Bankpakke 5

Bernstein åbner for lånemuligheder til bankerne

Den økonomiske krise er nu rykket så tæt på, at Nationalbanken træder til. Ifølge TV 2s oplysninger vil Nationalbankdirektør Niels Bernstein i morgen, fredag lancere en omfattende lånepakke til danske banker.

Af frygt for at gældskrisen påvirker bankernes mulighed for at drive forretning, vil Nationalbanken tilbyde bankerne lån. Nationalbanken vil låne pengene ud i op til seks måneder.

De nye lån gives mod sikkerhed i de bedste af bankernes lån. Bankernes lån bliver inddelt i fem grupper-de to bedste grupper kan belånes.

Bankerne kan højest låne 75 procent af de gode låns værdi. Nationalbanken vil låne pengene ud i op til seks måneder.

Suk....

Lav en statsbank. Flyt alle private folks konti. Lad bankerne krakke. Så slipper vi for at betale bankernes dummebøder som de har fået af rockerne.

Jeg læste også i dag at bankerne spekulerer i fødevarer for 1.3mia. Så tænker man igen...er det en bank eller hvad?

Beløbet er jo snart så stort, at det ville være billigere hvis vi blot skulle garantere den græske statsgæld, fremfor vores egne banker.

Finansiel Stabilitet vurderer ikke, at nye likviditetstiltag fra Nationalbanken er nok til at redde de banker, der kæmper med solvensproblemer, fra krak
Statens finansielle ophugger , Henrik Bjerre-Nielsen,vurderer, at 75 af Danmarks 90 banker må lade livet

http://www.business.dk/finans/likviditetslivline-vil-ikke-stoppe-bankkrak

klogeaage 35 skrev:Finansiel Stabilitet vurderer ikke, at nye likviditetstiltag fra Nationalbanken er nok til at redde de banker, der kæmper med solvensproblemer, fra krak
Statens finansielle ophugger , Henrik Bjerre-Nielsen,vurderer, at 75 af Danmarks 90 banker må lade livet

http://www.business.dk/finans/likviditetslivline-vil-ikke-stoppe-bankkrak

Solvensproblemer betyder, at de har tabt så mange penge, at egenkapitalen er væk.
Likviditetsproblemer betyder, at flere har lånt penge end indlånt dem.

Eller insolvens betyder, at banken leger med andre folks penge. Illikviditet betyder at folk har fundet ud af det - og ikke vil låne banken penge at lege med.

Det her træk fra NB kan vel ikke misbruges til at købe sine egne flex-obligationer med ?

guldimund skrev:Det her træk fra NB kan vel ikke misbruges til at købe sine egne flex-obligationer med ?

Såvidt jeg kan se er der jo ingen krav mht. brugen. Så jo, det kan de godt.

400mia er lånepakken i øvrigt og til 1.55%.

Pengene kan kun lånes et halvt år ad gangen, så de må finde på nogle fiks-fakserier for at finansiere flexerne - men ellers havde formålet næsten også været for entydigt.

Ja, jeg ville da nu også gerne låne til 1,55 %, særligt hvis jeg får 16 % for at låne dem ud igen !!!!

dkguy66 skrev:Ja, jeg ville da nu også gerne låne til 1,55 %, særligt hvis jeg får 16 % for at låne dem ud igen !!!!

Altså: Det, der er sagen er, at man vil ikke låne med egne udstedelser som sikkerhed.
Derfor dur egne obligationer ikke. Man vil vide, at der er reelle udlån bagved.

Det, man går uden om, er at belåne de penge bankerne skylder sig selv.

At det overhovedet kan komme på tale betyder, at Danske Bank er VIRKELIG i vanskeligheder. Der kan ikke være tale om andre.

Så bankerne skal blot være mellemmand nu for de sunde udlån. Hvilket jo kunne betegnes som et overfødigt mellemled.

Shintai skrev:Så bankerne skal blot være mellemmand nu for de sunde udlån. Hvilket jo kunne betegnes som et overfødigt mellemled.

Det er lige præcis det jeg mener.

dkguy66 skrev:Ja, jeg ville da nu også gerne låne til 1,55 %, særligt hvis jeg får 16 % for at låne dem ud igen !!!!

Du har stadig ikke fanget det!
Der er jo ikke nogen, der kan låne ud til 16% og have et håb om at få pengene igen.

Altså:

Renter

½ årig: til 1,55% i Nationalbankens udlånsrente.
2 årig statsobligation: 0,74%
5 årig statsobligation:1,32%
10 årig statsobligation:2,14%

Sammenhold det med interbankrenterne på 1/4 år:
Sikret: 0,642%
Usikret: 1,27%

1,55% er RASENDE dyrt!
Hvorfor er statsobligationerne så dyre (høj kurs = lav rente)? Det er sgu fordi ingen vil låne Danske Bank penge: Hvis man har indlånsoverskud, så vil man hellere købe statsobligationer - dyrt - end man vil låne Danske Bank pengene! Jo, hvis man har sikkerhed for pengene - hvilket man helt tydeligt ikke kan få! Lån på en uge koster 1%!
Jamen for fanden den korte flexrente er nede på 1%!

Det er det, der hedder en invers rentestruktur: Nemlig at renten er HØJERE jo KORTERE lånet er - for samme sikkerhed.

Jeg har meget svært ved at overdrive hvor alvorlig situationen rent faktisk er!

Forskellen til 2008 er, at Nationalbanken denne gang er forberedt - endog meget forberedt: En ting er at valutareserven er på 475 milliarder! Desuden er kronen undervurderet (et regelmæssigt månedligt overskud på betalingsbalancen på 5 mia. skal på et tidspunkt danne baggrund for en opskrivning.
Hvis man forsøger at spekulere mod kronen - så garanterer jeg for, at det bliver kostbart!

Thomas

Enten er du en lykkelig boligejer, med en god opsparing, eller så er du ikke fuldt ud orienteret om virkeligheden i det ganske danske land.

Der sidder altså rigtig mange danskere, i lejebolig, med fast indkomst, men som nu og da gerne vil låne til større køb, eller lign. Og der er altså visse af dem, der betaler fra 12-13 % og op til 16 % i årlig rente på et sådan "forbrugslån".

At man fra bankens side af, dermed inddirekte ikke forventer at få pengene retur er vel meget forståeligt, eftersom en sådan låntager betaler flere mdr afdrag i rente.

Om det for banken er bedre at få renteindtægten ind i regnskabet, så det ser pænt ud, frem for at få afviklet udlånet hurtigst muligt, er meget muligt.

Men jeg ser flere eksempler på sådanne lån ugentligt. Og når låntager bruger 3-4 mdr's afdrag alene til renter, i stedet for at kunne nedbringe gælden, samtidig med de ser boligejere, låne til monster lave renter, på trods af værditab i ejendommen osv. og så igen igen kan læse, at bankerne kan låne til de omtalte 1,55 % for at afdække et udlån med en rente på 12-16 % så er det at der er noget helt galt.

Man skal jo heller ikke glemme, at de aktiver, der ligger til sikkerhed for et lån, kan tabe i værdi, mens et udlån på baggrund af en stabil indkomst, jo sikrer mulighed for et løbende afdrag, og dermed indfrielse.

Og de eksempler jeg ser, er altså ikke lån i mio. klassen.

[quote="dkguy66"]Thomas

Enten er du en lykkelig boligejer, med en god opsparing, eller så er du ikke fuldt ud orienteret om virkeligheden i det ganske danske land.

Der sidder altså rigtig mange danskere, i lejebolig, med fast indkomst, men som nu og da gerne vil låne til større køb, eller lign. Og der er altså visse af dem, der betaler fra 12-13 % og op til 16 % i årlig rente på et sådan "forbrugslån".

At man fra bankens side af, dermed inddirekte ikke forventer at få pengene retur er vel meget forståeligt, eftersom en sådan låntager betaler flere mdr afdrag i rente.

Om det for banken er bedre at få renteindtægten ind i regnskabet, så det ser pænt ud, frem for at få afviklet udlånet hurtigst muligt, er meget muligt.

Men jeg ser flere eksempler på sådanne lån ugentligt. Og når låntager bruger 3-4 mdr's afdrag alene til renter, i stedet for at kunne nedbringe gælden, samtidig med de ser boligejere, låne til monster lave renter, på trods af værditab i ejendommen osv. og så igen igen kan læse, at bankerne kan låne til de omtalte 1,55 % for at afdække et udlån med en rente på 12-16 % så er det at der er noget helt galt.

Man skal jo heller ikke glemme, at de aktiver, der ligger til sikkerhed for et lån, kan tabe i værdi, mens et udlån på baggrund af en stabil indkomst, jo sikrer mulighed for et løbende afdrag, og dermed indfrielse.

Og de eksempler jeg ser, er altså ikke lån i mio. klassen.[/quote

Det jeg opponerer imod er, at du sammenligner æbler med pærer. Der er forskel i sikkerhed.
Dem, der betaler 16% i rente skulle aldrig have haft den lånebevilling.

Det er kreditvurderingen, der er gal: Sikkerheden vurderer evnen til at betale og stabiliteten i indtjeningen vurderer viljen.

Du har så ikke fanget pointen med de lave flexrenter:

FLEXLÅNERE BETALER IKKE LAVERE RENTE!
De betaler nemlig ikke afdrag - ikke i nævneværdigt omfang. Restgælden falder ikke; men betalingsevnen falder - arbejdsløshed mm. Når deflationen slår igennem, så bliver restgælden yderligere opskrevet.

Eller påpeger du alene det, jeg ellers har sagt, at flexlånene river bankerne med ned i dybet. I 2008 var det kun kridterne: Nu bliver det OGSÅ bankerne.

Det krampagtige forsøg på at holde boligpriserne oppe er dømt til at mislykkes: Der er simpelthen for mange boliger.
Man kan tvinge folk til at blive boende i de klamme ejerlejligheder i København - også et godt stykke tid endnu; men det er svært at forbyde folk at dø.

Jeg kender faktisk et tilfælde med en distriksleder i Hjemmeværnet (de fik bevillinger på baggrund af antallet af frivillige). Dels ville han ikke se udmeldelser - det er fint nok, man kunne jo få brug for folk på et senere tidspunkt.
Men han gik godt nok over stregen, da man efter hans fratræden opdagede, at han havde FORBUDT folk at DØ.
Da disciplinen var i orden, så fulgte man ordren. Det gav en masse udmeldelser, da efterfølgeren tiltrådte.