Hvordan vil de metalliske råvarer udvikle sig prismæssigt?

Vi skal starte med at huske lektionen omkring Tobins-Q:

1) Man vil fortsætte med at bygge huse så længe og når prisen på nybyggeri ligger under prisen på brugt.
2) Prisen på nybyggeri vil falde så længe efterspørgslen falder p.gr. af manglende evne og vilje til at købe.
3) Efterspørgslen vil falde så længe, der er billigere alternativer (in casu boligbyggeri - lejeboliger).

1. Starter vi med kobber:
   Vi kan se, at priserne udviser en vigende tendens og lagrene falder. Det vil sige, at det nuværende reducerede forbrug kan næsten dækkes af den reducerede produktions reducerede omkostninger (som følge af nedlukning af de mest urentable miner). Nikkel f.eks. udviser stabile priser men stærkt stigende lagre, hvilket tyder på at den af stål afledede efterspørgsel er faldende og faldende i forhold til udvindingskapaciteten.
   
2. Ser vi på nære substitutter til kobber, så noterer vi os at aluminium udviser dels vigende priser og stigende lagre - der er masser af aluminium - bare tænk på tomme øldåser. Det vil trykke efterspørgslen efter kobber. Det vil betyde yderligere nedlukning af miner og yderligere tryk på kobberprisen.
   
3. En ret betydelig del af guld og sølv produktionen er forbunden produktion med kobber. De tilførte mængder af guld og kobber vil derfor aftage. Vi ser imidlertid, at efterspørgslen efter sølv er begrænset, da prisen udviser en vigende tendens.
   
4. Guldpriserne retter sig imidlertid ikke så meget efter tilførslerne på råvaremarkedet, som efter investeringsbehovet. Som det ser ud, så er afkastet på guld decideret negativt, hvilket gør anbringelse i statsobligationer mere interessant, selvom de heller ikke har det pralende afkast. Dette gør tilførslerne rimelig uinteressante.
   

Tendensen er med andre ord rimelig entydig nedadgående og deflatorisk.