USA's strategiske oliereserver.

Billig olie.

Man bliver så ked af det - og ikke mindst træt - når "bankeksperter" udtaler sig, altid: Ukyndigt, vildledende og torskedumt.

1) Der er INGEN, der kender de amerikanske oliereserver - der er masser af gætterier; men egentlig viden er der ikke. Det er helt enkelt fordi det er en sikkerhedsmæssig hemmelighed.

2) Økonomibetragtningen og prisberegningerne er så stupide og amatøragtige, at man krummer tæer i skoene - derfor sidder i strømpesokker.
Altså sælger man ud af de strategiske reserver, skal man lige være klar over, at de er blevet indkøbt til en væsentlig lavere pris. Der vil altså være en betydelig gevinst. Hvor meget salget er kan heller ikke afgøres, for der er formentlig tale om lagerfriskninger hele tiden - det var sådan jeg ville administrere det - om ikke andet, så for at forvirre svagtbegavede bankfolk.

3) Tanken er faktisk så gammel, at jeg har haft den for år tilbage. Pointen i den aktuelle situation er, at det, der ligger for er et eventuelt gassalg. Fjolserne har teoretiseret at det ikke kan lade sig gøre at erstatte al Europas gasimport. Det er så sandelig heller ikke nødvendigt. Der skal ikke ret meget til for alvor at gøre ondt på Rusland.
Det afhjælper så problemet omkring gasificeringsanlæg under opførelse. Nu er de byggeplaner formentlig en hel det længere fremme end man har ladet forstå: Sådan noget frigiver man ikke til offentligheden - ikke før det er belejligt.
Ideen med gassalg er, at Kina ikke er i stand til at aftage betydende mængder gas - endnu. Det kan de blive; men ikke indenfor den interessante tidshorisont.

Det betyder, at USA faktisk kan holde en høj oliepris OG en lav gaspris SAMTIDIG. Olieprisen vil afhænge af to ting: Iran rykker ud med atomvåbnene og Kinas efterspørgsel falder - som den givetvis gør. Sagen er, at USA skal tjene pengene hjem på fødevarepriserne i det tempo Kina kan forbruge af formuen uden at renten ryger i vejret.
Renten er nemlig den, man regulerer på. Her kommer så Japan ind som en hund i et spil kegler. Dels skal olieprisen ned for, at Japan ikke går totalt i sort, dels skal også Japans betydelige formue afvikles uden for megen ballade. Det er det, der ligger bag FED's obligationsopkøb. Det er hensynet til valutaen og renten. Kina og Japan skal have pillet formuen væk ved hjælp af importpriserne - ikke ved hjælp af vekselkursen og renten.

4) Dermed kommer fødevarepriserne til at spille en afgørende rolle i det spil: Man skal have øjnene på adskillige bolde i luften ad gangen.
Der er nok ikke nogen tvivl om, at Kinas fødevareproduktion er faldende - ret så meget endda. Det skyldes, at man fastlåser markedsprisen i Kina - for at undgå optøjer. Her er kyllingeprisen, som formentlig er en af de helt afgørende repræsentantvarer i det kinesiske forbrugerprisindex - vægtene er også en hemmelighed.
Med fastlåste salgspriser, så vil stigninger i foderpriserne (og det udgør 2/3 til 4/5 af produktionsomkostningerne på kød - specielt i Kina) betyde at fortjenesten hos bønderne falder - hvilket (naturligt nok) betyder en mindre produktion. Om ikke andet så ned til det niveau, hvor køerne går på græs.
Nu er fødevarepriserne på vej op generelt; men med gevaldige sving mellem nære substitutter (af forskellige grunde) som flæsk overfor kylling. Mælk overfor bøf som følge af komplementaritet i produktionen. Men trenden er helt klar opadgående - for så vidt som vi kan vurdere trenden. Der er en hel del Gibbs-fænomener i forbindelse med Kinas sammenbrud.
En varig forhøjelse af fødevarepriserne vil være en forudsætning for et generelt gennembrud nedefter af energipriserne.
I den situation sidder USA nemlig på hele den økonomiske magt: Rusland på olieprisen og Kina på fødevareprisen. Teoretisk kunne Rusland producere mange flere fødevarer; men det forbliver teoretisk, fordi magthaverne i Rusland er en oliemafia, som ikke kunne drømme om at foretage de nødvendige investeringer i infrastruktur og landbrug, som skal til for at blive konkurrencedygtig på fødevarerne.

5) Endelig vil man være forsigtig, fordi et totalt sammenbrud af Rusland vil være farligt, fordi Rusland er en voldsglad psykopat. I første omgang vil man koncentrere sig om at tage legetøjet fra dem. Vi kan godt udelukke, at Kina og Rusland bliver militære magter af betydning for USA. Vi ser, hvordan teknologiske fremskridt på det våbentekniske område pludselig går fra forsøgsstadiet til egentlig produktion - når Kina (eller Rusland for den sags skyld) skidtvigtigt glædesstrålende kundgør, at NU kan de sandelig gøre USA kunsten efter.
Det var den måde, at Krupp tjente afskyeligt med penge i sin tid: Aldrig havde den ene side fået udrustet hæren med den nyeste type kanoner - før den anden begyndte at købe Krupps allernyeste model, som gjorde sidste års mode helt antikveret.
Det er et styret våbenkapløb, hvor USA ikke går hurtigere frem end nødvendigt - bla. fordi man har en betydelig investering i gammelt materiel, som er ganske anvendeligt.
Vi ser eksemplet i disse dage, hvor USA sender F-15C til de baltiske lande. Det fly er 20-30 år gammelt (så vidt vides er der endnu ikke ét, der er tabt i kamp!). Det er da ikke, fordi man ikke har noget, der er nyere og bedre: F-22 f.eks. skulle man få brug for flere, så er det bare at bestille dem - enhederne er uddannet og man kan omskole - ikke noget problem.

Hvis man ikke har et nogenlunde overblik over disse forhold, så skal man holde sin kæft og lade være med at kloge sig - men bare rolig, ingen lejlighed til at dumme sig vil blive forsømt.

Hvis de ynkelige narrehoveder ikke kommer til fornuft.

Obama snakkede også med Saudi Arabien om Iran.,.... er han begyndt at pille ved oliehanen? Jeg tror det sgu!