godt overtage gårdene - dvs. det kan de ikke! Det kan godt være at en bondeknold ikke kan drive bankforretning (det kan bankerne så tydeligt heller ikke - Nordea er det mest kvalmende eksempel på pengevask af kriminel omsætning); men stensikkert kan bankerne ikke drive landbrug.
Om banken ejer landbruget eller ej er underordnet, fordi indtjeningen i sidste ende er bundet op om en rationel drift af bruget.

Den langvarige underbetaling af landbruget har drevet slagtning og andre former for forædling væk fra landet. Det meste af det har nok været godt nok, for slagterierne har været præget af urationel drift og tåbelige fagforeninger. De store tab har holdt investeringerne tilbage i forædlingsindustrien.

Det betyder også, at flextumperne, der ikke kan få forrentet deres spekulative pensionsopsparing, fordi den investeres (direkte eller indirekte) i deres egen gæld: Det er tåbeligt at skylde sig selv penge: Debitor er svindler og kreditor er idiot.

Alle vrangforestillingerne om, at der skal skattelettelser til de højeste indkomster: GLEM DET! Naturligvis betaler skatteyderne ikke for banksvinenes og flextumpernes uansvarlighed! De skattelettelser, der kommer bliver til de laveste indkomster og på forbruget. Det er nemlig forudsætningen for at holde lønstigningerne i ro. Folk får ikke mere i løn; men de får mere for pengene.

Banksvinene skal heller ikke tro, at landbruget har nogen som helst intention om at betale for deres skidtvigtige inkompetence.

Den lange rente er i højere grad en funktion af tiden; men ikke på en banal stigende måde; men for nu for alvor at smide svagt begavede aber af: Af funktionen ln(ln(t)), hvor t er tiden. Funktionen vil vokse ud over alle grænser - bare der går nok tid! Problemet er, at når nok er nok tager meget - rigtig meget - længere tid; men det betyder, at banker ikke kan "svede" tab ud. Er restruktureringen ikke sket efter 10 år, så sker den aldrig.

Dagens ombytningsoperation hvor 1 milliard 1½% 2023 blev byttet mod 1,4 mia. 3% 2021 - eller hvis vi regner 1½% 2023 for kurs pari, så 3% 2021 kurs 72.

Det giver ingen mening for mine beskedne åndsevner.

Jeg kan kun komme på, at det er for at komme ud af Nationlbankens garanti. Nationalbanken opgiver da ikke garantibetaling mm. bare fordi Nordea eller Danske Bank ønsker det. Man vil evt. sælge denne garantibetaling; men det kommer til at koste!

Det jeg spekulerer på er: Hvad koster det tilsvarende Danske Bank?
Jeg kan se nogen fornuft i, at man gensidigt smider Danske Bank ud af Sverrig og Nordea ud af Danmark; men om det er det, der foregår, aner jeg ikke.

Men det minder noget om en rembursafvikling. Altså: Når Du har mine snavsede papirer og jeg har Dine snavsede papirer, så lader vi det gå lige O-P op!

Det ville være en fornuftig måde at foretage en "deinfiltrering". Derfor er jeg skeptisk, man plejer jo ikke at være specielt fornuftig i finansielle sager.

Hvad vi kan se er nogle ret voldsomme bevægelser på SEK og NOK. Der har så også været kursuro omkring weekenden; men i realiteternes verden, så tror jeg ikke der har været handlet på ret meget af det.

Hvad vi ved er, at der er en ret voldsom hackersag i Sverrig, der har fået nogen til at kræve, at stadsministeren (Stockholm er jo en flække) går af.
At det så bare skulle være transportministeriet? Næppe troligt, det er nok mere omfattende end som så. En agtværdig svensker? HA! Et sådant dyr eksisterer ikke.

Ikke når der indløses for 50 mia. korte obligationer medio november.

Man må lade bankerne: De kan ikke tage en fin hentydning. At anbringe yderligere 50 mia. inden årets udgang er vanvittigt: De skulle meget hellere have hævet de pensionsordninger og få flextumperne til at betale af på bankgælden - og betale skat af "opsparingen" - inden de kommer af med pengene ved, at ½% 2027 går i kurs 125.

Dem, der tror, at skattefar ikke får sin del af kagen - de er så dumme, at de kunne blive æresmedlemmer i Dansk Folkeparti.

Thomas skrev:Ikke når der indløses for 50 mia. korte obligationer medio november.

Man må lade bankerne: De kan ikke tage en fin hentydning. At anbringe yderligere 50 mia. inden årets udgang er vanvittigt: De skulle meget hellere have hævet de pensionsordninger og få flextumperne til at betale af på bankgælden - og betale skat af "opsparingen" - inden de kommer af med pengene ved, at ½% 2027 går i kurs 125.

Dem, der tror, at skattefar ikke får sin del af kagen - de er så dumme, at de kunne blive æresmedlemmer i Dansk Folkeparti.

Det, der sker er, at USD falder ifht. EUR. Det giver naturligvis udslag med så svagt funderede valutaer som NOK og SEK.

Det skulle give gode priser på danske statsobligationer.

Så røg der 20 mia. ind på indskudsbeviser (211,7 mia.).

Man begynder jo at se en aflivning af kronen som valuta! En valuta, der er så inderlig overflødig. Kronen som valuta har kun en selvstændig berettigelse som spekulationsobjekt.

En tilstrømning til kronen vil alene ryge ind som negativ forrentning og en forøgelse af valutareserven. Jeg kan ikke se andet end, at man vil opbygge en stadig større valutareserve, der vel at mærke er positivt forrentet. Det betyder netto en forrentning af valutareserven på 1-2% årligt. På 200 mia. på indskud i Nationalbanken bliver det 2-4 mia. kr. årligt. Det er blot at betragte som en ekstra skat på bankerne, der har en uduelig og uansvarlig ledelse. Flextumperne har ikke en rente på deres gæld; men til gengæld en negativ rente på deres pensionsopsparing (oven i det inflationen "beskatter" med).

Flextumperne kommer så til at have fornøjelsen af at betale for at låne deres egne penge.
De får så også den tvivlsomme fornøjelse at betale den skat, de troede de sparede, når deres pension udbetales. Så er det nemlig afdrag på gæld.