Logistik

Når vi betragter de afviklede Nato øvelser i år, så er der ud fra åbne kilder og observationer af ikke-klassificerede billeder nogle ting at rette og forbedre - inden vi kommer op i den hysteriske diskant.

1. Vi så - var det et kompagni Marines svømme i land med deres køretøjer? - og foretage en invasion som i Stillehavet under 2. verdenskrig. Det er en landgang, der er helt unødig farlig og kompliceret.
   Nordmændene viste med derpå, hvordan man brugte en roro-færge til at landsætte tungt materiel (beskyttet af den hollandske fregat Evertsen). Kampvognene trillede bare ud og optog med det samme en korrekt nærsikring. Den nærsikring kunne have været lavet af en hjemmeværns enhed. Det er bare sådan man gør! Terrænet omkring landingspladsen skal jo også være renset, så de "små grønne mænd"
   ikke får mulighed for at øve ondt.
   
2. Vi så også, hvordan visse enheder blev lastet på fladvogne og sikret/fastgjort ved at træ-trekanter blev sømmet i vognens planker. Hollænderne kom derimod med ret enkelt fastgørelsesudstyr - beregnet på netop den tidssvarende type togvogn. Det var bare at låse dem op og køre fra togvognen. Vi taler også her svære enheder.
   
3. Dernæst har vi set en Donau-overgang med en pontonbro - og i Europa er der masser af ingeniørmateriel, fordi der er masser af floder. Der er noget af det, vi har set øvet og øvet igennem de sidste par år. Et af problemerne ved Golfkrigen II var netop broerne over Eufrat. Nu faldt den irakiske modstand så sammen inden de fik sprængt broerne; men så heldig kan man ikke regne med at være.
   Det var helt klart noget, som amerikanerne anså for et stort problem. Flodkrydsninger under ild er ALTID vanskelige; men det bliver altså noget lettere, når man har grejet og personellet til det. At man så også har brugt flodbåde med maskinkanoner til ildstøtte (og sådan en haglbyge af luftværnsild er altså vanskelig for bomber og missiler at overleve - det fanger ikke alt; men meget), det er en betydelig hjælp i en vanskelig opgave.
   Lad os sige det rent ud: Der er ikke vanskeligere flodkrydsninger end Donau - overhovedet!
   
4. Det vi så sidste år var at man havde tankbiler halsende efter medium kampvogne på hjul. Hvorfor dog det?
   
   
   
   1. Hjulkøretøjer bruger langt mindre brændsel på motorvej end en kampvogn i terræn.
      
   2. Der er nok en grund til, at man langs motorveje har forretninger, der sælger benzin og diesel - selv i mindre byer er der benzinstationer.
      Under Dragoon Ride så vi enheder holde på rastepladser, fordi det var gået i kage et andet sted. Hvorfor i djævlens skind og ben var man ikke i færd med at tanke dem??? Tiden er jo alligevel tabt?
      Det kan da godt være, at der skal ydes noget statstilskud til at opstille en ekstra pumpe på nogle tankstationer og ekstra lagerkapacitet på tankene -
      det er så ikke noget, der koster al verden; men som kan blive dødsens interessant af generelle forsyningsårsager.
      I vore dage koster investeringer i lagerfaciliteter ingenting. Jeg mener, at med negativ rente, så skulle det være til at overkomme. Man får altså megen tankkapacitet for en milliard. Det skal så eksplosionssikres og må ikke falde i fjendens hænder; men her er Lolland leveringsdygtig i sukker i industrielle mængder. Det er noget, det lokale hjemmeværnskompagni kan have som beredskabsopgave - det hjælper bare ikke på smørbjerge i EU, fordi dieselmotorer i dag går udmærket på salatolie.
      
      Brændsel er halvdelen af forsyningsbehovet.
      
   
   
   

Problemstillingen er kun i meget ringe grad et spørgsmål om tanks. Det er et spørgsmål om mobilitet og forsyninger. Kommer amerikanerne først frem til arbejdspladsen, så skal de nok klaske de snotaber. Problemet er, at de får krudtet frem i det tempo kommunisterne bliver slagtet.

For nu at sætte tingene i perspektiv og det skal kun regnes som hurtige overslagstal:

1. En F-35 koster 750 mio. kr. og iht. Rand Corporation koster det ½ mio. kr. at uddanne en pilot. Men dertil kommer så driftsomkostningerne af teknikerene til at holde øserne flyvende: Det er nok tilsvarende; men 10:1 af dem på piloter. Så uddannelsesomkostningerne pr. operativ pilot er oppe på noget, der minder om 5 mio. kr.
   Det er ikke småpenge; men trods alt noget, der kan klares.
   
2. En Leopard 2 koster mellem 30 og 40 mio. kr. (historisk pris). Altså for det, det koster, at købe 2 F-35, så får man til en bataljon! Men igen: Det er personellet og ammunitionen, der koster.
   
3. En Piranha 5 koster vel noget, der minder om 15 mio. kr. Dertil kommer så montage af våben, som nok løber op i samme beløb. At man bruger medium panser er ikke af omkostningsgrunde.
   
4. Vi så, hvordan amerikanerne lossede svært panser med kran fra SKIBET. Vanvid.
   Hvis amerikanerne kan finde ud af at pakke forsyningerne i containere, så skal vi nok få dem frem i ordentlig stand. Hvordan tror idioterne, at supermarkederne får frisk mælk, hver morgen - for ikke at tale om grøntsager!
   
5. En Eagle V koster noget, der minder om 10 mio. kr. Så skal der eftermonteres udstyr og våben - alt efter anvendelse.
   

Med disse anskaffelser, så er det ikke noget at hidse sig op over materielanskaffelsespriserne.

Hvis vi så regner en værnepligtig til 0,6 mio. kr. i uddannelsesomkostninger, hvilket nok er højt regnet sammenholdt med hvad en pilot eller tekniker koster. De kan kun bruges som trænsoldater og lastbilchauffører. De har vel i praksis meldt sig frivilligt og på eget initiativ - at så 80% løber skrigende væk, det er mindre væsentligt, fordi så er de mobilisable og skal måske efterindkaldes (nogle af dem) til efteruddannelse - mod betaling naturligvis.

Som kampsoldater dur de ikke til noget; men det er realistisk, at uddanne dem som lastbilchauffører og trænsoldater. Hvor svært kan det være at finde vej på Europas motor og biveje.

Det kan da udmærket være, at man skal stille med flere trænsoldater, når nu amerikanerne klarer det så dyrt og dårligt. Fair nok; men det bliver altså svært at få udgifterne til at slå til.

at de 900 vogne som, der er truffet rammeaftale med Scania om indeholder behov, som ikke kan henføres til egne behov.

Brigaden i Polen har organisatorisk vel 180 vogne og kampgruppen i Estland har vel 30.
Sagt på en anden måde: Vi har plantallet 900, hvoraf vel kun 180 kan siges at være organisatorisk i 2. brigade. Det efterlader 720 vogne som divideret med 180 bliver 4 - eller svarende til et gammeldags regiment.

Det svarer til behovet i yderligere 4 brigader.

Det tal svarer til de brigade kampgrupper, som forudses i Nato's offentliggjorte planer. Disse brigader har naturligvis deres egne organisatoriske træn.

Vi kan altså slutte os til, at der via Danmark skal kunne føres forsyninger frem disse kampgrupper. Sjovt nok er der ikke tale om tankbiler. Pansringen er altså ammunition og de upansrede er så "andet".
Spørgsmålet er så: Hvorfra?

Mit gæt er Hirtshals. Der er nemlig ikke jernbanespor i Hanstholm. Det har altid undret mig, hvorfor den privatbane ikke blev nedlagt: Dengang (under den kolde krig) var det forbindelsen til Norge fra Jylland - så meget har været mig klart gennem 30 år.

Vi taler med andre ord: Ganske betydelige mængder, der skal kunne transporteres.

En brigade har en trænbataljon organisatorisk principielt. Den vil have 200 lastbiler med 15 tons pålæsset. En brigade har 5.000 mand som plantal.
Der bruges 20 kg/mand/dag, hvis de ikke laver noget særligt. Dvs. 100 tons/dag.
200 lastbiler leverer således 3000 tons. Dvs. jævnfør min overslagsberegning så skulle det give 30 dage i omløbstid. Det lyder lidt rigeligt man lad det nu ligge:

• Jeg har måske glemt noget og noget véd jeg ikke.
• Noget andet er, at meget af det pålæssede måske fylder mere end det vejer.
• Desuden går nogle af dem i stykker og skal have skiftet hjul.
• Der skal måske køres længere end forudset og der skal være rast og overnatning.

Det andet tal, jeg har problemer med at afstemme:

Der er nogenlunde de 200 lastbiler, der skal til organisatorisk til den brigade, der skal til Polen (den tunge panserbrigade). Dvs. hvis vi opstiller en medium brigade, så skal der organisatorisk bruges 200 ekstra lastbiler. Det afføder 2 spørgsmål:

• Hvorfor så afgive ordrer på 300 ?
  Det passer så nok med, at de skal køre noget længere end til Polen.
• Det endelige plantal i rammeaftalen er 900 lastbiler fratrukket 300 giver det til den medium brigade noget, der minder om 600 i overskud.
• I runde tal er der 800 i overskud svarende til 4 trænbataljoner. Det er et trænregiment. Udover,
  hvad jeg kan gennemskue hæren kan opstille indenfor den næste forligsperiode.

Det er massiv ekstra kapacitet og man kan så spørge om, hvad det skal bruges til?
Vi taler snildt en division udover, hvad vi selv skal bruge. Det er så ikke unaturligt, hvis vi går ud fra, at der er vedtaget planmæssigt en større modtagelse - ikke alene af forstærkninger; men også forsyning. 600 lastbiler fylder altså noget på landevejene.
Det er ikke udgiften til lastbilerne, der bekymrer, så meget koster lastbiler heller ikke.

Det planmål kan kun nås med en genindførelse af værnepligten/-retten. Ellers har man ikke nok troskuske. Det bliver så forhåbentlig aldrig til noget; men lastbiler kan man altid have behov for - nødhjælp f.eks. for nu at tage skaderne efter stormene i USA.

Vi kan lige så godt se i øjnene, at forsvaret af Danmark ikke foregår ved Dybbøl mere.
Af flade fødder er der behov for:

1. 1 svær (mekaniseret i moderne jargon - på bælter) kampgruppe af brigadestørrelse ved den polske grænse til Königsberg.
   Den har stor TAKTISK mobilitet. Forstået på den måde, at den kan bevæge sig under kraftig beskydning, hvor relativt uavanceret artilleri hælder tonsvis af granater i hovedet på den - uden det gør det store indtryk. Det giver så russerne i Königsberg et forsyningsproblem af dimensioner! Det er enorme tonmængder ammunition traditionelt artilleri forbruger. Jeg har endog min tvivl om en 155 mm fuldtræffer vil gøre seriøs skade på en Leopard 2 - besætningen vil naturligvis være i alvorligt dårligt humør; men når man tænker på, at en Leopard 1 kørte på fire miner ovenpå hinanden - besætningen overlevede. Der skal altså meget til at bøje sådan en - enig: Det kræver en kærlig hånd bagefter på værkstedet, når man har fået klodsen bjerget;
   men....
   
2. 1 medium (motoriseret på nato'sk - på hjul) kampgruppe af brigadestørrelse som disponibel reserve til at danne forstærkning, hvis russerne tænker sig om og går et andet sted hen og laver ulykker.
   Den har begrænset taktisk mobilitet: Kører den ind i forberedte og bemandede fjendtlige stillinger, så får den tab. På den anden side er den OPERATIVE mobilitet så stor, at fjenden ikke når at komme på plads inden de bliver nedkæmpet. Egentlig modstand kører den udenom.
   
3. 1-2 svære kampgrupper af bataljonsstørrelse til de baltiske lande. Den ene af dem kan eventuelt erstattes af 1 medium kampgruppe af bataljonsstørrelse - den er ikke så godt beskyttet, men den kan danne tyngde med den danske kampgruppe i Estland og den norske i Litauen.
   
4. 1 let kampgruppe på hjul - og her vil jeg bøje mig og renoncere på bælter til sumpet område og sne - det er nordmændene meget bedre til. Den er særdeles STRATEGISK mobil, forudsat at vi får dispositionen over en eskadrille Condor med nye motorer. Hvis det ikke er realistisk, så er det spørgsmålet om vi kan trække på canadierne eller briterne.
   
5. 1 luftbåren kampgruppe af bataljonsstørrelse med helikopter. Den har begrænset operativ og taktisk mobilitet, når den først er kommet frem; men den har en afsindig fart, som kan sikre et område inden de får etableret mere end en nødtørftig nærsikring. Vi har stort set materiellet og personellet til den.
   

Det taktiske/operative billede er sådan set klart nok. Det kræver 2*5000 mand og 4*1000 (plantal) = 14-15.000 mand (stampersoneller) - værnepligtige er ikke i stand til at løfte de opgaver: De er for lidt indøvede - og heller ikke motiverede - det er mord at sende sådanne i direkte kamp. Det er ikke så meget mere - og langt fra en fordobling, som man taler om i Nato.

Der, hvor problemet opstår er, når det ikke så meget er spørgsmålet om at anbringe styrkerne: Nemlig at holde dem forsynet.
Udover egne behov, så er der tale om 4-5 trænbataljoner, som godt kan bruge værnepligtige - og det vil være spild af folks tid (og skatteydernes penge), at have dem bemandet med stampersoneller.
Det er så 4-5000 mand (fuldt mobiliseret) - og det kan man godt opbygge over en femårig periode - evt. suppleret med hjemmeværnsfolk med et ekstra kursus. Det behøver ikke at gå ud over, hvad der ønsker at melde sig frivilligt.

Det Sherpa kan er, at holde disse bataljonskampgrupper forsynet fra fremskudte forsyningspunkter indrettet op et stykke lige landevej. Da disse kampgrupper ikke vil have organisatorisk træn, så er det stærkt begrænset hvor langt, de kan køre for at blive genforsynet.
Condor kan genforsyne enheder med organisatorisk træn - hovedsaglig med ammunition: Der vil være meget at skyde på derude - selvom man rammer rimelig godt.

Som jeg læser tallene, så er der tale om organisatorisk træn til brigaderne - fordi lastbilerne er pansrede.
Derudover taler vi et regiment (fuldt mobiliseret) træn; men det er ikke til danske styrker! De lastbiler kan holde 3-4 brigader udover vore egne forsynet.

Det nytter ikke noget, at amerikanerne lander massevis af forsyninger i danske havne, hvis de ikke kan komme frem til dem, der skal bruge dem!
Det er som oftest det amerikanske problem. Når de er kommet på plads og skal genforsynes, så skal de opbygge deres egne forsyningsruter og holde dem sikrede. Det er afsindig mandskabskrævende og kostbart. At få viklet sig ud af Hamborg, Rotterdam og lignende - det skal der nok gå kludder i! Det betyder så, at operationerne må afvente, at der kommer rene sokker frem.
At sejle ind i de baltiske havne kan godt gå med et nogenlunde dække fra fregatterne.

Brigaderne må klare sig med deres organisatoriske træn; men forstærkningerne kræver formentlig så store mængder, at der skal et regiment til at flytte dem - til der, hvor de nu måtte være havnet i Europa. Vi skal også tænke på den situation, hvor de udlagte depoter er tømt og forbrugt.

Globemaster III

In September 2013, Boeing announced that C-17 production was starting to close down. In October 2014, the main wing spar of the 279th and last aircraft was completed; this C-17 was delivered in 2015, after which Boeing will close the Long Beach plant. Production of spare components shall continue until at least 2017. The C-17 is projected to be in service for several decades. In February 2014, Boeing was engaged in sales talks with "five or six" countries for the remaining 15 C-17s, "two to four" of which are not current operators,[50] and Boeing decided to build 10 aircraft without confirmed buyers in anticipation of future purchases. As of April 2015, five aircraft found buyers, including two for the Middle East, two for Australia and one for Canada.

Hvad der er sket med de "hvidhalede" Globemaster er jeg ikke klar over; men en pris på 218 mio. USD/stk. synes at være lige i overkanten, når man tager i betragtning, at der er tale om et restlager.

Det kunne være, at man kunne finde en 10 mia. kr. til en eskadrille - specielt, da statsobligationer uden rente går som varmt brød. Det er spørgsmålet om at finde besætninger til dem. Hvor mange danske SAS-piloter, der ønsker at fortsætte under det svenske beskæftigelsesprojekt er jeg ikke klar over. Det bliver så under ganske andre betingelser end de civile luftfartselskabers overenskomst; men.... kunne måske være interessant?

Pengene har vi jo!

Wolters
Det er nu mest, at russerne rent faktisk er i stand til at operere i den skala. Vi formodede det; men de gør det rent faktisk.

Så har jeg hæftet mig ved, at de lastbiler man har til trænet (Mercedes), af dem er kun 30 pansrede. Her er overvejelsen tilsyneladende om det kan svare sig at påsætte panser - eller man skal vente på Scania-bilerne.
De allerede pansrede må være organiske i den kampgruppe til (formentlig) Estland.
Når man har landet det svære panser som Leopard 2, CV90'ere, etc. så skal de genforsynes; men nok så væsentligt: Den lette kampgruppe, som evt. er blevet lufttransporteret ind og evt. blevet forsynet fra luften (vi leger, at jeg har ret i, at der kommer svær lufttransport i form af f.eks. Condor). Det må være det, der ligger i slogan'et "Lift and Shift".

Den lette kampgruppe: Den skal nu pilles ud!

Det skal den dels for at reorganisere, for så vidt den har været i kamp, hvor skader og mangler er opstået, dels skal den kunne bruges et andet sted!
Dvs. det organiske træn til den svære kampgruppe landsættes med genforsyning - og den lette kampgruppe evakueres! Ganske normal færgeoperation.
Det vil så afhænge af situationen om man kan komme til og benytte Tallinn eller man skal den anden vej ind via f.eks. Stettin eller Danzig - og så køre gennem Suwalki-korridoren?

Men roro-færgen, der har bragt trænet sejler ikke tom tilbage.

Det vi ser, er at russerne flytter frem og tilbage, så det drejer sig om at være hurtigere til det end de er.

Det forklarer lidt om de nordmænd, der landede i Klaipeda! Kampvognene var til egen nærsikring; men det var ingeniørmateriel, der fortrinsvis blev kørt i land: Dvs. der er formentlig skadet materiel, som den svære enhed skal ind at bjerge.
Det forklarer også, at man havde arktisk uddannede med bæltekøretøjer i Rumænien. De simulerede at være blevet pillet ud af frontlinjen og dermed havde været til rådighed.

Det hænger så sammen med de middelsvære Piranha'er, som er undervejs på Europas motorveje. De aner endnu ikke, hvor de skal indsættes! Det gør de ikke, fordi man ikke véd, hvor fjendens hovedangreb kommer og må påregne, at hvad fjenden har foretaget sig er et skinangreb. Fidusen er så, at det tunge materiel, skal ikke ud som sådan; men man har oplagret tungt rundt omkring. Det gør ikke så meget, fordi der er masser af kampvogne (ok. de skal fikses op; men er ellers klar!).

(formentlig i Tyskland)

Jeg tæller 20 almindelige lastbiler.

5 dage før:
Jeg tæller 10 Boxer dvs. et kompagni.

Det skal såmænd nok passe, at den pansrede del af brigaden. har 10 Boxer. Det skal såmænd nok passe, at der skal bruges 20 lastbiler til bataljonen.

Læg mærke til, at de er kørt af Autobahn.

Det interessante i dette er, at man nu forlægger brigadevis - med forsyningerne.