Vismænd: Mange vil miste deres job

@cirb: Korrekt at der er en vis mangel på sundhedspersonale i vore nabolande, men manglen er vel næppe ubegrænset.

Desuden er sygeplejesker og læger lavere lønnede bl. a. i Tyskland. Da jeg fortalte at en læge i DK tjener omkring 200.000 euro om året, spurgte min lægeuddannede tyske bekendt om hvordan han fik job i Danmark.

Men bortset fra det, så har Du helt ret i at det er alle lønninger i DK der bør reduceres. Min teori er bare, at hvis man starter med de offentlige så vil de private lynhurtigt følge med ned.

SortKaffe: Før I får lagt budgettet tror jeg lige jeg må korrigere:
200.000 euro = 1.488.220 d.kr.

Her kommer lønningerne for danske læger.
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Y_L/L%C3%B8n

Grundløn for reservelæger
Grundlønsskalaen for reservelæger består af 2 trin. De første 5 år er man placeret på trin 1 (28.726,50 kr.), og efter 5 år er man på sluttrin (31.432,67 kr.).

Har du anciennitet fra den 1. april 1992 eller tidligere, er du omfattet af overgangsordningen - se link nedenfor.

Grundløn for 1. reservelæger
For 1. reservelæger er der kun én grundløn uafhængig af ancienniteten. Grundlønnen for 1. reservelæger er 36.324,50 kr. (det hidtidige 1. reservelægetillæg er indregnet i grundlønnen).

Har du anciennitet fra den 1. april 1992 eller tidligere, er du på overgangsordningen - se link nedenfor.

Grundløn for afdelingslæger
Afdelingslægernes grundløn har også kun et trin: 50.302,67 kr.

Kvalifikationstillæg
Læger - bortset fra afdelingslæger - får et tillæg, hvis størrelse afhænger af, hvor langt man er i videreuddannelsen.

Når man har Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke, får man et tillæg på 3.164,08 kr. pr. måned. Tillægget ydes under alle omstændigheder efter 2 års beskæftigelse som læge.

Når man har gennemført 1. år af speciallægeuddannelsen - fx en et-årig introduktionsstilling eller 1. år af en almen praksisblok - forhøjes tillægget til 4.735,75 kr. pr. måned.

Når man har Sundhedsstyrelsens speciallægeanerkendelse forhøjes tillægget til 5.943,08 kr. pr. måned.

Funktionstillæg
Som kompensation for yngre lægers problemer med at bruge det lokale lønsystem, blev det ved OK 08 aftalt, at alle yngre læger - bortset fra afdelingslæger - får et pensionsgivende tillæg. Tillægget udgør 247,75 kr. netto pr. måned.

Pension
Pensionen udgør 15,79% af grundløn og kvalifikationstillæg.
For afdelingslæger er pensionsprocenten 17,5 %. Decentralt aftalte tillæg er pensionsgivende, med mindre andet er aftalt.

Årsløn uden pension:
344.000 kr. de første 5 år i grundløn for en nyuddannet.
507.204 kr. for en 1. res. læge.
603.632 for en afdelingslæge
Hvor kommer tallet 1.488.220 d.kr. fra?
Det er utroligt, hvad man bilder folk ind at læger tjener.

Til sammenligning:
En uuddannet lægesekretær i almen praksis får en årsløn på 300.000 kr.


Man skal være meget dum for at tage så lang en uddannelse og bagefter blive kostet rundt i systemet og i landet til så lav en løn som yngre læger tjener til sammenligning med mange andre.

Konstatering: Jeg er dum.

Som om vi ikke har ledige nok. En skam de reele tal skulle gemmes så meget...

http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2598931.ece

91.000 på kontanthjælp regnes ikke som ledige

ALTID kigge på beskæftigelsesfrekvensen ALDRIG ledighed, det tal har været sminket de sidste 20 år.

Nu skyldes de tal jo alle de personer, der er sygemeldte, men ikke er berettiget til sygedagpenge, eller har været sygemeldte længere end de - er det ikke 52 uger p.t.? - Og nej de er ikke registreret som ledige, på samme måde som andre folk der er på sygedagpenge, heller ikke er registreret som ledige.

Og med de ventetider på visse behandlingstyper, og den fundamentale manglende hjælp det offentlige rent faktisk lider af, ja så placeres flere og flere på passiv kontanthjælp. En stor del af disse, er folk med psykiske problemer, man rent faktisk lader i stikken, da eks. psykologhjælp ikke er noget det offentlige kan hjælpe med gratis. Det er med egenbetaling, som man evt kan søge om at få betalt.

Men som det er drøftet i andre tråde, så er det ikke mange på kontanthjælp, der har råd til at betale for 1-2 ugentlige samtaler hos psykolog.

Så der har du en forklaring på en væsentlig del af disse 91.000 personer.

Lars_HH skrev:ALTID kigge på beskæftigelsesfrekvensen ALDRIG ledighed, det tal har været sminket de sidste 20 år.

Lige præcis.

Jeg kan kun sige, at du har haft ret hele vejen Gorrion. Igår hørte vi i TV om de sociale uroligheder som breder sig i mange lande og den nye verdensorden, hvor Kina og andre lande, får meget mere magt. En ny verdensorden. Da du skrev om disse fremtidsudsigter i 2008 virkede det meget usandsynligt og nærmest som en gal mands udtalelser for mange. Dengang satte jeg mig grundigt ind i de bagvedliggende økonomiske forhold, og kunne se at dine fremtidsudsigter var et realistisk scenarium. Jeg har fulgt dig hele vejen og støttet dig i dine konklusioner, - - - men denne gang Gorrion må jeg sige: Jeg er ikke enig.

Det bliver nemlig meget meget værre med arbejdsløsheden end ovenstående vismandsrapport forudsiger.

Vareproduktion vil igen komme i fokus, mens administration af denne vareproduktion vil blive mærkbart reduceret. IT-revolutionen vil gøre kontorarbejderne arbejdsløse, og jeg er bange for at DEN arbejdsløshed vil stige langt mere faretruende end arbejdsløsheden i industrien og byggeriet. Administrationen i det offentlige vil ligeledes gennemgå en kraftig beskæring. Vi vil gå fra kolde hænder til varme hænder, men mellemresultatet er en voldsom arbejdsløshed hos kontorfolket.

Jamen Doctor. jeg er slet ikke uenig i din betragtning, men man skal nu hellere indstille kikkertsigtet på antallet af beskæftiget, end antallet af arbejdsløse.
Teknologi vil overtage mange arbejdspladser, og gøre mange overflødige...de vil dog også skabe nogle, men det står nok i forholdet at der skabes 1 job alt imens der mistes 3.
Og ja...."uden at lyde alt for selvhøjtidelig" Jeg har haft ret hele vejen.

At der kom en finansiel og økonomisk krise af omfattende (historisk) størrelse stod soleklart, og de politikere, finansfolk mfl, der ikke så dette monster på vej, var og er overhovedet ikke værd at have som ledere....for at sige det lige ud, er de inkompetente og dumme, og har sågar formået at forværre krisen mangefold på grund af total fejlbehandling.
Jeg glemmer ALDRIG Anders Fogh's udtalelser lige inden krisen brød ud i lys lue. At snakken om krise blot var udtalelser fra pessimistiske kogekoner.
Han står idag som en af de rigtig store uvidende fjolser i vesten!. selvom han dog ikke står alene.

SortKaffe skrev:Tror Du har ret Maro.

Afskaffer vi indkomstskatten, så skal (de offentlige) lønningerne bare reduceres tilsvarende. Altså beskæres med 50 til 70 %, så hænger regnestykket jo sammen igen.

Og måske på en bedre måde

Men hvis vi nu lod være med at diskutere hvis lønninger skulle beskæres mest (kan passende overlades til markedet og forhandlingsbordet), kan man konstatere at du iøvrigt har ret. Hvis man fjernede den danske indkomstskat ville det give plads til en massiv lønnedgang uden tab af købeevne, spørgsmålet er om grundskyld og forbrugsafgifter kan indbringe nok ? Jeg tror det.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

SortKaffe skrev:Tror Du har ret Maro.

Afskaffer vi indkomstskatten, så skal (de offentlige) lønningerne bare reduceres tilsvarende. Altså beskæres med 50 til 70 %, så hænger regnestykket jo sammen igen.

Og måske på en bedre måde

Men hvis vi nu lod være med at diskutere hvis lønninger skulle beskæres mest (kan passende overlades til markedet og forhandlingsbordet), kan man konstatere at du iøvrigt har ret. Hvis man fjernede den danske indkomstskat ville det give plads til en massiv lønnedgang uden tab af købeevne, spørgsmålet er om grundskyld og forbrugsafgifter kan indbringe nok ? Jeg tror det.

Mvh
Cirb

Basalt set er vi jo enige Cirb. Danmarks største problem er ikke, at vi har for mange offentligt ansatte, men derimod at der er alt for få privat ansatte. Derfor må de private lønninger falde, men det offentlige må gå vejen først.

SortKaffe skrev:

Cirb skrev:

SortKaffe skrev:Tror Du har ret Maro.

Afskaffer vi indkomstskatten, så skal (de offentlige) lønningerne bare reduceres tilsvarende. Altså beskæres med 50 til 70 %, så hænger regnestykket jo sammen igen.

Og måske på en bedre måde

Men hvis vi nu lod være med at diskutere hvis lønninger skulle beskæres mest (kan passende overlades til markedet og forhandlingsbordet), kan man konstatere at du iøvrigt har ret. Hvis man fjernede den danske indkomstskat ville det give plads til en massiv lønnedgang uden tab af købeevne, spørgsmålet er om grundskyld og forbrugsafgifter kan indbringe nok ? Jeg tror det.

Mvh
Cirb

Basalt set er vi jo enige Cirb. Danmarks største problem er ikke, at vi har for mange offentligt ansatte, men derimod at der er alt for få privat ansatte. Derfor må de private lønninger falde, men det offentlige må gå vejen først.

og bla, bla... Skal vi ikke prøve en konstruktiv debat om hensigtsmæssig indretning af skattesystemet istedet for, at diskutere indbyrdes bytteforhold mellem det offentlige og private (eller evt oprette en tråd til hver af emnerne). Ikke at det sidste ikke er spændene og relevant, men vi har ligesom været der, og det ender altid med at køre i ring (for at opsummere mit eget standpunkt: Fyr mig endelig, hvis i ikke vil have mine services, men lad være med at forvente, at jeg påtager mig et særansvar (=skat) for statens finansielle problemer i form af en særlig lønreduktion. Jeg skal nok få et andet arbejde, men jeg tvivler oprigtigt på, at i kan finde en anden med mine kompetencer til at fylde min plads ).

Tilbage til arbejdsbeskatning- er der nogen der ved hvor stort nettoprovenuet egentligt er på den danske indkomstskat, hvis man begynder at regne bagud til alle de negative effekter - mistet forbrug, mistede eksport arbejdspladser, mistet produktion, forhøjede leveomkostninger, behov for støtteordninger til folk der ikke kan få at job, omkostninger til administration af støtteordninger, omkostninger til administration af indkomstskatteordningen (skat, revisorer, banker etc.) osv. osv ?? Jeg er begyndt at mistænke det i virkeligheden drejer sig om meget mindre end man tror, hvis overhovedet noget ........

Mvh
Cirb

Cirb skrev:
og bla, bla... Skal vi ikke prøve en konstruktiv debat om hensigtsmæssig indretning af skattesystemet istedet for, at diskutere indbyrdes bytteforhold mellem det offentlige og private (eller evt oprette en tråd til hver af emnerne). Ikke at det sidste ikke er spændene og relevant, men vi har ligesom været der, og det ender altid med at køre i ring (for at opsummere mit eget standpunkt: Fyr mig endelig, hvis i ikke vil have mine services, men lad være med at forvente, at jeg påtager mig et særansvar (=skat) for statens finansielle problemer i form af en særlig lønreduktion. Jeg skal nok få et andet arbejde, men jeg tvivler oprigtigt på, at i kan finde en anden med mine kompetencer til at fylde min plads ).

Tilbage til arbejdsbeskatning- er der nogen der ved hvor stort nettoprovenuet egentligt er på den danske indkomstskat, hvis man begynder at regne bagud til alle de negative effekter - mistet forbrug, mistede eksport arbejdspladser, mistet produktion, forhøjede leveomkostninger, behov for støtteordninger til folk der ikke kan få at job, omkostninger til administration af støtteordninger, omkostninger til administration af indkomstskatteordningen (skat, revisorer, banker etc.) osv. osv ?? Jeg er begyndt at mistænke det i virkeligheden drejer sig om meget mindre end man tror, hvis overhovedet noget ........

Mvh
Cirb

Det var en pervers tanke, at kompetence skulle have noget som helst med aflønning at gøre - ok, det er unægtelig nytænkning; men nok lidt for revolutionær.

Thomas skrev:

Guuud nu er vismændene også begyndt at regne!
Jeg kan nu meget bedre lide SortKaffe, der har makuleret de fine økonometriske modeller. De passer nemlig ikke med et deflatorisk perspektiv.

Måske jeg lige, for evt. ny tilkommenes skyld, skulle repetere hvorfor jeg er sikker på at vi befinder os i et deflations scenarie;

Det er et faktum, at der over hele verden findes enkeltpersoner, virksomheder, selskaber, kommuner, regioner, lande og nationer som har oparbejdet en betydelig gæld. For dem alle gælder, at der kun er en vej ud af problemet: arbejd mere, producer mere, sælg mere, eksporter mere samtidig med de skal købe mindre, forbruge mindre og importere mindre. Globalt set betyder det, at udbuds siden af økonomien vil øges, og efterspørgsen vil mindskes.

Er det nu et problem, er der ikke nok mennesker i verden med behov der kan aftage de ekstra produkter og ydelser som vil blive udbudt ?

Jo, det er der, men de har behovene har ikke pengene til at købe for.

Problemet er grådighed. Det kan godt være at alverdens regeringer prøver at løse krisen ved at trykke flere penge. Men de ekstra mange likvider lander ikke i lommerne på dem som har et forbrugsbehov. De lander på konti hos dem der allerede har rigeligt. Se bare på hvad der sker med aktiekurserne hvergang der gennemføre en finans- eller pengepolitisk lempelse.

Pengene, velstandsstigningen lander hos dem der i forvejen har mest. De der intet har, får intet.

Men nu er det jo sådan, at hvis man allerede har 100 Rolls Royce biler, så er den marginale nytteværdi af nummer 101 begrænset. Så selvom de rigeste bliver rigere, så er det ikke sikkert velstandsstigningen bliver omsat til forbrug.

For mig at se betyder det, at den globale politiske udfordring er, at sørge for at den forøgede pengemængde når ud til de som har reelle forbrugsbehov. Dvs. kaffebonden i Kenya, fabriksarbejderen i Kina, farmeren i USA, salgsassistenten i Tyskland, Sosu assistenten i Danmark, bonden i Bangladesh og hotelreceptionisten i Tyrkiet. Samtidig med, at bankdirektørerne, lægerne, kommunal direktørerne, tandlægerne, ingeniørerne, økonomerne, virksomheds lederne, juristerne m.m. flere ikke rigtigt får noget.

Måske er det en drøm, men hvis vi skal skabe fornyet, global vækst, så er det det der skal til.

Venlig hilsen

SortKaffe

SortKaffe skrev:
Måske jeg lige, for evt. ny tilkommenes skyld, skulle repetere hvorfor jeg er sikker på at vi befinder os i et deflations scenarie;

Det er et faktum, at der over hele verden findes enkeltpersoner, virksomheder, selskaber, kommuner, regioner, lande og nationer som har oparbejdet en betydelig gæld. For dem alle gælder, at der kun er en vej ud af problemet: arbejd mere, producer mere, sælg mere, eksporter mere samtidig med de skal købe mindre, forbruge mindre og importere mindre. Globalt set betyder det, at udbuds siden af økonomien vil øges, og efterspørgsen vil mindskes.

Er det nu et problem, er der ikke nok mennesker i verden med behov der kan aftage de ekstra produkter og ydelser som vil blive udbudt ?

Jo, det er der, men de har behovene har ikke pengene til at købe for.

Problemet er grådighed. Det kan godt være at alverdens regeringer prøver at løse krisen ved at trykke flere penge. Men de ekstra mange likvider lander ikke i lommerne på dem som har et forbrugsbehov. De lander på konti hos dem der allerede har rigeligt. Se bare på hvad der sker med aktiekurserne hvergang der gennemføre en finans- eller pengepolitisk lempelse.

Pengene, velstandsstigningen lander hos dem der i forvejen har mest. De der intet har, får intet.

Men nu er det jo sådan, at hvis man allerede har 100 Rolls Royce biler, så er den marginale nytteværdi af nummer 101 begrænset. Så selvom de rigeste bliver rigere, så er det ikke sikkert velstandsstigningen bliver omsat til forbrug.

For mig at se betyder det, at den globale politiske udfordring er, at sørge for at den forøgede pengemængde når ud til de som har reelle forbrugsbehov. Dvs. kaffebonden i Kenya, fabriksarbejderen i Kina, farmeren i USA, salgsassistenten i Tyskland, Sosu assistenten i Danmark, bonden i Bangladesh og hotelreceptionisten i Tyrkiet. Samtidig med, at bankdirektørerne, lægerne, kommunal direktørerne, tandlægerne, ingeniørerne, økonomerne, virksomheds lederne, juristerne m.m. flere ikke rigtigt får noget.

Måske er det en drøm, men hvis vi skal skabe fornyet, global vækst, så er det det der skal til.

Venlig hilsen

SortKaffe

Det er da rigtigt, at der ikke mangler penge. Vi kan jo se de store pensionsopsparinger - de vil blive udbetalt til folk, der har faldende forbrug som følge af deres alder.

Det er situationen som i Tyskland efter 2. verdenskrig. Der var MASSER af penge fra krigsspekulation.
Dem fjernede Erhard med en håndbevægelse - dryssede cigaraske ud over det hele.

Thomas skrev:
Det er da rigtigt, at der ikke mangler penge. Vi kan jo se de store pensionsopsparinger - de vil blive udbetalt til folk, der har faldende forbrug som følge af deres alder.

Det er situationen som i Tyskland efter 2. verdenskrig. Der var MASSER af penge fra krigsspekulation.
Dem fjernede Erhard med en håndbevægelse - dryssede cigaraske ud over det hele.

Jo, det er jo rigtigt nok. Men nu er udfordringen ikke at fjerne penge, men at få pengene ud til dem der har reelle behov for at forbruge. Så i min verden: Bare snup dem fra pensions opsparerne og del dem ud til dem der mangler...

Sort kaffe

Jeg er meget enig, men beklageligvis har også VK regeringen jo brugt samme fremgangsmåde. Nemlig at forøge velstanden hos de der allerede har, via skattereformen, mens de der ikke har særlig meget, fik fjernet skattelettelsen i bundskatten, ved at man fastfrøs det skattefrie bundfradrag, der ellers bliver forøget med inflationen.

Og dertil kommer jo at man med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten netop forgyldte dem med flest penge, da det var enorme skattebesparelser man fik ved køb af de dyreste huse, med en gammel lav vurdering fra 2002.

Og det er jo netop derfor at vi har set at div skattelettelser ikke har bidraget noget til forbruget, men blot er blevet brugt til at reducere gæld med, hos de rige forgældede. ( så hvor rige de egentlig er, er vist et godt spørgsmål)

SortKaffe skrev:

Thomas skrev:
Det er da rigtigt, at der ikke mangler penge. Vi kan jo se de store pensionsopsparinger - de vil blive udbetalt til folk, der har faldende forbrug som følge af deres alder.

Det er situationen som i Tyskland efter 2. verdenskrig. Der var MASSER af penge fra krigsspekulation.
Dem fjernede Erhard med en håndbevægelse - dryssede cigaraske ud over det hele.

Jo, det er jo rigtigt nok. Men nu er udfordringen ikke at fjerne penge, men at få pengene ud til dem der har reelle behov for at forbruge. Så i min verden: Bare snup dem fra pensions opsparerne og del dem ud til dem der mangler...

Det er jo så det næste: Eksisterer de penge reelt mere? Er der noget at dele ud af?

Nationaliserer vi banker og kreditforeninger, så fjerner man evt. pengene på aktiv siden; men dermed forsvinder forpligtigelsen jo ikke.

Den traditionelle måde at gøre det på i landbruget er at fryse pengene inde i ejendommen i lange afdragsfrie og næsten rentefrie lån. Dermed holdes priserne oppe indtil inflationen gør gælden irrelevant.
Den går ikke på boligmarkedet:
1) Der er simpelt hen for mange ubehæftede ejendomme, der kommer på markedet. Hvem pokker vil købe en 4 mio. kr. ejerlejlighed med 2 mio. i statslån, hvis de kan få en villa i forstæderne til 1 mio. - uden yderligere hæftelse?
2) Hvordan pokker vil man lave statslån på mere lempelige betingelser end et afdragsfrit flex?
3) Hvad nu hvis ejendomspriserne aldrig kommer op igen? Det kunne jo være, at inflationen IKKE løser problemet; men tværtimod gør det værre, fordi der er tale om deflation.
4) Som det ser ud nu, så er der ikke noget at bruge penge på:
a. Fødevarer hopper jo fra kornmarken op på panden som koteletter uden menneskelig indgriben - for praktiske formål.
En idiot som Claus Meyer har jo ikke nogen fremtid? Hvem fanden vil betale ham for at ødelægge en sæk kartofler?
b. Industrivarer er det samme: En ny bil efter Polo-konceptet koster ingenting og holder 20 år - bruger ingen benzin.
c. Råvarer? Hvorfor er den russiske flåde ikke smeltet om til jernbaneskinner? Hvor skulle den jernbane føre hen - fra ingenting til ingenting? Stål er vel det materiale, der genbruges mest.
I den amerikanske ørken står der ufattelige mængder aluminium.

doctor skrev:SortKaffe: Før I får lagt budgettet tror jeg lige jeg må korrigere:
200.000 euro = 1.488.220 d.kr.

Her kommer lønningerne for danske læger.
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Y_L/L%C3%B8n

Grundløn for reservelæger
Grundlønsskalaen for reservelæger består af 2 trin. De første 5 år er man placeret på trin 1 (28.726,50 kr.), og efter 5 år er man på sluttrin (31.432,67 kr.).

Har du anciennitet fra den 1. april 1992 eller tidligere, er du omfattet af overgangsordningen - se link nedenfor.

Grundløn for 1. reservelæger
For 1. reservelæger er der kun én grundløn uafhængig af ancienniteten. Grundlønnen for 1. reservelæger er 36.324,50 kr. (det hidtidige 1. reservelægetillæg er indregnet i grundlønnen).

Har du anciennitet fra den 1. april 1992 eller tidligere, er du på overgangsordningen - se link nedenfor.

Grundløn for afdelingslæger
Afdelingslægernes grundløn har også kun et trin: 50.302,67 kr.

Kvalifikationstillæg
Læger - bortset fra afdelingslæger - får et tillæg, hvis størrelse afhænger af, hvor langt man er i videreuddannelsen.

Når man har Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke, får man et tillæg på 3.164,08 kr. pr. måned. Tillægget ydes under alle omstændigheder efter 2 års beskæftigelse som læge.

Når man har gennemført 1. år af speciallægeuddannelsen - fx en et-årig introduktionsstilling eller 1. år af en almen praksisblok - forhøjes tillægget til 4.735,75 kr. pr. måned.

Når man har Sundhedsstyrelsens speciallægeanerkendelse forhøjes tillægget til 5.943,08 kr. pr. måned.

Funktionstillæg
Som kompensation for yngre lægers problemer med at bruge det lokale lønsystem, blev det ved OK 08 aftalt, at alle yngre læger - bortset fra afdelingslæger - får et pensionsgivende tillæg. Tillægget udgør 247,75 kr. netto pr. måned.

Pension
Pensionen udgør 15,79% af grundløn og kvalifikationstillæg.
For afdelingslæger er pensionsprocenten 17,5 %. Decentralt aftalte tillæg er pensionsgivende, med mindre andet er aftalt.

Årsløn uden pension:
344.000 kr. de første 5 år i grundløn for en nyuddannet.
507.204 kr. for en 1. res. læge.
603.632 for en afdelingslæge
Hvor kommer tallet 1.488.220 d.kr. fra?
Det er utroligt, hvad man bilder folk ind at læger tjener.

Nu vil jeg ikke drage din lønstatistik i tvivl Doctor, men nogle, eller rettere mange, læger må nu tjene betydeligt mere end dine tal viser.

De ældre medlemmer af min familie bor alle i velhaverghetto'er, hovedsageligt i Århus.

Indenfor ghettoområderne handles husene fra ca. 4. mill og op til 10.

Når der flytter nye beboere ind, er det altid læger. Det er de eneste der har råd. Advokater, økonomer, ingeniør'er m.v. har ikke råd til at bo i de områder, så de typiske ny tilflyttere er en lidt ældre læge, udstyret med en flot og meget yngre kone, der typisk er uddannet sygeplejerske.

På side 10 i dagens udgave af Politikken kan Du se en tabel der forklarer, at i dagens danmark skal Du have en årlig husstandsindkomst på mindst 1,5 mill for at kunne låne til et hus der koster 4 mill.

Og de fire mill rækker jo som sagt "kun" til et af de mere ydmyge huse på de stille villaveje i Århus mondæne forstæder.

Så nogle læger må altså tjene både 200.000 euro og måske endnu mere

De kunne jo komme fra privathospital med eller uden bijobs.

SortKaffe skrev:

Nu vil jeg ikke drage din lønstatistik i tvivl Doctor, men nogle, eller rettere mange, læger må nu tjene betydeligt mere end dine tal viser.

De ældre medlemmer af min familie bor alle i velhaverghetto'er, hovedsageligt i Århus.

Indenfor ghettoområderne handles husene fra ca. 4. mill og op til 10.

Når der flytter nye beboere ind, er det altid læger. Det er de eneste der har råd. Advokater, økonomer, ingeniør'er m.v. har ikke råd til at bo i de områder, så de typiske ny tilflyttere er en lidt ældre læge, udstyret med en flot og meget yngre kone, der typisk er uddannet sygeplejerske.

På side 10 i dagens udgave af Politikken kan Du se en tabel der forklarer, at i dagens danmark skal Du have en årlig husstandsindkomst på mindst 1,5 mill for at kunne låne til et hus der koster 4 mill.

Og de fire mill rækker jo som sagt "kun" til et af de mere ydmyge huse på de stille villaveje i Århus mondæne forstæder.



Så nogle læger må altså tjene både 200.000 euro og måske endnu mere

Det er nu ikke så meget lønnen de har tjent pengene på, men værdistigningen af deres ejendomme og evt. arv som også steg bravt i de år som følge af husprisernes himmelflugt. Herudover har kreditforeninger tidligere været villige til at låne til læger, men moon ikke de i de kommende år vil se på, hvor mange år lægerne har tilbage på arbejdsmarkedet, hvilken pensionsopsparing de har, og hvor mange dyre skilsmisser de har været igennem.
Det er efterhånden meget få af overlægerne, (som efterhånden ofte er kvinder) der har så godt betalte bijob.
Her er lønningerene for overlæger:
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/F_A_S/Ansat%20i%20region/Overl%C3%A6ger%20og%20l%C3%A6gelige%20chefer/L%C3%B8n%20og%20pension/gennemsnitsl%C3%B8n

Som du ser får en
professor ca 77.000 kr. i månedslån (924.000 kr. i årsløn)
overenskomstansat overlæge ca. 62.000 kr. i månedsløn (744.000 kr)

Gorrion skrev:http://epn.dk/okonomi2/dk/article2592651.ece

Jeg finder denne kommentar interessant:

Thomas M, Odense | Skrevet: 3. nov 11 kl. 15:33

Hvis der er nogen der undrer sig over GDP kan vokse samtidig med vi mister arbejdspladser, så er forklaringen den, at inflationen i årevis, og med overlæg, er sat for lavt så GDP fremstår højere end tilfældet er. For 50 år siden kunne en almindelig arbejder købe hus, bil, tage på ferie og forsørge en familie på en enkelt indkomst. Det er ikke muligt idag. Alligevel påstår de officielle tal vi er rigere idag end dengang.

Er der mon noget om det? Er inflationen mon med vilje beregnet på en måde, som ikke viser tingenes reelle tilstand? Det synes meget oplagt.

Det er faktisk en interessant betragtning.

Nu er det nok nærmere for 40-45 år siden, end 50 år siden, eftersom der rent faktisk skete en stor økonomisk udvikling i DK i 60'erne, hvor det store boom i parcelhusene vist skete i slut 60' start 70'.

Og eftersom jeg selv er vokset op i en familie der boede i hus, havde bil og rejste på charterferie, på én indkomst, og mange af "legekammeraterne på vejen og i kvarteret voksede op under samme vilkår, så kan der være noget om snakken. Dog skal det siges, at der var altså også mange af familierne hvor begge forældre arbejdede.

Men hvorvidt det er skatten, dyrtidsportionerne, eller det faktum, at man IKKE indbetalte på pension, eller det faktum at man havde fuld rentefradrag fra toppen, der var afgørende for husholdningernes økonomi, skal jeg ikke lige kloge mig på.

Renten var dog af en væsentlig anden størrelse den gang.

Og man skal jo nok heller ikke underkende værdien af husholdningernes økonomi dengang at man rent faktisk havde det ekstra rådighedsbeløb, der i dag indbetales på div private pensionsordninger. I dag køber man jo både hus, bil, rejser, OG indbetaler pæne beløb på en pension, samtidig. Det gjorde man ikke dengang.

Dertil kommer at inflationen år efter år udhulede værdien af ydelsen, så man - populært sagt - måske måtte sidde hårdt i det, de første år, men derefter var lønnen steget så meget, og div dyrtidsportioner udbetalt, så ydelsens andel af indkomsten blev mindre og mindre, og dermed forøgede rådighedsbeløbet endnu mere.

Men mon ikke det er en kombination af alle disse faktorer, der gjorde det muligt at købe både hus, bil og rejser, selv på en indkomst ?

Mit barndomshjem ligger på en vej der idag må anses for en velhaver ghetto.

Sådan har det ikke altid været. Da jeg løb rundt på vejen i små træsko var de fleste husene beboet af folk med helt almindelige indkomster, husene var f.eks. ejet af: To skolelærere (en med bil, en uden), en rangerformand hos DSB (ingen bil), en ansat snedker (ingen bil), en selvstændig bogtrykker (bil), en kontorchef hos statsamtet (med bil), en taxivognmand (uden privatbil), en ingeniør (med bil), en handelsrejsende (med bil), en dommer (med bil) og to fabrikanter (begge med bil). Typisk var kun den ene voksne erhvervsaktiv, alle mine legekammeraters mødre var "hjemmeløbende", ligesom min mor.

Husene sættes i dag til salg for 4 til 6 millioner, hvilket altså kræver en husstandsindkomst på mellem 1,6 og 2,4 million. Det er således kun læger der kan købe husene, og kun hvis begge voksne arbejder. Alle andre er koblet af. Til gengæld har alle husstande bil (på nær min mor), nogle endda to eller tre.

Men er vi blevet mere velhavende ?

Efter min mening nej. Husene er jo de samme, og de ligger præcist samme sted og i samme afstand til byen som de gjorde for 50 år siden.

Men der skal godt nok knokles en hel del mere for at bo der.

SortKaffe skrev:Men er vi blevet mere velhavende ?

Efter min mening nej. Husene er jo de samme, og de ligger præcist samme sted og i samme afstand til byen som de gjorde for 50 år siden.

Men der skal godt nok knokles en hel del mere for at bo der.

Præcis, folk forstår reelt ikke boligpriserne har gjort dem fattige. De er snydt igen af systemet.

dkguy66 skrev:Det er faktisk en interessant betragtning.

Nu er det nok nærmere for 40-45 år siden, end 50 år siden, eftersom der rent faktisk skete en stor økonomisk udvikling i DK i 60'erne, hvor det store boom i parcelhusene vist skete i slut 60' start 70'.

Og eftersom jeg selv er vokset op i en familie der boede i hus, havde bil og rejste på charterferie, på én indkomst, og mange af "legekammeraterne på vejen og i kvarteret voksede op under samme vilkår, så kan der være noget om snakken. Dog skal det siges, at der var altså også mange af familierne hvor begge forældre arbejdede.

Men hvorvidt det er skatten, dyrtidsportionerne, eller det faktum, at man IKKE indbetalte på pension, eller det faktum at man havde fuld rentefradrag fra toppen, der var afgørende for husholdningernes økonomi, skal jeg ikke lige kloge mig på.

Renten var dog af en væsentlig anden størrelse den gang.

Og man skal jo nok heller ikke underkende værdien af husholdningernes økonomi dengang at man rent faktisk havde det ekstra rådighedsbeløb, der i dag indbetales på div private pensionsordninger. I dag køber man jo både hus, bil, rejser, OG indbetaler pæne beløb på en pension, samtidig. Det gjorde man ikke dengang.

Dertil kommer at inflationen år efter år udhulede værdien af ydelsen, så man - populært sagt - måske måtte sidde hårdt i det, de første år, men derefter var lønnen steget så meget, og div dyrtidsportioner udbetalt, så ydelsens andel af indkomsten blev mindre og mindre, og dermed forøgede rådighedsbeløbet endnu mere.

Men mon ikke det er en kombination af alle disse faktorer, der gjorde det muligt at købe både hus, bil og rejser, selv på en indkomst ?

Lige præcis.