Danmarks position i verden styrket. I

Der har været et par rimelig afgørende beslutninger på Nato-forsvarsministermødet, som nok har videre konsekvenser end som så!
Det var nok så meget et forarbejde, som Helle Thorning lavede bl.a. ved forbindelsen til Storbritannien.

Her tænker jeg på:

1) Oprettelsen af en Atlantisk Kommando.

En del af Nato's problemstilling har været om det overhovedet var muligt at forsvare de baltiske lande. Forstået på den måde, at russerne ville kunne fortage en besættelse inden USA kunne komme med forstærkninger.
Dette problem har i udpræget grad tegnet den russiske strategi (for så vidt som vanetænkning kan kaldes for tænkning) - ikke alene de sidste 30 år; men faktisk tilbage til den 1. verdenskrig. Kommunisme er jo blot et andet ord for nazisme.

USA har aldrig lagt skjul på, at USA's sikkerhed er topprioriteten for enhver administration. Enhver præsident har ønsket en afrustning af specielt de atomvåben, der kan ramme USA. Om ikke andet så af rent økonomiske grunde, fordi atomvåben er så afsindigt dyre (ikke bare i anskaffelse; men også drift). Kennedy forudsagde, at man ville have ca. 20 atomare magter i løbet af århundredet. Så galt gik det ikke; men næsten.

Der er flere lag i det rent praktiske problem med at forskyde tropper til Europa, hvoraf en sikker transport over Atlanten er det første og mest umiddelbare problem. Henset til den affældighed som den russiske flåde fremviser, hvor en russisk "flådestyrker" primært frembyder en operativ udfordring for søredningstjenesten, så burde det være en opgave, som kan delegeres til allierede.

Der er ca. 3600 sømil mellem USA og Europa på den korteste sørute, dvs. 300 timer med 12 knob (som i 2. verdenskrig var nogenlunde konvojfarten) eller 12½ dag. Med 24 knob ændrer regnestykket sig betydeligt: Vi taler nu en uge. Kapaciteten er også til stede, fordi man i løbet af samme tidsrum kan bruge den samme tonnage 2 gange. Det koster noget mere i olie; men gevinsten er en bedre udnyttelse af materiel og personel.
Man kan regne med, at olieudgiften nok vil være rimelig konstant pr. transporteret enhed (måske en 10-20% dyrere; men næppe mere).

Den amerikanske løsning med store hangarskibe er givetvis i stand til at løfte opgaven; men med udgifter, der ikke står i et rimeligt forhold til problemet.
USA har dermed sine problemer med at få sparket allierede til at påtage sig en øget byrde. En byrde, der kan løftes ulige lettere af de mindre nordatlantiske lande.

I det omfang Danmark/Norge/Holland?/Island kan klare den sikring - ikke alene af søen; men også af luftvejen, så er der betydelige gevinster at hente. Det gælder så også civilt, fordi der er en betydelig reduktion af transportomkostningerne mellem Europa og USA.
Besparelserne er så store, at det skulle være et inferiørt politisk problem at finde ud af kompensationen til "entreprenøren".

2) Den udvidede tilslutning til indkøbsforeningen af Precision Guided Munition.

Det er i første omgang et meget begrænset sortiment, hvor man forsøger at bryde monopoldannelserne på rustningsområdet. Argumentet om de større produktionsserier har længe været en udslidt krikke, der bliver trukket af stalden. For PGM er den manglende "interoperabilitet" et spørgsmål om, at en monopolist forsøger at opdele markederne for at maksimere sin profit.
Det er så både forudsigeligt; men kunderne har deres modforholdsregler: Nemlig en standardisering.
At princippet i PGM anskaffelser ikke kan udstrækkes til flere våben - og navnlig - ammunitionstyper forekommer utroværdigt. Selvfølgelig kan de det.

Det traditionelle amerikanske argument om standardisering indenfor Nato er jo blot et ønske om at monopolisere markedet. Intet uforudsigeligt i det.
Sandheden er imidlertid, at den valgte betragtningsvinkel (f.eks. antallet af forskellig typer pansrede mandskabsvogne) er mere end søgt. Der er i virkeligheden en meget høj grad af standardisering!

Ser vi på pansrede køretøjer, så kan det godt være, at mandskabsvognene har mange forskellige varemærker; men chassier og motorer er i vidt omfang standardiserede. Det får så være, hvad det være vil, fordi forskelligt supplement rimelig let kan påmonteres af mindre virksomheder lokalt; men de dyre dele er skam standardiserede. Det er ikke så meget et spørgsmål om produktion; men om montage.

Der, hvor der er virkelig penge at spare er på standardiseringen af ammunitionen, fordi ammunition er det, der for alvor koster penge - forudsat et tilstrækkeligt produktionsvolumen. Under 2. verdenskrig var "proximity fuses" til artillerigranater en af de helt store hemmeligheder. Til at begynde med var de afsindigt dyre; men ved udgangen af krigen var det bare en dims, man skruede på granaterne.
Der er en høj grad af standardisering af det, man må forventes at bruge meget af:
Vi kan tage et eksempel som 105 mm L7 kanonen, som har været skruet på de fleste typer kampvogne på et eller andet tidspunkt: Der er masser af ammunition til den på depoterne rundt omkring, der kommer stadig nye ammunitionstyper til den kanon. Erfaringerne fra Golf-krigene tyder ikke på, at den kanon ikke skulle være effektiv overfor russisk panser i en overskuelig fremtid.
Det kræver godt nok, at taktikker tilpasses forholdene; men det er nu engang det officerer skal påse sker.

Det er så også typisk, at den indkøbsforening for det meste består af de mindre Nato-allierede, som de store Natolande (som USA, Tyskland og Frankrig) påregner skal betale ågerpriser. Selvfølgelig skal man betale for, hvad man får; men derfra og så til at være en malkeko, der er langt!

Når det angår F-35, så må man i vidt omfang bøje sig, fordi der er tale om et virkeligt overlegent produkt ifht. hvad man har til rådighed - specielt når man taler om omfordelingen af opgaver som ovenfor anført.

3) Standardiseringen af procedurer indenfor EU.

Det er så godt nok Holland, der har taget teten på dette område. Det skal være dem vel undt.
På trods af sin centrale position i Europa har Tyskland infrastrukturmæssigt i stadigt større omfang udviklet sig til en bremseklods i Europa.
Vi kan bare påpege, hvor meget af en hindring Tysklands fodslæben i sagen omkring Femarn-forbindelsen (som mildest talt burde være i lige så høj grad i tysk interesse) er.

At Holland så bruger den aktuelle sammenhæng som påskud til at jage en høtyv i rumpen på Merkel - det kan kun hilses velkomment.

Vi taler jo ikke bare jernbane og veje; men nok så meget den infrastruktur, som hensigtsmæssigt (og økonomisk overkommeligt) kan anlægges nær samtidigt med det: Gasledninger, HVDC-kabler, fiberoptiske kabler mm.

Her ser jeg en yderligere rolle for Danmark i Østersø-sammenhængen: Nemlig at få Estland, Letland, Litauen og Polen til at få erkendelsens blus til at gå op for dem. Med deres infrastruktur-renovering/-udbygning, så er deres provinsielle sognerådsfnidder af underordnet betydning. Naturligvis skal vi have en større integration i EU.
Problemet er bare, at Tyskland (som den store fortaler for samme integration) skal indse, at har man sagt A, så bliver man også nødt til at sige B - og ikke øhh..
Det er altså os andre bedøvende ligegyldigt om at televæsnet hører under én tysk myndighed, jernbaner er et forbundsanliggende og elforsyningen et lokalstatsanliggende. Det er noget Tyskland må se at få fumlet sig færdig med internt - og det skal gerne gå lidt villigt.

At broerne ikke kan tage de tunge kampvogne er ikke noget at undre sig over - og det kommer de heller ikke til, fordi lastbiler og tog har deres begrænsninger.

Derfor skal vi bruge Holland!

Holland er nemlig med i Forsvarsunionen, som de kommunistiske skadedyr har holdt os ude af.

Landene skal blandt andet gå sammen om at udvikle udstyr, der kan stilles til rådighed for EU's militære operationer.

EU's udenrigschef, Federica Mogherini, kalder det "et historisk øjeblik for europæisk forsvar".

Det såkaldte notifikationsbrev, som hun mandag har fået overdraget med de 23 underskrifter, skal i de kommende uger omsættes til en formel beslutning.

- Notifikationsbrevet er også åbent for andre medlemslande, der kunne have lyst til at gå med på et senere tidspunkt, siger hun efter underskrivelsesceremonien.

Ud over Danmark står Storbritannien, Irland, Portugal og Malta uden for det tætte samarbejde om forsvar i EU.

Tja... mon ikke det kan bruges til at bukke begge ender sammen på Nazi-Marie og Dansk Folkeparti. Nu har man jo isoleret Søren Espersen som kommitteret for Hjemmeværnet. Er der nogen, der har været i internationale operationer, så er det Hjemmeværnet.

Det han vil have ud af EU er spørgsmålet om forøget mobiltet i Europa.

Det er specielt Frankrig og Østrig, der skal bankes på plads. Tyskland så også se at få fingeren ud af gasværket.

Thomas skrev:Det han vil have ud af EU er spørgsmålet om forøget mobiltet i Europa.

Det er specielt Frankrig og Østrig, der skal bankes på plads. Tyskland så også se at få fingeren ud af gasværket.

Det kan godt være, at hun er skeløjet; men......

Nu får Dansk Folkeparti endnu et problem.

Selvfølgelig vil vi da være med i en indkøbsforening!

Der er da ikke nogen, der siger, at Fincantieri ikke kan bygge Huitfeldt-klasser på samlebånd?

Skal vi sige det sådan: Vi kan nok komme med - med nogle gode tilbud?
Vi har jo også et behov for Taifun om et par år.

Thomas skrev:

Thomas skrev:Det han vil have ud af EU er spørgsmålet om forøget mobiltet i Europa.

Det er specielt Frankrig og Østrig, der skal bankes på plads. Tyskland så også se at få fingeren ud af gasværket.

Det kan godt være, at hun er skeløjet; men......

Nu får Dansk Folkeparti endnu et problem.

Selvfølgelig vil vi da være med i en indkøbsforening!

Der er da ikke nogen, der siger, at Fincantieri ikke kan bygge Huitfeldt-klasser på samlebånd?

Skal vi sige det sådan: Vi kan nok komme med - med nogle gode tilbud?
Vi har jo også et behov for Taifun om et par år.

Det er lidt morsomt, at Dansk Folkeparti med sit landsforræderi har skubbet Nato og EU i tættere samarbejde. Ikke nok med det; men Dansk Folkeparti arbejder rent faktisk på en stærkere integration i EU.

For en gangs skyld et begavet journalistspørgsmål.

Hvornår kom CVN-75 Truman med i øvelsen?

Truman er en forstærkning, hvis russerne skulle finde på at gøre noget dumt. Det har aaaaltid været en mulighed.
Ja, da. Det er jo ikke slaget i "Phillipine Sea" - man er ikke ude på at fjerne russiske hangarskibe, der ikke er der.

Læg mærke til, at flagskibet er Esbern Snare. Dansk Flagskib.

Det føles så lidt forkert i denne påskesammenhæng; men verden går ikke i stå af den grund.

Det forekommer rimelig klart, at Nordatlanten og Østersøen er de steder, hvor Danmark integrerer til en mobil slagstyrke.
Hermed mener jeg, at havne og lufthavnsfaciliteter er tilgængelige. Fregatter og støtteskibe kan ligge og pladre i vandet udenom.
Ligesom jeg ikke mener, at Danmark skal give sig ind på lufttankning i videre omfang - ud fra den betragtning, at det er vanvittig kostbart, hvis man har alternative muligheder.
Så mener jeg også, at man skal ikke rode sig ind i hangarskibe - de er helt afskyeligt kostbare i forhold til den slagkraft de giver. Fregatterne giver det luftværn som skal til i et lagdelt luftforsvar - og så kan de anløbe de fleste havne.

Danmark har IKKE brug for hangarskibe. Det er bedre - og en hderforel del billigere at have "forståelse" (mod en rimelig godtgørelse) med lokale flyvestationer og så bruge transportfly til teknikere etc. Her skal vi ikke være så småt skårne, at vi kun anskaffer det absolut minimale antal enheder: En ting er nedslidningsreserven (og der VIL være tab, forlis og havari i løbet af en materiel levetid på 30-40 år).
Vi skal også i anskaffelsespolitikken være så fleksibel, at vi kan "sælge" leveringsnumre, som vi så det med Merlin helikopteren. De første 10 år efter en introduktion spiller det ikke den store rolle om man har 20 eller 27 fly leveret, fordi oparbejdelsen af styrken og en hensigtsmæssig levetidsplanlægning giver alligevel en overnormal anvendelse af de tidlige eksemplarer.
Det vil man gøre for at se om der opstår problemer senere hen. Derfor vil man altid have eksemplarer under udfasningen, der har uforholdsmæssig lang levetid tilbage. Samtidig vil man, på det udfasede have materiel, der kan skiftes over på eksemplarer, som man køber hos allierede, der tilsvarende udfaser. Vi kan nok fra Norge, Holland og Belgien i deres udfasning "håndplukke" F-16 med få driftstimer, så man kan få en længere levetid ud af F-16.
Flyet er jo ikke dårligt - det er bare ikke tidssvarende til alle roller.
Det vil også give en mulighed for en fornuftig udfasning, hvor der vil være tale om, at erfarent personale ikke ønsker omskoling til nyt materiel ud fra en betragtning om en tilstundende pensionering.

Det andet er jo også, at man vel egentlig bør begynde anskaffelsen af Taifun allerede nu, således, at man samtidig kan udbygge styrken og udfase - og samtidig holde en operativ styrke.

Vi ser jo også, at Danmark er begyndt at operere i hangarskibskampgrupper. Det skal vi naturligvis bruge; men det betyder ikke, at vi skal have hangarskibe. Det kan imidlertid betyde, at vi vinder erfaring med hvordan en sådan gruppe virker - og så kan vi bruge landingsbaner i land.
Ark-projektet er et eksempel, hvor man evt. kan transportere helikoptere (dvs. forskyde) som kun skal flyve fra skibet og ind på en landbase, hvor man bringer dem sammen med tropperne - man kan så til en kampindsats hot-fuelle på støtteskibe og fregatter.

Andre fly vil så godt nok have en afstand til kommandoen - javel, men da landfly generelt har længere rækkevidde end hangarskibsbaserede fly, så går det nok lige op.

Kan mine frie fabuleringer nok give en mere retvisende indikation.

Det, jeg spekulerer på er, hvad har Søværnet planlagt?

5 stk. beordret.
Fordobler antallet.

Det vil fordoble antallet af skibe i højt beredskab fra 2 til 4.

Klasse____________	Huitfeldt	Braunschweig
Deplacement/tons	6645	1840
Bemanding	165	65
Udholdenhed/dage	120	7
Pris/stk/USD	400	325

Jeg har nævnt det før - og har stadig ikke fået rettet tæerne ud!

Jeg tvivler på, at tyskerne får hold på deres værfter - der er for mange stemmer i Slesvig-Holsten til, at man tør gøre noget brutalt ved værfterne. Det er så karakteristisk, at DFDS byggede deres færger til ARK-projectet på Volkswerft i Stralsund. Reelt er der jo tale om færger af Søværnets, al den stund, at de er i full-time charter. Med den finansielle realitet, vi lever, så er det en fornuftig investering fra DFDS.
Reelt er det man har købt hos DFDS: Byggetilsyn og oplægningsgaranti - dvs. man betaler for et ordenligt tilsyn under oplægning - hvilket altid er problematisk, fordi teknikerne på de andre skibe har en tendens (ja, jeg vil sige: Direkte en politik) til at negle dele fra oplagte skibe. Det går så udmærket - ja, indtil disse skibe skal bringes ud af oplægning, så finder man lige pludselig ud af, alt det der mangler - og som skal skaffes med kort varsel.

Som jeg ser det, så har man i Søværnet kapacitet til både en ny serie Huitfeldt'er og en "Rysensteen-klasse" af korvetter. Korvetterne har godt nok hverken rækkevidde eller udholdenhed som en fregat; men det skulle heller ikke være nødvendigt i Østersøen - og mon ikke man med enkle midler kan bringe udholdenheden lidt op ifht. Braunschweig-klassen.