Hvad sker der med energipriserne?

Der er sket:

1. USD er faldet fra 7 kr og lander nu nok på 6 kr = Et prisfald målt i Euro på 15%.
   
2. Olieprisen har været nogenlunde konstant på 45 USD/brl.
   
3. Inden da faldt olieprisen fra 100 USD/brl til 50 USD/brl i 2014; men samtidig steg USD fra 5½ kr/USD til 7 kr/USD.
   
4. Vurderer vi over perioden, så kostede olie:
   Primo 2015 50 USD/brl og USD = 7 kroner: 350 kroner/brl.
   Pt. koster olien 45 USD/brl og USD = 6 kroner: 270 kr/brl.
   

Det betyder, at energien reelt er blevet 20% billigere siden primo 2015. Det kan så diskuteres med skæringstidspunkter; men prisforbedringen for erhvervsliv og forbrugere er på 15-25%.
Under alle omstændigheder signifikant.

Det gør energiplanlægning noget nær umulig, fordi så relativt voldsomme prisudsving i løbet af så kort tid hænger ikke sammen med den planlægningshorisont energianlæg har.

Jeg har som sådan ikke nogen mening om vi skal have kul, vind, vand eller oliekraft. En ting vi bare kan se er, at der vil være en betydelig overkapacitet i energiproduktionen og anlæg vil blive gearet ned, når de ikke er konkurrencedygtige.
Vindmøller er sådan set udmærkede; men der skal ikke bygges flere af dem for tiden.

Det, der kan være interessant er et bedre transportnet til strøm i hele Europa - High Voltage Direct Current (HVDC).

Det andet er, at energi-anlæg varierer inderligt i forholdet mellem investering og driftsomkostninger. Vandkraftanlæg er f.eks. vanvittig dyre (bl.a. fordi de ligger på utilgængelige steder); men koster ikke noget i drift. Et kulkraftværk koster ikke det store i reinvestering; men er dyrt i drift.
De aktuelle renteforhold skulle begunstige kapitaltunge investeringer - problemet er bare, at investeringerne vil i sig selv drive prisen op på investeringen.

Men summa summarum:

Det syn bedrager mere end graferne afslører!

At se olieprisen i isolation og ignorere tælleren i benævnelsen er ikke særlig smart.

Det gælder specielt når vi taler om en vare så betydningsfuld som energi. Man har helt ignoreret, at kulprisen er faldet på kul fra 2010 til 2016 med ca. 2/3 - ret så jævnt. Olie er en repræsentantvare for energi generelt - uden nogen egentligt begrundelse - fordi substitutionsmekanismerne virker indenfor gruppen er det uhensigtsmæssigt. Substitutionen er langsom, fordi den kræver betydelige investeringer. Ikke alene det; men den traditionelle centrale styring med monopoler og karteller tager sin tid om at rode sig ud.

Det, der sker er, at valutakurserne tilpasser sig, hvor priserne ikke gør det.

Det vi mangler er en investeringsteori, der tager højde for disse tilpasninger. Det er sådan set ret banalt at beregne en investerings rentabilitet, hvis prisforudsætningerne holder. Det gør de bare aldrig.
Det gør de ikke, fordi salgspriserne bliver vil tilpasse sig det forøgede udbud i kalkulen .- den enkelte kalkule kan være udmærket; men da alle investeringer påvirker hinanden, så bliver de til nonsens.

Både ja og nej.

Flere analytikere har siden olieprisfaldet udgivet rapporter, hvor de forventer, at olieprisen vil holde sig omkring det nuværende lejde på 40-60 dollar for en tønde i mange år frem. Men i OPECs fravær tror Robert McNally på en snarlig rutsjetur for olieprisen.

Jeg er enig i, at der vil komme større olieprissvingninger.
På kort sigt er det spørgsmålet om, at Rusland vil blive ruineret - igen, fordi deres økonomi er så oliebaseret.

Indskrænkningerne i olieproduktionen vil ikke få til konsekvens, at priserne stiger! Det er de lande, der baserer sig på olieindtægterne, der vil bryde sammen. På et eller andet tidspunkt vil f.eks. Libyen bryde så meget sammen, at der kommer et andet styre - eller rettere et styre i det hele taget. Det er forholdsvis beskedne investeringer, der skal til for at få de oliefelter op at køre igen.

Sagen er, at olie er alt, alt for almindeligt til at langsigtede monopoler, som OPEC, vil være stabile: Når prisen er for høj, så vil der altid være nogen, der er parat til at sælge bare en anelse under prisen. Det er det vi ser på gasområdet! Nu kommer Keystone-ledningen og den fungere på baggrund af en negativ pris - problemer med at skaffe sig af med gassen ved at brænde den af. Men når nu den ledning er bygget, så skal gassen bare sælges bedst muligt. Dermed kommer de andre producenter i den klemme, at vil de beholde deres markedsandel, så må de sætte prisen ned.

Der er alt for mange alternativer til gas. Ikke bare olie; men også kul, vandkraft osv.
Det er så det man har haft ud af miljøfimseriet: Man lægger en overgrænse for, hvor meget olien kan stige. At den foretagne investering er noget pjat, det ser umiddelbart sådan ud; men vindmøllernes egentlige funktion er, at stiger olieprisen over et vist niveau, så er der et alternativ.

Naturgassen har reelt ligget mellem 3 og 2,8 USD pr. mio. BTU det sidste års tid. Nu går vi i rent 2,7 USD/mio BTU.

Samtidig er USD faldet fra 7 USD/DKK til 6 1/4 USD/DKK - dvs. et prisfald på 10% målt i EUR. Dvs. Rusland skal øge mængderne med 12% blot for at holde omsætningen.

Det gør, at prisen bliver trykket endnu mere: De amerikanske olieproducenter har hidtil betragtet naturgassen (fra Bakken-feltet f.eks.) som et affaldsprodukt, der bare skal brændes af. Med andre ord: Med de nuværende gaspriser, så leder de amerikanske producenter efter en bank, hvor de kan stable alle de penge, de tjener (derfor vil Tillerson og Trump have en skattereform).

Russisk naturgas ligger på ca. 6 USD/mio. BTU. Indonesisk LNG ligger på 8 USD/mio. BTU. Sidstnævnte har måske en sammenhæng med Løkkes rejse til Indonesien. Det kunne være, at de indonesiske producenter var interesseret i at sælge til en mere rimelig pris?
Ser vi på prisforskellene så er omkostningerne ved LNG i øjeblikket ca. 2 USD/mio. BTU over prisen på amerikansk naturgas, så hvis indoneseren er interesseret i at sælge, så må de ned på 5 USD/mio. BTU.
Det vil indoneserne nok gøre, fordi kineserne køber formentlig russisk gas baseret på en guldpris på 1250 USD/oz. Tro mig: Kineserne køber hvad de kan af russerne - inden guld bliver værdiløst.
Lars Løkke er en krejler - og god til den opgave.

De amerikanske raffinaderier tjener styrtende med penge! De bruger den gode amerikanske skifferolie til at blande op med den sure Saudiske, Venezuelanske olie - og den candiske. Tro mig: Raffinaderierne giver ikke 50 USD/brl for tilslaget. Deres forbrugerpris synker ikke (hvorfor skulle den gøre det?) - endnu. Lagrene er rigelige.

Russerne vil få det svært med blot at holde deres markedsandele af gas.
Det kan godt være, at OPEC ikke øger produktionen - endnu; men på et tidspunkt bliver det for fristende at underbyde - og så er der markedsandele, der kan samles op uden nævneværdigt besvær.

Prisen på gas er som følge af dollarfaldet faldet med 10% ifht. EUR. Dertil kommer yderligere 10% fra 3 til 2,7 USD/mio BTU. Vi taler et fald på 19% (fordi det er 90% af 90%). Den tilbudte pris til indoneserne ligger ikke højere end 5 USD/mio. BTU. Løkke får næppe købt megen gas her, hvor fjolserne stadig tror de kan få 6 USD/ mio. BTU. De bliver klogere.
Det har næppe heller været hensigten fra Løkkes side: Det har været at trykke den amerikanske gaspris. Det skal nok komme, så den russiske gaspris bliver yderligere trykket.

Fidusen ligger nok så meget i, at Nord Stream 2 slet ikke skal bygges:
Enten falder gasprisen så meget, at ledningen ikke kan tjene sig hjem - den russiske gaspris er minimum 20% for dyr p.t. og skal nok komme ned omkring den amerikanske pris for LNG - som Danmark og Holland så kan få en net lille profit ud af at sælge videre til tyskerne.
Eller de mængder russerne skal afsætte i Europa falder (det bliver nok noget midt imellem).
Uanset hvad, så kan russerne ikke holde omsætningen.

Hmmm.... gasprisen fortsætter med at krybe nedad. Prisen er faldet fra 3 USD til p.t. 2 2/3 USD dvs. godt 10% siden månedens start.

Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Lagrene er stadig rimeligt fulde og hvis man vil sælge noget gas, så skal det være billigt. Benzin og diesel er lige omvendt mht. årstiden.
Det er som det skal være, fordi den ene lagerbeholdning skal altid være næsten fuld og den anden er tom og venter på et godt tilbud. Der sælges ikke noget diesel lige nu - derfor stiger prisen. Køberne forholder sig afventende: Massen af oliesalget sker til helt andre priser - køberne venter på at sælgerne får fumlet sig færdige med prisskiltene.

Der ligger det politiske i det, at tilsyneladende har USA besluttet sig til at tvinge gasprisen ned - først. Dels er det endnu ikke så meget gas Kina køber, dels skal Europa og Tyskland have noget for at samle knoglerne og genopruste. Så må vi leve lidt længere med en højere markedspris.
USA har også udtrykt sin stærke betænkelighed ved Maduro's valgkampmetoder - det er nok hverken urimeligt eller uinteresseret.
Det er rimelig klart, at der kommer ikke nogen bedring i Venezuela's situation, før man indser blandt vælgerne og befolkningen, at den tåbelige kommunist må væk - og det plejer at betyde et nakkeskud i Venezuela.

Ingen tvivl om, at der skal investeres nogle penge i reinvestering i olieanlæggene; men det kan Maduro ikke - udenlandske investorer gør det heller ikke med det barnagtige vræleri fra Maduro. Ikke fordi investorerne er sarte; men man hælder altså ikke penge i en gal mand! Maduro vil jo renationalisere alt i morgen, når han tror, han kan slippe af sted med det.

Russerne skal såmænd nok sælge gas; men det bliver til beskedne priser - omvendt kan de holde fast i illusionen om, hvad deres varer er værd - og få lov til at beholde olien.

Som man måske kan forstå, så mener jeg, at man skal spille leverandørerne ud mod hinanden - det være sig el, olie, gas eller kul. Man skal så have kraftværker, der kan håndtere alle tre slags. Det giver naturligvis en overkapacitet; men med det nuværende renteniveau, så skal man ikke være så bange for det. Fidusen er, at med lidt fornuftig planlægning, så finder man den dyreste produktionsform i øjeblikket og bruger den kun til spidslast.

Liberalisering af elmarkedet.

The energy ministers of the EU on Monday agreed on new internal electricity market rules which lay out common requirements for guaranteeing the competitive ability of as well as liberalize the EU electricity market

.

Det vil garantere mere kulfyrede værker.

Sagen er jo, at kulkraftværker har så sindssyg høj en virkningsgrad, når det er bundet op til et fjernvarmenet.
Det vil også give en bedre udnyttelse af vindkraften, fordi opvarmning er temmelig ligeglad med om varmen kommer fra køling af et kulkraftværk eller en dyppekoger. Et fjernvarmenet er en udmærket regulator i forbindelse med døgnvariationer. Tilmed giver det ikke drejestrøm.