Hvad er planen?

Nationalbankdirektørens tale til RKR g.d. lader ane hvordan den overordnede plan for danske økonomi og finansvæsen tegner sig.

1. Fastholde beskæftigelsen.
   Beskæftigelsen kan tåle at stige en smule; men ikke meget. Væksten vil komme den private sektor til gode og så vil man regulere arbejdsløsheden med rationaliseringer i det offentlige. Det skal så bemærkes, at såfremt, der er rationaliseringer og vækst i offentlige arbejder, så vil der også kunne komme vækst dér. Et andet område, der tydeligt skal skæres ned er finanssektoren: I Danmark er finanssektoren ca. i runde tal: 8% af BNP, Sverrig 16% og UK 32% - som tommelfingerregel.
   
2. Fastholde forbruget i faste priser.
   Det er nok klogt, fordi det er svært at forestille sig et yderligere gældsfinansieret forbrugsflip. Så der kommer ikke nogen vækst i forbruget. i faste priser altså.
   
3. Øge investeringerne.
   Når der skal tales om vækst på 1-2% om året og det ikke kommer på forbruget, så må det nødvendigvis komme fra investeringerne - hvis eksportoverskuddet fastholdes, hvilket er nødvendigt aht. fastholdelse af beskæftigelsen.
   Da der mildest talt ikke er mangel på kapacitet i det private er det usandsynligt, at man kan investere ret meget i det private - det bliver ikke lettere af at eksporten fra Kina, Indien og Japan bliver billigere - det vil holde konkurrencetrykket på erhvervslivet.
   Det efterlader de offentlige investeringer - som altid - som regulatoren: Vel at mærke i det omfang, der er rationaliseringsgevinster og/eller eksportforøgelse forbundet med det. Det betyder, at SF vrøvl som at "investere" i velfærd som passiv forsørgelse, pip-jobs mm. ikke kommer på tale.
   
4. Fastholdelse af lønniveauet.
   Dvs. reallønsforbedringer skal komme via lavere priser, men vil være af stærkt moderat omfang, bla. fordi der vil komme en svag forøgelse af fødevarepriserne. Det væsentlige er her, at der ikke er mulighed for en forøgelse af gældsafviklingen; men evt. plads til en forøgelse af renten. med andre ord: Bankerne skal og kan ikke reddes ved at "svede" tabene ud. Afvikling af tab i finanssektoren skal fortrinsvis komme fra rationaliseringer i finanssektoren. Der vil ikke blive plads til udbyttebetalinger til aktionærerne. Da der ikke er mulighed for en gennemgående gældsafvikling hos forbrugerne, vil nedbringelse af balancerne fortrinsvis ske ved af- og nedskrivninger i finanssektoren.
   Regulatoren er her forbrugsafgifter og afgifter pålagt erhvervslivet - her er der nogle af de store sluser, som kun vil blive anvendt sparsomt: Energi- og benzin afgifter samt registreringsafgifter - formentlig på mindre og økonomiske biler.
   

Det var så realøkonomien, der vil blive kørt til kanten for ikke at skidtet bryder sammen. Man skal forstå, at de offentlige udgifter så udmærket kan stige; men ikke til tant og fjas og støtte til underproduktive offentlige ansatte: Hele SF og Enhedslistens bagland vil få det svært - ikke sådan at forstå, at reelt vanskeligt stillede kommer til at lide; men det er slut med at hæve arbejdsløshedsunderstøttelse i årtier som indvandrer. Hele den kommunistiske vrangforestilling kan ikke bruges til noget.
Miljø-politik i det omfang det medfører rationaliseringer - ellers ikke, hvilket er nemt nok, da man kan argumentere miljømæssigt for alt.

Det er det samfund som skal bevares.
Så kommer vi til pengepolitikken, som principielt skal afvikles. Forstå mig ret: I den anvendelse den har haft indtil nu.

1. Renten vil blive holdt lav.
   Det betyder ikke, at flextumperne slipper billigere, fordi bankernes udlånsrente og kreditforeningernes administrationsbidrag vil stige.
   Jeg har i årenes løb lejlighedsvis (enhver given og påfundet lejlighed, nærmere betegnet) nævnt at flextumper hverken kan eller vil betale rente - endsige afdrag. Jeg kommer mere over mod betragtningen, at de kan ikke.
   Lige gyldigt, hvad man gør: Forbruget stiger sgu ikke.
   Erhvervslivet vil fortrinsvis mærke det ved, at de bliver nød til enten at konvertere bankgælden til virksomhedsobligationer, der sælges direkte til investorerne. Målt i kroner er det den betydelige dels af investeringerne. Driftskreditter og lignende vil blive henvist til finansiering mellem virksomhederne og navnlig ved en konsolidering i form af ikke udbetalte udbytter. Konkurrencetrykket på priserne vil blive opfanget dels af beskedent renteniveau, dels af lavere afgifter, når beskæftigelsen begynder at vakle. Der er ikke meget incitament til rationaliserende investeringer - slet ikke med den overkapacitet, der generelt (ikke bare i Danmark) er til rådighed.
   Konkurrencefordelen vil komme på en anden måde, nemlig i form af infrastrukturen til specielt Tyskland - både el- og gods. Det vil være en afledt effekt af den bedre transport.
   
2. Gælden skal konverteres til længere løbetid med mindre refinansieringsrisiko - og øget likviditet.
   Det vil blive gjort dels ved højere administrationsbidrag på realkreditgælden og med moderate renteforhøjelser. Derfor er oplysningen om at administrationsbidraget på erhvervslån i gennemsnit er som på privat gæld. Flex med afdrag skal ikke have meget højere rente/administrationsbidrag for, at det kan svare sig at konvertere - specielt ikke når, der er lav inflation, der ikke æder af gælden - ja, på grænsen til deflation.
   Her er det store lyspunkt landbruget (men det øvrige erhvervsliv og udlejningsbyggeriet kommer også med), der vil se højere priser og bedre beskæftigelse i forarbejdningsleddet, samtidig må man forudse lavere foderpriser (sådan som det altid sker).
   Jeg vil her advare mod at foregøgle sig et eksporteventyr til Kina, fordi de hverken kan eller vil betale for den højere forædlingsgrad af produktionen, som man skal tjene penge på. Der kan komme en betydelig eksport af slagteriaffald.
   
3. Nationalbanken vil holde hånden under flextumperne.
   Man vil ikke opkøbe flexlort; men man vil yde lån til kridterne. Fidusen er her, at det bliver dyrt for kridterne. Hidtil har deres banker købt flexlortet, men det har været den allerdyreste kredit - renten er forblevet lav; men udlånene, der lå som sikkerhed er blevet alternativt finansieret. Den proces er tilsyneladende i gang for Nordeas vedkommende - efter at flexlortet er låst inde i Sverrig ved Riksbankens vrangvillige mellemkomst.
   Når det nu er på plads er der intet til hinder for, at udlånsrenten fra Nationalbanken bliver hævet til 1%, hvis man lægger flexlort som sikkerhed. Som det er nu kan flexlortet ikke afhændes uden et betydeligt kurstab - enten på papiret eller valutaen (ingen tvivl om at den lave NOK ærgrer Sverrig og Nordea - det var sandelig også meningen.) Nordea kan ikke sælge tilbage uden et betydeligt kurstab, som vil mere end opveje en svensk devaluering - hvilket Sverrig nok skal lade være med, jeg mener de har for meget gæld i fremmed mønt, som de ikke kan tåle bliver opskrevet.
   
   Det betyder, at der bliver et motiv til forhøjelse af flexrenten ved en stigning på udlånsrenten på flexlort. Det vil blive dyrt for kridterne at trække på den kredit i Nationalbanken. Men så kunne de jo bare lade være!
   
4. Bankerne skal være bedre kapitaliseret.
   Ikke noget nyt dér; men man skal være opmærksom på, hvad det betyder, at de skal "polstres" for nu at anvende Bernsteins grusomme udtryk, der leder tankerne hen på en støvet klunkestue med et skelet nonchalant henslængt i chesterfielden.
   Det betyder at forholdet mellem aktiver og egenkapital skal forbedres. Når man nu ikke afskriver tab, så kommer det af sig selv; men samtidig betyder det at tabene kommer, når man beder skelettet rejse sig op. Den elendige indtjening tyder på at egenkapitalen er for stor - man har ikke taget tab; men fortsætter med at have ingen indtægt på dem og finansieringsomkostninger til at holde dem flydende.
   
   Balancerne skal slankes - men det skal ske via egenkapitalen formindskes.
   
5. Bankerne skal afvikle deres udenlandske forretninger.
   Det er nok her tabene primært vil komme, som Danske Bank har erfaret med NIB, som de (foreløbig) har tabt kølige 35 mia. DKK på, så nu kommer turen til Norge, Finland og de baltiske lande: Der ligger alene 50 mia. - EUR altså - og bare venter på at rasle ned fra sofaen. Vi taler om ca. 3 gange Danske Banks "egenkapital".
   
   Det vil ske, fordi værtslandet på ingen måde vil garantere indskyderne - udover småsparerne - disse "indskydere" er som bekendt moderbanken, fordi ingen vil låne noget, der minder om Danske Bank penge - heller ikke Nordea: Det er formentlig årsagen til den indviklede konstruktion man har grebet til - ikke bare for at forvirre i almindelighed. Pengene er lånt til Nordea; men formentlig med en garanti fra Riksbanken. Pengene er så lånt videre til Nordea Danmark, så når man trækker proppen i badekarret, så taber Nordea Sverrig penge. Når Nordea Sverrig så går konkurs, så flapper Riksbanken ind og betaler. Men det sker ikke - lige med det samme, for Nordea får skam tid til at tage tabene. Nogenlunde i samme tempo som Danske Bank bliver tvunget til at tage tab i Sverrig. En skam at fjolserne ikke kunne blive enige om at udveksle gidsler.....
   
6. I sidste ende kommer sparerne til at tabe pengene.
   Enten den langsomme død gennem et negativt afkast eller gennem en beskatning af pensionerne - derfor referencen til skattefremrykningen. De penge skal skam bruges til rekapitalisering af banker mm. i den nære fremtid. Tabet som følge af dårligt afkast skal skam da betales af pensionssparerne i fuldt omfang.
   Eller gennem en direkte beskatning af pensionsopsparingerne over et vist beløb.
   Skatteyderne kommer ikke til at betale: Tjoo.... Det afhænger af hvilke skatteydere man tænker på. Der er jo i pensionsopsparingen et lækkert skatteobjekt, der bare venter på at blive plukket.
   Beskatning skal ske, så det ikke påvirker forbruget og resten af realøkonomien - og der melder pensionssparerne sig nærmest frivilligt, fordi de mange penge jo reelt bare sidder og keder sig - i sofaen. Pensionssparerne har med garanti ingen glæde af at få udhulet deres opsparing af inflation - udover den lave realrente.
   

Du skrev "Flex med afdrag skal ikke have meget højere rente/administrationsbidrag for, at det kan svare sig at konvertere - specielt ikke når, der er lav inflation, der ikke æder af gælden - ja, på grænsen til deflation."

Kan du uddybe denne?

Problemet er jo er min vurdering at gap' et stadig er alt alt for stort til at de almindelige låntagere kan overbevises om at fastrente er det bedste valg.

https://www.rd.dk/da-dk/privat/koeb-bolig/Kurser-og-renter/Pages/Aktuelle-priser.aspx?segment=P. (2013.09.28)

Den faste rente ligger med omkostninger efter skat på godt 3,5 - hvorimod fleks ligger nede omkring 1,3 (F3)

Taget derudover i betragtning at staten nok vil gøre alt hvad der er muligt for at sikre den lave fleksrente grundet den store udbredelse (der er jo store pengemængder i pensionskasser/ATP der kan benyttes) - så kan jeg altså godt forstå at mange fristes til det mere usikre valg.

Personligt kender jeg 2 par som "aldrig" ville vælge fleks, men de har alligevel valgt at lade en del af gælden være fleks simpelthen fordi de forventer den ikke kan/må stige - og at de - hvis ikke de valgte fleks - ville "føle sig til grin" i forhold til dem der gambler og alligevel bliver direkte reddet hvis det går galt (imens hele samfundet rammer indirekte).

Merkur skrev:Du skrev "Flex med afdrag skal ikke have meget højere rente/administrationsbidrag for, at det kan svare sig at konvertere - specielt ikke når, der er lav inflation, der ikke æder af gælden - ja, på grænsen til deflation."

Kan du uddybe denne?

Problemet er jo er min vurdering at gap' et stadig er alt alt for stort til at de almindelige låntagere kan overbevises om at fastrente er det bedste valg.

https://www.rd.dk/da-dk/privat/koeb-bolig/Kurser-og-renter/Pages/Aktuelle-priser.aspx?segment=P. (2013.09.28)

Den faste rente ligger med omkostninger efter skat på godt 3,5 - hvorimod fleks ligger nede omkring 1,3 (F3)

Taget derudover i betragtning at staten nok vil gøre alt hvad der er muligt for at sikre den lave fleksrente grundet den store udbredelse (der er jo store pengemængder i pensionskasser/ATP der kan benyttes) - så kan jeg altså godt forstå at mange fristes til det mere usikre valg.

Personligt kender jeg 2 par som "aldrig" ville vælge fleks, men de har alligevel valgt at lade en del af gælden være fleks simpelthen fordi de forventer den ikke kan/må stige - og at de - hvis ikke de valgte fleks - ville "føle sig til grin" i forhold til dem der gambler og alligevel bliver direkte reddet hvis det går galt (imens hele samfundet rammer indirekte).

Jeg tænker mest på erhvervslån, boligudlejning og landbrug. For jeg er enig i, at tumperne vil lalle videre - og det er de tvunget til, for de kan ikke konvertere, fordi ejendomsværdien er faldet så meget, at der ikke kan konverteres.

Det andet er, at den "redning", der bliver tale om vil være end en tvangsauktion. De mennesker har ødelagt alle deres fremtidsudsigter. De er gået på røven for altid.

Pointen er, at "boligejerne" er ligegyldige, de er tabt og de kan ikke reddes.
Sagen er, at det er den fast forrentede annuitet, der skal reddes - den er nemlig likvid.
Skal realkreditten omlægges så det bliver til et statslån, så taler vi om en statsobligationsmasse på ca. BNP. Den mængde obligationer kan ikke sælges uden en betydelig renteforhøjelse. Denne højere rente kan kun hentes hjem ved at forhøje renten på flex.

Hvis flekslånerme er gået på røven for altid, så ser det godt nok sort ud. Var det 50 procent af alle realkreditlån der var fleks? Hvilket vel - et salg på tasten - svarer til en fjerdel af alle danskere hvis ikke mere...Hvis forbrug fjernes helt fra dem så er staten jo alligvel gået ned langt inden...

Når vi snakker flekslånere som går på røven så medgiver jeg 100 procent at dem som købte på toppen og kun kunne klare dettte på fleks - at de aldrig bliver solvente igen (inkl. 68' erne der levere fedt på store lån i den tids friværdi).

Det som jeg ser som "den største katastrofe" er at disse fylder så meget, som jeg skrev ovenfor, at gode solvente og stabile nylånere - til mere fornuftige købspriser - tænker denne store gruppe af "tabere" med ind i deres valg af lån, så de altså føler sig lidt som personlige tabere ved at tage det lån der for samfundet ville være bedst (og som de aldrig ville betvivle valget af hvis ikke situation med redning var set for nyligt).

Som du nævner så vil statslån som erstatning for realkreditlån medfører højere rente, men hvad snakker vi om af rente? Noget der ligner den fastforrente annuitet? - dette vil knække hele markedet som vi er bekendt, men dem som vælger fleks idag de vil for mestendels vedkommende jo sagtens kunne klare denne rente (da det er det de bliver godkendt til jf. Realkreditsektoren).

Hvorom alting er så syntes jeg virkeligt det er uholdbart en situation vi er i! - og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at det "officielle dk" sidder med præcis samme opfattelse. Forbydelse af flekslån til private er det eneste rigtige men det vil smadre boligmarkedet over Night og herefter realøkonomien som følger af manglende efterspørgsel. Hvem sælger lige denne til vælgerne?

Merkur skrev:Hvis flekslånerme er gået på røven for altid, så ser det godt nok sort ud. Var det 50 procent af alle realkreditlån der var fleks? Hvilket vel - et salg på tasten - svarer til en fjerdel af alle danskere hvis ikke mere...Hvis forbrug fjernes helt fra dem så er staten jo alligvel gået ned langt inden...

Når vi snakker flekslånere som går på røven så medgiver jeg 100 procent at dem som købte på toppen og kun kunne klare dettte på fleks - at de aldrig bliver solvente igen (inkl. 68' erne der levere fedt på store lån i den tids friværdi).

Det som jeg ser som "den største katastrofe" er at disse fylder så meget, som jeg skrev ovenfor, at gode solvente og stabile nylånere - til mere fornuftige købspriser - tænker denne store gruppe af "tabere" med ind i deres valg af lån, så de altså føler sig lidt som personlige tabere ved at tage det lån der for samfundet ville være bedst (og som de aldrig ville betvivle valget af hvis ikke situation med redning var set for nyligt).

Som du nævner så vil statslån som erstatning for realkreditlån medfører højere rente, men hvad snakker vi om af rente? Noget der ligner den fastforrente annuitet? - dette vil knække hele markedet som vi er bekendt, men dem som vælger fleks idag de vil for mestendels vedkommende jo sagtens kunne klare denne rente (da det er det de bliver godkendt til jf. Realkreditsektoren).

Hvorom alting er så syntes jeg virkeligt det er uholdbart en situation vi er i! - og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at det "officielle dk"  sidder med præcis samme opfattelse. Forbydelse af flekslån til private er det eneste rigtige men det vil smadre boligmarkedet over Night og herefter realøkonomien som følger af manglende efterspørgsel. Hvem sælger lige denne til vælgerne?

Det er ikke et spørgsmål om vælgerne.

Nu er den lange rente stigende, så Du kan ikke uden videre lægger 2% oveni den 10 årige bund.

Det er for sent at forbyde flexlån.

Uholdbart - Japan har holdt indtil nu - for at gå ned nu.

Hvad mener du præcis med

"Nu er den lange rente stigende, så Du kan ikke uden videre lægger 2% oveni den 10 årige bund."

Merkur skrev:Hvad mener du præcis med

"Nu er den lange rente stigende, så Du kan ikke uden videre lægger 2% oveni den 10 årige bund."

Rentekurven skulle tilsige 1-2% på renten ved en fordobling af løbetiden og hertil skulle den 10 årige Bund ligge ½-1% under en dansk realkredit, så når vi til ca. 2%. Den lange rente er p.t. stigende i forhold til den korte.

Årsagen til at det sker lige i øjeblikket er nok ikke, som bankerne hævder, at Bernanke har fået russisk salt med på madpakken. Der er valutauro og forskelligt andet, der roder i øjeblikket, så Du kan ikke bruge rentekurven til noget.

"Den faste rente ligger med omkostninger efter skat på godt 3,5 - hvorimod fleks ligger nede omkring 1,3 (F3)"

Jep. Faktor 3 til forskel - det siger vist det hele.

Jeg synes Thomas og andre dele af økonomidebatten.dk skulle tage en cykeltur rundt i Københavns velhaverkvarterer. For her er der fest igen med friværdisbaronerne som vanligt midtpunkt. Nyleasede Audier, polske håndværkere og gør-det-selv-projekter i +2 mio. klassen. Hvordan det er finansieret kan man selv tjekke efter på tinglysning.dk.

At "boligejerne" skulle være ligegyldige, tabt og ikke til at redde virker godt nok som lidt af en misforståelse: Det er sgu' da dem, der skal redde dansk økonomi.

Hvor skulle efterspørgslen ellers komme fra? Da vel ikke fra lejere og andet kravl - de har jo bare set deres omkostninger gå op og op - ikke en klink har de.

Der er jo ingen efterspørgsel - den ligger jo lige så underdrejet som boligmarkedet! At flekstosser låner sig stil ombygninger og dyre biler, er der jo ikke noget nyt i.
De kommer i klemme da boligerne fortsat vil falde i pris mange år endnu, så de kan ikke komme derfra uden en kæmpe gæld. Afdrag er jo ikke noget de ynder at betale.
Hvis mennesker vil forvandle sig selv til gældsslaver, så for min skyld ingen alarm. Der hvor det går galt er, at det skævvrider boligpriserne, som bliver for høje, og i den anden ende så låser gældsslaverne job markedet, da de ikke er mobile og kan flytte efter job. Det er samfundsskadeligt i den grad.

pibetobak skrev:"Den faste rente ligger med omkostninger efter skat på godt 3,5 - hvorimod fleks ligger nede omkring 1,3 (F3)"

Jep. Faktor 3 til forskel - det siger vist det hele.

Jeg synes Thomas og andre dele af økonomidebatten.dk skulle tage en cykeltur rundt i Københavns velhaverkvarterer. For her er der fest igen med friværdisbaronerne som vanligt midtpunkt. Nyleasede Audier, polske håndværkere og gør-det-selv-projekter i +2 mio. klassen. Hvordan det er finansieret kan man selv tjekke efter på tinglysning.dk.

At "boligejerne" skulle være ligegyldige, tabt og ikke til at redde virker godt nok som lidt af en misforståelse: Det er sgu' da dem, der skal redde dansk økonomi.

Hvor skulle efterspørgslen ellers komme fra? Da vel ikke fra lejere og andet kravl - de har jo bare set deres omkostninger gå op og op - ikke en klink har de.

Jeg må indrømme at jeg ikke kan genkende din beretning om friværdisbaronerne :-) - og jeg tror nu også at kreditmulighederne er yderst begrænsede.

Men problemet er, at selv de fornuftige lånere føler sig "tvunget" ud i disse fleks produkter fordi så mange har dem i forvejen. Jeg bemærkede bl.a. at nationalbankdirektøren på et pressemøde undrede sig over (opfordrede til...?) at flere valgte mellemløsningen hvor man kører halvdelen dom fast og halvdelen som fleks (så har man lidt fra begge verdener men til gengæld heller ikke den samlede fordel fra hver af de to muligheder).

Jeg havde ikke forestillet mig at vi skulle høre dette - men det bunder nok i at Nationalbanken hellere ser at folk garderer sig en lille smule fremfor slet-ikke. (At jeg så heller ikke kan forstå hvori "sikringen" i det fastforrente lån ligger ved rentestigning - med mindre renten altså falder igen - det er så en anden snak*).

*forudsat at der vælges fleks uden buffer til at klare en markant rentestigning - naturligtvis.

"Den faste rente ligger med omkostninger efter skat på godt 3,5 - hvorimod fleks ligger nede omkring 1,3 (F3)"

Det er meningen at du skal låne fleks. Ellers ville forskellen jo ikke se sådan ud.

Omkring friværdisbaronerne? Kigger vi på det samme?

I København er priserne i de attraktive områder ca. 1/3 højere end for 2-3 år siden. Uanset de få handler bliver det anvendt til at trække ekstra billig kredit ud af boligerne i stor stil.

Det er lidt svært at danne sig et samlet billede, da der ikke rigtig laves ordentlig statistik selvom tinglysningsdata idag er (delvist) åbne. Men du jo starte med landets statsminister på Kuhlausgade og så kigge lidt på naboerne.

(Af en eller anden grund har hun lagt op til fast forrentet, men det kan jo være at hun trodsalt er lidt smartere end naboerne.)

Boligejerne er opgivet, for der kommer ikke nogen konvertering fra boligejerne - flextumper hverken kan eller vil betale renter - endsige afdrag.

Men det er nok på tide at skære igennem bankernes vrøvl.

De lave flexrenter det sidste halve år har noget at gøre med, at Nordea har fået lånt penge til indkøb af eget flexlort gennem snurrige konstruktioner med Riksbanken. Da Riksbanken på et eller andet plan indgår som garant og den svenske stat har smidt sine Nordea aktier, så gives sådanne garantier ikke gratis.

Glem den "rente" Nordea betaler til Nationalbanken - det er småting i sammenligning med alt det øvrige snask. Det er ikke tilfældigt, at Nordea truer med at flytte hovedkvarter! Det gør så ikke sagen bedre - for Nordea altså: Der er da ikke noget land, der vil overtage hæftelsen for Nordea, hvis det er det, de tror.

Der opstod en tilsvarende situation med Danske Bank i slutningen af september 2012, da Danske Bank lånte 34 mia. DKK med sikkerhed i "gode udlån", hvilket var ikke så lidt af en tilsnigelse. Disse "gode udlån" er blevet konverteret til virksomhedsobligationer. Herved har Danske Bank mistet en indtægt på - slag på tasken - 2 mia. om året. Tilsvarende har været i gang med Nordea i Sverrig! Hvorfor tror I, at man lige pludseligt fandt det nødvendigt at lave en "oprydning" i Vattenfall: Et godt gæt er, at Nordea lagde bla. Vattenfall som sikkerhed for Riksbankens lån til indkøb af dansk flexlort, hvilket så ikke gik, fordi Vattenfall er pilråddent og reelt konkurs.
Så måtte man til at låne direkte i Nationalbanken, hvor Riksbanken så kun stiller garanti.

Summen af kardemommen er mht. til de pengepolitiske udlån er, at Nationalbanken nu accepterer egne udstedelser som sikkerhed. Men det næste bliver: Til hvilken rente? Hvem siger, at Nationalbanken ikke indfører en specialrente på pengepolitiske udlån, hvor sikkerheden er sekunda - som f.eks. egne udstedelser? Tænk jer om!

Flexrenten vil skulle følge med op ved næste refinanisiering.

Glem ALT om boligejerne i øjeblikket - de er slet ikke med i planen som den ligger det næste års tid. Planen er, at få SIFI lovene igennem og dernæst at få konverteret flexlort til fast forrentede annuiteter. De kan nemlig sælges og pengene ligger kontant i Nationalbanken. Det, der er realistisk at få konverteret til fast forrentede annuiteter er de flex med afdrag, der ligger i landbruget og udlejningsbyggeriet.

Så bliv mig fra livet med jeres ævl om boligejerne: De er totalt irrelevante i øjeblikket - og i den overskuelige fremtid: De er kadavere i dybfryseren.

pibetobak skrev:"Den faste rente ligger med omkostninger efter skat på godt 3,5 - hvorimod fleks ligger nede omkring 1,3 (F3)"

Det er meningen at du skal låne fleks. Ellers ville forskellen jo ikke se sådan ud.

Omkring friværdisbaronerne? Kigger vi på det samme?

I København er priserne i de attraktive områder ca. 1/3 højere end for 2-3 år siden. Uanset de få handler bliver det anvendt til at trække ekstra billig kredit ud af boligerne i stor stil.

Det er lidt svært at danne sig et samlet billede, da der ikke rigtig laves ordentlig statistik selvom tinglysningsdata idag er (delvist) åbne. Men du jo starte med landets statsminister på Kuhlausgade og så kigge lidt på naboerne.

(Af en eller anden grund har hun lagt op til fast forrentet, men det kan jo være at hun trodsalt er lidt smartere end naboerne.)

Dvs. statsministeren har fast forrentet lån! Er det med afdrag? Det hører ikke til i denne tråd; men kunne være et andet sted.

"Så bliv mig fra livet med jeres ævl om boligejerne: De er totalt irrelevante i øjeblikket - og i den overskuelige fremtid: De er kadavere i dybfryseren."

Jæs, jæs. Sådan kan det godt være det er ude på internettet, men ovre i symbolanalytikernes velhaverkvarter, der står den altså på nyproduceret tysk premium-køretøj samt arbejdsomme østeuropæere.

pibetobak skrev:"Så bliv mig fra livet med jeres ævl om boligejerne: De er totalt irrelevante i øjeblikket - og i den overskuelige fremtid: De er kadavere i dybfryseren."

Jæs, jæs. Sådan kan det godt være det er ude på internettet, men ovre i symbolanalytikernes velhaverkvarter, der står den altså på nyproduceret tysk premium-køretøj samt arbejdsomme østeuropæere.

Nå, nå.

En ting jeg ikke kan begribe.

Når/hvis fleksrente stiger - så vil en enorm mængde boligejer blive rippet for den sidste købeevne - som vil slå efterspørgslen indenlands helt omkuld.

Vil vi som nation kunne leve med dette?

Hvis nej - kunne man så sikre en fortsat lav fleksrente igennem sikring af efterspørgel på fleksobligationerne ved at pensionskasserne blev tvunget til at opkøbe, samtidig med de naturligtvis fik lov at give det tilsvarende lavere afkast?

Alternativt skal den enkelte pressede boligejerne ud og hæve egne pensioner, hvilket dog nok først vil ske når deres forbrug er langt under det ønskelige til at understøtte væksten (og samtidig så kommer generationsproblematikken ind, idet de større pensionsformuer ikke ligger hos de mest forgældede og iøvrigt mest forbrugende yngre generationer).

Det ser ud til, at vi må ændre planen.

USA går igen fallit

http://www.business.dk/global/usa-paa-randen-af-kaos skrev:Den internationale økonomi er – med flere kommentatorers ord – taget som gidsel i et politisk spil mellem demokrater og republikaner i Kongressens to kamre. Spillet er ikke alene om USAs finanslov, som skal vedtages senest tirsdag, men også om det gældsloft, USA rammer omkring 17. oktober. Det sidste betyder, at hvis der ikke bliver enighed om at hæve det, så kan USA ikke låne flere penge. Kort sagt: USA løber tør for kontanter samtidig med, at den amerikanske regering lukker ned, fordi man ikke kan betale lønninger. En situation, der er dømt til at sende chokbølger igennem verdensøkonomien.

https://www.youtube.com/watch?v=W1Rk4ZlEBfw

Thomas skrev:

pibetobak skrev:"Den faste rente ligger med omkostninger efter skat på godt 3,5 - hvorimod fleks ligger nede omkring 1,3 (F3)"

Det er meningen at du skal låne fleks. Ellers ville forskellen jo ikke se sådan ud.

Omkring friværdisbaronerne? Kigger vi på det samme?

I København er priserne i de attraktive områder ca. 1/3 højere end for 2-3 år siden. Uanset de få handler bliver det anvendt til at trække ekstra billig kredit ud af boligerne i stor stil.

Det er lidt svært at danne sig et samlet billede, da der ikke rigtig laves ordentlig statistik selvom tinglysningsdata idag er (delvist) åbne. Men du jo starte med landets statsminister på Kuhlausgade og så kigge lidt på naboerne.

(Af en eller anden grund har hun lagt op til fast forrentet, men det kan jo være at hun trodsalt er lidt smartere end naboerne.)

Dvs. statsministeren har fast forrentet lån! Er det med afdrag? Det hører ikke til i denne tråd; men kunne være et andet sted.

Den er god nok
Jeg tjekkede lige på www.tinglysning.dk. Hun har tilsyneladende lagt om til fast forrentet ( 3.5) afdragsfrit i januar 13.
Kan ikke se, hvad hun kom fra.
Corydons privat adresse er ikke på de almindelige søgemaskinerne. Kunne ellers være interessant nok at se. Han har tidligere fortalt, at han har flexlån ( edit: fandt ham på konen. Stadig flex )

Mvh
Cirb

doctor skrev:Det ser ud til, at vi må ændre planen.

USA går  igen    fallit

http://www.business.dk/global/usa-paa-randen-af-kaos skrev:Den internationale økonomi er – med flere kommentatorers ord – taget som gidsel i et politisk spil mellem demokrater og republikaner i Kongressens to kamre. Spillet er ikke alene om USAs finanslov, som skal vedtages senest tirsdag, men også om det gældsloft, USA rammer omkring 17. oktober. Det sidste betyder, at hvis der ikke bliver enighed om at hæve det, så kan USA ikke låne flere penge. Kort sagt: USA løber tør for kontanter samtidig med, at den amerikanske regering lukker ned, fordi man ikke kan betale lønninger. En situation, der er dømt til at sende chokbølger igennem verdensøkonomien.  

https://www.youtube.com/watch?v=W1Rk4ZlEBfw

Njahhh, problemet er at skatteforhøjelserne skal komme på landbruget, hvilket republikanerne ikke er glade for.

Der er godt 30 republikanere i Kongressen, som tilhører Tea-party-bevægelsen. De styrer hele det republikanske parti lige nu og sender ikke alene verdensøkonomien, men også det republikanske parti ud på en katastrofekurs. Sådan er amerikanernes opfattelse lige nu, men det kan selvfølgelig hurtigt ændre sig og blive præsidentens skyld, hvis landet økonomisk falder ud over afgrunden de kommende 24 timer.

Nervekrigen fortsætter, men faktum er, at tirsdag morgen kan 800.000 offentligt ansatte blive sendt hjem, fordi der ikke er penge til lønninger, og yderligere flere 100.000 ansatte vil følge efter. Det vil sætte store dele af samfundet i stå, sende rystelser igennem Wall Street og de internationale børser samtidig med, at nedtællingen til, at USA rammer gældsloftet, begynder. Det sker cirka 17. oktober. Men inden da vil flere og flere stille spørgsmålstegn ved USAs kreditværdighed med en gæld på tæt ved 17.000 milliarder dollar. Under den seneste gældsloftkrise for et par år siden blev USA nedgraderet fra AAA til AA, og det kan blive værre midt i noget, der ligner et begyndende amerikansk opsving med en vækst på måske to procent i år.

Njjjaaa . jeg tror ikke du læste det hele Thomas. Ikke at jeg tror, at de ikke finder en løsning. Det har de gjort alle de andre gange, men det ser ud til at Tea Party bevægelsen totalt har fået overtaget i det republikanske parti. DET er nyt, og kan meget vel betyde mindre kul på den offentlige del af økonomien og dermed en lavere vækst, som VIL sende eftervirkninger over til Europa.

Kristian Mouritzen Berlingske skrev:http://www.b.dk/globalt/sammenbrud-usa-lukker-og-slukker

WASHINGTON: Den amerikanske præsident, Barack Obama, beordrede her til morgen de offentlige myndigheder under staten at begynde at "lukke ned", efter at det ikke lykkedes ikke for Kongressen inden midnat amerikansk tid at nå frem til en aftale om budgetkrisen.

Det demokratisk styrede Senat nedstemte to gange de forslag, Repræsentanternes Hus stemte for. Alle forslagene indebar ifølge demokraterne i Senatet, at den nye sundhedsreform - den såkaldte Obama-care - på en eller anden måde ville blive udhulet samme dag, som en lang række delstater begynder at åbne for tilmeldinger til den omstridte sundhedsreform.


Det første forslag ville betyde, at sundhedsreformen i realiteten ikke ville blive finansieret, mens det andet forslag fra republikanerne betød, at sundhedsreformen ville blive udskudt med et år.

Sundhedsreformen er den amerikanske præsident, Barack Obamas mærkesag. Den betyder, at godt 35 millioner amerikanere, som indtil nu har stået uden for sundhedssystemet, kan få en sygeforsikring uanset hvilken helbredstilstand de er i.

Det ser mere alvorligt ud end de andre gange. Ellers vil Mouritzen heller ikke berette om det.

doctor skrev:

Der er godt 30 republikanere i Kongressen, som tilhører Tea-party-bevægelsen. De styrer hele det republikanske parti lige nu og sender ikke alene verdensøkonomien, men også det republikanske parti ud på en katastrofekurs. Sådan er amerikanernes opfattelse lige nu, men det kan selvfølgelig hurtigt ændre sig og blive præsidentens skyld, hvis landet økonomisk falder ud over afgrunden de kommende 24 timer.

Nervekrigen fortsætter, men faktum er, at tirsdag morgen kan 800.000 offentligt ansatte blive sendt hjem, fordi der ikke er penge til lønninger, og yderligere flere 100.000 ansatte vil følge efter. Det vil sætte store dele af samfundet i stå, sende rystelser igennem Wall Street og de internationale børser samtidig med, at nedtællingen til, at USA rammer gældsloftet, begynder. Det sker cirka 17. oktober. Men inden da vil flere og flere stille spørgsmålstegn ved USAs kreditværdighed med en gæld på tæt ved 17.000 milliarder dollar. Under den seneste gældsloftkrise for et par år siden blev USA nedgraderet fra AAA til AA, og det kan blive værre midt i noget, der ligner et begyndende amerikansk opsving med en vækst på måske to procent i år.

Njjjaaa . jeg tror ikke du læste det hele Thomas. Ikke at jeg tror, at de ikke finder en løsning. Det har de gjort alle de andre gange, men det ser ud til at Tea Party bevægelsen totalt har fået overtaget i det republikanske parti. DET er nyt, og kan meget vel betyde mindre kul på den offentlige del af økonomien og dermed en lavere vækst, som VIL sende eftervirkninger over til Europa.  

ja det vil da have en virkning; meeen.....

Lad os nu se, hvordan den tee-party bevægelse bliver stækket....

HVOR er Gorrion?

Hvis de kan klare sig med at være x antal gange bankerot uden at der sker noget, så kan de da ligeså godt bruge pengene FORNUFTIGT og give folk en sundhedsforsikring. Skal det være så lad det da være. Endelig ville befolkningen da få noget ud af QE.