Prøv at kikke her!

Det er ikke sværere end alle kan følge med:

Halløjsa

1) Prøv at se første graf: Pengemarkedsrenter og Statsobligationer.
De fuldt optrukne er pengemarkedsrenter - dobbeltlinierne er statsobligationer.

En ting er, at de USIKREDE korte renter (Tomorrow/next og usikrede 3 mdr.) ligger over renten på den 2årige statsobligation - meget endda. Det betyder en manglende tillid til, at bare man låner en bank penge i 5 minutter, så ser man dem nok ikke igen! Der er INGEN, der vil låne bankerne penge.

Læg også mærke til at den SIKREDE 3 mdr. rente ligger på niveau med den 2 årige statsobligation - eller rettere - på det seneste ligger den OGSÅ OVER den toårige statsobligation.

Teknisk set kaldes det en invers rentestruktur - som for Grækenlands vedkommende hvor renten for et toårigt statslån ligger i 50%: Der er ikke nogen, der tror på, at de nogensinde får de penge igen.

2) Lige lidt hjælper det: Anden graf vedr. Nationalbankens mellemværende med bankerne.
Hvad gør Nationalbanken? INGENTING!
De banker, der har indlånsoverskud vil hellere sætte pengene i Nationalbanken, hvor renten er ringere end på en checkkonto. Låne ud til andre banker? ER DU VIMMER?
Det kan ikke være Nationalbankens opgave at holde hånden under flextumperne.

3) Det kunne jo være, at det var fordi der var for få korte statsobligationer? Se fjerde graf!
Jo mere over i den røde del af spektret liniefarven er, jo kortere er statsobligationerne.
a) Siden 2009 er der kommet 120 milliarder af lange statsobligationer til afløsning for alle de realkreditobligationer, der er konverteret til flexlort. Dvs. Nationalbanken har ikke leget med på bankernes perfide forsøg på at tvinge investorerne til at købe flexlort.
b) Det betyder ikke, at der er for få korte statsobligationer (røde og orange) - der er masser.

4) Graf nr. 5: Der er masser af interesse for Danske Statsobligationer - korte - i udlandet: Men flexlortet vil de GODT NOK ikke røre.
Det på trods af, at der kan komme rentestigninger når som helst: Så falder kursen på statsobligationerne - og Nationalbanken kan købe dem billigt og sælge nye med højere kupon - og tjene på det.

Altså: De eneste, der vil købe flexlortet er dem, der har lavet det: Det skal de så finansiere med megadyre korte lån. Hvorfor sætter man så bare ikke flexrenten i vejret?
Der er kun én forklaring: Det kan flextumperne ikke betale! Når først flextumperne går på røven, så hænger bankerne på boligudlån, som de bare må afskrive - flextumperne kommer aldrig til at kunne betale.
Nu skal man ikke tro, at flextumperne slipper så billigt: Gælden forsvinder nemlig ikke selvom de går på tvang - den er der til evig tid. Lige så snart en flextumpe (fhv.) får en indkomst efter skat, der ligger over en bistandsklients - så vil pengene blive snuppet.

Det er da derfor, at LA taler om skattelættelser: LA er både købt og betalt af bankerne.
De skattelettelser skal gå til at nedbringe bankgælden - den kommer IKKE ud i forbrug, der skaffer arbejdspladser.

det synes som om der mangler et par grafer i dit opload?

Jeg kan kun se en graf med fuldt optrukne linjer over det hele. (statsobligationer fordelt på løbetid). Enten forstår jeg ikke dit diagram, eller også har du ikke fået alle figurer med.

Det er da derfor, at LA taler om skattelættelser: LA er både købt og betalt af bankerne.
De skattelettelser skal gå til at nedbringe bankgælden - den kommer IKKE ud i forbrug, der skaffer arbejdspladser.

Nå, og hvad med lejerne - hvad skal de så bruge skattelettelserne til?
Men uanset, så er det vel fint om man så kunne få boligejerne til at nedbringe gælden om ikke andet. Alternativet er at hele banden går på røven, SAMMEN med en S/SF regering, der har sat skatten op og øget det offentlige forbrug - men pludselig står uden et fundament. Smukt, da de jo så kan følges ad...

iensn skrev:det synes som om der mangler et par grafer i dit opload?

Beklager p.gr.a. rettelser havde jeg kun fået nr. 5 af dem med. Skulle være rettet.