Skaber store eller små virksomheder jobs?

dkguy66 skrev:Og der er min påstand klar. En lavere eller ingen selskabsskat handler kun om en ting. Større profit til ejerne. Afsætning eller antal medarbejdere er uafhængig af denne faktor, og derfor har tingene intet med hinanden at gøre.

Yes, i tilfælde af at virksomheden er stor nok, så vil ejerne få en større profit, da de (som regel) kan ansætte uden det store hensyn til virksomhedens samlede økonomi. Jo mindre virksomhed, jo mere følsom er du overfor nye ansættelser. Derfor vil mange små virksomheder gerne have pengene INDEN de ansætter. da de ellers risikerer at trække hele virksomheden ned.

Derfor mener jeg at en lavere selskabsskat er godt for små og mellemstore virksomheder, da de kan øge deres egenkapital hurtigere. For store virksomheder er det fuldstændigt ligegyldigt, da ejerne jo allerede betaler nær 0% i selskabsskat.

KPE du prøver jo blot at bortforklare at du enten ikke tør eller kan ansætte en mere. En ny medarbejder må jo bidrage positivt hvis der er behov. Du sætter det jo op om en ny medarbejder er ren tab. Du kan også altid afskedige medarbejderen hvis det ikke går som det skal.

Ligeledes ville det jo ikke hjælpe en dyt i dit tilfælde om skatten var 0 eller 25%. Selv efter 10år ville du stadig sidde og fedte rundt i det og ikke turde at ansætte en ny. Uha uha noget kunne gå galt.

KPE du prøver jo blot at bortforklare at du enten ikke tør eller kan ansætte en mere. En ny medarbejder må jo bidrage positivt hvis der er behov. Du sætter det jo op om en ny medarbejder er ren tab. Du kan også altid afskedige medarbejderen hvis det ikke går som det skal.

Ja, der fangede du den. Det er ikke nogen bortforklaring, men bare en simpel konstatering af at små virksomheder er meget mere sårbare overfor at skulle ansætte folk. Nye medarbejder er mere eller mindre et tab til at starte med for små virksomheder, indtil kapaciteten/efterspørgslen er nået. Og hvis du er 3 medarbejder, skal du ud og øge omsætningen med 33% når du ansætter den fjerde. Men jo større virksomheden er jo mindre betydning har det.

Ligeledes ville det jo ikke hjælpe en dyt i dit tilfælde om skatten var 0 eller 25%. Selv efter 10år ville du stadig sidde og fedte rundt i det og ikke turde at ansætte en ny. Uha uha noget kunne gå galt.

Jo, da - jeg betaler virksomhedskat svarende til en god fuldtidsstilling. Betalte jeg 0% i skat, kunne jeg jo således ansætte en for pengene. Lige nu har jeg dog ikke brug for flere, men jeg arbejder på nogle nye projekter hvor der måske kan komme et behov. Så i princippet ville det jo være en fordel med 0%, da jeg så kunne spare pengene op allerede nu?

Men jeg syntes sku godt nok at du skulle prøve at starte din egen virksomhed, og prøve at mærke hvor kort der kan være imellem succes og fiasko. Dine udtalelser med "uha uha noget kunne gå galt", ser jeg blot som et eksempel på at du aldrig har haft behov for at kæmpe for føden, eller sat dit livsværk på højkant. Men jeg bebrejder dig egentlig ikke - jeg har selv været lønslave i nogle få år, og det er jo ren børnehave sammenlignet med selv at skulle sikre en fast indtægt.

KPE skrev:
Yes, i tilfælde af at virksomheden er stor nok, så vil ejerne få en større profit, da de (som regel) kan ansætte uden det store hensyn til virksomhedens samlede økonomi. Jo mindre virksomhed, jo mere følsom er du overfor nye ansættelser. Derfor vil mange små virksomheder gerne have pengene INDEN de ansætter. da de ellers risikerer at trække hele virksomheden ned.

Derfor mener jeg at en lavere selskabsskat er godt for små og mellemstore virksomheder, da de kan øge deres egenkapital hurtigere. For store virksomheder er det fuldstændigt ligegyldigt, da ejerne jo allerede betaler nær 0% i selskabsskat.

Ahhh KPE nu må du altså stoppe.

Hvis du påstår at store virksomheder BLOT ansætter folk, uden de reelt har brug for dem, så er du enten naiv, eller udenfor pædagogisk rækkevidde.

Uanset om en virksomhed har 1000 ansatte eller 20, er det præcis samme vurdering der ligger til grund for nyansættelser. Er efterspørgslen stor nok til at det økonomisk er fordelagtigt at ansætte en ekstra medarbejder?

Hverken mere eller mindre.

En medarbejder er som udgangspunkt en variabel omkostning. At det i store virksomheder ikke altid er tilfældet når det kommer til stabsfunktionen / administrationen i forhold til produktionen er så en anden sag, der nok nærmere kan henføres til en sværere vurdering af den enkeltes indsats/effektivitet, og synligheden overfor ledelsen.

Men hvis vi tager en mindre produktionsvirksomhed, så vil man som udgangspunkt udvide produktionen, først via overarbejde, da det økonomisk er fordelagtigt at afsætte de ekstra produkter, på trods af den højere produktionspris. Først når udgiften til overarbejde overstiger udgiften til en ekstra medarbejder, og den stigende efterspørgsel viser sig at være konstant, vil man gå fra overarbejde til ansættelse af en ekstra medarbejder.

Det er det grundlæggende princip i enhver ansættelsesvurdering, uanset om det er en stor eller lille virksomhed. Enhver medarbejder skal give et afkast. Ellers er det en dårlig ledelse.

Nu er virkeligheden dog ikke altid så simpel som de grundlæggende pricipper, blandt andet indenfor liberale erhverv. Men det er vel også der, at det største spild forekommer, når det kommer til at vurdere rentabiliteten af medarbejderne.

KPE skrev:
Ja, der fangede du den. Det er ikke nogen bortforklaring, men bare en simpel konstatering af at små virksomheder er meget mere sårbare overfor at skulle ansætte folk. Nye medarbejder er mere eller mindre et tab til at starte med for små virksomheder, indtil kapaciteten/efterspørgslen er nået. Og hvis du er 3 medarbejder, skal du ud og øge omsætningen med 33% når du ansætter den fjerde. Men jo større virksomheden er jo mindre betydning har det.

Jo, da - jeg betaler virksomhedskat svarende til en god fuldtidsstilling. Betalte jeg 0% i skat, kunne jeg jo således ansætte en for pengene. Lige nu har jeg dog ikke brug for flere, men jeg arbejder på nogle nye projekter hvor der måske kan komme et behov. Så i princippet ville det jo være en fordel med 0%, da jeg så kunne spare pengene op allerede nu?

Men jeg syntes sku godt nok at du skulle prøve at starte din egen virksomhed, og prøve at mærke hvor kort der kan være imellem succes og fiasko. Dine udtalelser med "uha uha noget kunne gå galt", ser jeg blot som et eksempel på at du aldrig har haft behov for at kæmpe for føden, eller sat dit livsværk på højkant. Men jeg bebrejder dig egentlig ikke - jeg har selv været lønslave i nogle få år, og det er jo ren børnehave sammenlignet med selv at skulle sikre en fast indtægt.

Jamen KPE, hvis virksomhedsskatten var 0 % ville du da alligevel ikke ansætte en ekstra medarbejder, du ikke havde brug for. For nytteværdien af denne medarbejder er da negativ så det basker, og er da dårlig ledelse.

Det er da kun i det offentlige at dette forekommer nu og da.

Nej, men hvis den var 0 ville min egenkapital være det større når jeg fik brug for vedkommende. Nu er den ikke 0, og bliver det sikkert heller ikke, men principielt betyder det jo bare at virksomhederne kan beholde deres overskud, og så investere pengene når der bliver brug for det. Skulle det ske at man aldrig fik brug for pengene, så kunne man jo investere dem i andre virksomheder, obligationer eller whatever. Hvis man en dag så vil trække pengene ud til forbrug, ville der jo så også skulle svares skat af dem.
Selvfølgelig er der tale om en skattelettelse hvormed formuen ligger i virksomheden og ikke hos staten, men min vurdering er så at de fleste små/mellemstore virksomheder ville investere pengene i dem selv (før eller siden), og ikke blot spare dem op i en uendelighed.

Små og mellemstore gør jo hvad de kan i dag for at undgå selskabsskatten, hvilket er meget naturligt, da skat blot er en "omkostning" som alle andre. Derfor vil de fleste blot trække overskuddet ud som udbytte, eller øge lønninger/pensioner - så overskuddet ender så nær 0 som muligt. Det virker så i mine øjne lidt tåbeligt, hvis det er sådan at vi som samfund gerne vil have de små virksomheder til at vokse sig større.

Så i den situation vi står i nu, syntes jeg godt man kunne fjerne den. Hvis det så kommer til at gå lidt for godt for økonomien igen og arbejdsløsheden bliver faretruende lav, så kan vi indføre den igen.

Hvis du påstår at store virksomheder BLOT ansætter folk, uden de reelt har brug for dem, så er du enten naiv, eller udenfor pædagogisk rækkevidde.

Nu må du bestemme dig - var det dig eller Shintai der mente at der er alt for mange bank ansatte?

Uanset om en virksomhed har 1000 ansatte eller 20, er det præcis samme vurdering der ligger til grund for nyansættelser. Er efterspørgslen stor nok til at det økonomisk er fordelagtigt at ansætte en ekstra medarbejder?

Det jeg prøver at illustrere omkring medarbejder udvidelser er risikoen. Er du en enkeltmandsvirksomhed der overvejer at ansætte en person mere, så skal du øge din omsætning med 100%. Er du en virksomhed med 30.000 medarbejder, så ville samme risiko svare til at der skulle ansættes 30.000 nye i et hug.
Små virksomheder kan jo ikke ansætte 1/10 medarbejder, så de løber en meget større risiko, og derfor er det vigtigt de har noget egenkapital at stå imod med. Tager vi et eksempel med 20 medarbejdere i en produktions virksomhed, ja så er risikoen 20 gange mindre ved en ny ansættelse af medarbejderen. Men som oftest vil produktionsvirksomheder jo investere i kostbare maskiner, så de står også overfor nogle andre udfordringer med hensyn til risiko.
En god egenkapital vil styrke virksomhedernes risikovillighed - og det er der jeg vil hen...

En medarbejder er som udgangspunkt en variabel omkostning. At det i store virksomheder ikke altid er tilfældet når det kommer til stabsfunktionen / administrationen i forhold til produktionen er så en anden sag, der nok nærmere kan henføres til en sværere vurdering af den enkeltes indsats/effektivitet, og synligheden overfor ledelsen.

Ja, men 3 måneders prøvetid og 3 måneders opsigelse for en funktionær i en mindre virksomhed, kan være temmeligt udslagsgivende. Søger du en ny medarbejder, kan det godt være du er kynisk nok til at smide dem på porten hvis du ikke ser resultater inden for den 1. måned, men jeg tror de fleste små virksomhedsejere trods alt gerne vil sikre deres nye medarbejdere en rimelig sikker fremtid, og ikke blot få dem til at skifte job for derefter umiddelbart at fyre dem igen. Jeg kan kun tale udfra egen erfaring, og der har vi aldrig tilbudt nogen et job, med mindre vi vidste vi kunne betale deres løn i 8-12 måneder. Der er selvfølgelig altid nogle der er fløjtende ligeglade, men jeg tror ikke hovedparten af virksomhedsejerne er så kyniske.

Men hvis vi tager en mindre produktionsvirksomhed, så vil man som udgangspunkt udvide produktionen, først via overarbejde, da det økonomisk er fordelagtigt at afsætte de ekstra produkter, på trods af den højere produktionspris. Først når udgiften til overarbejde overstiger udgiften til en ekstra medarbejder, og den stigende efterspørgsel viser sig at være konstant, vil man gå fra overarbejde til ansættelse af en ekstra medarbejder.

Ja, som jeg siger - jo større virksomhed, jo mere sikker er din ordretilgang og stabilitet. Så her er der ikke de samme hensyn at tage i forhold til risikoen.

Det er det grundlæggende princip i enhver ansættelsesvurdering, uanset om det er en stor eller lille virksomhed. Enhver medarbejder skal give et afkast. Ellers er det en dårlig ledelse.

Yes, og det er derfor det er ret svært for de små virksomheder at ansætte hvis ikke man har en rimelig egenkapital der kan sikre en buffer således at omsætningen kan nå at øges tilstrækkeligt - efter ansættelsen. Du kan jo ikke bare ansætte og regne med at der er dækningsbidrag fra dag 1. Der er også grænser for hvor længe en lille virksomhed kan overarbejde for at trække omsætningen op på et stabilt niveau, der tillader nye ansættelser. Desuden er der ofte meget store udsving i små virksomheders ordrer. Der kan være måneder hvor der skal overarbejdes uafbrudt, og måneder hvor man ikke har en skid at lave. Det kommer an på branche og hvilke kunder du har, deres størrelse o.s.v.

Der er ingen tvivl om at små virksomheder skaber arbejdspladser. Problemet er - ved nyudvikling - dels at sortimentet er snævert, dels er de organisatoriske begrænsninger som f.eks. markedsføring, bogholderi udtalte.
Fortsætter disse virksomheder som selvstændige, så dør de efter al sandsynlighed, når markedet for produktet er udtømt - hvorved der aldrig opnås stordriftsfordele.

Redningen af arbejdspladserne kommer gennem fusioner: Her er tale om en rationalisering:

1) Mange maskiner - og visse værktøjer - har kun begrænset anvendelse i produktet. Håndværkere låner altid værktøj hos hinanden, fordi ingen kan få samlet en tilstrækkelig værktøjskasse alene. Det er en af strukturerne i fagforeninger - er du ikke i fagforening vil ingen låne dig værktøj.
Disse værktøjer/færdigheder skal have en vis volumen for at retfærdiggøre investeringen.

2) Salgsmæssigt er der også komplementaritet. Kunder efterspørger ofte en færdig pakke af en leverandør. Det gør, at en lille virksomhed skal være underleverandør til en underleverandør eller leverandøren skal købe hos underleverandører.
Ellehammer levede faktisk af at være underleverandør til underleverandører: Bla. var virksomheden afsindig god til at skære store tandhjul.
En pumpevirksomhed, jeg kender lidt til, var resultatet af 80 års fusioner, hvor der var - oprindelig - en 10-12 mindre virksomheder involveret - enten som fusionspartnere eller man havde tilkøbt enkeltprodukter, som udvikleren ikke rigtig kunne stille noget op med.
Nu er pumper noget skidt, fordi de har med flydemekanik at gøre - kavitation og andre ubehageligheder - hvor hver pumpe har et begrænset anvendelses område - det medfører så, at "full-line" sortiment er svært at opnå. Derfor går teknikkerne på messer og snakker fag - de kikker efter producenter, der kan komplementere.
I virksomheden var støbemodellerne faktisk det største aktiv - mestendels opført i regnskabet til 0 kr., fordi de var så gamle, at de var fuldt afskrevet.
Et af de største administrative problemer var, at holde rede i hvor fanden de skide modeller rent faktisk fysisk befandt sig.

Altså store virksomheder skaber nok forholdsvis få arbejdspladser - til gengæld bevarer de flere.

Disse effekter er det man kalder komplementaritet eller synergi. En detaljeret og dækkende beskrivelse er ikke mulig. Derfor hopper man i nationaløkonomi over hvor gærdet er lavest - og definerer et amorft begreb som synergi. Det kan man så approximativt måle.
Når så banker og andre tumper læser en artikel, der nævner det i en bisætning, tror de, de har slugt alverdens visdom. Dvs. når de ulejliger sig med en kreditvurdering - resultatet er altid ynkeligt.
En fusion - som banken pressede på for - blev afvist: Til den bedrevidende bankpsykopats store irritation - han vidste jo ALT om industriproduktion.
Som om vi ikke havde overvejet det; men det havde betydet to grundlæggende forskellige filosofier i pumpekonstruktion havde ramlet hovedet mod hinanden. Markedet var det samme - leverandørerne de samme - hele vejen det samme: Alle forudsætninger, som de lærer på handelshøjskolen var de samme. Bare ikke den kritiske forudsætning.

KPE

Vi er ikke uenige i mange af de forhold, men problemet er stadig ikke selskabsskatten. For de 25% er ikke afgørende for hvorvidt en lille virksomhed har en stor nok buffer eller ej, til at ansætte en ny medarbejder.

Og ærlig talt. Ingen har sagt at det er en dans på roser at være lille selvstændig, og primært er det bureaukratiet der følger med medarbejdere, end det er selskabsskatten. Folk med stor forstand på det område siger jo, som en tommelfingerregel, at enten skal man være alene eller så skal man op på min 10-15 ansatte før udgifterne til administration ikke er en uforholdsmæssig stor post.