Dansk økonomi hænger i l... til halsen i den økonomiske krise sammen med de gældsplagede lande i Sydeuropa

Det interessante er dog, at investorerne belønner selskaber der eks. cutter udbyttet, med en højere kurs. Netop fordi den sparede kapital til udbyttet styrker virksomhedens kapital

BamsesFar skrev:

Så gennemskuelighed og bedre medindflydelse er helt sikket en god vej frem. Dine forslag virker ret så fornuftige.

/BF

Noget så forudsigeligt som folkeskoleundervisning, der er medindflydelse faktisk kun af det onde, hvilket vi ser resultatet af.

Der er pokker til forskel på ledelsesformen i en skole og et universitet.

Man taler om at mennesker er forskellige - næ.. det er de egentlig ikke.

BamsesFar skrev:
Mht. dit øvrige skriv, som jeg opfatter som "tålmodig" ejer-leder-drift, så er jeg ikke uenig. Men hvad er DIN opskrift på i større grad at komme derhen? Vil du nationalisere aktionærernes værdier? De aktionærer, som er meget glade for kortsigtede gevinster? De aktionærer, som i mange tilfælde er danske lønmodtagere via deres pensionskasser?

/BF

Nej - problemet er i høj grad uddannelserne, som bliver mere og mere præget af US økonomi / filosofi, og ligeledes mange af konsulenthusene / universiteterne.

Så hele ledelseslagets uddannelser, er simpelthen fejlbehæftede. Der er derfor det går så galt. De har ikke fået værktøjerne / er ikke i besiddelse af dem, for at kunne agere rigtigt. Så det skal starte med en reformation af HA / HD Cand.oceon uddannelserne, hvor man skal have luset de forkerte strategier ud.

Så må ledelseslaget på genopdragelse / uddannelse.

Så skal der også et stemningsskifte til, og det kommer kun ved at chancherytterne går konkurs, og at man begynder at tage de veldrevne virksomheder som eksempel til efterfølgelse, og analyserer og uddanner efter deres modeller og strategier.

Så det har vel taget 15 år at ødelægge tingene, så mon ikke det også tager 15 år, at reparere på det igen?

Det primære problem er at indtjeningsmarginalerne er for små, fordi der hele tiden jagtes vækst og atter vækst. Det er man nødt til, fordi man hele tiden har stigende omkostninger. Det kan så til en vis grad camufleres i en stigende omsætning, og med stigende omsætninger kan man dække for høje grundomkostninger på relativt små indtjeningsmarginaler.

Derfor er udvidelser, fusioner og opkøb osv. noget der har været så populært, mens organisk vækst har været udråbt til tåbeligt. Men fremmedfinansiering gør indtjeningsmarginalen mindre. Så det er en ond cirkel, der kun går godt i opgangstider.

Ledelser der konsekvent forgylder sig selv, men presser de ansatte lønmæssigt er ikke rigtige ledere. Det er græshopper der springer fra firma til firma for at berige sig selv, og som ikke formår at lede ved eksemplets magt.

Så i høj grad er vores nuværende ledelseskultur i reelt syg.

Plyds skrev:

BamsesFar skrev:
Mht. dit øvrige skriv, som jeg opfatter som "tålmodig" ejer-leder-drift, så er jeg ikke uenig. Men hvad er DIN opskrift på i større grad at komme derhen? Vil du nationalisere aktionærernes værdier? De aktionærer, som er meget glade for kortsigtede gevinster? De aktionærer, som i mange tilfælde er danske lønmodtagere via deres pensionskasser?

/BF

Nej - problemet er i høj grad uddannelserne, som bliver mere og mere præget af US økonomi / filosofi, og ligeledes mange af konsulenthusene / universiteterne.

Så hele ledelseslagets uddannelser, er simpelthen fejlbehæftede. Der er derfor det går så galt. De har ikke fået værktøjerne / er ikke i besiddelse af dem, for at kunne agere rigtigt. Så det skal starte med en reformation af HA / HD Cand.oceon uddannelserne, hvor man skal have luset de forkerte strategier ud.

Så må ledelseslaget på genopdragelse / uddannelse.

Så skal der også et stemningsskifte til, og det kommer kun ved at chancherytterne går konkurs, og at man begynder at tage de veldrevne virksomheder som eksempel til efterfølgelse, og analyserer og uddanner efter deres modeller og strategier.

Så det har vel taget 15 år at ødelægge tingene, så mon ikke det også tager 15 år, at reparere på det igen?

Det primære problem er at indtjeningsmarginalerne er for små, fordi der hele tiden jagtes vækst og atter vækst. Det er man nødt til, fordi man hele tiden har stigende omkostninger. Det kan så til en vis grad camufleres i en stigende omsætning, og med stigende omsætninger kan man dække for høje grundomkostninger på relativt små indtjeningsmarginaler.

Derfor er udvidelser, fusioner og opkøb osv. noget der har været så populært, mens organisk vækst har været udråbt til tåbeligt. Men fremmedfinansiering gør indtjeningsmarginalen mindre. Så det er en ond cirkel, der kun går godt i opgangstider.

Ledelser der konsekvent forgylder sig selv, men presser de ansatte lønmæssigt er ikke rigtige ledere. Det er græshopper der springer fra firma til firma for at berige sig selv, og som ikke formår at lede ved eksemplets magt.
Så i høj grad er vores nuværende ledelseskultur i reelt syg.

Ganske godt billede på det nuværende ledelsesproblem.

Man er "in it for the money, not for the honour" og det handler netop om, hurtigst muligt at berige sig selv mest muligt, hvilket altid lader sig gøre, da bestyrelserne ofte har samme opfattelse.

Og når det går galt, får man enten et særdeles godt gyldent håndtryk, og efter lidt tid er man "back in the game" hos en ny lallende jubelidiot af virksomhed, og fortsætter hvor man slap.

Interessant nok ser man jo sjældent ledere tage ansvar for sine fejl. Og sjældent ser man bestyrelser indrømme fejl. Alle er åbenbart ufejlbarlige, selv om det går a H til. Men belønne sig selv og hinanden, det kan man.

Særligt eksemplerne med at bestyrelsesformændene nu har fået smag for at skulle belønnes for at redde egne inkompetente tråde ud, er jo dybt tragisk, grænsende til legal tyveri. For eks. Amagerbankens tidligere formand Hr. Nielsen, fejlede jo eklatant ved ikke at have styr på banken, og derefter skulle han jo lige belønnes for at rage ekstra kapital til banken, som han såkunne fortsætte med at berige sig af via ekstra honorar.

De er grundlæggende pilrådden, og burde alle som én tvinges ud i nyttejob, uden gyldne håndtryk etc.

Så ja, græshopper - særligt de afrikanske - er et godt billede på den "moderne leder.

Plyds skrev:

BamsesFar skrev:
Mht. dit øvrige skriv, som jeg opfatter som "tålmodig" ejer-leder-drift, så er jeg ikke uenig. Men hvad er DIN opskrift på i større grad at komme derhen? Vil du nationalisere aktionærernes værdier? De aktionærer, som er meget glade for kortsigtede gevinster? De aktionærer, som i mange tilfælde er danske lønmodtagere via deres pensionskasser?

/BF

Nej - problemet er i høj grad uddannelserne, som bliver mere og mere præget af US økonomi / filosofi, og ligeledes mange af konsulenthusene / universiteterne.

Så hele ledelseslagets uddannelser, er simpelthen fejlbehæftede. Der er derfor det går så galt. De har ikke fået værktøjerne / er ikke i besiddelse af dem, for at kunne agere rigtigt. Så det skal starte med en reformation af HA / HD Cand.oceon uddannelserne, hvor man skal have luset de forkerte strategier ud.

Så må ledelseslaget på genopdragelse / uddannelse.

Så skal der også et stemningsskifte til, og det kommer kun ved at chancherytterne går konkurs, og at man begynder at tage de veldrevne virksomheder som eksempel til efterfølgelse, og analyserer og uddanner efter deres modeller og strategier.

Så det har vel taget 15 år at ødelægge tingene, så mon ikke det også tager 15 år, at reparere på det igen?

Det primære problem er at indtjeningsmarginalerne er for små, fordi der hele tiden jagtes vækst og atter vækst. Det er man nødt til, fordi man hele tiden har stigende omkostninger. Det kan så til en vis grad camufleres i en stigende omsætning, og med stigende omsætninger kan man dække for høje grundomkostninger på relativt små indtjeningsmarginaler.

Derfor er udvidelser, fusioner og opkøb osv. noget der har været så populært, mens organisk vækst har været udråbt til tåbeligt. Men fremmedfinansiering gør indtjeningsmarginalen mindre. Så det er en ond cirkel, der kun går godt i opgangstider.

Ledelser der konsekvent forgylder sig selv, men presser de ansatte lønmæssigt er ikke rigtige ledere. Det er græshopper der springer fra firma til firma for at berige sig selv, og som ikke formår at lede ved eksemplets magt.

Så i høj grad er vores nuværende ledelseskultur i reelt syg.

Nu nærmer vi os en løsning.

Din tilgang, at gennemsnitlige danske medarbejderes høje løn / lave produktivitet stod udenfor diskussion, holder du dog stadig blindt fast i. Og det var egentligt det, som jeg ankede over. Ingen tvivl om, at de dygtigste danske medarbejdere i de rette virksomheder vitterligt er deres internationalt relativt høje løn værd. Men man sammenligner jo typisk gennemsnittene her og der?

OK, topledelse, DJØF'ere og bestyrelser skal "genopdrages" til at vægte de mere langsigtede forhold højere end i dag? Det er vi enige i. Men hvordan vil du gøre det? Pol Pot lejre?

Der er nærmere tale om et moralsk eller filosofisk problem: At det har værdi at bidrage til omverdenen, uden at man af den grund bliver lagt i økonomisk benlås af kommunister/socialister (der så i stedet beriger sig selv...).

Men hvordan vil du gøre de ugudelige troende? Det vil tage generationers målrettede indsats. Den protestantiske arbejdsmoral opstod jo omkring visse klostre over århundreder?

/BF

Lad os gøre det klart at ledelse er afgørende vigtigt.

Det der jo desværre bare ofte sker er at "ledelse" bliver til "bestemmelse".

Jeg kan jo godt lide klassiske eksempler, og vi har i anden tråd berørt første verdenskrig.
Jeg mener at en mand som Paul v. Hindenburg havde nogle af de helt rette egenskaber som leder.
Hindenburg var ikke i egen ret nogen stor general (i virkeligheden var han fagligt set nok meget på det jævne). Men han besad 3 afgørende kvaliteter:

Ved sit eksempel og natur var han meget respekteret, som menneske, blandt soldaterne.

Han var beslutsom

Han kunne se folks værd, forfremmede de rigtige mennesker og lod sine underordnede gøre deres arbejde og lyttede til, samt eksekverende den rådgvning han fik. I det daglige fik Hindenburg forelagt stabens planer ("tilfælde" i den tyske hærs sprogbrug) vurderede rådgvningen og besluttede udfra det, hvilken plan han derefter skånselsløst forfulgte.

På denne vis fungerede partnerskabet med hans stabchef Ludendorf perfekt. Ludendorf manglede nærmest fuldstændig ovenstående karraktertræk, til gengæld var han, sandsynligvis, sin tids uden sammenligning største strateg og taktiker (i hvertfald på chef-niveauet), og den gave "ledte" Hindenburg derhen hvor der var brug for den og tog over der hvor Ludendorf ikke slog til. Ludendorf store problem syntes at være en blanding af egenrådighed og ubeslutsomhed, men til det havde han Hindenburgs beslutsomhed og ledelsesstil som kompensation.
Det er sigende at det går galt for Ludendorf, da han selv bliver chefen; Han udvikler hurtigt nærmest et millitær diktatur, hvor ludendorf traf alle beslutningerne og i hans store offensiv, Ludendorf-offensiven, planlægger han med geniets genialitet, men i de afgørende øjeblikke kan han ikke beslutte sig for at slå til.

Hindenburg "ledte" mens Ludendorf "bestemte". Og det gik bedst da Hindenburg var chef, omend det var Ludendorf der var geniet og på alle måder fagligt og intellektuel overlegen.

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:

BamsesFar skrev:
Mht. dit øvrige skriv, som jeg opfatter som "tålmodig" ejer-leder-drift, så er jeg ikke uenig. Men hvad er DIN opskrift på i større grad at komme derhen? Vil du nationalisere aktionærernes værdier? De aktionærer, som er meget glade for kortsigtede gevinster? De aktionærer, som i mange tilfælde er danske lønmodtagere via deres pensionskasser?

/BF

Nej - problemet er i høj grad uddannelserne, som bliver mere og mere præget af US økonomi / filosofi, og ligeledes mange af konsulenthusene / universiteterne.

Så hele ledelseslagets uddannelser, er simpelthen fejlbehæftede. Der er derfor det går så galt. De har ikke fået værktøjerne / er ikke i besiddelse af dem, for at kunne agere rigtigt. Så det skal starte med en reformation af HA / HD Cand.oceon uddannelserne, hvor man skal have luset de forkerte strategier ud.

Så må ledelseslaget på genopdragelse / uddannelse.

Så skal der også et stemningsskifte til, og det kommer kun ved at chancherytterne går konkurs, og at man begynder at tage de veldrevne virksomheder som eksempel til efterfølgelse, og analyserer og uddanner efter deres modeller og strategier.

Så det har vel taget 15 år at ødelægge tingene, så mon ikke det også tager 15 år, at reparere på det igen?

Det primære problem er at indtjeningsmarginalerne er for små, fordi der hele tiden jagtes vækst og atter vækst. Det er man nødt til, fordi man hele tiden har stigende omkostninger. Det kan så til en vis grad camufleres i en stigende omsætning, og med stigende omsætninger kan man dække for høje grundomkostninger på relativt små indtjeningsmarginaler.

Derfor er udvidelser, fusioner og opkøb osv. noget der har været så populært, mens organisk vækst har været udråbt til tåbeligt. Men fremmedfinansiering gør indtjeningsmarginalen mindre. Så det er en ond cirkel, der kun går godt i opgangstider.

Ledelser der konsekvent forgylder sig selv, men presser de ansatte lønmæssigt er ikke rigtige ledere. Det er græshopper der springer fra firma til firma for at berige sig selv, og som ikke formår at lede ved eksemplets magt.

Så i høj grad er vores nuværende ledelseskultur i reelt syg.

Nu nærmer vi os en løsning.

Din tilgang, at gennemsnitlige danske medarbejderes høje løn / lave produktivitet stod udenfor diskussion, holder du dog stadig blindt fast i. Og det var egentligt det, som jeg ankede over. Ingen tvivl om, at de dygtigste danske medarbejdere i de rette virksomheder vitterligt er deres internationalt relativt høje løn værd. Men man sammenligner jo typisk gennemsnittene her og der?

OK, topledelse, DJØF'ere og bestyrelser skal "genopdrages" til at vægte de mere langsigtede forhold højere end i dag? Det er vi enige i. Men hvordan vil du gøre det? Pol Pot lejre?

Der er nærmere tale om et moralsk eller filosofisk problem: At det har værdi at bidrage til omverdenen, uden at man af den grund bliver lagt i økonomisk benlås af kommunister/socialister (der så i stedet beriger sig selv...).

Men hvordan vil du gøre de ugudelige troende? Det vil tage generationers målrettede indsats. Den protestantiske arbejdsmoral opstod jo omkring visse klostre over århundreder?

/BF

En kulturændring på ledelsesgangene, der rundt regnet har taget en 10 år at indfase, altså fra corevalue til et vækstmonster i form af fokus på omsætning, og ikke stigende profitmargin, behøver jo ikke at tage flere generationer at tilbageføre.

Det handler om, at afskaffe devisen "greed is good" på ledelsesgangen.
Det handler om at stille de ansvarlige lederere til ansvar for sine fejl, og "inkompetance". AKA ændre kontrakter så uduelighed ikke belønnes med en fed aftrædelse.
Det handler om at ændre ejervilkårene - måden ledelse og bestyrelse vælges, selvsupplerer, og begrænser ejernes indflydelse.

Det er da paradoksalt, at en topleder, der får en enddog særdeles god løn - for at udføre et job bedst muligt - honoreres ekstra selv når det går dårligt, og honoreres ekstra godt, når man så benytter princip nr 1. i ledelsesbogen, skær ned i antal ansatte i produktion ( mens man som oftest glemmer alle administration og stabsfunktioner ), og får et "selvskabt" underskud nedbragt. Det er så modsigende forhold, at det skriger til himlen.

At vi de sidste 5-6 år har set en stigning i lønningerne på direktionsgangen på en 50%+, mens samme i produktionsleddet er i stilstand, skriger jo til himlen om udbytteri, frem for en velfortjent belønning pga godt købmandsskab.

Tillægger vi så samtidig de skattelettelser der er givet til danskerne siden 2009 - eller jeg skulle måske sige nogen danskere, ja så er lønstigningen jo nærmere i omegnen af en 60%, i forhold til årene før 2008.

Endvidere har jeg en mistanke om, at de stigende lønninger er et udtryk for at mange af lederne sikkert har udtrykt skuffelse over at alle deres optioner ikke kastede guld af sig. Derfor skulle de lige have lidt ekstra af aktionærenes værdier.

Faktisk burde mange af de nuværende ledere rent faktisk kun befinde sig i en fastlønnet stabsfunktion, da mange kun har en rent teoretisk viden, som udgangspunkt for at lede. Og det er sjældent nok, hvis man skal være en succes, gå forrest, og skabe øget værdier på lang sigt.

Men hvordan løser man så dette strukturproblem?

Tjaaa, da jeg ikke er tilhænger at direkte at lovgive på sådanne områder, da det handler om private aftaler, kunne man jo gå den modsatte vej. Nemlig at gøre det dyrere for virksomheder at skaffe sig af med medarbejdere længere ned i systemet. Ikke at det skal være umuligt, eller med længere opsigelsesperioder, der hæmmer arbejdsmarkedet, men ved at virksomhederne i langt højere grad skal bidrage til at betale for de ansattes ledighed.

Hvis en topchef, kan fyres - efter gensidig overenskomst, som det så smukt hedder i dag - med et gyldent håndtryk på 1,5-2 års fuld løn, hvorfor skal virksomheden så slippe med at betale andre medarbejdere 3-6 mdr. opsigelse ? Og i den periode kan de stadig få udbytte af medarbejderen.
Hvorfor ikke overveje om virksomhederne egentlig ikke burde betale 1. års dagpenge, efter opsigelsen, eller 6 mdr. eller i hvert fald en del ?
Når man benytter samme fremgangsmåde for lederne, hvorfor så ikke for alle andre ?

Og glem argumentet om at lederne kan have svært ved at finde andet job. Det er jo ikke det vi ser. De har med garanti større mulighed for at finde nyt højtlønnet job, end de produktionsmedarbejdere de sender på gaden. Og selv en topleder kan rent faktisk stå i a-kasse, og være dagpengeberettiget.

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:

BamsesFar skrev:
Mht. dit øvrige skriv, som jeg opfatter som "tålmodig" ejer-leder-drift, så er jeg ikke uenig. Men hvad er DIN opskrift på i større grad at komme derhen? Vil du nationalisere aktionærernes værdier? De aktionærer, som er meget glade for kortsigtede gevinster? De aktionærer, som i mange tilfælde er danske lønmodtagere via deres pensionskasser?

/BF

Nej - problemet er i høj grad uddannelserne, som bliver mere og mere præget af US økonomi / filosofi, og ligeledes mange af konsulenthusene / universiteterne.

Så hele ledelseslagets uddannelser, er simpelthen fejlbehæftede. Der er derfor det går så galt. De har ikke fået værktøjerne / er ikke i besiddelse af dem, for at kunne agere rigtigt. Så det skal starte med en reformation af HA / HD Cand.oceon uddannelserne, hvor man skal have luset de forkerte strategier ud.

Så må ledelseslaget på genopdragelse / uddannelse.

Så skal der også et stemningsskifte til, og det kommer kun ved at chancherytterne går konkurs, og at man begynder at tage de veldrevne virksomheder som eksempel til efterfølgelse, og analyserer og uddanner efter deres modeller og strategier.

Så det har vel taget 15 år at ødelægge tingene, så mon ikke det også tager 15 år, at reparere på det igen?

Det primære problem er at indtjeningsmarginalerne er for små, fordi der hele tiden jagtes vækst og atter vækst. Det er man nødt til, fordi man hele tiden har stigende omkostninger. Det kan så til en vis grad camufleres i en stigende omsætning, og med stigende omsætninger kan man dække for høje grundomkostninger på relativt små indtjeningsmarginaler.

Derfor er udvidelser, fusioner og opkøb osv. noget der har været så populært, mens organisk vækst har været udråbt til tåbeligt. Men fremmedfinansiering gør indtjeningsmarginalen mindre. Så det er en ond cirkel, der kun går godt i opgangstider.

Ledelser der konsekvent forgylder sig selv, men presser de ansatte lønmæssigt er ikke rigtige ledere. Det er græshopper der springer fra firma til firma for at berige sig selv, og som ikke formår at lede ved eksemplets magt.

Så i høj grad er vores nuværende ledelseskultur i reelt syg.

Nu nærmer vi os en løsning.

Din tilgang, at gennemsnitlige danske medarbejderes høje løn / lave produktivitet stod udenfor diskussion, holder du dog stadig blindt fast i. Og det var egentligt det, som jeg ankede over. Ingen tvivl om, at de dygtigste danske medarbejdere i de rette virksomheder vitterligt er deres internationalt relativt høje løn værd. Men man sammenligner jo typisk gennemsnittene her og der?

OK, topledelse, DJØF'ere og bestyrelser skal "genopdrages" til at vægte de mere langsigtede forhold højere end i dag? Det er vi enige i. Men hvordan vil du gøre det? Pol Pot lejre?

Der er nærmere tale om et moralsk eller filosofisk problem: At det har værdi at bidrage til omverdenen, uden at man af den grund bliver lagt i økonomisk benlås af kommunister/socialister (der så i stedet beriger sig selv...).

Men hvordan vil du gøre de ugudelige troende? Det vil tage generationers målrettede indsats. Den protestantiske arbejdsmoral opstod jo omkring visse klostre over århundreder?

/BF

Jeg genta'r nok en gang for "Prins Knud":
tage de veldrevne virksomheder som eksempel til efterfølgelse, og analyserer og uddanner efter deres modeller og strategier.

Så det skal starte med en reformation af HA / HD Cand.oceon uddannelserne, hvor man skal have luset de forkerte strategier ud. Så må ledelseslaget på genopdragelse / uddannelse /aftenskolekurser m.fl..

Plyds skrev:

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:

BamsesFar skrev:
Mht. dit øvrige skriv, som jeg opfatter som "tålmodig" ejer-leder-drift, så er jeg ikke uenig. Men hvad er DIN opskrift på i større grad at komme derhen? Vil du nationalisere aktionærernes værdier? De aktionærer, som er meget glade for kortsigtede gevinster? De aktionærer, som i mange tilfælde er danske lønmodtagere via deres pensionskasser?

/BF

Nej - problemet er i høj grad uddannelserne, som bliver mere og mere præget af US økonomi / filosofi, og ligeledes mange af konsulenthusene / universiteterne.

Så hele ledelseslagets uddannelser, er simpelthen fejlbehæftede. Der er derfor det går så galt. De har ikke fået værktøjerne / er ikke i besiddelse af dem, for at kunne agere rigtigt. Så det skal starte med en reformation af HA / HD Cand.oceon uddannelserne, hvor man skal have luset de forkerte strategier ud.

Så må ledelseslaget på genopdragelse / uddannelse.

Så skal der også et stemningsskifte til, og det kommer kun ved at chancherytterne går konkurs, og at man begynder at tage de veldrevne virksomheder som eksempel til efterfølgelse, og analyserer og uddanner efter deres modeller og strategier.

Så det har vel taget 15 år at ødelægge tingene, så mon ikke det også tager 15 år, at reparere på det igen?

Det primære problem er at indtjeningsmarginalerne er for små, fordi der hele tiden jagtes vækst og atter vækst. Det er man nødt til, fordi man hele tiden har stigende omkostninger. Det kan så til en vis grad camufleres i en stigende omsætning, og med stigende omsætninger kan man dække for høje grundomkostninger på relativt små indtjeningsmarginaler.

Derfor er udvidelser, fusioner og opkøb osv. noget der har været så populært, mens organisk vækst har været udråbt til tåbeligt. Men fremmedfinansiering gør indtjeningsmarginalen mindre. Så det er en ond cirkel, der kun går godt i opgangstider.

Ledelser der konsekvent forgylder sig selv, men presser de ansatte lønmæssigt er ikke rigtige ledere. Det er græshopper der springer fra firma til firma for at berige sig selv, og som ikke formår at lede ved eksemplets magt.

Så i høj grad er vores nuværende ledelseskultur i reelt syg.

Nu nærmer vi os en løsning.

Din tilgang, at gennemsnitlige danske medarbejderes høje løn / lave produktivitet stod udenfor diskussion, holder du dog stadig blindt fast i. Og det var egentligt det, som jeg ankede over. Ingen tvivl om, at de dygtigste danske medarbejdere i de rette virksomheder vitterligt er deres internationalt relativt høje løn værd. Men man sammenligner jo typisk gennemsnittene her og der?

OK, topledelse, DJØF'ere og bestyrelser skal "genopdrages" til at vægte de mere langsigtede forhold højere end i dag? Det er vi enige i. Men hvordan vil du gøre det? Pol Pot lejre?

Der er nærmere tale om et moralsk eller filosofisk problem: At det har værdi at bidrage til omverdenen, uden at man af den grund bliver lagt i økonomisk benlås af kommunister/socialister (der så i stedet beriger sig selv...).

Men hvordan vil du gøre de ugudelige troende? Det vil tage generationers målrettede indsats. Den protestantiske arbejdsmoral opstod jo omkring visse klostre over århundreder?

/BF

Jeg genta'r nok en gang for "Prins Knud":
tage de veldrevne virksomheder som eksempel til efterfølgelse, og analyserer og uddanner efter deres modeller og strategier.

Så det skal starte med en reformation af HA / HD Cand.oceon uddannelserne, hvor man skal have luset de forkerte strategier ud. Så må ledelseslaget på genopdragelse / uddannelse /aftenskolekurser m.fl..

Jeg har skam forstået "hvad".

Jeg forstår bare ikke "hvordan"?

1) Hvem er de veldrevne virksomheder efter din målestok?

2) Hvad skulle få de andre virksomheder / økonomudd. etc. til at forstå, at her er noget, som er værd at efterligne?

Tvang? Fast hjernevask i flimmeren hver aften? Politisk indgreb (som jo helst ikke skulle anfægte den private ejendomsret etc.)? Andet?

Sagen er jo, at disse virksomheder og deres aktionærer / ledelse / bestyrelse klarer sig rigtigt fint. Det er de ansatte i Danmark, som er på røven, da de anses for at være for dyre (vi lader lige diskussionen om de "faktiske" forhold ligge). Evt. ansatte i Polen / Kina etc. har næppe heller ikke noget at klage over?

Så hvad er din konkrete opskrift? Dem som pt. bestemmer har jo ingen interesse i din genopdragelse? De har det helt fantastisk?

/BF

Ja da - så længe de får lov at hoppe rundt, og lave skidt i den.
Men ellers kommer det nok af sig selv. De der hyler højest, er jo dem der har mest ondt i indtjeningen.

Må jeg henlede opmærksomheden på, at det faktisk er svært at finde tegn på, at medarbejder lønninger er for høje, og at det er ret svært at finde tegn på den påståede manglende konkurrenceevne:
- Eksporten har buldret frem i mange år, og er faldet mindre for DK, end de lande vi sammenligner os med
- Danske medarbejderlønninger er steget mindre end i de lande vi sammenligner os med
- Vi fastholder vores markedsandele, og i visse brancher øger vi dem endda
- Betalingsbalanceoverskuddet er historisk højt

Hvor er det lige den faldende konkurrenceevne giver sig udtryk?

Der er med den lige som med din myte om at medarbejderlønningerne er for høje i DK - det er en myte - og den er dygtigt fremført af mange af DI's skrantede medlemmer, som i deres desperation over ikke at kunne finde en vel ud af det lort de har placeret sig selv i skylder skylden på alt og alle, i stedet for at se på, og analysere hvad de selv har gjort forkert.

De med at se indad, og indrømme egene fejl, er ikke noget der kendetegner danske ledere i bred almindelighed, men det er faktisk en af de ting, der kendetegner gode ledere.

Græshopperne - den giver jeg ikke en bønne for - de er mestendels bare parasitter med fokus på egen vinding. Desværre er der mange af dem p.t.

@plyds

I det private er dette i virkeligheden jo ikke et større problem end at det er virksomhederne og deres ejers eget problem. Selvfølgelig synes disse at medarbejderne (minus ledelseslaget - de jo dygtige) får for meget i løn, og derfor er det vigtigt at man har en fagbevægelse der kan repræsentere medarbejdernes interesser.

I det offentlige forholder det sig lidt anderledes, her er vi, folket, både virksomhedsejer, kunde, og medarbejder og det er for øvrigt vores penge der brændes af. Her bør vi have en holdning til hvad der foregår.

@jomsviking - det kan vi kun være enige i, men problemet lønmæssigt i det offentlige tror jeg er lidt anderledes.

Jeg er ikke så velbevandret ud i det offentlige, men det forekommer mig at lønningerne i den øvre del af f.eks. kommunernes administration er eksploderet.
Men ellers tror jeg at en stor del af problemerne - i det offentlige hænger på at der går en del rundt der aldrig skulle have været ansat, af den ene eller den anden grund.
Ministerier m.v. kender jeg ikke noget til.

Plyds skrev:

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:

BamsesFar skrev:
Mht. dit øvrige skriv, som jeg opfatter som "tålmodig" ejer-leder-drift, så er jeg ikke uenig. Men hvad er DIN opskrift på i større grad at komme derhen? Vil du nationalisere aktionærernes værdier? De aktionærer, som er meget glade for kortsigtede gevinster? De aktionærer, som i mange tilfælde er danske lønmodtagere via deres pensionskasser?

/BF

Nej - problemet er i høj grad uddannelserne, som bliver mere og mere præget af US økonomi / filosofi, og ligeledes mange af konsulenthusene / universiteterne.

Så hele ledelseslagets uddannelser, er simpelthen fejlbehæftede. Der er derfor det går så galt. De har ikke fået værktøjerne / er ikke i besiddelse af dem, for at kunne agere rigtigt. Så det skal starte med en reformation af HA / HD Cand.oceon uddannelserne, hvor man skal have luset de forkerte strategier ud.

Så må ledelseslaget på genopdragelse / uddannelse.

Så skal der også et stemningsskifte til, og det kommer kun ved at chancherytterne går konkurs, og at man begynder at tage de veldrevne virksomheder som eksempel til efterfølgelse, og analyserer og uddanner efter deres modeller og strategier.

Så det har vel taget 15 år at ødelægge tingene, så mon ikke det også tager 15 år, at reparere på det igen?

Det primære problem er at indtjeningsmarginalerne er for små, fordi der hele tiden jagtes vækst og atter vækst. Det er man nødt til, fordi man hele tiden har stigende omkostninger. Det kan så til en vis grad camufleres i en stigende omsætning, og med stigende omsætninger kan man dække for høje grundomkostninger på relativt små indtjeningsmarginaler.

Derfor er udvidelser, fusioner og opkøb osv. noget der har været så populært, mens organisk vækst har været udråbt til tåbeligt. Men fremmedfinansiering gør indtjeningsmarginalen mindre. Så det er en ond cirkel, der kun går godt i opgangstider.

Ledelser der konsekvent forgylder sig selv, men presser de ansatte lønmæssigt er ikke rigtige ledere. Det er græshopper der springer fra firma til firma for at berige sig selv, og som ikke formår at lede ved eksemplets magt.

Så i høj grad er vores nuværende ledelseskultur i reelt syg.

Nu nærmer vi os en løsning.

Din tilgang, at gennemsnitlige danske medarbejderes høje løn / lave produktivitet stod udenfor diskussion, holder du dog stadig blindt fast i. Og det var egentligt det, som jeg ankede over. Ingen tvivl om, at de dygtigste danske medarbejdere i de rette virksomheder vitterligt er deres internationalt relativt høje løn værd. Men man sammenligner jo typisk gennemsnittene her og der?

OK, topledelse, DJØF'ere og bestyrelser skal "genopdrages" til at vægte de mere langsigtede forhold højere end i dag? Det er vi enige i. Men hvordan vil du gøre det? Pol Pot lejre?

Der er nærmere tale om et moralsk eller filosofisk problem: At det har værdi at bidrage til omverdenen, uden at man af den grund bliver lagt i økonomisk benlås af kommunister/socialister (der så i stedet beriger sig selv...).

Men hvordan vil du gøre de ugudelige troende? Det vil tage generationers målrettede indsats. Den protestantiske arbejdsmoral opstod jo omkring visse klostre over århundreder?

/BF

Jeg genta'r nok en gang for "Prins Knud":
tage de veldrevne virksomheder som eksempel til efterfølgelse, og analyserer og uddanner efter deres modeller og strategier.

Så det skal starte med en reformation af HA / HD Cand.oceon uddannelserne, hvor man skal have luset de forkerte strategier ud. Så må ledelseslaget på genopdragelse / uddannelse /aftenskolekurser m.fl..

Du fremturer voldsomt at det er en ledelsesskabt problematik, at det danske samfund har en produktivitetskrise. Dertil lægger du det i skoene, at det er uddannelsesstrukturer der en den grundlæggende faktor for skabelsen af dette negative paradigme i virksomhedernes ledelseskultur.

Det undrer mig, at du ikke har overvejet at præcis den samme kortsigtet tankegang ligeledes er at finde blandt de menige medarbejdere. Det handler ikke nødvendigvis om et ledelsesparadigme, men om en samfundsdiskurs der fremhæver individets personlige success unden tanke på langsigtede gevinster. Må jeg foreslå at læse op på konceptet omkring "Me Inc."?

Jeg sidder i en lederstilling. Godt nok overhovedet ikke i nærheden af topledelsen, men alligevel. Min personlige oplevelse er at mine medarbejdere og mine direktører agerer ud fra præcis samme paradigme og at det mere virker som en kollektiv hjerneblødning hvor resultatløn og næste kvartals regnskab er vigtigere end virksomhedens langsigtede soliditet og vækstmuligheder.

Jomsviking skrev:Lad os gøre det klart at ledelse er afgørende vigtigt.

Det der jo desværre bare ofte sker er at "ledelse" bliver til "bestemmelse".

Jeg kan jo godt lide klassiske eksempler, og vi har i anden tråd berørt første verdenskrig.
Jeg mener at en mand som Paul v. Hindenburg havde nogle af de helt rette egenskaber som leder.
Hindenburg var ikke i egen ret nogen stor general (i virkeligheden var han fagligt set nok meget på det jævne). Men han besad 3 afgørende kvaliteter:

Ved sit eksempel og natur var han meget respekteret, som menneske, blandt soldaterne.

Han var beslutsom

Han kunne se folks værd, forfremmede de rigtige mennesker og lod sine underordnede gøre deres arbejde og lyttede til, samt eksekverende den rådgvning han fik. I det daglige fik Hindenburg forelagt stabens planer ("tilfælde" i den tyske hærs sprogbrug) vurderede rådgvningen og besluttede udfra det, hvilken plan han derefter skånselsløst forfulgte.

På denne vis fungerede partnerskabet med hans stabchef Ludendorf perfekt. Ludendorf manglede nærmest fuldstændig ovenstående karraktertræk, til gengæld var han, sandsynligvis, sin tids uden sammenligning største strateg og taktiker (i hvertfald på chef-niveauet), og den gave "ledte" Hindenburg derhen hvor der var brug for den og tog over der hvor Ludendorf ikke slog til. Ludendorf store problem syntes at være en blanding af egenrådighed og ubeslutsomhed, men til det havde han Hindenburgs beslutsomhed og ledelsesstil som kompensation.
Det er sigende at det går galt for Ludendorf, da han selv bliver chefen; Han udvikler hurtigt nærmest et millitær diktatur, hvor ludendorf traf alle beslutningerne og i hans store offensiv, Ludendorf-offensiven, planlægger han med geniets genialitet, men i de afgørende øjeblikke kan han ikke beslutte sig for at slå til.

Hindenburg "ledte" mens Ludendorf "bestemte". Og det gik bedst da Hindenburg var chef, omend det var Ludendorf der var geniet og på alle måder fagligt og intellektuel overlegen.

Ludendorf geni?????

Det er der intet, der tyder på; men en hel del, der peger på IKKE var tilfældet.

@Thomas

Ludendorf var en fantastisk dygtig strateg og taktiker - jeg har ingen tvivl om det.

Hans navn og ære blev beskæmmet dels af hans handlinger sent i krigen, dels af hans politiske valg efter krigen, men planlægge den tyske krigsindsats det kunne han.

Jomsviking skrev:@Thomas

Ludendorf var en fantastisk dygtig strateg og taktiker - jeg har ingen tvivl om det.

Hans navn og ære blev beskæmmet dels af hans handlinger sent i krigen, dels af hans politiske valg efter krigen, men planlægge den tyske krigsindsats det kunne han.

Nu har SortKaffe og jeg været det igennem - bla. Slaget ved Tannenberg, som var ved krigsudbruddet.

Kort fortalt:

1) Ludendorf og Hindenburg havde ikke begrebet Schlieffen planen. Da de piller tropper fra Vestfronten, så gør de det - stik imod Schlieffens anbefaling (gør den højre stærk) - det forkerte sted.

2) Slaget ved Tannenberg falder mens tropperne er i transit.

3) De forsøger at blande sig i Max Hoffmanns plan - grundet deres totale ukendskab til fjenden. Det lykkes så ikke.

1, 2 og 3 viser absolut inkompetence på strategisk, operativt og taktisk plan ved først givne lejlighed. Det er nok ikke for meget at sige, at Ludendorf og Hindenburg ved deres uduelighed og inkompetence kostede Tyskland 1. verdenskrig.

Der var kun én kæde engelske skytter mellem tyskerne og gennembruddet.

Du må meget undskylde. Ludendorf genial? Uduelig trods anvendt flid!
Det kan man få fyret selv en tjenestemand på.

Det meste af det er så historisk forkert. Ved Tannenberg er Hindenburg for øvrigt ikke den tyske hærchef, men chef for den østlige front. Så det første punkt er forkert. Den tyske hærledelse fulgte Schlieffen planen der på dette strategiske niveau er spørgsmålet om hvem man skulle koncentrere styrken mod: Frankrig eller Rusland. Schlieffen sagde Frankrig - og det var det man gjorde, og efterlod mindre styrker i øst, der skulle "holde" fjenden, mens Frankrig blev knust. Hvor efter man skulle vende sig mod Rusland.



Under Hindenburg og hans stabschef Ludendorfs ledelse, går den østlige hærstyrke i offensiven mod de fremrykkende russiske styrker og samlet ved Tannenberg og de Massuriske søer tilføjes de russiske styrker et strategisk nederlag, der realt betyder at Rusland ikke er slået ud af krigen, men mistede sin offensive værdi og store dele af sin evne til at binde tyske tropper på østfronten.

Med viden om hvordan det gik på vestfronten, var denne (de er i virkeligheden flere sejre i et felttog over et par mdr.) overraskende sejr, nærmest en forudsætning for Tysklands krigsindsats, da Frankrig ikke blev nedkæmpet.

Og så er det meget fint med Max hoffmann (der som 1. officer ved 8. arme havde ansvaret for planlægningen) og andre planlæggere på lavere niveauer der alle var super dygtige og en forudsætning for hæren og sejren.
I øvrigt tager du grumt fejl med Max Hoffman - han mente at man skulle have invaderet Rusland og installeret en majonetregering og ikke, som Ludendorf gjorde, sluttet fred og sendte tropperne til vest. (hvilket vel er det modsatte af det du siger) men det er jo i 16' og ikke i 14' hvor Tannenberg blev udkæmpet.

Jomsviking skrev:Det meste af det er så historisk forkert. Ved Tannenberg er Hindenburg for øvrigt ikke den tyske hærchef, men chef for den østlige front. Så det første punkt er forkert. Den tyske hærledelse fulgte Schlieffen planen der på dette strategiske niveau er spørgsmålet om hvem man skulle koncentrere styrken mod: Frankrig eller Rusland. Schlieffen sagde Frankrig - og det var det man gjorde, og efterlod mindre styrker i øst, der skulle "holde" fjenden, mens Frankrig blev knust. Hvor efter man skulle vende sig mod Rusland.



Under Hindenburg og hans stabschef Ludendorfs ledelse, går den østlige hærstyrke i offensiven mod de fremrykkende russiske styrker og samlet ved Tannenberg og de Massuriske søer tilføjes de russiske styrker et strategisk nederlag, der realt betyder at Rusland ikke er slået ud af krigen, men mistede sin offensive værdi og store dele af sin evne til at binde tyske tropper på østfronten.

Med viden om hvordan det gik på vestfronten, var denne (de er i virkeligheden flere sejre i et felttog over et par mdr.) overraskende sejr, nærmest en forudsætning for Tysklands krigsindsats, da Frankrig ikke blev nedkæmpet.

Og så er det meget fint med Max hoffmann (der som 1. officer ved 8. arme havde ansvaret for planlægningen) og andre planlæggere på lavere niveauer der alle var super dygtige og en forudsætning for hæren og sejren.
I øvrigt tager du grumt fejl med Max Hoffman - han mente at man skulle have invaderet Rusland og installeret en majonetregering og ikke, som Ludendorf gjorde, sluttet fred og sendte tropperne til vest. (hvilket vel er det modsatte af det du siger) men det er jo i 16' og ikke i 14' hvor Tannenberg blev udkæmpet.

nå nå...

Hugaffen skrev:
Jeg sidder i en lederstilling. Godt nok overhovedet ikke i nærheden af topledelsen, men alligevel. Min personlige oplevelse er at mine medarbejdere og mine direktører agerer ud fra præcis samme paradigme og at det mere virker som en kollektiv hjerneblødning hvor resultatløn og næste kvartals regnskab er vigtigere end virksomhedens langsigtede soliditet og vækstmuligheder.

Det skal jeg da være den sidste til at afvise, og du har sikkert ret. Det gør kun problemet værre, som du da også fremhæver. Men ændringer skal stadig implementeres fra ledelseside.

Min min poiente er nu altså også, at en del af virksomhederne problemer nok så meget er selvskabte, selv om finanskrise osv. spiller ind. Men det kræver nu engang andre ledelsesværktøjer at navigere i krisetider end i opgangstider. Og de værktøjer er mange ganske enkelt ikke i besiddelse af.

Me Inc

Jeg tror, at den dør ud, efterhånden som krisen bliver dybere. Vi har måske stadig 10 års krise foran os, og så er Me Inc en død sild. De kloge fatter nok at man er stærkere når man står sammen.

Eller også tager jeg helt fejl, fordi de unge generationer sværger til Me Inc, og så bliver verden da noget "interessant" på sigt.

Godt man bare er en gammel brokrøv!

Hugaffen skrev:
Det undrer mig, at du ikke har overvejet at præcis den samme kortsigtet tankegang ligeledes er at finde blandt de menige medarbejdere. Det handler ikke nødvendigvis om et ledelsesparadigme, men om en samfundsdiskurs der fremhæver individets personlige success unden tanke på langsigtede gevinster. Må jeg foreslå at læse op på konceptet omkring "Me Inc."?

Jeg sidder i en lederstilling. Godt nok overhovedet ikke i nærheden af topledelsen, men alligevel. Min personlige oplevelse er at mine medarbejdere og mine direktører agerer ud fra præcis samme paradigme og at det mere virker som en kollektiv hjerneblødning hvor resultatløn og næste kvartals regnskab er vigtigere end virksomhedens langsigtede soliditet og vækstmuligheder.

Ja, og eksemplerne på medarbejdernes tilsvarende tankegang kan også indirekte aflæses i indkøbskurvene.

Jeg plejer at bruge svigerfar som eksempel. Han var uddannet værktøjsmager i udlandet men kunne ikke få sin udd. anerkendt i Dk. Derfor blev han ufaglært altmuligmand. Pointen er egentligt, at han vidste, hvad godt værktøj var og at det kostede både til de vellønnede danske arbejdere og til selve processen.

Men hvem elskede elendige kinesiske boremaskiner, spader og andet værktøj? Den samme mand. Han optimerede mao. sin livsløn på ryggen af den danske arbejder (eller nærmere den Vesteuropæiske) ved at kræve den gode danske løn til sig selv - men samtidigt gå udenom de ting, som han og hans kolleger dyrt producerede.

Han har formodentligt slet ikke kunne se det selvmodsigende i sin egen adfærd. Men han sørgede da eftertrykkeligt for, at hans egne børn ikke havde mulighed for et tilsvarende velbetalt ufaglært liv, som han havde.

/BF

Plyds skrev:
Må jeg henlede opmærksomheden på, at det faktisk er svært at finde tegn på, at medarbejder lønninger er for høje, og at det er ret svært at finde tegn på den påståede manglende konkurrenceevne:
- Eksporten har buldret frem i mange år, og er faldet mindre for DK, end de lande vi sammenligner os med
- Danske medarbejderlønninger er steget mindre end i de lande vi sammenligner os med
- Vi fastholder vores markedsandele, og i visse brancher øger vi dem endda
- Betalingsbalanceoverskuddet er historisk højt

Hvor er det lige den faldende konkurrenceevne giver sig udtryk?

1) Fjern lige olien og skibsfarten fra eksporten. Vi taler Jens' og Muhammeds personlige lønkonkurrenceevne.

2) Korrekt at de danske lønninger er steget mindre end de umiddelbare konkurrenters. Set over de sidste 2 til 3 år. Men vi taler om om et efterslæb fra sidst i 90'erne. Ca. 15 til 20%.

3) Markedsandele? Jeg hører nu nærmere stilstand hhv. udflagning begrundet med - surprise - lønningerne / fleksibiliteten. Derudover er 200.000 industrijob gået tabt i Dk. Dette er relativt langt mere end i Sverige og Tyskland, som vi umiddelbart skal kunne matche.

4) Se 1)

Jeg kan da personligt tilføje, at konkurrencen også er kommet til ingeniørmæssig viden. Hvis de ikke var fordi, at vi talte et mærkeligt sprog heroppe, så var vi godt nok under meget stort pres indenlands. Nu er vi bare på røven, når vi skal sælge noget ud af landet.

Så jeg forstår simpelthen ikke, at du i den grad benægter fakta. Det er Ok at beskylde virksomhederne for at misforvalte kapital, materiel, mennesker etc. på grund af egen vinding. Men medarbejderne har selv været med til at save benene af deres egen stol.

/BF

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
Må jeg henlede opmærksomheden på, at det faktisk er svært at finde tegn på, at medarbejder lønninger er for høje, og at det er ret svært at finde tegn på den påståede manglende konkurrenceevne:
- Eksporten har buldret frem i mange år, og er faldet mindre for DK, end de lande vi sammenligner os med
- Danske medarbejderlønninger er steget mindre end i de lande vi sammenligner os med
- Vi fastholder vores markedsandele, og i visse brancher øger vi dem endda
- Betalingsbalanceoverskuddet er historisk højt

Hvor er det lige den faldende konkurrenceevne giver sig udtryk?

1) Fjern lige olien og skibsfarten fra eksporten. Vi taler Jens' og Muhammeds personlige lønkonkurrenceevne.

2) Korrekt at de danske lønninger er steget mindre end de umiddelbare konkurrenters. Set over de sidste 2 til 3 år. Men vi taler om om et efterslæb fra sidst i 90'erne. Ca. 15 til 20%.

3) Markedsandele? Jeg hører nu nærmere stilstand hhv. udflagning begrundet med - surprise - lønningerne / fleksibiliteten. Derudover er 200.000 industrijob gået tabt i Dk. Dette er relativt langt mere end i Sverige og Tyskland, som vi umiddelbart skal kunne matche.

4) Se 1)

Jeg kan da personligt tilføje, at konkurrencen også er kommet til ingeniørmæssig viden. Hvis de ikke var fordi, at vi talte et mærkeligt sprog heroppe, så var vi godt nok under meget stort pres indenlands. Nu er vi bare på røven, når vi skal sælge noget ud af landet.

Så jeg forstår simpelthen ikke, at du i den grad benægter fakta. Det er Ok at beskylde virksomhederne for at misforvalte kapital, materiel, mennesker etc. på grund af egen vinding. Men medarbejderne har selv været med til at save benene af deres egen stol.

/BF

Der er jo ikke nogen tvivl om at en nedjustering af lønningerne med 10% ville hjælpe meget, specielt nu, vi kan se frem til lavere råvarepriser.
Det går bare ikke, fordi for mange lønmodtagere mm. er flextumper, der ikke kan tåle en opskrivning af gælden - eller en stigende rente.

Den eneste reelle mulighed er rationalisering af den offentlige sektor - samt nogle offentlige investeringer, der kan øge konkurrenceevnen i f.eks. lavere transportomkostninger, lavere energipriser....

Thomas skrev:Der er jo ikke nogen tvivl om at en nedjustering af lønningerne med 10% ville hjælpe meget, specielt nu, vi kan se frem til lavere råvarepriser.
Det går bare ikke, fordi for mange lønmodtagere mm. er flextumper, der ikke kan tåle en opskrivning af gælden - eller en stigende rente.

Den eneste reelle mulighed er rationalisering af den offentlige sektor - samt nogle offentlige investeringer, der kan øge konkurrenceevnen i f.eks. lavere transportomkostninger, lavere energipriser....

Det har du skrevet nogle gange.

1) Selvfølgeligt skal en generel lønnedsættelse da bare gennemføres, hvis det ellers tjener et hensigtsmæssigt mål. At nogen har glemt at lægge til side i de gode tider, er deres eget problem.

2) Jeg forstår ikke dit argument med de alternative nedskæringer i den off. sektor. De folk har vel heller ikke råd til at gå ned i løn hhv. blive fyret....?

/BF

BamsesFar skrev:

Thomas skrev:Der er jo ikke nogen tvivl om at en nedjustering af lønningerne med 10% ville hjælpe meget, specielt nu, vi kan se frem til lavere råvarepriser.
Det går bare ikke, fordi for mange lønmodtagere mm. er flextumper, der ikke kan tåle en opskrivning af gælden - eller en stigende rente.

Den eneste reelle mulighed er rationalisering af den offentlige sektor - samt nogle offentlige investeringer, der kan øge konkurrenceevnen i f.eks. lavere transportomkostninger, lavere energipriser....

Det har du skrevet nogle gange.

1) Selvfølgeligt skal en generel lønnedsættelse da bare gennemføres, hvis det ellers tjener et hensigtsmæssigt mål. At nogen har glemt at lægge til side i de gode tider, er deres eget problem.

2) Jeg forstår ikke dit argument med de alternative nedskæringer i den off. sektor. De folk har vel heller ikke råd til at gå ned i løn hhv. blive fyret....?

/BF

Problemet med en generel lønnedsættelse er, at den hjælper ikke så forfærdelig meget, hvis man skal sælge ind i et marked med faldende priser. Årsagen til at lønnedsættelser ikke lykkes; men kommer som følge af arbejdsløshed er, at rationaliseringer skubber dem ud, der ikke er lønnen værd. Det halter så - igen fordi man skal sælge ind i et marked med faldende priser - fordi man ikke kan få de private investeringer til at hænge sammen.

Mærsk medgiver, at EEE serien måske var dårligt timet. Jeg er ikke så sikker. Ingen tvivl om at omkostningen pr. TEU er væsentlig lavere for Mærsk end for andre. Det er mængderne, det kniber med. Det er der én løsning på: Få mængderne, der er, over på den mest rationelle transport. Det betyder nogle år med elendige driftsresultater; men de andre bliver ruineret, hvorfor de mængder nok skal komme.

Du kan sige, hvad Du vil; men det er ikke fremtiden at køre videre med en forældet teknik og lavere løn.

En generel lønreduktion vil blot sprede elendigheden, således at ingen har en chance. Der er allerede folk, der er underbetalt (det er så sjældent dem, der mener de er det) - de skal IKKE have lønnedgang.
Drivkraften for private investeringer er besparelser i produktionen. En generel lønnedsættelse vil gøre de besparelser mindre.

Mht. offentlige besparelser.
Som det ses er det meget vanskeligt at investere ind i et faldende marked - når både totale mængder og priser falder, ja så skal det være i noget, der kan leve med de faldende priser og ruinere konkurrenterne. Det har så mange udtryk som "branchemodning", "konsolidering", osv.

Der er således et begrænset rationaliseringspotentiale i det private erhvervsliv: Enten får man ringe regnskabsresultater eller også bliver man ruineret. Siger navnet "Torm" Dig noget?

For at opnå rationaliseringer og produktivitetsforbedringer, så er man altså nød til at forbedre den bagved liggende konkurrence evne, som den offentlige sektor forsyner erhvervslivet med.
Her er der nogle lavthængende frugter - f.eks. i form af en skolereform. Det konflikten drejer sig om er jo egentlig ikke reformen; men at den gældende overenskomst står i vejen, fordi DLF vil bestemme, at den reform ikke skal gennemføres.
Det er arbejdsløshedsdelen, der resulterer i et mindre skattetryk - som følge af, at man får bedre og billigere ydelser fra det offentlige.
Den anden del er investeringsdelen, hvor man ved ny teknik og reorganisering (som sker på sundhedsområdet) får bedre og billigere ydelser fra det offentlige. Kunststykket er her, at arbejdsløsheden så vidt mulig skal komme alle andre steder end her!

Mhp. boligmarkedet.
Så er ca. ½ delen af realkreditudlånet udmærket - det skal bare over i fornuftige fast forrentede annuiteter, så det tab kan læsses over på investorerne gennem et decideret inferiørt afkast gennem lang tid.
Den anden halvdel består af flextumper, hvoraf nogen vil kunne klare det (nok desværre ikke for mange); men en stor del skal på måsen - om ikke andet så tvunget af arbejdsløshed, fordi man generelt skal sælge ind i et surt marked.
Den måde tabene skal tages er så den tunge vej:

Afskrivninger/nedskrivninger i bankerne, rekapitalisering af bankerne (løbende), beskatning af pensionsopsparingerne til rekapitaliseringen.
Til den opgave skal der findes "nye" skatteobjekter: Vi har set at forbrugerne og lønmodtagerne kan ikke give de fornødne midler. Beskæring af dagpenge og kontanthjælp giver måske nok lønmodtagerne skattelettelser; men det hjælper IKKE på forbruget.
Tabene er ganske enkelt for store til at "svede" ud som Mavse så romantisk kaldte det - bankerne kan aldrig tjene penge nok til bare at holde tabene i frostboksen for altid. Bare rolig, se hvordan Japan kommer fra det. De har haft gælden indefrosset i 20-25 år, det er det ikke blevet bedre af.

Der er, som jeg hele tiden har sagt, kun den udvej at beskatte pensionsformuerne - naturligvis skal vi tage de bidrag med som en effektivere skatteligning kan give; men det bliver nok det mindste.