Bankpakke 6?

Frank Aaen fra Enhedslisten "kom til" at løfte sløret for en overdragelse af ejendomme til staten.
Det skete fra Folketingets talerstol 20/3 - 2012.

En ting er naturligvis overdragelsen til Finansiel Stabilitet af FIH 17 mia. brutto - 13 mia. netto.
Det er så bankpakke 5 - for dem, der endnu har et lidt irrationelt håb om at bevare overblikket.

Men det egentlige problem er, at det er jo kun en meget lille del af hele balladen med platugle imperierne.

Danske Bank jeg jo rigtig sure over, at de ikke har fået tudekiks i denne omgang - så der kommer nok en ekstra ordning for dem igen.

Hvor meget FIH garantien så er værd? Det må nok siges at være begrænset.
Der er forsvundet 4 mia. ud af 17 mia. Det passer nok meget godt: Knap 25%. Hvad så med de næste 25% - så er vi da ved at have fjernet "egenkapitalen" i FIH.
Det er jo fuldstændig klart, at de ejendomme ikke kan komme på markedet: Dels vil det fjerne egenkapitalen i FIH, dels vil det lægge et prisniveau, som finanssektoren ikke kan leve med - Bogstavelig talt IKKE LEVE!

Det næste problem er, at man heller ikke kan leve med at bankerne ikke kan leve.

Tredje gang var jo ikke lykkens gang, så bankpakke 6, 7, 8 ... skal jo nok komme.

Frank Aaen må dog være en glad mand i disse tider. Det er vel historisk at de såkaldte borgerlige har tilsluttet sig enhedslistens ide om planøkonomi.

Thomas skrev:
Det næste problem er, at man heller ikke kan leve med at banker ikke kan leve.

En lille korrektion med rødt.

Det er ikke det samme som at Danmark ikke kan leve med at Danske Bank ikke kan leve.

Hvis der virkelig var et ønske om at løse problemerne så garanterede man indskud i bankerne som skulle bruges til udbetaling af løn. Det kunne praktisk gøres ved at dække alle indestående som er blevet indskudt inden for en måned før banken går ned. Herefter hæves nationalbankensrente til minimum inflationen og så må vi se hvilke af bankerne der reelt er levedygtige.

Storebror skrev:

Thomas skrev:
Det næste problem er, at man heller ikke kan leve med at banker ikke kan leve.

En lille korrektion med rødt.

Det er ikke det samme som at Danmark ikke kan leve med at Danske Bank ikke kan leve.

Hvis der virkelig var et ønske om at løse problemerne så garanterede man indskud i bankerne som skulle bruges til udbetaling af løn. Det kunne praktisk gøres ved at dække alle indestående som er blevet indskudt inden for en måned før banken går ned. Herefter hæves nationalbankensrente til minimum inflationen og så må vi se hvilke af bankerne der reelt er levedygtige.

Ok ok...... men læs herefter.

Altså - for at begynde et sted:

Lad os tage ATP/FIH's 17/14 mia. ejendomsudlån. Det har brug for likviditet for at blive hold flydende.
Den første tanke hos regeringen og Finansrådet i sin tid var naturligvis ATP - hvilket viste sig at være knap så god en ide, fordi man samtidig blokerede for almindelig bankdrift fra ATP's side (en dejlig masse perfiditeter fløj gennem verdensrummet ved den lejlighed).
Nu henvender man sig fra FIH's side så til Danske Bank (der endnu kan skaffe likviditet) mhp. at Danske Bank finder pengene og låner dem til FIH. Deeeeeet synes Danske Bank ikke, fordi de i forvejen har rigeligt med problemer med at skaffe sig likviditet, som vi så den 30 DEC 11!

Derefter indkaldes debitorerne (FIH's - altså) til en kammeratlig samtale, hvor de informeres om, at langmodigheden er ved at slippe op.
Så fiser den lille Horrorwitz stortudende til Regering - og hvem han ellers kan komme i tanker om (tanker er jo ikke hans stærke side).
Det medfører selvfølgelig bankpakke 5, hvor disse udlån bliver parkeret i Finansiel Stabilitet med passende garantier (som så ikke er meget værd, hvis ballonen revner) - og lorten ender dér, hvor den kom fra.
Det er som at smide en brugt boomerang væk - det er MEGET svært!

Nu sker der så det, at en af årsagerne til at Danske Bank - og ministeren - er så sårbar for det kneb fra ATP's side er: Danske Bank - og hele galleriet af øvrige banker (herunder Spar Lolland, der sjovt nok skifter direktør i disse dage - Spar Lolland er en landbrugsbank; men da jorden på Lolland har en væsentlig bedre bonitet, så er det ikke dér den ligger - det må være platugleudlånet) - har penge i klemme i Essex-Group:
Den største af disse konstruktioner med tankevækkende lighed med et velfungerende middelalderligt torturkammer.

De 3 største platuglekonsortier har - så vidt jeg husker - en bogført værdi på 27 mia. Der er givetvis et par mindre i samlingen, så vi når et beløb på mellem 30-40 mia. 40 mia. er det beløb Nationalbanken har indskudt i den Europæiske bankredningsordning.
Hvis vi så gætter, så kan vi måske nå det lidt nærmere: 36 mia.
Gættet baserer sig på et "haircut" fra Nationalbankens side på 1/3. Så regner vi baglæns fra de 24 mia., som Danske Bank lånte 30 DEC 2011.
Hvorfor tror jeg nu, at der er forbindelse mellem de to ting?

a) Danske Bank vil være nød til at skaffe likviditet til alle platuglekonstruktionerne - dels kan de skaffe international likviditet som før nævnt, dels kan Danske Bank og Realkredit Danmark ikke tåle at blot én af disse banker bryder "solidariteten", for så ryger hele lortet.
b) Den 30 DEC 11 skulle der skaffes dokumentation for udlån for at vedlægge "gode" udlån som sikkerhed hos Frisør Bernstein. Da Danske Bank har meget dårligt overblik over sine udlån - det er i hvert fald det, som Finanstilsynet konstaterer - så kan man ikke på den til rådighed stående tid skaffe den fornødne dokumentation i udlånet til førtidspensionist Alvilda Lurendrejer (det badeværelse blev lidt dyrere end forventet).
c) Lad os sige det sådan: Platugle udlånet er nok det man har bedst overblik over - og så slipper man for at medgive, at man har løjet overfor Finanstilsynet.

Det morsomme er jo, at der er tale om et udlån på 5 bankdage, så mon ikke Nationalbanken har brugt tiden til at kikke papirerne ganske godt igennem?

Nu når vi så tilbage omkring FIH. Nu er de 17/14 mia. parkeret i Finansiel Stabilitet; men det væskende kræftsår på Danske Banks ædlere dele, som hedder platugler - ja det skal der gøres noget ved.

Hvorfor tror jeg det?

Jeg hæftede mig ved den pressemeddelelse som Finansrådet kom med g.d. i forbindelse med offentliggørelsen af 4 kv 11 tallene fra RKR omkring boligpriserne. Her konstaterede Finansrådet - Danske Bank - fejlagtigt at ejerlejlighedspriserne i København var "stabiliseret". Det er formentlig denne såkaldte "stabilitet" man ikke tror på længere, hvorfor platugleudlånet kan ramle hvad øjeblik det skal være.

Det har nok ikke så meget med FIH udlånet at gøre, for en stor del af det udlån er til det tyske boligmarked - hvilket evt. kunne forklare, hvorfor Merkozy lige går med til at inddrage Danmark (et ikke-Euro land) i den finanspagt - mod behørigt depositum naturligvis. Der kommer de 40 mia.!

Så sker der det at Frank Aaen fra Folketingets talerstol i forblommede vendinger taler om banker - så er det altså ikke alene Danske Bank. Folketingets talerstol har den fordel, at hvad et medlem siger derfra kan han ikke straffes for. Derfor går Aaen liiiiige til grænsen.
Her håber så alle på, at ingen hører efter - hvilket normalt er et meget godt gæt: Jeg mener Folketingets talerstol (hvem er vågen så længe) og så Frank Aaen!

renter
panik

Altså: Der er en svagt stigende rente.
1) Den 10 årige skal op på 2%, den 5 årige op på 1% og den 2 årige skal op på ½% - det kommer de også.
2) Der skal fjernes 70-80 mia. fra indskudsbeviser og over på statsobligationer - for det er noget snavs, at de ligger der. Årsagen til at de ligger der - i stedet for at rode frem og tilbage mellem banker med hhv. indlånsover-/underskud er at der ikke er nogen, der vil låne Danske Bank et bøjet søm - de tør ikke.
3) Bankpakke 6 skal flytte (foruden de 30 mia. Danske Bank har i udlandet via ECB - hvilket også er noget snavs at rode valutaen ind i) 70-80 mia. i platugleudlån over i Finansiel Stabilitet - det sker formentlig inden månedens udgang.
a) Der ligger 27 mia. brutto i Essex-Gruppen mm.
b) Der ligger 17 mia. i FIH - brutto.
c) Så ligger der med garanti noget der minder om 10 mia. i BRF's parkeringsaftaler - de køber jo på tvang - og det har de gjort de sidste 5 år - et par milliarder om året? Det skal sgu nok passe.
d) Så er der Danske Banks 30 mia. udover platugleudlånet.
Det er så en 84 mia. så er vi ved at være der - resten er nok en 30 mia. til landbruget, for det kommer til at kræve likviditet, når nu rædslerne fra de nye nedskrivningsnormer afslører sig selv.

Man skal have løftet alt snasket ud - og over i Finansiel Stabilitet - det kræver likviditet. De penge ER der - de står på indskudsbeviser p.t.

Hvordan får man så platugleudlån og landbrugsudlån over - i passende nedskreven stand? Jo man knalder pengekassen i.
Der er allerede to banker (tror jeg) under stegning i de pengepolitiske udlån (det er formentlig sektor aktier til PBS og landbrugets realkredit), som man lige skal have lagt sin klamme hånd på.