De store banker - hvad sker der i øjeblikket?

Vi skal gribe tilbage til nationalbankdirektør Lars Rohdes udtalelse om, at det ikke er hensigtsmæssigt at bankerne har et stort indskud på pensionsordninger, når de åbenlyst har svært ved at anbringe midlerne til et afkast.
Det var en udtalelse, der ikke vakte opsigt - den blev reelt ignoreret i offentligheden - og bankerne følte bestemt ingen trang til at gå ind i en debat.

Princippet om at spare op til pension (i banken) og samtidig have en betydelig boliggæld, som ikke forrentes (gælder både opsparing og pension) er det klassiske med at skylde sig selv penge - det kan kun gå godt, såfremt indskud og lån behandles forskelligt. Man har lænet sig op ad beskyttelse af pensionsopsparingen, som hele tiden har været illusorisk - specielt fordi pensionsopsparingen ikke kan give et bedre afkast end omkostningerne ved gældsbyrden.

Problemet for bankerne er umiddelbart, at man skal manipulere boligpriserne/vurderingen op på et uholdbart niveau - for ellers er der ikke sikkerhed for udlånet. Uholdbart fordi: Boligerne kan ikke handles til de postulerede værdier:

Det Økonomiske Råd - min understregning skrev:Formandskabet understreger, at der er risiko for, at den stigende efterspørgsel på boligmarkedet vil resultere i priser, der er højere, end hvad underliggende forhold som rente og indkomst ville tilsige. Nationalbankens analyser viser, at boligpriserne i København er kommet op på et niveau, der ikke kan forklares med udviklingen i renteniveau og disponible indkomster. Den fortsat høje stigningstakt i hovedstaden og Aarhus er bekymrende.

På dansk: Boligejerne kommer aldrig i en situation, hvor de vil være i stand til at forrente og afbetale gælden.

Et andet ignoreret indlæg findes i indlægget til Finans Danmark:

En forudsætning for at kunne udarbejde troværdige afviklingsplaner for de største danske finansielle institutter – de såkaldte SIFI'er – er, at en koncern kan krisehåndteres som en samlet enhed.

Oversat: Man er nødt til at tage det samlede engagement med kunden i betragtning.
Med andre ord: Man er nødt til at konsolidere fallenten i banken. Man kan ikke undgå at modregne en ubetalelig gæld i en "hellig" pensionsopsparing.
Det vil man blive nødt til at gøre - i bankens interesse - inden man indgiver konkursbegæring. Den hidtidige strategi med at vente til kunden afgår ved døden er ikke holdbar, fordi pensionsudbetalingerne bortfalder, når fallenten dør - det gør gælden ikke!

Nordea er flygtet ud af Sverrig til Finland for at komme ind under Bankunionen. Konsekvensen af ikke at være under Bankunionen er, at staten (i dette tilfælde den svenske stat) opkræver skatter af bankerne for holde resten af landet skadesløst. Både Danske Bank og Nordea har strittet imod et dansk medlemskab af bankunionen, hvilket nu viser sig at være uklogt, fordi det kan ikke være i bankernes interesse, at de - af nødvendighed - bliver behandlet mere hårdhændet end andre steder.
Sverrig er ikke stor nok til overhovedet at kunne dække de større bankers fallit.

Nordea vil i et vist omfang kunne lukke kunderne ned, fordi deres politik har været, at bankkunderne skulle have alle deres bankforretninger i Nordea.
Det bliver under alle omstændighederne pensionskunderne i bankerne, der kommer til at holde for!
Den metode Danske Bank har forsøgt sig med: Nemlig at lade pensionsafdelingerne "investere" i Danske Bank-aktier er de facto det samme som at flytte et sikret indskud i pensionsordninger ned til at blive et ansvarligt indskud gennem de opkøbte aktiers værdiforringelse.

Danske Banks "snedige" plan med at lade APM betale for svindlen - den går heller ikke:
Fondene i APM sælger ud af aktiverne og fonden kan dermed - via stråmænd - komme uden om, at Danske Bank har aktier i Rederiet.
Vi så også i tilfældet med Salling, at man fra APM skubber tilbage! Fondene sælger deres aktier til enken, som må have bankerne til at dække finansieringen.

Danske Bank har ikke i samme grad som Nordea fulgt en konsolideringsstrategi på engagementsplan. Men man gør det nu!
Her vil man tage de pensionskunder i SEB porteføljen som afdækker Danske Banks fallenter i Sverrig. Og sætte resten til salg.
Ingen tvivl om, at det kan svare sig for Danske Bank!
Man skal nok få en god pris for de pensionsopsparinger, man sælger videre - fordi det er den mulighed som bankerne har for at se noget af deres tilgodehavende hos flextumperne igen.

Det begynder bare at haste: Boligpriserne falder i Sverrig. Samtidig er helbredstilstanden ikke forbedret for flextumperne.

Reelt er det blot en variant af "Roskilde Bank modellen", hvor man tvang idioterne til at låne i banken til at købe de værdiløse Roskilde Bank aktier.
Aktivet forsvandt og gælden forblev!

Den iværksatte opkøbsbølge vil da fortsætte: Danske Bank, Nordea o.lign. vil da plukke de pensionsopsparinger, de kan (og Danske Bank har jo nok ikke haft så meget at bytte med). Når det er sket vil man opdele pensionskunderne i pæne bunker - udskille dem som særskildte forretningsområder - og spørge konkurrenterne, hvad de vil give for de kæmpeidioter.
Hvad pokker tror I, at Tys-tys manden lavede? Han brugte da Dankort-dataene til at finde ud af hvem, der kunne være interesseret i at købe de pensionsopsparinger!

Fidusen er jo selvfølgelig, at når man konsoliderer bankkunderne - og plukker pensionsopsparingen fra dem til en delvis udligning af gælden - så reduceres balancen på både aktiver og passiver samtidig. Dermed bliver kapitalkravet tilsvarende lettere at imødekomme.
Det vil så også forbedre kreditkvaliteten, at gælden hos debitor skrumper - hvilket igen mindsker kapitalkravet.

Hvis den ansvarlige kapital i f.eks. Danica Pension, Realkredit Danmark ejes af Danske Bank, så skal disse poster elimineres i opstillingen af koncernregnskabet.

Dvs. man kan ikke regne aktiebeholdningen i et datterselskab med som et aktiv i moderselskabet og samtidig som et passiv i datterselskabet.
Hvis - og det er det, der lægges op til - koncernregnskabet stilles op, så skal de interne poster elimineres.
Det gør Danske Bank! Det ved vi fra det underlødige lille kryb til Bocian!

Det næste problem er, hvis en stråmand køber Danske Bank aktier, som Danske Bank belåner, skal den aktiebeholdning så ikke elimineres? Alt andet er Roskilde Bank! Ganske bogstaveligt.

Det tredje er: I det omfang et pensionsselskab, der i alt væsentligt er ejet af moderselskabet kan dette datterselskabs beholdning af aktier i moderselskabet så medregnes - ellers taler vi jo om belåning af egne aktier - og det ER Roskilde Bank.
Spørgsmålet er også om der i det hele taget må udbetales udbytte. Om man køber egne aktier tilbage eller udbetaler udbytte - det kommer ud på ét!

Det fjerde er, at udbetaling af udbytte til beholdningen af egne aktier ikke må medregnes. Den beholdning kommer normalt ikke i spil, fordi egne aktier skal elimineres fra beholdningerne ved det, at beholdningen af egne aktier skal annulleres. Det prøver man så i Danske Bank at komme uden om ved at bruge en stråmand, der låner pengene til køb af Danske Bank aktier i Danske Bank. Det drejer sig formentlig om ca. 15-20% af aktiekapitalen (der ligger i en eller anden obskur kapitalfond) - det er år siden jeg sidst så meget ind i Danske Banks regnskab efter at have konstateret hvilket urealistisk (og forkert) skønmaleri det regnskab er.

Det femte er: Anerkendes opdelingen i datterselskaber ikke, så kan der ikke være en special behandling af handelsbeholdningen i handelsafdelingen?

Uanset hvad, så er Danske Banks regnskabsgymnastik ikke befordrende for den finansielle stabilitet. Det er det ikke, fordi de giver regnskabslæseren et indtryk af, at der er en egenkapital, der rent faktisk er større end den er! Den egenkapital kan ikke absorbere de tab, som er egenkapitalen opgave at dække indskyderne imod.