September 2017

Valutastilling er uændret.

At nettostillingen i Nationalbanken er 8 mia under daglig vande skyldes formentlig et tilsvarende salg af skatkammerbeviser. Renten på skatkammerbeviser kravler under renten på indskudbeviser.

Der er ikke solgt noget videre af 1/4 % 2020 ½ mia. Ikke mere! Det væsentlige er imidlertid, at renten er (groft sagt) den samme som den negative indlånsrente på indskudsbeviser.

Med "Edb-problemerne" i Danske Bank, så er der problemer med likviditeten på afgørende steder. Det har også noget med Nordea's hjemløshed at gøre: Der er ikke nogen stat, der under nogen omstændigheder garanterer for Nordea - Sverrig kan ikke og vi har så sandelig ikke tænkt os at gøre det. Det med beskatningsspørgsmålet og Nordea er en ikke så meget en skat, som en garantibetaling.

Disse mærkelige handler, hvor 7% 2024 bliver byttet lige over med ½% 2027 - hvilket reelt er noget, der minder om kurs 50 relativt til ½%'ern. Det gør en bank ikke bare for sjovs skyld. Min formodning er stadig, at det drejer sig om garantiobligationerne fra 2008-9, hvor bankerne betaler for garantien gennem en højere rente. Når banken så afleverer obligationen i Nationalbanken, så sænkes regningen for garantien tilsvarende. Jeg tror det har mere med sandheden at gøre end den larmende tavshed fra de centrale aktørers side i denne sammenhæng.

Man kan sige sig selv, at en investor (pensionskasse) ikke giver slip på en 7% obligation (oven i købet med en løbetidsforlængelse) uden at det koster køber kassen. Rohde lavede nummeret fra den anden side af skrivebordet under Finanskrisen, da han måtte forklare Bernstein livets realiteter. Det var så godt nok tyske Bundesanleihen, det drejede sig om dengang.

At Rohde så var sur på statsminister Lars Løkke er noget andet - fordi Løkke blokerede for en fornuftig håndtering af ATP's nødlidende lån fra en mindre bank. Det er ikke noget, man går og surer mere over end højst nødvendigt; men man vil så hellere leve med en valutasvindler og kriminel pengevasker som Tulletåben i bestyrelsen. Tulletåben er så ikke noget problem: Man har snor i ham og kan sparke ham ud fra Øresundsbroen i samme sekund undermåleren postulerer at kunne tænke (mage til absurde forestillinger, de render rundt med i Dansk Folkeparti?!).

Det er nu konstateret, at rentekurven ikke eksisterer helt frem til 2020! Et afkast på -½% på en 4-5 årig statsobligation - det sammenlignet med en indskudsbevisrente på -2/3%. Det skal jo nok gøre pensionsopsparingen fed.  

At republikanerne troede, at de kunne styre Trump var nok så meget en illusion.
Gældsloftsproblemet udskudt i 3 måneder.

Det er så nok ikke nogen dårlig idé. Det vil gøre, at noget af pengemængden, der er indlåst i guldprisen erstattes. Guldprisen stiger - ikke overraskende. Russerne kan ikke sælge ud af guldet, hvilket gør valutareserven det mindre og ned vurderer dollarmængden.

Det er præcis som i Danmark: De skattelettelser til de højeste indkomster, som konservative logrer så kraftigt for - de kommer ganske enkelt ikke!

Om ikke andet. så vil de skattelettelser have negative indflydelser på forbruget. Det vil om noget ødelægge ejendomspriser mm.

Endelig er statsgælden i USA er ikke overvældende - specielt ikke når vi taler det transaktionsbehov for verdenshandlen.
Det vil nok så desværre ødelægge det "fikse" initiativ som Kina og Rusland har rodet med om en alternativ reservevaluta - det har aldrig haft nogen udsigt til at ske. Reelt falder olieprisen, fordi USD falder (p.t. 6,13 kr.). Dollar er gået 12½% og olieprisen ligger mellem 45 og 50 USD/brl. Så netto er vi ude i faldende (svagt) oliepriser.
Der er jo ikke nogen, der drømmer om at investere i de arabiske lande (mindst af alle arabere), Rusland eller Kina.

Begge ligger på en værdi af 80 øre.

Det, der skal ske er, at alle de penge, der ligger som indskud i Nationalbanken skal over på lavt forrentede statsobligationer som ½% 2027. En ting er, at de kommer til at blive købt til overkurs - det sker allerede for 1/4 % 2020 (strafportoen betales på forkant). At man bibeholder kupon overhovedet skyldes vel mest at man gerne vil følge lidt med i, hvem, der rent faktisk ejer disse statsobligationer. Det er så også lige meget, fordi den negative rente betales forud (som diskonto).

Det andet er, at statsobligationer giver Nationalbanken muligheden for at forsvare kronen, når nu en af bankerne får den vanvittige idé, at trykke kursen på kronen - bare rolig, det har været forsøgt det sidste par måneder.
Sagen er, at det vil være afgjort muligt at sælge statsobligationerne tilbage - bare ikke til kurs 100. Reelt skal man have pengene væk fra indskudsbeviser: Der er i indskudsbeviser ikke påtænkt en investeringsmulighed for paniske investorer.
Valutareserven er så stor, at den rigeligt kan dække et tilbagesalg af statsobligationer med fortrinsvis Euro. I den situation er spørgsmålet, hvad er prisen målt i Euro på de danske statsobligationer?

Er den danske krone ophørt med at eksistere - principielt set nej, reelt set ja!

Renten bliver nok ikke sat op foreløbig.

Der er ikke noget, der tyder på, at renten ikke skal sættes yderligere ned. Men den overvejelse er mindst lige så velbegrundet som udsigten til en rentestigning. Dvs. ren spekulation.

Og dog?

• Energipriserne er faldet - og der er kun udsigt til yderligere fald i dem. Der er nogle lande og økonomier, der vil bukke under (som Venezuela); men det berører ikke at udvindingspotentialet er til stede for relativt beskedne investeringer.
  Det er som skyttehuls filosofien. Den snu graver sit skyttehul, hvor der før har været et skyttehul - går meget nemmere. De rethaveriske kommunister kan da godt få lov til at eje oliekilderne - så graver vi bare ikke dér: På et tidspunkt bliver det et så et spørgsmål om elementær overlevelse.
• Lønningerne ser ikke ud til at gå i vejret, fordi prisudviklingen går i retning af, at man får mere for pengene.
• Rationaliseringer i de offentlige sektorer vil give skattelettelser.
• Investorerne er ligeglad med den officielle rente: De ser på afkast! Derfor kan investorerne investere direkte i virksomhederne, der rationaliserer driften.

Man kan jo lige så godt argumentere for rentesænkning.

Vi ser en udpræget invers rentekurve! Én ting er den negative rente; men nok så signifikant er, at ud til 4-5 år falder renten yderligere (svagt, javel; men den burde stige ret så betydeligt for de løbetider.

Det er forhåbentlig redningen af landbruget!

Det, der skal til efter min vurdering er en refinansiering af landbruget med annuiteter udstedt som statsobligationer.
De skal så have en for pensionskasserne interessant kupon. Formålet er at få betalingerne til at matche pensionskassernes behov for likviditet. Hovedparten af pensionskassernes formue er jo alligevel ikke likvid. Dermed er det også et spørgsmål at undgå, at den skvulper rundt.
Til gengæld skal obligationerne så være inkonvertible.
De skal naturligvis kunne indfries ved at opkøbe obligationerne og indfri dem. De bliver godt nok dyre; men en statsgaranti koster nu engang penge.

Det var egentlig kreditforeningernes opgave med fast forrentede konvertible realkreditter; men her har bankerne - igen - svigtet deres opgave så eklatant. Vi kommer aldrig tilbage til en "gammeldags" boligfinansiering. At redde flextumperne er ikke overkommeligt ad den vej, for her er vejen frem, at gælden reduceres med den fuldstændigt overflødige pensionsopsparing - der iht. indskudsbeviser og kursen på lange og længere statsobligationer ikke kan finde fornuftig anbringelse: Vi taler i begge tilfælde om vel ca. 300 mia., hvilket langt fra er nok ifht. de 2-3000 mia i boliggæld.

Spørgsmålet er imidlertid om pensionskasserne er klarsynede nok til at lade formueangivelse være formueangivelse og koncentrere sig om at overholde sine forpligtigelser - så nogenlunde. Man skal jo her være klar over, at i de udbetalte pensioner indgår også en udskudt skat, som det er aparte at lade bankerne ligge og svine med.

Det kan snildt være, at en 5% tyveårig annuitet går i kurs 150 (f.eks.) Provenuet kan så passende bruges til at nedbringe en restgæld på ejendommen.
Hvis der er en restgæld på 30 millioner på en landejendom, som hverken afdrages eller forrentes. Så kan den refinansieres til en restgæld - på papiret - til 20 millioner. Det vil om ikke andet så have den fordel, at Nordea bliver fri til at tage tabene på banklånene i landbruget - penge har de tabt; men hvor meget? Hvor mange, der kan reddes med den manøvre er ikke til at sige; men det vil fritage i hvert fald nogle af slagterierne for - foruden reinvesteringer til afløsning af åbenbart forældede anlæg - at skulle finansiere driften af landbruget.

Det vil ikke redde alle; men det vil bringe de rationelle landbrug ud af kløerne på bankerne. Det vil så også slanke bankbalancerne og dermed den potentielle fare for skatteyderne. Det gør det så ikke; fordi det vil refinansiere fra den kreditværdige ende; men vi skal have smidt Nordea ud af landet så svenskerne kan tygge på egne tab.

Pensionisterne får hvad de har betalt for: Nemlig en overførsel af indtægt til udbetaling som pension, som så skal beskattes som sådan - eller indfri pensionsopsparingen og betale deres gæld.

Det løser langtfra alle problemer med bankerne og den perverse finanssektor; men sammenholdt med den katastrofe finansverdenen er, så har mindre end en løsning ved guddommelig indgriben også ret.

Kursen på bankaktier er ikke noget at prale af, fordi det, der reelt er tale om er at investorerne trækker pengene ud af bankaktier ved at sælge dem til stråmænd (ikke noget odiøst i det) som er finansieret af bankerne. Der skal så bare aldrig igen kunne udbetales udbytte fra en bank. Behovet for banker har jo vist sig at være langt mindre og bankerne er kun et fordyrende og uansvarligt mellemled i kapitalformidlingen.
Spørgsmålet er jo, hvornår balanceslankningen gør bankerne så tilpas mindre farlige, at de holder op med at være systemisk kritiske, hvilket i sig selv vil mindske kapitalkravet. De ikke eksisterende udbyttebetalinger vil således kunne genopbygge kapitalen, så den kan håndtere at konstatere tab og tage tab - i stedet for det barnagtige cirkus, hvor debitorer rykker frem og tilbage mellem at være nedskrevet og blive regnet for prima kvalitet - lidt efter om direktøren har fået fiskefrikadelle på madpakken, hvad han ikke kan lide.

Endelig har Nationalbanken ved et tapsalg af annuiteterne foden på gaspedalen, idet man kan sælge flere eller færre statsobligationer af den type eftersom det er ønskeligt af hensyn til kronens stabilitet. Det vil som sådan ikke være valutakursen, der er udsat for pres; men obligationskursen.

Thomas skrev:Det er forhåbentlig redningen af landbruget!

.....

om at pensionskasserne vil kunne få sig selv til at konfrontere sig med de fantasital, de skriver i regnskabet.

Det vil ikke være obligationer i særligt stort omløb.

Men om ikke andet, så vil det understrege kvaliteten af realkreditobligationerne: Toiletpapir på tilbud.

Pointen er imidlertid, at den tilpasning, der lå i realkreditobligationen og pensionskassernes likviditetsbehov, den er i dag ikke til stede.

Jeg ser heller ikke nogen anden udvej for at få finansieret landbruget - og for min skyld også gerne noget af det alment nyttige boligbyggeri - og samtidig undgå, at skatteyderne kommer til at betale.
Et sådant tiltag vil så også frigøre yderligere likviditet i bankerne, når de ikke skal bruge så mange kontanter på at købe eget flexlort.

Det betyder så også, at man medgiver, at rentekurven er en funktion af tiden: ln(ln(t)).
Det karakteristisk ved den funktion er: Uanset hvor langsomt det end går, så går ln(ln(t)) mod uendeligt når t går mod uendeligt.
Det betyder således, at banker kan end ikke teoretisk "svede tab" ud - ikke i den størrelsesorden vi taler om her.

Nettostillingen er tilbage på de 190 mia. efter at have været ca. 230 mia. for en lille måned siden.

Det er ikke fordi statsobligationerne er specielt attraktivt værdisat. Ikke overraskende er der ikke den store tilbagestrømning af kapital selvom USD falder. Man sælger da ikke amerikanske statsobligationer, når det ikke sker med gevinst!

Det har så nok mest været et skvulp fra Sverrig (måske Norge).

Vi kan se at salget af de nye 1/4% 2020 går i 102,5 med et negativt afkast på -½% og interessen er ikke overvældende.
Sagt på en anden måde: Man er da velkommen til at spekulere mod kronen - det er bare dyrt: Det blive ikke valutaen, der giver sig; men obligationskursen, hvis man vil af med de obligationer i en fart. Valutareserven er rigelig til at klare den slags nervøse banksvin.
At der er bud for 7 mia. og salg på ½ er blot en indikation af bankernes manglende realisme - som om Nationalbanken havde tænkt sig at dele ud af sit overskud til banksvinene???
Vanvittig tanke.

Nationalbankens henstilling - hhv. gode råd - om at afvikle de pensionsordninger, hvor de ikke kan placere pengene, det er ganske forudsigeligt ikke blevet flugt - endnu.

Det er sådan set svært, at komme med "gode råd" og finansiel ønsketænkning til Rohde: Han gør det jo ganske udmærket for egen damp.

Nettostillingen nede på 163 mia. Her i sommer har den været oppe på ca. 240 mia. Det er immervæk et spæn på 80 mia. kr.

NOK og SEK går lidt op; men det passer med en svag stigning i USD. Det sidste skyldes formentlig krigsstemningen i Kina - hvilket så ikke har en hujende fis med os at gøre. Der er så bare det ved det, at NOK og SEK ikke helt kan blive enig med sig selv om de vil følge USD eller EUR. Men DKK/EUR er meget stabil - og der er ikke de nervøse udsving i weekenden, hvor der vel næppe handles noget videre.

Det er så nok nærmere Putins snavsede penge, der vil ud af Danmark, for der får de erfaringsmæssigt en rundbarbering. Men her mangler pålidelige oplysninger, så det må forblive et gæt.

Det har så ikke det store med Danske Banks og Nordeas pengevask at gøre - beløbet er for stort. Ikke med mindre man er ved at lægge sin klamme hånd på de midler - hvilket nok er usandsynligt; men helt udelukkes kan det ikke.

Der er bare noget, der ikke foreligger oplyst.

Det man kan se er, at realkreditlånene med fast rente og afdrag er tæt på at blive lukket. Det er et problem med realkreditlån, der er konvertible, fordi de kan ikke gå over pari, for så bliver de bare konverteret.

Der er nok ikke anden udvej end, at de almen nyttige boliger bliver konverteret til inkonvertible lån, som sælges til en betydelig overkurs.
Det er rimelig klart, at den realkredit ikke rigtigt står til at redde.

Thomas skrev:....
Det er rimelig klart, at den realkredit ikke rigtigt står til at redde.

Bare det, at debitor betaler tilbage på et 0-kupon lån vil drive kursen på de lån så meget over pari, at de bare vil blive konverteret.

Det er som vi ser på de lange statsobligationer. De går vanvittigt over pari - fordi de er inkonvertible.

Jeg kan ikke se, at der er andet at gøre end at lave inkonvertible annuiteter, som går over pari - og det provenu bruges til at indfri realkreditgæld.

Det må være i pensionskassernes primære interesse at få nogle betalinger, der passer til deres forpligtigelsesprofil - fremfor, at skrive en eller anden fiktiv formue i regnskabet.

Det er naturligvis kun debitorer, der kan og vil betale, hvorfor der er visse almen nyttige ejendomme, der kan komme i betragtning.

Jeg har bemærket det til Benny Engelbrecht (S). Det er naturligvis en gave til Socialdemokratiet, som skal have den modydelse, at udvalgte landbrug får samme behandling.

Man skal renovere realkreditten fra den gode side - og lade bankerne sidde tilbage med flextumperne.

Det, der er problemet med de flextumper er, at når de går på pension, så skal de betale af på deres gæld - og det vil gøre, at ikke alene opsuges pensionsudbetalingerne (pensionensopsparingen har jo naturligvis været anbragt uansvarligt); men flextumperne skal også bruge deres folkepension til at betale af på deres realkreditgæld.
Flextumperne har kørt sig selv så læsterligt i jorden.

Thomas skrev:....
Det er rimelig klart, at den realkredit ikke rigtigt står til at redde.

Bare det, at debitor betaler tilbage på et 0-kupon lån vil drive kursen på de lån så meget over pari, at de bare vil blive konverteret.

Det er som vi ser på de lange statsobligationer. De går vanvittigt over pari - fordi de er inkonvertible.

Jeg kan ikke se, at der er andet at gøre end at lave inkonvertible annuiteter, som går over pari - og det provenu bruges til at indfri realkreditgæld.

Det må være i pensionskassernes primære interesse at få nogle betalinger, der passer til deres forpligtigelsesprofil - fremfor, at skrive en eller anden fiktiv formue i regnskabet.

Det er naturligvis kun debitorer, der kan og vil betale, hvorfor der er visse almen nyttige ejendomme, der kan komme i betragtning.

Jeg har bemærket det til Benny Engelbrecht (S). Det er naturligvis en gave til Socialdemokratiet, som skal have den modydelse, at udvalgte landbrug får samme behandling.

Man skal renovere realkreditten fra den gode side - og lade bankerne sidde tilbage med flextumperne.

Det, der er problemet med de flextumper er, at når de går på pension, så skal de betale af på deres gæld - og det vil gøre, at ikke alene opsuges pensionsudbetalingerne (pensionensopsparingen har jo naturligvis været anbragt uansvarligt); men flextumperne skal også bruge deres folkepension til at betale af på deres realkreditgæld.
Flextumperne har kørt sig selv så læsterligt i jorden.

Den ombytningsoperation forstår jeg ikke:
At 3% 2021 skulle være 40% mere værd end 1/4 % 2020. Den fatter jeg ikke! Betalingerne (regnet uden rente) på en 2021 er (5*3) + 100 = 115.
Derfor skulle 2 mia. 2020 købe 1,75 mia. 2021 - og ikke 1,425 mia. Sådan i overslagsberegning. Der er så også en forringelse af hovedstolen som følge af den negative rente; men den er næsten tilsvarende på 2020.

Enten har jeg regnet galt - altid en mulighed - eller der er noget, jeg ikke véd, meget sandsynligt.

En anden mulighed er, at Nationalbanken skal til at betale den rente, fordi Nordea ikke længere gør det. Så der er en tilsvarende besparelse på rente kontoen?

Jeg forstår så også Nordea's glæde ved konkurrencen. De har jo ikke nogen steder, at placere de pensionsmidler.
Nordea er uden tvivl også trætte af at betale garantiprovision på statsgarantien.
Så langt så godt; men....