Danske Bank er virkelig på røven!

De pengepolitiske ugeudlån er oppe på 33,3 milliarder!
Alene beløbet siger, at Danske Bank er rodet ind i det! Evt. er Nordea også på røven i den sammenhæng - beløbet kunne være stort nok!

Pengene er røget direkte ind på indskudsbevis, så de ikke frigives før tirsdag.

Jeg synes også, der har været så mange jagtulykker, trafikdrab og røveriske overfald her i julen - det har så nok sin forklaring.

Også andre steder sporer jeg en vis travlhed i finanssektoren her mellem jul og nytår.

"Forstyrre bankdirektøren i juleferien?"
"Ja, for Helvede - tag ud og skær ham ned!"

Thomas Borgens interview viser, at det så småt er ved at dæmre for Danske Bank, at den ikke kan reddes.

Det burde sådan set ikke overraske, fordi der er forsvundet investeringsmidler ud af landet. Det problematiske bliver, at nok kan Danske Bank låne i Nationalbanken; men de ved også, at det koster dem de gode udlån - og Danske Bank er løbet tør for dem.

Det aktuelle er nok regeringskrisen i Sverrig. At kalde det en regeringskrise er nok at stille tingene på hovedet. Der er kommet en krise i regeringen, fordi Nordea, som den eneste globalt systemisk vigtige skandinaviske bank, må sande den virkelighed, man gennem 20 år har fornægtet.
Det er så nok fremkaldt af situationen i Rusland, hvor man formentlig har været dybt involveret i flugten af midler ud af Rusland. Vi er så nok nået dertil, at de investeringer ikke kan komme ud længere - dvs. den mellemfinansiering, man er kommet med hænger fast.
Der er i hvert fald en fantastisk mangel på likviditet i Nordea - det kan man se på en nettoudstrømning af kapital. SEK er faldet de sidste tre måneder fra 82 DKK/100 DKK til 78 - immervæk ca. 5%.
Det er så forplumret noget af olieprisfaldet, som har revet kapital væk fra Norge, fordi investeringer har skullet lukkes ned.

Vi fik et forvarsel i begyndelsen af september, hvor 'Riksbanken satte renten kraftigt ned og senere kom med endnu en rentesænkning, der om ikke andet jog de sidste pensionspenge væk fra Sverrig.
Det er så problemet med regeringsdannelsen: Der er ikke tale om et valg mellem at redde Nordea eller at redde realøkonomien - de falder begge.
Det er den japanske situation, som Sverrig er kommet i - den har så for nærværende betydet at Japan har måttet devaluere yderligere med 7% ifht. EUR de sidste tre måneder - efter en løbende devaluering gennem 2013 på ca. 20%.

Denne løbende faldende SEK har gjort at afkastet - målt i SEK - for Nordea har kunnet holdes på flexlort. Den meget lave rente på specielt Nordeas har været mulig, fordi Nordea har "tjent" pengene gennem en forringelse af SEK.

Om det fortsat kan påregnes at gå godt på denne måde er der noget i regeringsdannelsen, der tyder på, at det kan det ikke: Signalet er klart! Hvis Sverrig skulle have reddet SEK fra devaluering, så skulle man have sat renten OP for at få kapital til Sverrig - det gjorde man ikke: Man satte renten NED.

Der er nogle reformer, man ikke kommer uden om i Sverrig - reformer, som får mindelser om de spanske og græske.
Reformer alene mhp. at redde først og fremmest Nordea.
Den ubehagelige situation har visse lighedspunkter med Spanien, hvor BBVA og Santander er globalt systemisk vigtige på linje med Nordea (Caixabank er fortrinsvis internt spansk, så den tæller ikke med i det globale). De har store, gamle og misligholdte udlån i Sydamerika.

Problemet er, at tabene i udlandet skal tages først! Det kan man naturligvis ikke (Danske Bank er langt fra færdig med Irland), men finansieringen af disse tab skal foretages af moderbanken, fordi f.eks. Nationalbanken holder ikke hånden under Nordea.
Det gør de så nok alligevel - at dømme efter panikudlånet af 33 mia. i denne uge. Det sker imidlertid formentlig kun mod prima sikkerhed - og vi ved, hvordan det går, når et lån først er lagt som sikkerhed i Nationalbanken - så bliver det refinansieret udenom bankerne.

Kedlen er ved at koge tør.

Der er nok ikke mange gode kunder tilbage, der gider betale til Danske Banks finansiering af tabte fordringer.

Når kunder melder sig med sammenlignelige priser, så skyldes det nok, at de har spurgt andre om at flytte engagementet.

Det er slemt når forbryderne ikke kan enes.

Vi delar inte alls Danske banks bild, utan vi ser fortsatt goda skäl för stigande priser. Amorteringskravet vet vi inga detaljer om ännu, men troligen ger det liten effekt på både skulder och ekonomi, samtidigt som amorteringskravet i kombination med det politiska läget tränger undan andra åtgärder med potentiellt större påverkan, som ränteavdragen, kommenterar Nordeas chefanalytiker Andreas Wallström.

Thomas skrev:Kedlen er ved at koge tør.

Der er nok ikke mange gode kunder tilbage, der gider betale til Danske Banks finansiering af tabte fordringer.

Når kunder melder sig med sammenlignelige priser, så skyldes det nok, at de har spurgt andre om at flytte engagementet.

Sidst jeg tjekkede var DBs variable satser på de yderste 80 til 95 % af boligbelåning mellem 6 og 10 %. Med de overordnede aktuelle rente niveauer er det tæt på åger - måske folk har fundet ud af at de kan få det billigere andre steder ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:Kedlen er ved at koge tør.

Der er nok ikke mange gode kunder tilbage, der gider betale til Danske Banks finansiering af tabte fordringer.

Når kunder melder sig med sammenlignelige priser, så skyldes det nok, at de har spurgt andre om at flytte engagementet.

Sidst jeg tjekkede var DBs variable satser på de yderste 80 til 95 % af boligbelåning mellem 6 og 10 %. Med de overordnede aktuelle rente niveauer er det tæt på åger - måske folk har fundet ud af at de kan få det billigere andre steder ?

Mvh
Cirb

Mener Du huset eller lånet?

Ny Chief Risk Officer.
Endelig fandt man én, der var desperat nok!

Det betyder hele risikoberegningen i Danske Bank er skrottet - det er heller ikke smart at dele med nul - konsekvent altså.

Danske Bank skal begynde helt forfra.

Thomas skrev:Ny Chief Risk Officer.
Endelig fandt man én, der var desperat nok!

Det betyder hele risikoberegningen i Danske Bank er skrottet - det er heller ikke smart at dele med nul - konsekvent altså.

Danske Bank skal begynde helt forfra.

Jeg troede at Danske Bank var krakket og banksvinene var på vej til hængning?

Det tror jeg ikke rigtigt på!

Der ligger nok nogle garantier og lumrer, så der kommer yderligere tab.

Men de skal ud af de baltiske lande: Det bliver heller ikke billigt!

Baltikum

Nu skal man bare ryste på hovedet af alt vrøvlet om fortjeneste - det er udelukkende et spørgsmål om ikke at tage tab og sminke balancen.

Det interessante er, at hverken Swedbank eller SEB kan komme ud af Baltikum.

Danske Bank vil blive nedlagt og deres tab på erhvervslån vil blive buret inde så godt det nu lader sig gøre. Væksten i Baltikum vil komme fra EU integrationen. Der vil ikke blive likviditet fra den kant til Danske Bank - der vil komme konkurser, som Danske Bank som indskyder vil komme til at betale.

http://www.business.dk/finans/rentenedsaettelser-koster-danske-bank-700-900-mio.-kr

Nærigfryns skrev:http://www.business.dk/finans/rentenedsaettelser-koster-danske-bank-700-900-mio.-kr

Det var da derfor Rohde optrådte storgnækkende på tv!

klogeaage 35 skrev:DANSKE BANK: NEGATIV INDLÅNSRENTE - MEDIE
10:35Danske Bank indfører negativ indlånsrente for bankens rigeste erhvervskunder, oplyser banken til Finans.dk. Ingen privatkunder bliver påvirket,endnu

Ja, da: De har jo længe stjålet fra deres pensionssparere!

Alt for at undgå likviditet!

Og så påstår man, at Danske Bank er en bank!

Så banksvin: Jeres død bliver langsom - og tiltagende smertefuld!

af Sverrig?

Der er nok ikke nogen tvivl om, at den slasken frem og tilbage med elendige boliglån er tabsgivende i sig selv.
Det bekræfter så også min formodning om, at det er Danske Bank og Nordea, der står bag den pågående valutakrise.

Man har jo forsøgt at spekulere DKK op - det er så gået galt, fordi DKK sank ifht. EUR. SEK steg - og nu er den likviditet låst inde i Nationalbanken til negativ rente. Hvad det koster bankerne at låne de penge - det vil man nok ikke ud med.

Både Nordea og Danske Bank er i problemet med, at Riksbanken ikke dækker Danske Bank og Nordea får et gnækkende spark i måsen i Nationalbanken.

Det må jo begynde at trænge på med at få betalt de lån tilbage med et honnet kurstab.
Den mulighed, der er, er at Danske Bank sælger sit i Sverrig og Nordea sælger sit i Danmark - evt. et mageskifte: Problemet er bare, at ingen af dem véd hvor meget den anden har svindlet for.

Danske Bank kan jo ikke sælge afdelingerne hverken i Norge, Sverrig eller Irland. En køber skal jo naturligvis have garanti for, at debitor også virkelig kan betale de penge, som vedkommende skylder.
I samme øjeblik den garanti foreligger, så vil køber jo bruge tilgodehavenet til at sanere sine egne kunder, hvorfor Danske Bank hænger på garantien - for altid.

Bocian

Alle skal forære Danske Bank penge - så de kan fortsætte deres svinerier.

Danske Bank har - indrømmet - igen gjort i bukserne ud over middagsbordet.

Danske Bank og Nordea står jo til et valutatab på (81,5 - 77,5)/77,5 ... eller noget, der minder om 5% af indestående i Nationalbanken 750 mia. er mange penge.

Et gæt er Nordea står til et tab på 5 mia. Nordea til 10 mia. og Danske Bank til 20 mia. De penge skal jo betales tilbage!

Hvornår det sker - det er unægtelig et spørgsmål!

Glem den negative rente på indskudsbeviser - det er på årsbasis ½-1 mia.
Glem alt om at tvære tabet af på investorerne: De spadserer ud af landet - de har ikke fået noget motiv til at vende tilbage.

Altså en investor betaler ikke penge for måske at få pengene tilbage - de vil ikke røre ved flexlortet.

"Boligboblen" er noget Jyske Bank og BRF pumper op: Sydbank har fået besked på, at hvis de skal åbne dørene i morgen, så er det bedst for helbreddet at holde sig helt udenfor - helt og aldeles.

Så må man jo købe dem selv.

som hele tiden har været planen.

Den har bankerne på det kraftigste modsat sig; men nu kommer det til at foregå.

Den mest benyttede metode har været omfattende cross-holding, som f.eks. APM besiddelse af aktier i Danske Bank og omvendt.

Man anvender også, at ens pensionssparere køber egne aktier op; hvilket reelt kun er at flytte indlån ned under egenkapital.

Noget tyder på, at de former for crossholding ikke er helt så velanskrevne som tidligere.

Pointen er, at har bank A for 1 mia. aktier i bank B, som har 1 mia. aktier i bank C, som igen har 1 mia. aktier i bank A; så tæller man 3 milliarder i sektoren. Problemet er, at de penge eksisterer reelt ikke!

Havde det været sådan, at bank A havde 1 mia. aktier i sit datterselskab bank B, som havde 1 mia. aktier i moderbank A. Ja, så skulle disse aktieposter elimineres i konsolideringen i koncernregnskabet.
Det var bla. noget af det, der gjorde - så vidt jeg kan gennemskue - at et af creditrating-bureauerne ikke ville sammen arbejde med Danske Bank. Siden har RealDania - fonden så trukket sig ud.

For at komme uden om det, så bruger man en investeringsfond el. lign. til at købe aktierne op for penge man selv låner dem. Det er der principielt ikke noget galt i!
Hvis man ønsker (og kan forrente) mere aktiekapital, så udsteder man flere aktier
(gerne med fortrinsstilling i form af tegningsrettigheder til bestående aktionærer - hvad de tegningsrettigheder så er værd, når man roder rundt med en cross-holding - ja, det skal man ikke være specielt begavet for at regne ud).
Det er så stråmandens - eller investeringsbankens - opgave at finde en køber. I det tilfælde det lykkes, så er alt godt og virksomheden (hvis man kan kalde en bank noget så fornemt i vore dage) har fået tilført ansvarlig kapital.

Det giver så bare et problem, når stråmanden er én selv - enten gennem finansieringsafdelingen eller gennem finansafdelingen i en anden bank - og der er betydelig cross-holding mellem de to banker!

Beholdning af egne aktier skal jo fraregnes i regnskabet - og aktierne skal indenfor en tidsfrist enten sælges eller annulleres.

Problemet med egne aktier ejet gennem et selskab, man har aktier i er at der faktisk er tale om aktier, der skulle elimineres i regnskabet. Spørgsmålet er så i hvilken grad disse aktier burde elimineres?

Overordnet er det jo en variant af problemet med køb af egne obligationer, fordi man er tvunget til at købe sit eget lort. Det er et spørgsmål om at komme udenom kravet til sikkerhed og soliditet. Jeg tror det er det, som man har opdaget i Spanien med alle bankfusionerne: Nemlig at reelt eksisterer disse banker ikke, fordi de indirekte ejer sig selv gennem diverse kringlede konstruktioner.

Det gør de nu nok alligevel.

Jeg tror sagen er, at der er ikke andet end tab at sælge fra. De er nemlig usælgelige.

Sælges den mere eller mindre tabt fordring, så skal der udover en nedskrivning stilles en garanti på resten.
Køber vil bruge den købte fordring i en rekonstruktion af debitor og - alt efter, hvor yderlig den solgte fordring er - så vil den købte fordring ikke indbringe salgsværdien, mens købers oprindelige fordring helt eller delvist bliver fyldestgjort.
Det yderligere tab på den købte fordring vil blive præsenteret for sælger mhp. indfrielse af den stillede garanti.

Derfor er de tabte fordringer usælgelige. Dvs. Danske Bank KAN ikke trække sig ud af udenlandske engagementer. Pengene er tabt - alle sammen.

Det er virksomhedsobligationer.

Derfor skal små- og mellemstore virksomheder også have et særligt kreditinstitut - udenom bankerne, der kan lave obligationerne, som investorerne gider købe.

Danske Bank skal afvikles og enhver optimisme er fuldstændig ubegrundet.

Denne gang er det HSBC, BNP Parisbas og RBS

Ifølge reformerne har de amerikanske myndigheder ultimativt retten til at nedlukke eller opsplitte udenlandske bankers amerikanske enheder og aktiver. De seneste år har bankerne brugt hundrede millioner af dollar i et forsøg på strømline deres forretninger og undgå myndighedernes indblanding.
Bankerne lader trods deres anstrengelser ikke til at have overbevist myndighederne, der dog i denne omgang tilsyneladende ikke vil udøve retten til at nedlukke eller opsplitte bankernes afdelinger.

I denne sammenhæng er det interessante, at udenlandske afdelinger - og det gælder ikke bare USA - vil blive nedlukket og evt. opsplittet.

Fidusen i Europa - og specielt i Norden - er, at hovedparten af aktiviteterne ligger udenfor hjemlandet, hvor en centralbank i sidste ende står med ansvaret og myndigheden.
Hvis Danske Bank tror at f.eks. Irland har til sinds at betale for Danske Banks tab i Irland, så tager de så grusomt fejl. Det bliver IKKE de irske skatteydere, der kommer til at betale; men Danske Bank. Tilsvarende med Nordea i Danmark og andre steder. De hænger på tabene.

egne aktier.

Når man nu ikke hver gang kan tælle hele den samlede egenkapital med - to gange.

Jeg tror det er i forbindelse med, at APM trækker sig ud af Danske Bank.

Opgiver krav på 0,2 mia.

Er der mon nogen, der kan påvise, at Danske Bank var helt klar over Stein Baggers svindel? De burde i hvert fald have været det!

Der må være noget, for ellers opgiver en bank ikke et krav - uanset om det kan inddrives eller ej - der må så nok være nogen, der læner sig voldsomt op af et meget langt ophold i skyggen.