Råvarer SEP 13

Fødevarer:

Det mest hensigtsmæssige er vel at starte ved oksekøddet, fordi vi ikke umiddelbart har opgjort mælkepriserne. Sagen er vel gået op for selv det sløveste medlem af Dansk Folkeparti, at der har været en tørmælksskandale i Kina. Det er jo bare det sædvanlige dække over, at man ikke vil betale. De er så geniale, de kinøjsere!
Det betyder, at man ikke leverer og da soyapriserne (kvægfoder) holder sig høj, ja - så slagter man køerne og det giver naturligvis et pristryk. Et pristryk på flæsk; men ikke nok med det, men der er ikke tillagt smågrise, så der ædes ikke majs. Bare rolig flæskepriserne skal nok rette sig inden årets udgang. Majs vil måske vare lidt længere.
Det mest interessante er, at kyllingeprisen er inderligt ligeglad.

Ris og majs falder. Majs fordi foderefterspørgslen falder også i Kina. Der bliver langt mellem koteletterne på de kinesiske borde. Ris er nærmere, at man ikke kan bruge USD til at betale det. Det kan man ikke, fordi USD kursen den falder sgu ikke - alle de andre valutaer falder jo endnu hurtigere - det, der derimod sker er, at kursen på US obligationer falder - ganske brutalt: Det er da derfor, man holder op med at øge købet af obligationer fra FED side. Det skal nok holde op, når kineserne finder ud af at de ruinerer sig selv med kurstab på obligationerne.
Dvs. man kan ikke sælge sine obligationer og man kan så heller ikke skaffe likvider til at købe ris - så afsætningen af ris falder, hvorefter prisen på det lidt, der sælges - ja, den falder naturligvis også.

Dvs. udviklingen er fuldt forklaret, forudsigelig og i hovedtrækkene forudset.

Metaller:

Vi taler knap nok en korrektion i den faldende tilbøjelighed på ædelmetaller. De venter bare på at fortsætte nedad.
De uædle sker der reelt ikke en disse på! En vis naturlig tilbagegang på tilslagene i de mere forædlede stålformer (dvs. Zn og Ni); men eller er det pænt indlåst.
Det har i hvert fald ikke noget med udvindingen at gøre - der er ikke harmoni i oxider og sulfider.


Ikke noget overraskende endnu, for kaskadekonkurserne er ikke slået igennem endnu og udbuddet har ikke lukket de værste miner.

Energi:

Olieprisen har fået rettet forskellen, som francofona gjorde opmærksom på, som følge af ibrugtagning af olieledninger fra Canada til raffinaderierne i USA. Men ellers er olieprisen høj, og ingen har rigtig nogen interesse i at få Rusland til at bryde sammen - blot for at hjælpe kineserne.
Kulpriserne konverger mod en trend, der siger et fald på 20% om året. Gas er det igen Rusland, der holder illusionerne oppe.
Relativt ligger priserne hvor de lå ved årtusindskiftet - nu mangler vi bare at få niveauet ned.

b]Nedlukningen af vrangforestillingen med BRICS kører langsomt; men ikke uventet langsomt.[/b]

Kunstgødning:

Stærkt faldende kunstgødningspriser og stigende kornpriser - det skal nok slå igennem til næste år med faldende kornpriser.

Du skriver under overskriften "SEP 13" at USD obligationspriserne er faldet. Eller rettere " det, der derimod sker er, at kursen på US obligationer falder - ganske brutalt"

-Efter FED ikke nedjusterede deres opkoeb, faldt renten paa 10-aarige UST, fra ca 3% -til 2.6%

nu ved jeg godt du ikke har for vane at holde dig til hverken sandheden eller virkeligheden -saadan helt generelt. Men taenker du nok maa finde en anden forklaring til dine ris-fald... -bare et lille tip fra en trader ;-)

Sagen er at Kina ikke køber fødevare direkte af USA da de har indført import forbud. Dette betyder at der købes via andre lande der igen i mange tilfælde køber af USA.
Man skal ikke være professor i hjernesygdomme, for at regne ud at prisen bliver højere af at gå uden om hovedleverandøren på markedet.

Hvis vi ser på oksekødspriserne så er produktionen pt. på 1980 niveau, altså produktionen er historisk enormt lav, og det vil i sig selv føre til højere priser på oksekød. Man foran ledes til at drage den konklusion at når kineserne ikke vil købe oksekød direkte af USA, så må dem de køber kød af, købe foderet direkte af USA hvilket gør produktionen mindre rentabel i USA af oksekød.

Der har uomtvisteligt været et valutakollaps i brik landende, hvilket gør import vare dyre, dette påvirker selvfølgelig også de mere omkostningsfyldte fødevare. Ydermere stiger renterne i de 4 lande, kombineret med et aktiefald. Indien er pt. hårdest ramt, hvor der nu er stor kapitalflugt, men Kina er ikke bedre kørende da alt "vækst" på kommer fra boligbyggeri og anlægsinvesteringer.

Jeg tror med min erfaring med Kina gennem snart 10 år, at Thomas er inde på noget af de rigtige. Kina har nået et produktions max på fødevare, der ikke kan dække deres lokale efterspørgsel. Der bliver med alle mulige finter prøvet at omgå at de stigende import priser på fødevare påvirker arbejderne på fabrikkerne men det kan jeg betro at det har slået igennem og produktionsomkostningerne i Kina er så høje pt. at INGEN anlægger nye fabrikker eller sender nye produktioner dertil. Firmaer som Burberry har lukket halvdelen af sine butikker i Kina i 2013 så det lokale opsving af forbrug lader vente på sig, når vi ikke snakker fødevare.

francoVona skrev:Sagen er at Kina ikke køber fødevare direkte af USA da de har indført import forbud. Dette betyder at der købes via andre lande der igen i mange tilfælde køber af USA.

Den havde jeg ikke fået med.

Man skal ikke være professor i hjernesygdomme, for at regne ud at prisen bliver højere af at gå uden om hovedleverandøren på markedet.

Eller på kvægfoder for den sags skyld, hvor Brasilien får sin kommission.

Hvis vi ser på oksekødspriserne så er produktionen pt. på 1980 niveau, altså produktionen er historisk enormt lav, og det vil i sig selv føre til højere priser på oksekød. Man foranlediges til at drage den konklusion, at når kineserne ikke vil købe oksekød direkte af USA, så må dem de køber kød af, købe foderet direkte af USA hvilket gør produktionen mindre rentabel i USA af oksekød.

En ikke ubetydelig del af oksekøddet kommer fra løsdrift.

Der har uomtvisteligt været et valutakollaps i brik landende, hvilket gør import vare dyre, dette påvirker selvfølgelig også de mere omkostningsfyldte fødevare. Ydermere stiger renterne i de 4 lande, kombineret med et aktiefald. Indien er pt. hårdest ramt, hvor der nu er stor kapitalflugt, men Kina er ikke bedre kørende da alt "vækst" på kommer fra boligbyggeri og anlægsinvesteringer.

Helt enig.

Jeg tror med min erfaring med Kina gennem snart 10 år, at Thomas er inde på noget af de rigtige. Kina har nået et produktions max på fødevare, der ikke kan dække deres lokale efterspørgsel. Der bliver med alle mulige finter prøvet at omgå, at de stigende import priser på fødevare påvirker arbejderne på fabrikkerne; men det kan jeg betro, at det har slået igennem og produktionsomkostningerne i Kina er så høje pt. at INGEN anlægger nye fabrikker eller sender nye produktioner dertil. Firmaer som Burberry har lukket halvdelen af sine butikker i Kina i 2013, så det lokale opsving af forbrug lader vente på sig, når vi ikke snakker fødevarer.

Du kan jo se at priserne på ris holder sig rimelig højt - samtidig falder prisen på f.eks. flæsk som nok er den mest effektive måde, at omsætte majs til rigtig protein. Det nytter ikke at importere majsen, for så skal den gennem det rasende irrationelle kinesiske landbrug.

Jeg synes her man skal hæfte sig ved Rajan (Nationalbankdirektør i Indien - nytiltrådt), der advarer mod:
Giffen paradokset

Dvs. Efterspørgslen efter fødevarer (klassisk kartofler i Irland) stiger FORDI prisen stiger: Dvs. en massiv substitution væk fra f.eks. kød, fordi med de høje rispriser, så har den kinesiske forbruger slet ikke råd til kød!

Giffen-paradokset har ellers henslæbt en tilværelse som et kuriosum for 1.års studerende; men uden praktisk betydning.

Det foruroligende er, hvis vi allerede nu kan se tegn på vigende flæskepriser som følge af en forbrugersubstitution væk fra ædlere fødevarer. En ting er, at Rajan ikke vil nævne fænomenet, hvis han ikke anså det for en aktuel mulighed. En ganske anden sag er, hvis det, der er i gang er, at fra at være et kuriøst historisk eksempel, så er det ved at være normen. Og en norm for vel en milliard forbrugere (incl. Indien).
Man tør slet ikke spå om, hvor galt det kan gå!

En anden faktor, man skal være opmærksom på! Det er ikke uproblematisk at udvide verdens våd-ris-produktionsareal! Nok rimelig umuligt. Der, hvor produktionen kan udvides er på majs og til dels hvede. (hvede vil så kræve nogle massive russiske investeringer i infrastruktur, hvis det skal batte noget)

Her kommer man - under ingen omstændigheder uden om USA, der dels har en overproduktion og produktion til sekundære formål som bio-brændsel; men også muligheder for at ekspandere produktionen.

Nu er majs langtfra en optimal ernæringskilde (rugbrød er noget af det bedste), fordi majs mangler - har underskud af - nogle af de essentielle aminosyrer (dvs. dem f.eks. pattedyr ikke kan syntetisere af sig selv): Fodrer man de mest ukræsne dyr - som rotter - udelukkende med majs, så dør de sgu! Majs i de mængder skal gennem grise for at blive til en balanceret diæt. Hvede er udmærket; men så vidt jeg husker er hektarudbyttet på de interessante agre mindre.

For nu at gøre katastrofen komplet, så er kinesere blevet fysisk større - hvorfor de ganske enkelt spiser mere.

Endvidere vil de centralistiske julelege gøre rentabiliteten af kinesisk landbrug endnu mindre end den er i forvejen. Hvis salgspriserne er fastsat for at folk har råd til at få kaloriebehovet dækket, men uden fortjeneste til landbruget, så vil højere foderpriser alene gøre den kinesiske landbrugsproduktion mindre.

Tak til francoVona for endnu et godt indlæg - ikke bare fordi det bekræfter, hvad jeg har sagt og skrevet i fem år - men fordi der er alvorlig brug for at der bliver skåret igennem Pladderballe og Omegns Propagandasender.

Falder Kinas selvforsyningsgrad fra f.eks. 70% til 60%, så taler vi en massiv eksplosion i fødevareefterspørgslen, der ikke alene vil være fulgt af stigende priser; men også af voldsom valutauro: Disse fødevareudgifter vil - på den ene eller den anden måde - komme tilbage til USA og dermed et massivt udbud af USD for at betale for frokosten.

Det ene er, at USD vil blive trykket - fair nok - det kan klares gennem skatteforhøjelser på eksport af landbrugsvarer i USA langt hen ad vejen; men mere seriøst er de mængder af obligationer, der skal gøres likvide! Det vil foruden den lettere trykkede USD også betyde kurstab og højere renter på statsobligationer i det hele taget. 10-15 års lavere renter kan meget pludselig vende - og vende voldsomt.
Voldsomt, fordi jeg ikke tror at selektive skatteforhøjelser i USA kan nå at følge med!

Om dette er gennemtænkt?
Nej, det skal jeg garantere for, at det ikke er!
Jeg kan ikke gennemskue konsekvenserne af en kinesisk nedsmeltning. Men det er ikke en god løsning!

Thomas skrev:

francoVona skrev:Sagen er at Kina ikke køber fødevare direkte af USA da de har indført import forbud. Dette betyder at der købes via andre lande der igen i mange tilfælde køber af USA.

Den havde jeg ikke fået med.

Man skal ikke være professor i hjernesygdomme, for at regne ud at prisen bliver højere af at gå uden om hovedleverandøren på markedet.

Eller på kvægfoder for den sags skyld, hvor Brasilien får sin kommission.

Hvis vi ser på oksekødspriserne så er produktionen pt. på 1980 niveau, altså produktionen er historisk enormt lav, og det vil i sig selv føre til højere priser på oksekød. Man foranlediges til at drage den konklusion, at når kineserne ikke vil købe oksekød direkte af USA, så må dem de køber kød af, købe foderet direkte af USA hvilket gør produktionen mindre rentabel i USA af oksekød.

En ikke ubetydelig del af oksekøddet kommer fra løsdrift.

Der har uomtvisteligt været et valutakollaps i brik landende, hvilket gør import vare dyre, dette påvirker selvfølgelig også de mere omkostningsfyldte fødevare. Ydermere stiger renterne i de 4 lande, kombineret med et aktiefald. Indien er pt. hårdest ramt, hvor der nu er stor kapitalflugt, men Kina er ikke bedre kørende da alt "vækst" på kommer fra boligbyggeri og anlægsinvesteringer.

Helt enig.

Jeg tror med min erfaring med Kina gennem snart 10 år, at Thomas er inde på noget af de rigtige. Kina har nået et produktions max på fødevare, der ikke kan dække deres lokale efterspørgsel. Der bliver med alle mulige finter prøvet at omgå, at de stigende import priser på fødevare påvirker arbejderne på fabrikkerne; men det kan jeg betro, at det har slået igennem og produktionsomkostningerne i Kina er så høje pt. at INGEN anlægger nye fabrikker eller sender nye produktioner dertil. Firmaer som Burberry har lukket halvdelen af sine butikker i Kina i 2013, så det lokale opsving af forbrug lader vente på sig, når vi ikke snakker fødevarer.

Du kan jo se at priserne på ris holder sig rimelig højt - samtidig falder prisen på f.eks. flæsk som nok er den mest effektive måde, at omsætte majs til rigtig protein. Det nytter ikke at importere majsen, for så skal den gennem det rasende irrationelle kinesiske landbrug.

Jeg synes her man skal hæfte sig ved Rajan (Nationalbankdirektør i Indien - nytiltrådt), der advarer mod:
Giffen paradokset

Dvs. Efterspørgslen efter fødevarer (klassisk kartofler i Irland) stiger FORDI prisen stiger: Dvs. en massiv substitution væk fra f.eks. kød, fordi med de høje rispriser, så har den kinesiske forbruger slet ikke råd til kød!

Giffen-paradokset har ellers henslæbt en tilværelse som et kuriosum for 1.års studerende; men uden praktisk betydning.

Det foruroligende er, hvis vi allerede nu kan se tegn på vigende flæskepriser som følge af en forbrugersubstitution væk fra ædlere fødevarer. En ting er, at Rajan ikke vil nævne fænomenet, hvis han ikke anså det for en aktuel mulighed. En ganske anden sag er, hvis det, der er i gang er, at fra at være et kuriøst historisk eksempel, så er det ved at være normen. Og en norm for vel en milliard forbrugere (incl. Indien).
Man tør slet ikke spå om, hvor galt det kan gå!

En anden faktor, man skal være opmærksom på! Det er ikke uproblematisk at udvide verdens våd-ris-produktionsareal! Nok rimelig umuligt. Der, hvor produktionen kan udvides er på majs og til dels hvede. (hvede vil så kræve nogle massive russiske investeringer i infrastruktur, hvis det skal batte noget)

Her kommer man - under ingen omstændigheder uden om USA, der dels har en overproduktion og produktion til sekundære formål som bio-brændsel; men også muligheder for at ekspandere produktionen.

Nu er majs langtfra en optimal ernæringskilde (rugbrød er noget af det bedste), fordi majs mangler - har underskud af - nogle af de essentielle aminosyrer (dvs. dem f.eks. pattedyr ikke kan syntetisere af sig selv): Fodrer man de mest ukræsne dyr - som rotter - udelukkende med majs, så dør de sgu! Majs i de mængder skal gennem grise for at blive til en balanceret diæt. Hvede er udmærket; men så vidt jeg husker er hektarudbyttet på de interessante agre mindre.

For nu at gøre katastrofen komplet, så er kinesere blevet fysisk større - hvorfor de ganske enkelt spiser mere.

Endvidere vil de centralistiske julelege gøre rentabiliteten af kinesisk landbrug endnu mindre end den er i forvejen. Hvis salgspriserne er fastsat for at folk har råd til at få kaloriebehovet dækket, men uden fortjeneste til landbruget, så vil højere foderpriser alene gøre den kinesiske landbrugsproduktion mindre.

Tak til francoVona for endnu et godt indlæg - ikke bare fordi det bekræfter, hvad jeg har sagt og skrevet i fem år - men fordi der er alvorlig brug for at der bliver skåret igennem Pladderballe og Omegns Propagandasender.

Falder Kinas selvforsyningsgrad fra f.eks. 70% til 60%, så taler vi en massiv eksplosion i fødevareefterspørgslen, der ikke alene vil være fulgt af stigende priser; men også af voldsom valutauro: Disse fødevareudgifter vil - på den ene eller den anden måde - komme tilbage til USA og dermed et massivt udbud af USD for at betale for frokosten.

Det ene er, at USD vil blive trykket - fair nok - det kan klares gennem skatteforhøjelser på eksport af landbrugsvarer i USA langt hen ad vejen; men mere seriøst er de mængder af obligationer, der skal gøres likvide! Det vil foruden den lettere trykkede USD også betyde kurstab og højere renter på statsobligationer i det hele taget. 10-15 års lavere renter kan meget pludselig vende - og vende voldsomt.
Voldsomt, fordi jeg ikke tror at selektive skatteforhøjelser i USA kan nå at følge med!

Om dette er gennemtænkt?
Nej, det skal jeg garantere for, at det ikke er!
Jeg kan ikke gennemskue konsekvenserne af en kinesisk nedsmeltning. Men det er ikke en god løsning!

Spændende læsning fra jer .

Ligeså med  denne let ældre artikel fra USandA:

Fremgangsmåden de senere år har været, at markerne oversvømmes, hvorefter store, knækstyrede traktorer med laserudstyr og planérblade sørger for at gøre markerne absolut vandrette.

Normalt gøder vi med fly, der kan undgå overlapninger ved at anvende GPS-styring


Kontra:

Der er flere pointer.

Mere end to tredjedele af vores indtægt stammer fra statsstøtte, må han erkende, når han skal forklare den dårlige økonomi i at dyrke ris.
....
Han forklarer også, at i de seneste 15 år er udbytterne steget til det dobbelte på grund af bedre sorter og dyrkningsteknikker.
Men fordelen ved det høje udbytte er svær at få øje på, når prisen på ris gennem de seneste fem år er faldet til det halve, må han erkende.

Kornpriser
Det han sammenligner med er det absolutte maksimum i 2008. Når produktionen ikke kan svare sig - for det kan den ikke - så kan vi se hvilke priser vi skal op på for at øge produktionen. Tilsyneladende kan det bedre betale sig at bortforpagte til græsning.
Men der er jo ikke noget teknisk til hinder for at arealet - og udbyttet kan øges.

Læg også mærke til, hvor let en skatteforhøjelse kan indføres ved stigende fødevarepriser. Når 2/3 af indtægten er subsidier, så vil en fordobling af prisen snildt kunne beslaglægges med en halvering af tilskuddet.

Det samlede areal med ris i USA var på 1,3 millioner hektar i 2000. Væsentlige konkurrenter på verdensmarkedet for ris er Thailand og Vietnam, mens et land som Kina stort set ingen eksport har.

Nej selvfølgelig eksporterer Kina ikke.

Manglende nedbør kan været et stort problem i vækstsæsonen, og de seneste to år har tørke været et stort problem over store dele af USA.
....
I værste fald kan det føre til mange på ris på verdensplan, mener Johnny Hensgens.

Det sidste er der nu ikke noget, der tyder på - prisen er godt nok højere end for andre afgrøder; men det siger bare noget om hvor effektivt amerikansk landbrug er.
Det er så en anden faktor, der begrænser kinesisk landbrug: Vand. Der er masser af jord i Kina - men det er ørken.

Det er imidlertid ikke kun vand, der kan true risen. Det gør også insekter og fugle, hvor især en sort fugl noget lig en solsort samt gæs og ænder kan tage godt for sig af risafgrøderne.

Vandreduen.

Some estimate 3 to 5 billion Passenger Pigeons were in the United States when Europeans arrived in North America.[B] Others argue the species had not been common in the pre-Columbian period, but their numbers grew when devastation of the American Indian population by European diseases led to reduced competition for food.

Bob-bob-bob - nok nærmere at græsningsarealerne ikke blev afgræsset af bøfler. Og græsset blev høstet.

Martha, thought to be the world's last Passenger Pigeon, died on September 1, 1914, at the Cincinnati Zoo.

Personligt tror jeg mere på, at det er høsten af korn, der foregår mere eller mindre på samme tid, hvorved føden forsvinder lige pludselig - hvorefter fødegrundlaget er væk indtil næste år.

Men generelt er jorden marginal. Men der skal ikke ret meget til før den bliver interessant - lidt med billigere såning med fly, bedre priser på oksekød. Det er ikke meget. Fødevarepriser er ikke så meget afhængig af produktionen - det er efterbearbejdningen.

USA har allerede lagt et enormt imperium i ruiner, Rusland, endda 2 gange. At Kina kan tro, at de kan klare sig mod det landbrug - en illusion. At Rusland skulle blive en konkurrent på fødevarer til USA. Ikke troligt, som vi kan se skal der ikke ret meget til for at øge høstudbyttet.
Der er så afsindig en komparativ fordel.

Kina har jo principielt set gjort det helt forkerte i skiftet fra at være eksporterende til at være importerende: De har holdt valutaen undervurderet. Det havde nu ikke nyttet noget: Den komparative fordel er ikke noget en valutapolitik kan klare. Der er kun én ting at gøre for Kina. Låse den amerikanske gæld inde og lade folk sulte.

Der er altid budgetkrise i USA.

Men mon ikke det er fordi kineserne skal have likvider?
Når USD kursen ikke giver sig, så må renten. Læg mærke til, at det er som sikkerhed til afgørelse af handler.