Nordatlanten

Ubåde

Værd at tænke på med Grønland og Færøerne.

Når vi nu kører på Trump - og guderne skal vide at platuglen har fortjent det (har endog gjort sig umage for at fortjene det) - så skal vi lige have sagen ind i en sammenhæng.

Trump vil hævde USA's interesser - fint nok; men så burde han lige være klar over, hvor de interesser lige ligger - jeg har så min tvivl om, at han overhovedet kan tænke så langt og som Lyndon Johnson sagde om senere præsident Ford: "Han er ikke i stand til at gå og tygge tyggegummi på samme tid!" Hvilket Ford så år senere demonstrerede, da han skvattede ned ad trappen på Air Force One. Det er pinligt, når USA's præsident bliver overvældet af det stykke tyggegummi, som udleveres for, at man kan udligne trykket i øret via det Eustachiske rør.

At nogen skulle være i tvivl om, at det er USA's vitale interesse, at der er styr på Nordatlanten og det farvand f.eks. ikke bliver brugt som gennemgangslejr for nogen der vil brænde det Hvide Hus af - vi véd jo i Danmark, hvor ubehageligt sådan noget er - nogenlunde samtidig med at briterne bombarderede København, så futtede de sgu Washington af. Den tvivl er en åndelig præstation, der er et landsmøde i Dansk Folkeparti værdig. Herhjemme kræver det en holdindsats at være så dum.

Selvfølgelig skal Nordatlanten til enhver tid kontrolleres set fra USA's helt intime navlepillende synspunkt!

Spørgsmålet er imidlertid, hvilken måde er det smartest at gøre det på? Smartest=Billigst.

Jeg har prøvet at dokumentere i hvilket omfang, at Island (og Grønland, og Norge - og i al ubeskedenhed: Danmark!) er afgørende for USA's muligheder for at hævde sine nationale interesser. USA kan klare sig uden Island - ingen tvivl; men det bliver afskyelig dyrt.
Det rejser så spørgsmålet om bidraget til Nato.
Vil USA hellere betale 2-3 milliarder USD (f.eks. - jeg har ikke gidet regne efter) om året på at tosse rundt - fremfor, at få fagfolk, der véd hvad de roder med, til at være behjælpelig.
Det er naturligvis i Islands egen interesse - selvom man kan tilbyde Putin uanede muligheder for utugtig omgang med fisk - de bryder sig HELLER ikke om at blive truet af en russisk landsbyidiot (referencen til Danske Folkeparti er tilsigtet) - og slet ikke med atomvåben.

Island har et BNP på vel 15 mia. USD om året - så de 0,3 mia. som 2% af BNP kunne blive til forsvinder som skillemønt i lommeuld.

Tilsvarende med Danmarks interesse! Vi har også en interesse i ikke at blive truet med atomvåben i tide og navnlig utide - sært nok.
Den bedste måde at undgå det på, er at de Baltiske Landes suverænitet hævdes og garanteres. Danske styrker i de Baltiske Lande tjener nok Danmarks sikkerhed en hel del bedre end ved at senile fhv. medlemmer af Livgarden drikker sig en kæp i øret i messen under den årlige selvglade festivitas´, Ikke at branderten ikke er dem velundt; men hvor meget sikkerhedspolitisk effekt er der i den?

Det er således i vores interesse, at de Baltiske Lande uddanner deres militær, så de kan betjene de våben, vi sælger dem til foræringspris. De må såmænd få alt det de vil - bare de kan betjene de våben!

Se det gør jo unægtelig mellemregningen med hvad man yder og hvad man modtager - og hvem der i sidste ende betaler - mere end uigennemskuelig. Hvor meget skal man betale for privilegiet at stoppe USA's egne penge ned i lommen på dem?

Dermed ikke sagt, at Danmark ikke skal bruge flere penge på forsvaret - både indenfor og udenfor forsvarsbudgettet. Som jeg i min uendelige visdom (uendelig i forhold til en gennemsnitlig folkeskolelærer) så ofte har sagt:
Den taktiske og operative virkelighed har gjort Danmark til bagland og parkområde for Nato i forbindelse med Østersøen. Det bagland skal naturligvis sikres effektivt og økonomisk forsvarligt. Vi har altså ikke penge til at hjernedøde officerer og befalingsmænd beskæftiges med at lade unge mennesker løbe gennem mudder - for derefter at tage et nyt hold ind, fordi det første hold har glemt fornøjelsen ved at høre på en underbegavet løjtnant.
Vi har faktisk brug for ordentligt uddannede fagfolk og ikke hjernedødt kanonfoder.

Efter denne svada, skal vi så lige have den pointe, der faktisk er i Trumps udgydelser.
Man har jo set i Afghanistan, hvordan et hundehoved med håndklæde på så udmærket var tilfreds med, at rage amerikanernes penge til sig - og lade dem blive skudt i stedet for ham selv.
Tilsvarende er årsagen til at amerikanerne forlod Subic Bay på Philippinerne rimelig sikkert den, at den lokale udgave af Leif Aaen ville rage amerikanske skillinger til sig for at "investere dem i velfærd" (til ham selv - konen havde vel den største samling af fodtøj) som Danmarks tidligere udenrigsminister ævlede med sit fjogede grin.
Den holdning må man tage op til overvejelse, når de små skævøjede nazisvin har meldt deres ankomst.

Hvis hovedopgave er at udlægge røgslør.

Jeg er overrasket over, at det faktisk er politikeren, der trækker Danmark frem i lyset. Tilsvarende, at det er ubådsmanden, der gør opmærksom på en anvendelse af aktiv sonar.

Det er så den indikation, at de P-8 Poseidon slet ikke skal anvendes i Nordatlanten - der er ikke brug for dem. Bl.a. fordi USA ikke har planlagt at vende tilbage til Island - med ubådsjægere altså.

Det vil i hvert fald forklare, at det har taget så lang tid, at få genåbnet Keflavik - en anden sag er også, at man fra islandsk side måske lige skulle have en anden regering - med en mere realistisk indstilling til hvad Keflavik er værd - og at USA ikke har tænkt sig at erstatte de tab som russerne har haft i bankerne. De tab har så være mindre end først antaget, fordi der har været nogen erstatning fra forsikringen.

Det kaster også et lys over Astute-klassen, hvor produktionen er genoptaget i 2014 med søsætningen af Artful. Jeg tror faktisk at med bygningen af Ajax i 2024, så vil der være tre operative til enhver tid. Primært vil der altid være en nord og en syd for Australien. Hvad angår russerne, så tror jeg at man har så godt varsel om, hvornår de står ud (kan stå ud), at man kan få en afløser klargjort rimelig hurtigt.

Der er 6 australske Collins-klasse. Det påstås, at det meste af tiden er 4 ud af de 6 operative. På hvilket varsel er der så ikke redegjort for.

Undrer mig ikke.
Det skulle da lige være, at afviklingen af Sverrig går så tilsyneladende let.

Men det, jeg kikker efter er om Norge får Challenger til afløsning af deres Orion.

At Island nok skal følge er jeg ikke i tvivl om - og de er bestemt væsentlige i sammenhængen - alene det, at Akureyri bestemt ikke er ringere end Mestersvig (og den kan bruges af både Challenger og Hercules.
Det gør så også, at de kan bruge faciliteter, der er mere skrabede - og dermed frigøre kapacitet på f.eks. Keflavik. At det så også vil kunne udstrække patruljeringsudholdenheden er bestemt ikke uvæsentligt, da patruljefly bruger en masse tid i transit. At det så nok så meget vil være som link, at Challenger skal bruges, det er nok noget andet.

Man kan også se på, at Norge (som Danmark) har 4 C-130J, hvor en samlet indsats må siges at være et stabsplanlægningsspørgsmål. Det begynder at blive noget mere end 4+4.

At Sverrig så har Erieeye radarfly skal man heller ikke kimse ad. Sat på et ordentligt fly vil det kunne give en overvågnings og kontrolkapacitet, hvor en AWACS er at skyde spurve med kanoner. Det kunne være en økonomisk løsning - når man tænker på, hvor skide dyre AWACS er. Det løser ikke alle problemer; men det er vel heller ikke nødvendigt?

Men, som sagt, det overrasker mig ikke.

om virkeligheden.

Sandheden er jo den, at langt hovedparten af de oplysninger som skal til for at slagte et terrorsvin - de kommer faktisk fra Nato-lande og deres politiarbejde i den kriminelle kommunistiske underverden. Når en narkohandler skal snakke sig udenom en længere fængselsdom, så er det utroligt, hvad han ved om terroristerne i nabolaget - om ikke andet så ved han. at der er nogle "kammerater", der kan være behjælpelige.

Tilsvarende også om, hvilke fordele USA har af dansk og islandsk samarbejde.

Her må Trump jo indrømme, at hjernen ikke helt var i gear, da han startede kæften.

Rent faktisk var det første amerikanerne gjorde, at eksportere deres nyeste våben til Storbritannien. De første Sherman tanks går til briterne i Nordafrika.

Mønstret er det samme i dag: Nemlig at lande som Israel, Tyrkiet, Norge, Danmark og Holland er de første, der får F-35.
Det er meget fornuftigt, fordi så længe europæerne kan holde skansen, så slipper USA for at blande sig mere end højst nødvendigt.

Mens vi er ved Sherman: Det blev amerikanernes standard tank - ikke fordi den var specielt god; men det er altså lettere at transportere 30 tons over Atlanten end 45 tons. Sherman var ikke en svær kampvogn, den var medium: Det er det vi ser i dag!
Det amerikanerne bruger er Stryker, som er medium.

Det andet er: Amerikanerne (som jeg husker tallene) sendte 7.000 fly, 14.000 tanks til Rusland; MEN 50.000 lastbiler.
Kampvognene var hovedsagelig Grant (rædselsfuld). Det er ikke kun propaganda, at man ikke ser disse kampvogne beskrevet fra russisk hold. Sandheden er nok, at man brugte dem i uddannelsen, hvortil de var velegnede: De var nemlig mekanisk pålidelige, hvilket T-34 IKKE var - det ud fra den betragtning, at når de alligevel blev skudt i smadder efter 14 dage ved fronten og måske 1000 km kørsel, så var der ikke nogen grund til at gøre dem slidstærke. At sådan noget som Abrams og Leopard er i nogenlunde form efter 30 år går imod russisk filosofi.
Det kan vi se med russiske passagerfly - de er billige (meget); men er ikke til at vedligeholde.
Det forklarer også lastbilerne: Det er nemlig materiel, der skal bruges hele tiden og de skal ikke rodes ind i kamp.

Set i dagens situation, så er det til stor fordel for Nato, at russerne flytter rundt på deres tunge enheder: De kan nemlig ikke holde til slitagen. Når man så må konstatere, at det russerne har for den store dels vedkommende er T-72 med en effektiv rækkevidde på 1½ km med kanonen, så begynder en Stryker med 105 mm. kanon at blive interessant, hvis rækkevidden er 500 m længere.
Det var forholdet ved Kursk: Da tyskerne rykker frem, så rykker russerne også frem: Det galt for russerne om at komme ind på livet af tyskerne, hvis kampvogne havde længere rækkevidde end russernes. Det udartede sig således til kamp på nært (evt. klods hold), hvor mængden kunne være det mere afgørende. At tyskernes vogne så var så tunge, at det gik ud over bevægeligheden gjorde så også, at man ikke kunne taktisk forskyde med stillingsskift - ikke i samme omfang.

Det giver lidt perspektiv, at amerikanerne gør, hvad de altid har gjort - og russerne også.
Det nye er, at nu kan man anvende lufttransport om galt skulle være. Landevejstransport er heller ikke noget problem, hvad vi så under Dragoon Ride II - det var ikke den mekaniske pålidelighed, der gav problemer.

En gennemgang, der er totalt uforståelig, hvis man ikke er vant til "kodetalkers".

Det interessante fra et dansk perspektiv er, at Flådens og Marinekorpset hovedvægt er så altovervejende Stillehavet.
Det har den betydning, at skal man strategisk forstærke Stillehavet og stadigt mere provokerende Kina, så skal det hangarskib tages et sted fra - der er så for øjeblikket kun Atlanten.

Derfor SKAL der findes en anden løsning i Atlanten: Det er der, at Canada, Grønland, Island, Danmark og Norge kommer ind i billedet.
I det omfang, at Flyvevåbnets og Hærens krav kan dækkes uden at rode de tunge enheder ind i problemerne, så er det mere end velkomment - også fra en omkostningssynsvinkel.
Flyvevåbnet og Hæren er i altovervejende grad en problemstilling for Europa og Atlanten.

Derfor tror jeg stærkt på, at specielt Canada og Danmark er nøglelandene i den omstilling. Island er et spørgsmål om betaling - og i sammenhængen er det småpenge.

Pointen i den danske F-35 debat er, at løsningen med, at Canada får F/A-18 som en midlertidig løsning, vil blive klaret med en mindre levetidsforlængelse af nogle af de første F/A-18. Danmark, Storbritannien, Norge og Holland har 1. prioritet.
Det betyder så også, at hvad angår kampfly, så har Østersøen 2. prioritet, fordi det det kan dækkes enten med F-15 fra Lakenheath eller Typhoon fra Lossiemouth.
Det er så nok sådan planerne ser ud i øjeblikket.

Med udløbet af aftalen i traktaten om salget af de Dansk-Vestindiske Øer - vedr. Grønland, så er det kun naturligt, at USA betaler husleje til Grønland. I 1917 betalte USA for 100 år kontant - og det udløber i 2017. Dermed er der åbnet for at forsvaret kan få penge til flere jagerfly - trods narrehovedet Jarlov.

Jeg har ventet på noget i den retning de sidste 20 år. Grønland får ikke flere penge, fordi det vil blive kappet i bloktilskuddet.

Frihandelsaftale med Canada og Japan.

Det vil være entydigt til vores fordel, så vi kan eksportere vores udmærkede fregatter - og få vores Challenger til tiden og til den rigtige pris. Spørgsmålet er, hvornår man finder på at hænge en Harpoon under dem.

Japan er nok mest af hensyn til Grønland, der traditionelt har et stort eksportoverskud af fisk til Japan.

"Tonka" (dvs. Tornado) forsvinder fra Lossiemouth 31/3 2015.

Vi skal noget tilbage i historien for at sætte det i perspektiv.

Det drejer sig om sikringen af Nordatlanten. Det er noget Storbritannien aldrig opgiver!
Under 2. verdenskrig var det Tirpitz der skulle pacificeres - koste hvad det ville - og det blev dyrt.

Efter krigen fortsatte man kampen mod fjendtlige overfladeenheder med Mosquito, der havde fået monteret samme type bombe, som blev anvendt mod dæmningerne i Tyskland. Den bombe var også ganske fortrinlig mod russiske krigsskibe. Det var nok én af grundene til at Mosquito blev i tjeneste så længe som den gjorde - (den var ikke let at vedligeholde med sin konstruktion af træ).

Da rækkevidden er afgørende, så blev Mosquito'en afløst af Buccaneer; men ellers var det det samme: Angreb mod fjendtlige flådeenheder i nærheden af Norge - i lav højde - her mener vi meget lav højde.

Nu er der ikke noget, der kan fange en Tornado for fuld skrue i lav højde. Det er så ikke så meget selve hastigheden, der er afgørende; men den måde flyet ligger i luften på. Forsøg på at følge med en Tornado i 100 meters højde - og lavere - vil resultere i at alle andre fly får revet vingerne af. Når en Tornado lægger vingerne tilbage er der ikke nogen turbolens der rokker den. Nordatlanten har så den fordel, at der ikke er så forfærdelig meget man kan flyve ind i - selv i lav højde.

Nu koncentrerer man så Tornado på Marham. Det antyder:

1. Admiral Kuznetsov kommer ikke ud at sejle igen. Det er ikke nogen hemmelighed, at man har fulgt den "meget tæt" (som Draghi siger) under indsatsen i Syrien. En ting er, hvad vi andre kan se; nemlig de røgfaner, der stod op fra vraget - noget andet er, hvad den ubåd, man (uden tvivl - jeg havde gjort det) havde "klistret" på den kampgruppe har kunnet høre - jeg håber ikke at sonargastens hørelse har taget permanent skade. Der er noget alvorligt galt med den spand.
2. Det lykkedes ikke for russerne at ryste Mistral-klasserne løs fra Frankrig i denne omgang. Russerne er i færd med at nedlægge deres ambitioner om en højsøflåde - de har simpelt hen ikke pengene - man kan sige om hangarskibe, hvad man vil; men billige er de ikke!
3. Marham ligger ca. 700 sømil fra Königsberg - Storbritannien vil ikke acceptere, at den russiske flåde kommer ud af Østersøen. Det får de så lidt svært ved, for efter, at man fjernede 50 søofficerer, så er det lidt svært at forestille sig noget større derfra i den nærmere fremtid. Königsberg har formentlig - i dag - til opgave at bruge Iskander-missiler mod Danmark, Polen og Tyskland - samt at blokere for transportflyvninger til de baltiske lande - noget som vel delvist er løst ved, at Nato kan operere frit over Sverrig og svensk besat Danmark. Det er den korteste vej fra Marham til Skt. Petersborg.
   Man taler meget om, at USA kan anvende atomvåben mod Rusland - det kan briterne faktisk også. Hvad de har gang i er lidt svært at sige. Jeg ville ikke blive overrasket over, at briterne fik genetableret deres flybårne atomkapacitet.

Mere lokalt, så ved vi godt, at Dansk Folkeparti har to landsforrædere i Forsvarsudvalget. De sidste par år peger på en arbejdsdeling mellem dem: Søren Espersen skal tilsyneladende tage sig af Østersøen og Marie Krarup af Nordatlanten.
Trump og Løkke havde jo en god snak. Det er nok som jeg siger: Vi får en ordning omkring Nordatlanten med Danmark i en nøglerolle.
Nu får vi se, hvordan tingene udvikler sig med de Condor, Spartan og Sherpa.
Jeg fik ikke opbakning til min idé om at anvende M109, som lastbiler - hvilket så måske er meget godt; men nok langt fra endelig afgjort. Nu køber man Scania lastbiler til styrken i Polen - mange: Vi taler 7-900. De fleste er godt nok taktiske; men de kan ikke følge med en mekaniseret styrke, så hvad der skal ske i de baltiske lande med forsyningerne - det er endnu uklart.

sælges til Brasilien?

Ja, hvorfor ikke?

Det lader jo til, at det går på plads med, at Danmark, Island og Norge kan holde den russiske flåde i havn - står den ud, så går det jo galt.

Det er det, jeg siger: Vi har ikke brug for et hangarskib.