Realkreditten "overvejer" 2½% 30 år

Den rente skal meget længere ned.

Jeg er lige ved at tro at vi skal ned på 1½% - svarende til produktivitetsudviklingen.

Det bliver kridterne så bare nød til, fordi

1) Der er en hel del kunder, der så sandelig ikke har tænkt sig at betale for flextumperne og banksvinene. De vil have det lave administrationsbidrag.

2) Kridterne er simpelt hen tvunget til at gøre det, fordi der ikke er nogen, der vil købe flexlortet, deres banker kan heller ikke! Banksvinene har formentlig ikke flere gode udlån at belåne. Så de kan ganske enkelt ikke låne penge noget steds.

De serier vil naturligvis blive illikvide - uanset, hvor store, de bliver! Det vil tage 25 år inden de rykker så langt ned ad rentekurven, så investorerne kan sælge uden tab. Det argument gælder ikke.

Der er kun én vej: Klemme banksvinene på likviditeten indtil de bliver nød til at skaffe investorerne et papir, de kan bruge.

Man kan nok sælge en 500 mia. af dem - højt regnet; men ikke noget, der bringer nogen trøst til flextumper, der hverken kan eller vil betale. Dem bliver banksvinene fortsat nød til at finansiere.

Thomas skrev:Den rente skal meget længere ned.

Jeg er lige ved at tro at vi skal ned på 1½% - svarende til produktivitetsudviklingen.

Det bliver kridterne så bare nød til, fordi

1) Der er en hel del kunder, der så sandelig ikke har tænkt sig at betale for flextumperne og banksvinene. De vil have det lave administrationsbidrag.

2) Kridterne er simpelt hen tvunget til at gøre det, fordi der ikke er nogen, der vil købe flexlortet, deres banker kan heller ikke! Banksvinene har formentlig ikke flere gode udlån at belåne. Så de kan ganske enkelt ikke låne penge noget steds.

De serier vil naturligvis blive illikvide - uanset, hvor store, de bliver! Det vil tage 25 år inden de rykker så langt ned ad rentekurven, så investorerne kan sælge uden tab. Det argument gælder ikke.

Der er kun én vej: Klemme banksvinene på likviditeten indtil de bliver nød til at skaffe investorerne et papir, de kan bruge.

Man kan nok sælge en 500 mia. af dem - højt regnet; men ikke noget, der bringer nogen trøst til flextumper, der hverken kan eller vil betale. Dem bliver banksvinene fortsat nød til at finansiere.

Men hvis flexerne end ikke kan være med på 1,5 procent eller hvor vi lander eller der ikke er investorer hertil, så er der vel dybest set heller ingen grund til st udstede dem (eller er det mig som misforstår noget?).

Men hvis realkreditten kan udstede fastforrentede lån med investorer til og som flexerne kan (og vil   skifte til - så er det da bare med at få det gjort, da det vel løser det likviditetsproblem bankerne har med køb af flexobligationer du nævner. Hvorfor gør de det ikke?

Merkur skrev:

Thomas skrev:Den rente skal meget længere ned.

Jeg er lige ved at tro at vi skal ned på 1½% - svarende til produktivitetsudviklingen.

Det bliver kridterne så bare nød til, fordi

1) Der er en hel del kunder, der så sandelig ikke har tænkt sig at betale for flextumperne og banksvinene. De vil have det lave administrationsbidrag.

2) Kridterne er simpelt hen tvunget til at gøre det, fordi der ikke er nogen, der vil købe flexlortet, deres banker kan heller ikke! Banksvinene har formentlig ikke flere gode udlån at belåne. Så de kan ganske enkelt ikke låne penge noget steds.

De serier vil naturligvis blive illikvide - uanset, hvor store, de bliver! Det vil tage 25 år inden de rykker så langt ned ad rentekurven, så investorerne kan sælge uden tab. Det argument gælder ikke.

Der er kun én vej: Klemme banksvinene på likviditeten indtil de bliver nød til at skaffe investorerne et papir, de kan bruge.

Man kan nok sælge en 500 mia. af dem - højt regnet; men ikke noget, der bringer nogen trøst til flextumper, der hverken kan eller vil betale. Dem bliver banksvinene fortsat nød til at finansiere.

Men hvis flexerne end ikke kan være med på 1,5 procent eller hvor vi lander eller der ikke er investorer hertil, så er der vel dybest set heller ingen grund til st udstede dem (eller er det mig som misforstår noget?).

Men hvis realkreditten kan udstede fastforrentede lån med investorer til og som flexerne kan (og vil   skifte til - så er det da bare med at få det gjort, da det vel løser det likviditetsproblem bankerne har med køb af flexobligationer du nævner. Hvorfor gør de det ikke?

Jeg er meget enig med Dig.

1) Årsagen kan være, at hvis en flextumpe konverterer, så ryger han på tvang i samme øjeblik han ikke betaler, hvilket vil gøre, at hele bankudlånet til tumpen må konstateres at være tabt.

2) Dem, der kan konvertere vil være de relativt mest velkonsoliderede, hvorved belåningen af resten ikke står i noget rimeligt forhold til ejendomsværdien.

3) Jeg tror ikke at flextumperne konverterer - de kan ikke.

4) Det, der kan være tale om er udlejningsbyggeriet, støttet byggeri, landbrug og industri. De kan godt opsuge den likviditet, vi kan se i Nationalbanken. Der skal så evt. lokkes lidt likviditet frem ved en ganske beskeden renteforhøjelse. Men det skal nok komme - det er jo indlånsrenten, der er interessant i øjeblikket.

Vi skal længere ned!

Der skal åbnes for både 2½% og 2% fast forrentede konvertible annuiteter.

At lortet bliver indlåst er fløjtende ligegyldigt, når investorerne ikke slipper en realkredit, når de først har fået fat i dem - ikke frivilligt i hvert fald.

Man kan jo altid afdrage!

Det er nok ikke tilfældigt, at det er Nordea, der går forrest!

Nordea må være så hårdt trængt likviditetsmæssigt af bl.a. Rusland med også udlån i Finland og de Baltiske lande, at de ganske enkelt ikke kan skaffe likviditet.
Der er efterhånden kun én løsning: Lave nogle obligationer, som investorerne vil have!

Der er herudover indikationer på ganske alvorlige likviditetmæssige problemer i Nordea:

1) Vi kan tage sagerne omkring SAS og Vattenfall, hvor man med stor sandsynlighed har forsøgt at stampe dem hos Bedemandsfjæs - men han har virkelig ingen humoristisk sans! Riksbanken har da ikke villet låne noget på de udlån, som egentlig nærmere skulle klassificeres som decideret nødlidende. Tilsvarende må gælde for Nordea shippingudlån - godt nok ikke så meget som DnB; men de hænger også på 250 mia. - det er så meget, at det knager i valutakursen - hos en olienation!

2) Vi så den rekordlave flexlortrente hos Nordea: Nordea har været nød til at købe rub og stub selv. Man har så håbet på at få hevet noget hjem på valutaspekulation og administrationsbidrag - hvilket nok ikke er gået fremragende, for det tab har Nordea jo måttet finansiere ved at låne yderligere til deres flextumper - naturligvis mod sikkerhed i det Københavnske - alt andet end blå - kloakvand.

Nu er de andre nød til at følge med, for investorernes midler er ikke uendelige, så skal de sælges til en god pris, så er det om at skynde sig.
Alene det, at man har været nød til at lukke 3% fast forrentet konvertibel p.gr.a. overvældende interesse - det tyder på at der er likviditet, der bare mangler en undskyldning for at blive samlet op.

"3) Jeg tror ikke at flextumperne konverterer - de kan ikke.
"

sikke noget ævl- de fleste flexlånere har lånt da F1 rente var 2-2.5 % og det gik fint uden at de røg på tvang, så selvfølgelig kan de klare en fast rente på 2.5 %

Det følger ikke logisk, at fordi låntagere med rentetilpasningslån optog lånet dengang den korte rente var 2-2½ procent at så vil/kan låntagerne overgå til låntagning på et annuitetslån med en kupon på 2-2½ procent for alle forudsætningerne er siden ændret. Låntagerne kunne da rentetilpasningslånet blev optaget kun betale de 2-2½ procent i rente fordi de dét de købte for lånebeløbet (fast ejendom) steg med 5-10-15 procent årligt. De stigende priser på fast ejendom gjorde det til en god forretning at optage lån. Nu stiger priserne ikke mere og der er en nettoomkostning forbundet med at have egen bolig. Med andre ord var prisstigningerne på ejendommen en form for økonomisk tilskud.

Matthew skrev:Det følger ikke logisk, at fordi låntagere med rentetilpasningslån optog lånet dengang den korte rente var 2-2½ procent at så vil/kan låntagerne overgå til låntagning på et annuitetslån med en kupon på 2-2½ procent for alle forudsætningerne er siden ændret. Låntagerne kunne da rentetilpasningslånet blev optaget kun betale de 2-2½ procent i rente fordi de dét de købte for lånebeløbet (fast ejendom) steg med 5-10-15 procent årligt. De stigende priser på fast ejendom gjorde det til en god forretning at optage lån. Nu stiger priserne ikke mere og der er en nettoomkostning forbundet med at have egen bolig. Med andre ord var prisstigningerne på ejendommen en form for økonomisk tilskud.

Man kunne også sige: Bevidst bedrageri, for man vidste jo, at det ikke kunne blive ved i det uendelige. Det er nok derfor lille Ulækre Ulrikke nu bliver smidt ud, for selve absurditeten i hendes udtalelser viser ond tro.

Giver ikke lånetilbud i 2½%

Mens Nykredit/Totalkredit, der er landets største realkreditinstitut, tidligere i dag har konstateret en "enorm" interesse for 2,5 pct.-lånet, så har ingen kunder efterspurgt den låntype i Nordea.

Det er jo også løgn!

NYK/TOT kan sagtens lægge nogle af deres landbrugslån - flex med afdrag - om! Det kan Nordea sgu ikke; men de kan blive tvunget til det:

Deres russiske svindlere vil hive likviditeten ud af Nordea, vi kan af NOK se, at der er nogen, der skal have påfyldt likviditet i rå mængder. Sjovt nok er SEK ikke påvirket - endnu. Fra Riksbanken? Larmende tavshed.

Jeg tror simpelt hen ikke Nordea har noget at belåne! SAS og Vattenfall viste sig at være alt andet end prima.

Nationalbanken? Tja..... det er ikke deres problem!

Thomas skrev:Giver ikke lånetilbud i 2½%

Mens Nykredit/Totalkredit, der er landets største realkreditinstitut, tidligere i dag har konstateret en "enorm" interesse for 2,5 pct.-lånet, så har ingen kunder efterspurgt den låntype i Nordea.

Det er jo også løgn!

NYK/TOT kan sagtens lægge nogle af deres landbrugslån - flex med afdrag - om! Det kan Nordea sgu ikke; men de kan blive tvunget til det:

Deres russiske svindlere vil hive likviditeten ud af Nordea, vi kan af NOK se, at der er nogen, der skal have påfyldt likviditet i rå mængder. Sjovt nok er SEK ikke påvirket - endnu. Fra Riksbanken? Larmende tavshed.

Jeg tror simpelt hen ikke Nordea har noget at belåne! SAS og Vattenfall viste sig at være alt andet end prima.

Nationalbanken? Tja..... det er ikke deres problem!

Kurs 96 % ikke godt nok......
Ja, så.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:Giver ikke lånetilbud i 2½%

Mens Nykredit/Totalkredit, der er landets største realkreditinstitut, tidligere i dag har konstateret en "enorm" interesse for 2,5 pct.-lånet, så har ingen kunder efterspurgt den låntype i Nordea.

Det er jo også løgn!

NYK/TOT kan sagtens lægge nogle af deres landbrugslån - flex med afdrag - om! Det kan Nordea sgu ikke; men de kan blive tvunget til det:

Deres russiske svindlere vil hive likviditeten ud af Nordea, vi kan af NOK se, at der er nogen, der skal have påfyldt likviditet i rå mængder. Sjovt nok er SEK ikke påvirket - endnu. Fra Riksbanken? Larmende tavshed.

Jeg tror simpelt hen ikke Nordea har noget at belåne! SAS og Vattenfall viste sig at være alt andet end prima.

Nationalbanken? Tja..... det er ikke deres problem!

Kurs 96 % ikke godt nok......
Ja, så.

Mvh
Cirb

Problemet for Nordea ligger i, at for at få refinansieret en flextumpe med en samlet gæld på 2½ mio., deraf 2 mio. i afdragsfrit flexlort. Ejendomsværdien er selv med banksvindel faldet til noget, der minder om 2 mio. Skal det refinansieres med fast forrentet annuitet så skal lånet ligge indenfor 80% af aktuel ejendomsværdi = 1,6 mio.

Men det lån kan kun betale 96% ud, dvs. 1,53 mio.
Resten = 0,47 mio. skal ydes som et banklån.

Men banklånet er sandelig ikke gjort med det:

a) Forhøjelse som følge af refinansiering (som nævnt) = 0,47 mio.
b) Oprindeligt banklån = 0,5 mio.
c) Renteopruldning på - skal vi sige - 2% af de 2½ mio. = 0,05 mio.

Dvs. nyt banklån ca. 1 mio.

Samlet gæld 2,53 mio.
"Ejendomsværdi" 1,6 mio.

Hertil kommer, at man i mellemtiden ikke har haft inflation, og man har slet ikke fået det påregnede gagepålæg - og er man banksvin, så bliver man fyret.

Set fra bankens side kan det ikke lade sig gøre!

Man kan konvertere til flexlort; men ikke fra flexlort, som jeg har skrevet gennem adskillige år - efterhånden.

Det er så nok det typiske eksempel! Jeg kan godt konstruere almindelige; men værre eksempler. Det nævnte er såmænd skræmmende nok.

Det er derfor, det ikke kan lade sig gøre at redde flextumper - lad dem rådne og lad være med at spilde tid på dem.

Det, der kan gøres er at konvertere nogle af landbrugslånene, udlejningsejendommene og noget af det almennyttige byggeri. Vi taler vel om 5-600 mia. - og der er langt op til de 2400 mia. som de seneste tal for realkreditudlånet siger.

Ser vi i øjnene at der kommer en tvangsauktion, hvor kridte byder sit pant, så får banken et tab på:

a) Det oprindelige banklån ½ mio.
b) renteopruldningen på 0,05 mio.
c) Bankgarantien på ½ mio.........

Ialt: 1 mio. som vi konstaterede før.

Flexlort er konstrueret til at være helt sikkert på at gå galt!

Den eneste fordel for banken ved en refinansiering er, at de rent faktisk kan sælge de 1,6 mio. i fast forrentede annuiteter. Som sådan bliver finansieringsbyrden af tab indskrænket til den million, som banklånet lyder på - i stedet for 2½ mio. inklusiv flexlortet, som de er nødt til at købe selv. Det er imidlertid et banklån, der for over halvdelens vedkommende er uden sikkerhed - end ikke sikkerhed på papiret.

Der er intet nyt i betragtningen; men nu er det ikke en betragtning, nu er det en realitet.

@Thomas - hvis ikke løbetiden på lånet ændres har låntager krav på omlægning uden nyvurdering. Den har vi efterhånden diskuteret nogle gange.....

Kunne en væsentlig del af den manglende omlægning ligge forklaret heri ? Et lavt fast forrentet lån med samme løbetid og afdragsfrihed er ikke interessant for den insolvente låntager.  Den redder hende nemlig ikke.

Renterne er den mindre halvdel af problemet - den væsentlige del er udløbet af afdragsfriheden. Forlængelse af afdragsfriheden kræver et nyt lån med nyvurdering af ejendommen og (vigtigere) nyvurdering af låntager. Hvis sidstnævnte viser at låntager ikke kan klare et fast forrentet med afdrag skal realkreditten afskrive på lånet - uagtet om der måtte være dækning for det i ejendommen.

Niveauet af omlægninger giver et billede af hvor stor en del af flextumberne der kan omlægges på de betingelser - og dermed et også et svar på spørgsmålet om hvor mange af dem, der er solvente og likvide ved en nogenlunde ædruelig kreditvurdering....

Mvh
Cirb

Cirb skrev:@Thomas - hvis ikke løbetiden på lånet ændres har låntager krav på omlægning uden nyvurdering. Den har vi efterhånden diskuteret nogle gange.....

Kunne en væsentlig del af den manglende omlægning ligge forklaret heri ? Et lavt fast forrentet lån med samme løbetid og afdragsfrihed er ikke interessant for den insolvente låntager.  Den redder hende nemlig ikke.

Renterne er den mindre halvdel af problemet - den væsentlige del er udløbet af afdragsfriheden. Forlængelse af afdragsfriheden kræver et nyt lån med nyvurdering af ejendommen og (vigtigere) nyvurdering af låntager. Hvis sidstnævnte viser at låntager ikke kan klare et fast forrentet med afdrag skal realkreditten afskrive på lånet - uagtet om der måtte være dækning for det i ejendommen.

Niveauet af omlægninger giver et billede af hvor stor en del af flextumberne der kan omlægges på de betingelser - og dermed et også et svar på spørgsmålet om hvor mange af dem, der er solvente og likvide ved en nogenlunde ædruelig kreditvurdering....

Mvh
Cirb

Ja. Der er intet at gøre. Man har sikret sig, at det ikke kan gå godt!

Banksvinene vidste at de ødelagde folk - om ikke andet så, fordi jeg fortalte skadedyrene det! Ikke fordi der er noget vanskeligt i det - regnestykket er ganske enkelt og kan vendes og drejes; men i intet tilfælde har det andet end katastrofalt resultat.

At de har løjet og svindlet og været så modbydelige, de kunne slippe af sted med - det er kan vi bare konstatere! At de har ødelagt sig selv - det vil da forhåbentlig være årsag til at de tager i sommerhuset og hænger sig.

Vi har ikke dødsstraf herhjemme, så banksvin er overladt til "gør det selv". Det betyder så, at det bliver meget lidt kønt at se på! Er faldet for stort, så river det hovedet af. Er det for lille, så knækkes nakken ikke og delinkventen kvæles - langsomt.
Det kalder man et retsligt og humanitært fremskridt. Tja... jeg kan sådan set være ligeglad, det bliver ikke mig, der kommer til at dingle for det.