Juli 2019

Med svenske spændeskiver, der står højt USD på vej op - der er lagt op til nogle rigtigt dyre statsobligationer i overmorgen.

Det er så morsomt, når banksvinene insisterer på at slå søm i med tommelfingeren imellem. Den ene hånd i banken er jo uvidende om, hvad den anden foretager sig - begge parter har dermed lejlighed til at dumme sig maksimalt. Sådan er det, når idioter skal spille store og kloge.

Alle de "fornemme" og "indsigtsfulde" makroøkonomiske betragtninger som bakteriehjerner kommer med........

Der er udstedt for 58 mia. kr. i første ½-år 2019 og opkøbt for 28 mia. - netto 30 mia.
Der er solgt for 41 mia. og der tilsigtes 65 mia.

Hvad man ikke nævner er: Statsobligationerne sælges til overkurs på ca. 8% - det er altså svært at holde statsgælden oppe, når man får strafporto på 8%. 8% af 65 mia. (og det skal såmænd nok blive en hel del mere). Det er 5 mia. lige ned i foret.

Det er såmænd smart nok, at holde mellemlange papirer med ret høj kupon. De falder nemlig i kursværdi efterhånden som kupon forfalder. Så er man da sikker på, at de ikke bliver paniksolgt.

En nettostilling på 233 mia.

Fidusen er, at USD, SEK og RUB er overvurderet, hvilket betyder, at man for SEK kan købe pænt ind af danske statsobligationer, at kursen så bliver så høj, at enhver gevinst eliminerer sig selv - det er så noget andet. Det opdragsgiveren ser, er: For disse SEK kan jeg købe så og så mange DKK i statsobligationer.

Banken er sådan set ligeglad, for den kan købe indskudsbeviser og skatkammerbeviser; men renten forbliver den samme.

At SEK (hovedsagligt) dratter ned til de velfortjente dybder - det er banken ligeglad med.

Thomas skrev:En nettostilling på 233 mia.

Fidusen er, at USD, SEK og RUB er overvurderet, hvilket betyder, at man for SEK kan købe pænt ind af danske statsobligationer, at kursen så bliver så høj, at enhver gevinst eliminerer sig selv - det er så noget andet. Det opdragsgiveren ser, er: For disse SEK kan jeg købe så og så mange DKK i statsobligationer.

Banken er sådan set ligeglad, for den kan købe indskudsbeviser og skatkammerbeviser; men renten forbliver den samme.

At SEK (hovedsagligt) dratter ned til de velfortjente dybder - det er banken ligeglad med.

Det er ret smart, at bruge valutabevægelserne til at forlænge løbetiden (til samme rente). Har man først fået hældt pengene i f.eks. 2 årige statsobligationer, så kan man altid via ombytningsoperationer få dem hældt ud på længere løbetider. Kommer der så inflation, så fjernes statsgælden ganske automatisk.
Kommer der deflation, nårh... ja, så har man hapset for den som en diskonto: Deflation er jo altid en mulighed med alle de alt for høje oliepriser.

Der er solgt valuta for 2,1 mia. i juni.

Det er så rimelig meget, set i forhold til hvad det plejer at være. Det reflekterer så at kursen på kronen kom en anelse under målsætningen. Det kan så være en konsekvens af at Sverrig ved årsskiftet hævede renten en anelse. Der er som sådan næppe nogen ko på isen; men de massive svindelsager i Nordea skal give en eller anden form for reaktion. At Nordea er sygere end man havde foregivet (hvis det ellers kan siges om patienter i respirator), det er troligt nok.

Nu får vi se i dag til hvilke kurser man sælger statsobligationerne.

Men man har faktisk købt op i 4% 2019 - hvilket nok må siges at være en førtidig indfrielse. Der ligger 80 mia. til indfrielse i november - meget men ikke afsindigt meget. Normalt ligger der 50 mia. Det forklarer så, at man "allerede" indfrier 4% 2019.

Den meget lille statsgæld gør det så vanskeligt at holde nok serier store nok til at være likvide. 4½% 2039 er vel rigelig stor både i masse og kupon. Den kupon skulle være med længere løbetid. Evt. skulle der åbnes en 2% 2034; men den rigtigt langfristede gæld er på 132 mia. og fordele det på 3 papirer giver kun 40 mia. til hver. Desuden er statsobligationer på over 20 år rigtig, rigtig lang tid; men spørgsmålet er om vi ikke nærmer os en åbning af 25 årige statsobligationer?

Halløjsa!

1 3/4% 2025 gik til en effektiv rente på -0,61% - eller næsten det samme som indlånsrenten på -2/3%. Her taler vi om en 6 årig statsobligation - der er altså forskel på dem og så indskudsbeviser - i løbetid altså.

½% 2029 gik til en effektiv rente på -0,32%, hvor 2029 sidste gang gik for -0,26% - dvs. den 10 årige rente er faldet fra -1/4% til -1/3% på 14 dage.

Det med, at Nationalbanken har holdt renten i ro, det kan vist højst betegnes som en sandhed med modifikationer. Den helt korte rente - javel - men alle de øvrige rentesatser: De fortsætter med at falde! Meget endda!

Den samlede handel var på 3 mia. - ikke sjælsrystende - men de bremser som indskudsbeviserne lægger på hvor meget, der kan handles ad gangen, så er det ikke overraskende (udover at Nationalbanken faktisk opnår, hvad den vil - nogle målsætninger er ikke bare viften med armene, som vi er så vant til.)

Det er nu nok ikke så meget USA, der trækker på valutamarkedet; men nærmere Storbritannien, hvor GBP falder med mellem 1½ og 2% om måneden p.t.

Et mikrosalg af 2039 4½% - ret robust overfor renteændringer. Men jeg havde egentlig forventet et større eftersalg af 2025 - som følge af den ret så høje svenske krone.

Nu handles der godt nok ikke i weekend'en; men alligevel glider SEK 1-2% ned. DKK skal være en anelse over målsætningen. EUR tilsvarende.

Her kan vi se; hvordan dynamikken er:

SEK var oppe i 71 øre og falder nu til 70 øre. Dvs. et fald på 1-1½%.

19/6 sælges ½% 2029 til kurs 108,0 - 3/7 sælges de samme obligationer til 108,7 eller: 2/3% dyrere. Det passer meget godt med at slå halv skade på valutabevægelsen.

Thomas skrev:Her kan vi se; hvordan dynamikken er:

SEK var oppe i 71 øre og falder nu til 70 øre. Dvs. et fald på 1-1½%.

19/6 sælges ½% 2029 til kurs 108,0 - 3/7 sælges de samme obligationer til 108,7 eller: 2/3% dyrere. Det passer meget godt med at slå halv skade på valutabevægelsen.

Indskudsbevis 2019 III blev handlet til -0,675% afkast (kurs 100,1), hvilket er et rente fald, fordi sidste auktion var på samme afkast. 14 dage betyder altså noget når man går fra 6 til 4 ugers løbetid. Interessen var rimelig på 2½ mia.

Hvis det skulle behøves, så er det endnu værre med 2019 IV med 3½ mia. Solgt til kurs 100,25 dvs. et afkast på -0,68%.

Det kan naturligvis kun lade sig gøre, fordi SEK er overvurderet og valutakursgevinsten er større end kurstabet på indskudsbeviset. Kursen SEK er naturligvis også faldet som følge heraf.

Men ja, der er seriøs invers rente

Indskudsbevis (1 uge)___	-0,65%
2019 III (1 måned)	-0,675%
2019 IV (4 måneder)	-0,68%
*)1/4% 2020 (et år)	-0,75%
*)1/4% 2022 (tre år)	-0,9%

*) Skønnet ved at trække årets udbetaling fra i afkastet.

Som altid er der seriøst mange penge, der kommer til udbetaling medio november.

Man kunne argumentere for åbning - allerede nu for skatkammerbeviser 2020 I evt. II allerede nu.

Det afhænger så af:

1. Hvor store svingninger der er i SEK/DKK kursen - som er helt oppe på 3/4% på månedsbasis.
   
2. Hvordan EUR/DKK er ifht. målsætningen. Den kravler lige så stille nedad i øjeblikket.
   
3. Spørgsmålet om behov for en større valutareserve. Nationalbanken skal jo tjene penge på dette her.
   

Men en fyldestgørende forklaring er der ikke nogen, der betaler mig for at komme med.

Nu er jeg så i den situation, at jeg kan komme med gode råd - i sikker forvisning om, at de ikke bliver fulgt!

Som jeg ser det, så er Nationalbankens strategi rimelig klar:

Man vil opbygge serierne til at være på 60-80 mia. kroner - hver især:

1. I det korte segment drejer det sig om at få likviditeten bort fra indskudsbeviser (200 mia.), skatkammerbeviser (45 mia.) og forfald inden ét år (38 mia.) = Ialt ca. 300 mia.
   Sagen er, at man fra Nationalbankens side tilsyneladende har opgivet at gøre realkreditobligationer til en del af pengemængden igen - nogensinde - formentlig ud fra en betragtning om, at det ikke kommer til at ske.
2. Transaktionsbehovet på folio er kun noget, der minder om 30 mia. - dvs. 1/10 af den statsgæld, der forfalder indenfor ét år.
3. Der er skattesvegne midler bundet på forskellig måde - men det er ikke et særlig stort beløb - skal vi sige 30 mia.? - Det ud fra en betragtning om, at det, der driver guldprisen op er ikke "sorte" penge (i almindelig forstand), der bliver gjort "orange".
   - Seddelomløbet er ikke eksploderet, trods at kontanter (og dermed pengesedler) er de suverænt bedst forrentede statspapirer.
   Dermed er der en nogenlunde balance mellem folio-indskud og skattesvegne formuer?
4. Segmentet 1-10 år lader til at skulle have serier på de 60-80 mia. kroner. Her er problemet at holde serierne nede. Der så hele tiden afvejningen af kupon. De lave kuponer udhuler formuerne langsomt; men hvert år - idet hverken produktivitetsfremgang eller inflation tilnærmelsesvis bliver kompenseret. De høje kuponer bliver (p.gr.a. overkurs) på forkant til et beskatningsinstrument: Jeg mener, når 1 3/4% 2025 ligger i kurs 115, så er der jo på forkant barberet 13% væk.
5. Nu har man så åbnet for 2029 og håber formentlig at opbygge cirkulation i serierne ved at åbne for en ny 10 årig serie hvert andet år - tilsyneladende vil man så supplere op med at lade hullerne i årrækken stå åben til man er nået ned på 3-4 år.
   Man øger med andre ord den korte gæld ved at åbne nye serier i lige år og beholde de forhen langfristede i ulige år.
6. Det skaber så problemet med 7% 2024 (som der er 10-12 mia. tilbage af) - her kan man lige så godt indse, at de obligationer aldrig bliver likvide: Investorerne slipper da ikke frivilligt de obligationer før udløb!
7. Det andet problem er 4½% 2039 med en cirkulation på 130 mia. Den serie er helt klar for stor, hvis man påregner at en serie skal have en cirkulation på 60-80 mia.
   Problemet er imidlertid om man skal åbne en serie i 2033/35 eller 2043/45 volumen lader ikke til at være tilstrækkeligt til begge dele. I alle tilfælde så bliver en serie med en relativ lav kupon (skønt, hvad er det i vore dage?): 1%, 2% respektive.
   At man allerede på nuværende tidspunkt er oppe på 27 mia. i 2029 tyder på, at 2043/45 er det mest nærliggende at åbne i. Det vil i det mindste følge den almindelig trend hos centralbanker i Europa.

Pundet sendt til tælling.

Det ser da strålende ud - i hvert fald i forhold til, hvordan det kommer til at se ud.

1/4 % 2022 går i kurs 103, dvs. under -2/3%; men ikke nogen omsætning og den omsætning, der har været skyldes naturligvis kun, at SEK er overvurderet.
Man ser at ½% 2029 er tilbage på -1/4% - under nogen handel.

Men hvad, det kan man få på plads ved senere ombytningsoperationer.

Thomas skrev:1/4 % 2022 går i kurs 103, dvs. under -2/3%; men ikke nogen omsætning og den omsætning, der har været skyldes naturligvis kun, at SEK er overvurderet.
Man ser at ½% 2029 er tilbage på -1/4% - under nogen handel.

Men hvad, det kan man få på plads ved senere ombytningsoperationer.

Måske ikke i rette emne : På verdensplan er der nu obligationer for over 12.000 mia. dollar – 80.000 mia. kroner – med negativ rente.

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:1/4 % 2022 går i kurs 103, dvs. under -2/3%; men ikke nogen omsætning og den omsætning, der har været skyldes naturligvis kun, at SEK er overvurderet.
Man ser at ½% 2029 er tilbage på -1/4% - under nogen handel.

Men hvad, det kan man få på plads ved senere ombytningsoperationer.

Måske ikke i rette emne : På verdensplan er der nu obligationer for over 12.000 mia. dollar – 80.000 mia. kroner – med negativ rente.

Tja.... når man kan nedbringe gælden ved at låne penge, så....

Jeg er så enig så langt, at der er nok nogle infrastrukturprojekter i Tyskland, som burde kunne svare sig med de lave renter. Nogle af dem, der giver større arbejdsløshed. Nu skal entreprenører og lodsejere bare blive mindre optimistiske i deres tilbud.

Nu rabler man godt nok over, at USA øger statsgælden - det er nok ikke så galt endda - så kan man slippe af med nogle af de besynderlige valutaer rundt omkring.

Jeg synes også, at det er ret og rimeligt, at Putin finansierer vores oprustning.

Nu falder olieprisen - ikke overraskende - sammen med gasprisen. Det er så ikke så interessant; langt mere sjovt bliver det, hvor de priser bunder ud. Tager de en tur op igen eller går de igennem gulvet?

Guldprisen stiger - "nogen" vil ud af deres elendige "investeringer". Det er helt efter "bogen" guldmineaktier går traditionelt modsat alle andre aktier. Sølv er næsten upåvirket.

Det, der undrer mig er, at buddene på statsobligationer var så beskedne 3½ mia. - at idioterne så var så frække, ikke at byde højt nok, det kan undre.

Hvilket ikke er mærkeligt, når de tyske og danske statsobligationer følger hinanden så tæt: Negativt afkast på 20 årige statspapirer? Først ved 30 årige statspapirer går afkastet mikroskopisk over nul.

Det er som sådan komplet latterligt, at vi ikke har euro i Danmark.

Det at udstede statsobligationer med kupon er jo bare en måde, at nedbringe statsgælden på.

Det jeg spekulerer på er: Hvornår mon Bundesbank kommer på den idé at opkøbe delstats lån og finansiere dem med statsobligationer - som Rohde gjorde med kommunegaranterede realkreditter i alment nyttigt boligbyggeri?

Selvfølgelig antager idioterne, at afkastet på guld er fantastisk - og det er det, fordi det er 0% og det presser guldprisen op - hvorfor afkastet bliver større - det eneste problem med det er, at guldet ikke kan sælges igen. Det er sådan med store guldskatte: De kan ikke gøres likvide!

Så er LNG under 2,2 USD/mmBTU.

Det er jo den anden side af Brexit: Nemlig, at Tyskland så sandelig hverken har tænkt sig at betale for de britiske bankers fallit - eller for ågerpriser på energi. Så Brexit med klovnen Boris kan kun gå galt - for Storbritannien.

LNG prisen er faldet fra 3 USD til 2,2 USD liniært siden årsskiftet, hvilket vil sige reelt med 0,1 USD/md. Den russiske pris er faldet med 0,7-0,8 USD/md.

Pundet rasler ned.

Egentlig ikke:

Vi taler lige godt ½% p.t.

Men nok til at indskudsbeviserne bliver dyre i morgen?

Ganske rigtigt, det blev dyrt. Der er formentlig tale om en intern valutamanipulation hos Nordea. Jeg har svært ved at se, hvad investorer skulle med skatkammerbeviser.

papir___	Afkast
19 III	-0,69%
19 IV	-0,715%

Pæn omsætning: 5,6 mia.

Samtidig faldt SEK fra 70,65 øre til 70,0 øre eller 1%.

Hmm....

1. Guldprisen stiger og er oppe i 1425 USD/oz. Den russiske guldreserve bliver så noget mere værd - på papiret; men den reserve kan ikke bruges: Hvem vil russerne sælge guldet til? og for hvad?
   Da skidtet kollapsede sidste gang (i 2012) så var prisen oppe på 16-1800 USD/oz. Det er noget, der kan kollapse, når det skal være.
   
2. Olieprisen: WTI ligger og roder op og ned mellem 50 og 60 USD/brl. Sådan lidt efter Trumps seneste afsindige tweets.
   
3. Hveden ligger på 5 USD, hvor den har ligget (reelt) siden 2010 - med nogle sving ind i mellem.
   
4. Skatkammerbeviserne solgtes til -0,71%.
   

Der er et eller andet, der bliver nødt til at give efter. Hvornår? Tja... det er ikke godt at vide.

Det jeg bare ikke forstår - og jeg fatter det virkelig ikke:

Hvordan kan det være, at de bakteriehjernede banksvin ikke fatter, at skæringskursen bliver sat sådan, at valutaspekulationsgevinsten alene gør statsobligationerne så meget dyrere. I Nationalbanken kan man også følge valutakurserne.

Javel, buddene overstiger normalt den endelige tildeling, hvorfor de mere naive narrehoveder ikke får nogle statsobligationer.

Thomas skrev:Hmm....

1. Guldprisen stiger og er oppe i 1425 USD/oz. Den russiske guldreserve bliver så noget mere værd - på papiret; men den reserve kan ikke bruges: Hvem vil russerne sælge guldet til? og for hvad?
   Da skidtet kollapsede sidste gang (i 2012) så var prisen oppe på 16-1800 USD/oz. Det er noget, der kan kollapse, når det skal være.
   
2. Olieprisen: WTI ligger og roder op og ned mellem 50 og 60 USD/brl. Sådan lidt efter Trumps seneste afsindige tweets.
   
3. Hveden ligger på 5 USD, hvor den har ligget (reelt) siden 2010 - med nogle sving ind i mellem.
   
4. Skatkammerbeviserne solgtes til -0,71%.
   

Der er et eller andet, der bliver nødt til at give efter. Hvornår? Tja... det er ikke godt at vide.

Det jeg bare ikke forstår - og jeg fatter det virkelig ikke:

Hvordan kan det være, at de bakteriehjernede banksvin ikke fatter, at skæringskursen bliver sat sådan, at valutaspekulationsgevinsten alene gør statsobligationerne så meget dyrere. I Nationalbanken kan man også følge valutakurserne.

Javel, buddene overstiger normalt den endelige tildeling, hvorfor de mere naive narrehoveder ikke får nogle statsobligationer.

Når nu kursfaldet på GBP skyldes Boris Johnson og Brexit - øhhh.... hvorfor går SEK så også i gulvet - samtidigt?