Dansk økonomi hænger i l... til halsen i den økonomiske krise sammen med de gældsplagede lande i Sydeuropa

Thomas skrev:
Du kan sige, hvad Du vil; men det er ikke fremtiden at køre videre med en forældet teknik og lavere løn.

En generel lønreduktion vil blot sprede elendigheden, således at ingen har en chance. Der er allerede folk, der er underbetalt (det er så sjældent dem, der mener de er det) - de skal IKKE have lønnedgang.
Drivkraften for private investeringer er besparelser i produktionen. En generel lønnedsættelse vil gøre de besparelser mindre.

Mht. offentlige besparelser.
Som det ses er det meget vanskeligt at investere ind i et faldende marked - når både totale mængder og priser falder, ja så skal det være i noget, der kan leve med de faldende priser og ruinere konkurrenterne. Det har så mange udtryk som "branchemodning", "konsolidering", osv.

Der er således et begrænset rationaliseringspotentiale i det private erhvervsliv: Enten får man ringe regnskabsresultater eller også bliver man ruineret. Siger navnet "Torm" Dig noget?

For at opnå rationaliseringer og produktivitetsforbedringer, så er man altså nød til at forbedre den bagved liggende konkurrence evne, som den offentlige sektor forsyner erhvervslivet med.

Der er, som jeg hele tiden har sagt, kun den udvej at beskatte pensionsformuerne - naturligvis skal vi tage de bidrag med som en effektivere skatteligning kan give; men det bliver nok det mindste.

Du har da ret i, at man ikke over en kam kan køre videre med forældet teknik, lavere løn... og ringe udd. medarbejdere.

Således er vi enige på sigt. Som så mange andre her.

Problemet er så bare, at der intet arbejde er til dem, som allerede er eller i dag eller i morgen bliver fyret, fordi de ikke er lønnen værd. De vil jo - per definition - derpå ikke være lønnen værd nogen steder i dit arbejdsmarked? I alt fremtid?

Hvad skal vi gøre med dem? De koster jo stadig konkurrenceevne via overførselssystemet / højere skatter?

Vil du oprette et sekundært arbejdsmarked til dem? Et arbejdsmarked, som indeholder alle andre end dine konkurrencedygtige medarbejdere?


Man kan vende det, som man vil. Der vil i alle samfund være folk, som bare ikke er mere værd end f.eks. 7 euro i timen. Hvordan vil du forhindre dem i at belaste samfundet, hvis de ikke engang må arbejde til 7 euro i timen (og selvfølgeligt indretter deres livsstil derefter)?



/BF

Mine små forslag

1) Ingen realløns fremgang

2) Staten/det offentlige skal omorganiseres og slankes.

3) Uddannelsessystem på to ben

4) Skat flyttes fra indkomst til afgifter på immobile goder

5) Skatte og afgifts lettelser til erhvervsliv

6) Den sociale fornuftsstat


Ad:
1) Med tiden, og hvis inflationen holdes nede, vil, relativ hurtigt, lønkonkurrence evnen forbedres voldsomt i forhold til f.eks. Asiatiske vækst økonomier.

2 og 6)
Regioner nedlægges. Antallet af kommuner reduceres med 50%. Kommuners størrelse målt på lønsum reduceres med 60% Nuværende Central administration reduceres med 20% (på lønsum), men udvides med nye opgaver og nødvendig finansiering. Særligt på det regionale og kommunale niveau opnås reduktionerne ved bortfald af opgaver.

Staten reorganiseres således at ministeriums-niveauet bliver et politisk-kontrolorgan og politikudviklende organ. Topchefer hyres politisk og forlader ministeriet sammen med ministeren. Ministeriet vil ikke have nogen direkte styrende eller administrativrolle i forhold til styrelsen, ministeriet er et politisk organ med kontrolbeføjelser og kontrolforpligtelser ifht. styrelserne.

Under ministeriet bevares relevante styrelser og nye styrelser kommer til, men i selvstændig form, med vandtætte skotter til det politiske niveau. Styrelsen forvalter efter loven under ministeriets (politiske) retningslinjer og kontrol. Styrelsen er apolitisk og "faglig".
Styrelserne vil overtage en del af det regionale og kommunale niveau.
F.eks. kan jeg ikke se at der er forskel på at drive hospital, børnehave, skole, plejehjem m.m. i Vestjylland eller på Bornholm, så styringen og administrationen af disse kan passende samles i landsdækkende styrelser, som vil have størrelsen til at opbygge faglig spidskompetence, faglig udvikling og sikre fælles og jævn service til borgerne fra Hirtshals til Rønne.

Region/Kommunernes opgaver reduceres betydeligt. Skole, hospital, plejehjem m.m. løftes som beskrevet ind i en national administration. Den kommunale hjemmehjælp, "park&vej" m.m. udliciteres.
Lokale indsatser, så som Jobcentrer, særlige sociale indsatser m.m. beskæres til et fornuftigt niveau eller udliciteres.
Kommunens nye opgave er kontrol og planlægning; At sikre at borgerne får det som der betales for, både i relation til privat udbyder samt offentlig udbyder (styrelser).
Kommunen skal ikke længere "producere". Kommunen er borgerens "mand" i forhold til statslige og private udbydere.

Ad 3) Vores uddannelsessystem er blevet feminiseret, med et entydigt fokus på det boglige og "sætte perler på en snor". Bogligviden er vigtig og skal styrkes men uddannelsessystemet skal have et andet ben, der er erhvervs og praktik orienteret. Det kunne være styrkelse af de traditionelle håndværker og faglærte uddannelser, men jeg ser et stort potentiale og et fremtidigt behov for en klasse af uddannelser der kombinerer klassisk fagligviden med den moderne verdens IT&Automatik. Vi skal have begavede unge mennesker, men muligvis ikke folk der gider eller har evner for Gauss's differentialegeometri eller Homer, til at lære hvad en god svejsning er OG kunne programmere en robot(maskine) til at producere et emne. Fremtidens fremstillingsindustri er f.eks. robotter som "3D-printer" et emne i stål eller plastik ud, og andre robotter der sætter disse sammen - Den udvikling skal vi forberede os på, og de maskiner skal stå hos os. Og den første forudsætning for det er at vi har de faglige operatører der er behov for - og det er ikke de 30% der var "for dumme" til gymnasiet.

4 og 5)
Finansieringen af Staten er mellem borgeren og samfundet(staten/det offentlige). Ikke mellem staten og en virksomhed der laver "kaffe". Borgeren økonomiske og sociale sikkerhedsnet er mellem samfundet(staten/det offentlige) og borgeren, ikke mellem borgeren og en virksomheden der laver "kaffe".
Derfor skal virksomheder i videst mulige omfang holdes fri af skatter og afgifter.
Staten SKAL finansieres, og det gøres ved skatter og afgifter, Jeg kunne godt tænke mig at man indkrævede disse skatter i mindre grad på arbejde (løn) og i højere grad på værdier der ikke kan flyttes og som alle skal bruge. F.eks. mener jeg at der er et stort beskatningspotentiale i ejerboliger og forbrugsafgifter på emner man ikke kan køre over grænsen efter. Det er et vanskeligt spørgsmål, da en for afgiftstung skattepolitik rammer lav-indkomstgrupper hårdt.

6) Den sociale fornuftsstat opgaver er, i prioriteret rækkefølge:
Statens definition:
Forsvare staten (militær); Opretholde lov og orden (politi&domstole);
Det fornuftige:
Holde befolkningen sund (sundhedsvæsen);
Investerer i nationen (uddannelse, forskning, infrastruktur, støttestrukturer m.m.);
Det sociale:
Afhjælpe armod og fattigdom (det sociale).


Alt andet er ikke statens opgaver, og derfor noget borgerne selv-organiserer efter behov.
Nationens store problem er, i mine øjne, at "velfærdsstaten" fuldstændigt har mistet mål og orientering. Vi er i en situation hvor staten bogstaveligt talt står og vasker op hos borgeren, blander sig i opdragelsen af vores børn, og fortæller os hvordan vores hæk skal se ud. Det er en katastrofe - ikke af de sædvanlige liberalistiske begrundelser - men fordi man derfor har opbygget en mastodont hvis eneste ledelse er skiftende amatøragtige politikere og pga. sin uhyre tyngde agerer som en møllesten om nationens hals og lægger beslag på ethvert økonomisk overskud - uden at borgeren egentligt kan forstå hvorfor, det absolut skal være sådan.

@BF

Jeg synes du vender det på hovedet med din "folk er ikke lønnen værd".

Det er som oftest funktionen der ikke er lønnen værd.
Med Thomas' eksempel, møbelposteren: Hans funktion blev udkonkurreret af IKEA, og derved var funktionen "møbelpolster", ikke længere personens lønforventning værd. Denne person må så finde en anden funktion der er lønforventningen værd - eller reducere sin lønforventning.

Der er en efterspørgsel, der er et udbud, det giver en pris.
Kan du producere til eller under denne pris, har du en forretning. Det gælder både for virksomheden og den enkelte lønmodtager.

Lønnedgangs argumentet er i mine øjne noget farligt. For lønnen (forbruget) er den ene side af ligningen.
Jeg er f.eks. fuldt beskæftiget, mine omkostninger ligger langt under prisen på mine ydelser. Selvfølgelig skal jeg profit maksimere - alt andet ville være dumt, og egentligt også skadeligt for lokal samfundet, for min lokale købmand vil så sælge mindre til mig.
Skulle jeg blive presset på prisen (gennem større udbud), må jeg reducere denne og der i gennem ryger mit overskud ned ad. Jeg kan så vælge at arbejde mere eller gå ned i levefod - Eller finde en ny funktion hvor prisen er bedre.

Pointen her er, at det handler om dynamisk balance. "Vi" skal optimere vores overskud/værdiskabelse og med "vi" mener jeg ikke "aktionærer" eller "mursten" men samfundet. Det kan da meget vel være at hvis alle gik 10% ned i løn vil vi kunne snuppe en større del af det internationale marked og få alle i arbejde - vi vil sandsynligvis producere mere, men måske vi vil også få mindre ud af det - hvis vi ikke er på et optimum.

Det er i mine øjne meget muligt at værdi-optimummet for vores samfund inkluderer en tilstand af relativ høj arbejdsløshed.
Andelen af denne arbejdsløshed afhænger af nogle strukturelle forhold, som f.eks. omstillingsparathed og evne til at differentiere lønniveauer.

Særlig den sidste er vanskelig da virksomheden/sektoren lægger i konkurrence om medarbejdere med andre sektorer. Lindø kunne da godt have reduceret lønniveauet så omkostningsstrukturen kom til at matche den i syd korea - men så ville Lindøs dygtige smede nok finde beskæftigelse andre steder - helt af sig selv.

Jomsviking skrev:@BF

Jeg synes du vender det på hovedet med din "folk er ikke lønnen værd".

Det er som oftest funktionen der ikke er lønnen værd.
Med Thomas' eksempel, møbelposteren: Hans funktion blev udkonkurreret af IKEA, og derved var funktionen "møbelpolster", ikke længere personens lønforventning værd. Denne person må så finde en anden funktion der er lønforventningen værd - eller reducere sin lønforventning.

Der er en efterspørgsel, der er et udbud, det giver en pris.
Kan du producere til eller under denne pris, har du en forretning. Det gælder både for virksomheden og den enkelte lønmodtager.

Lønnedgangs argumentet er i mine øjne noget farligt. For lønnen (forbruget) er den ene side af ligningen.
Jeg er f.eks. fuldt beskæftiget, mine omkostninger ligger langt under prisen på mine ydelser. Selvfølgelig skal jeg profit maksimere - alt andet ville være dumt, og egentligt også skadeligt for lokal samfundet, for min lokale købmand vil så sælge mindre til mig.
Skulle jeg blive presset på prisen (gennem større udbud), må jeg reducere denne og der i gennem ryger mit overskud ned ad. Jeg kan så vælge at arbejde mere eller gå ned i levefod - Eller finde en ny funktion hvor prisen er bedre.

Pointen her er, at det handler om dynamisk balance. "Vi" skal optimere vores overskud/værdiskabelse og med "vi" mener jeg ikke "aktionærer" eller "mursten" men samfundet. Det kan da meget vel være at hvis alle gik 10% ned i løn vil vi kunne snuppe en større del af det internationale marked og få alle i arbejde - vi vil sandsynligvis producere mere, men måske vi vil også få mindre ud af det - hvis vi ikke er på et optimum.

Det er i mine øjne meget muligt at værdi-optimummet for vores samfund inkluderer en tilstand af relativ høj arbejdsløshed.
Andelen af denne arbejdsløshed afhænger af nogle strukturelle forhold, som f.eks. omstillingsparathed og evne til at differentiere lønniveauer.

Særlig den sidste er vanskelig da virksomheden/sektoren lægger i konkurrence om medarbejdere med andre sektorer. Lindø kunne da godt have reduceret lønniveauet så omkostningsstrukturen kom til at matche den i syd korea - men så ville Lindøs dygtige smede nok finde beskæftigelse andre steder - helt af sig selv.

Hmmmm lige det ved Jeg alt om

Hvis man var hårdhudet nok til hierarkiet som værftarbejder og gad og gå på kolde/varme stålplader i alt slags vejr kunne smedende fra de mindre underleverandører snildt gå 30% op i løn og samtiddigt gå 30% ned i produktivitet ved at blive smed/svejser/maler/stilladsbygger eller bare fejemand på "øen".

Jomsviking skrev:@BF

Jeg synes du vender det på hovedet med din "folk er ikke lønnen værd".

Det er som oftest funktionen der ikke er lønnen værd.
Med Thomas' eksempel, møbelposteren: Hans funktion blev udkonkurreret af IKEA, og derved var funktionen "møbelpolster", ikke længere personens lønforventning værd. Denne person må så finde en anden funktion der er lønforventningen værd - eller reducere sin lønforventning.

Møbelpolstreren er et dårligt eksempel. OK, hans jobfunktion er nu væk. Ifølge min erfaring så vil han dog relativt nemt kunne "omskoles" til et andet lignende fag.

1) Han har vist sig i stand til at komme igennem een håndværkerudd.

2) Han har været så god / stabil / samarbejdsorienteret / købmandsmæssig til det, at han har kunnet tjene penge på det

3) Som alle håndværkere har han løbende skulle sætte sig ind i nyt "stof" / nye materialer / nye metoder

Dem som jeg beskriver er i princippet funktionelle analfabeter, kan ikke engelsk (kræves for bare at passe en plastmaskine), ville næppe få overladt ret meget ansvar nogen steder, ville ikke have ret meget initiativ / overblik, vil møde ustabilt, vil arbejde uden fornemmelse for kvalitet, etc., etc. etc.

De findes faktisk i ret store mængder. Og som noget relativt nyt findes de nu også med studentereksamen.

Nogle af dem kunne rent faktisk have været "reddet" via en god struktureret folkeskole baseret på konkrete målbare mål.

Men mange fødes eller skabes rent kulturelt også sådan? Hvad gør vi med dem?

Der findes simpelthen ikke tilstrækkeligt med jobs til at gøre denne kategori "værdifuld".

Det er klart, at en dygtig murerarbejdsmand, der får "sin" murer til at yde dobbelt, er meget værd. Men hvad gør vi, hvis der går 10 murerarbejdsmænd på een murer?

/BF

BF

Det er jeg da enig med dig i, men der skal jo vaskes og fejegulv. Stilles varer op o.a. arbejde der kun kræver at man møder op.
Mit bedste forslag er at forbyde erhvervsarbejde for SU modtagere - de unge mennesker stjæler mange dumme jobs.

Og til dem vi virkelig ikke ved hvad vi skal stille op med; Jamen dem giver vi nogle penge så de holder kæft og ikke slår min søn ihjel for hans gummisko eller madpakke.

Jomsviking skrev:
Lønnedgangs argumentet er i mine øjne noget farligt. For lønnen (forbruget) er den ene side af ligningen.
Jeg er f.eks. fuldt beskæftiget, mine omkostninger ligger langt under prisen på mine ydelser. Selvfølgelig skal jeg profit maksimere - alt andet ville være dumt, og egentligt også skadeligt for lokal samfundet, for min lokale købmand vil så sælge mindre til mig.
Skulle jeg blive presset på prisen (gennem større udbud), må jeg reducere denne og der i gennem ryger mit overskud ned ad. Jeg kan så vælge at arbejde mere eller gå ned i levefod - Eller finde en ny funktion hvor prisen er bedre.

Du glemmer det reelle alternativ for rigtigt mange, hvis de ikke "er lønnen værd i deres nuværende job": arbejdsløshed.

Og så tjener købmanden slet ingen ting mere på den familie.


Jeg er enig i din teoretiske fremstilling. Jeg ser dog sandsynligheden for mit scenarie for at være større end for dit. Derfor ser jeg mere begrænset på de faktiske muligheder for gennemsnitsmedarbejderen. Og så er lønnedgang pludseligt et reelt alternativ.


/BF

Jomsviking skrev:Mine små forslag

1) Ingen realløns fremgang

2) Staten/det offentlige skal omorganiseres og slankes.

3) Uddannelsessystem på to ben

4) Skat flyttes fra indkomst til afgifter på immobile goder

5) Skatte og afgifts lettelser til erhvervsliv

6) Den sociale fornuftsstat


Ad:
1) Med tiden, og hvis inflationen holdes nede, vil, relativ hurtigt, lønkonkurrence evnen forbedres voldsomt i forhold til f.eks. Asiatiske vækst økonomier.

2 og 6)
Regioner nedlægges. Antallet af kommuner reduceres med 50%. Kommuners størrelse målt på lønsum reduceres med 60% Nuværende Central administration reduceres med 20% (på lønsum), men udvides med nye opgaver og nødvendig finansiering. Særligt på det regionale og kommunale niveau opnås reduktionerne ved bortfald af opgaver.

Staten reorganiseres således at ministeriums-niveauet bliver et politisk-kontrolorgan og politikudviklende organ. Topchefer hyres politisk og forlader ministeriet sammen med ministeren. Ministeriet vil ikke have nogen direkte styrende eller administrativrolle i forhold til styrelsen, ministeriet er et politisk organ med kontrolbeføjelser og kontrolforpligtelser ifht. styrelserne.

Under ministeriet bevares relevante styrelser og nye styrelser kommer til, men i selvstændig form, med vandtætte skotter til det politiske niveau. Styrelsen forvalter efter loven under ministeriets (politiske) retningslinjer og kontrol. Styrelsen er apolitisk og "faglig".
Styrelserne vil overtage en del af det regionale og kommunale niveau.
F.eks. kan jeg ikke se at der er forskel på at drive hospital, børnehave, skole, plejehjem m.m. i Vestjylland eller på Bornholm, så styringen og administrationen af disse kan passende samles i landsdækkende styrelser, som vil have størrelsen til at opbygge faglig spidskompetence, faglig udvikling og sikre fælles og jævn service til borgerne fra Hirtshals til Rønne.

Region/Kommunernes opgaver reduceres betydeligt. Skole, hospital, plejehjem m.m. løftes som beskrevet ind i en national administration. Den kommunale hjemmehjælp, "park&vej" m.m. udliciteres.
Lokale indsatser, så som Jobcentrer, særlige sociale indsatser m.m. beskæres til et fornuftigt niveau eller udliciteres.
Kommunens nye opgave er kontrol og planlægning; At sikre at borgerne får det som der betales for, både i relation til privat udbyder samt offentlig udbyder (styrelser).
Kommunen skal ikke længere "producere". Kommunen er borgerens "mand" i forhold til statslige og private udbydere.

Ad 3) Vores uddannelsessystem er blevet feminiseret, med et entydigt fokus på det boglige og "sætte perler på en snor". Bogligviden er vigtig og skal styrkes men uddannelsessystemet skal have et andet ben, der er erhvervs og praktik orienteret. Det kunne være styrkelse af de traditionelle håndværker og faglærte uddannelser, men jeg ser et stort potentiale og et fremtidigt behov for en klasse af uddannelser der kombinerer klassisk fagligviden med den moderne verdens IT&Automatik. Vi skal have begavede unge mennesker, men muligvis ikke folk der gider eller har evner for Gauss's differentialegeometri eller Homer, til at lære hvad en god svejsning er OG kunne programmere en robot(maskine) til at producere et emne. Fremtidens fremstillingsindustri er f.eks. robotter som "3D-printer" et emne i stål eller plastik ud, og andre robotter der sætter disse sammen - Den udvikling skal vi forberede os på, og de maskiner skal stå hos os. Og den første forudsætning for det er at vi har de faglige operatører der er behov for - og det er ikke de 30% der var "for dumme" til gymnasiet.

4 og 5)
Finansieringen af Staten er mellem borgeren og samfundet(staten/det offentlige). Ikke mellem staten og en virksomhed der laver "kaffe". Borgeren økonomiske og sociale sikkerhedsnet er mellem samfundet(staten/det offentlige) og borgeren, ikke mellem borgeren og en virksomheden der laver "kaffe".
Derfor skal virksomheder i videst mulige omfang holdes fri af skatter og afgifter.
Staten SKAL finansieres, og det gøres ved skatter og afgifter, Jeg kunne godt tænke mig at man indkrævede disse skatter i mindre grad på arbejde (løn) og i højere grad på værdier der ikke kan flyttes og som alle skal bruge. F.eks. mener jeg at der er et stort beskatningspotentiale i ejerboliger og forbrugsafgifter på emner man ikke kan køre over grænsen efter. Det er et vanskeligt spørgsmål, da en for afgiftstung skattepolitik rammer lav-indkomstgrupper hårdt.

6) Den sociale fornuftsstat opgaver er, i prioriteret rækkefølge:
Statens definition:
Forsvare staten (militær); Opretholde lov og orden (politi&domstole);
Det fornuftige:
Holde befolkningen sund (sundhedsvæsen);
Investerer i nationen (uddannelse, forskning, infrastruktur, støttestrukturer m.m.);
Det sociale:
Afhjælpe armod og fattigdom (det sociale).


Alt andet er ikke statens opgaver, og derfor noget borgerne selv-organiserer efter behov.
Nationens store problem er, i mine øjne, at "velfærdsstaten" fuldstændigt har mistet mål og orientering. Vi er i en situation hvor staten bogstaveligt talt står og vasker op hos borgeren, blander sig i opdragelsen af vores børn, og fortæller os hvordan vores hæk skal se ud. Det er en katastrofe - ikke af de sædvanlige liberalistiske begrundelser - men fordi man derfor har opbygget en mastodont hvis eneste ledelse er skiftende amatøragtige politikere og pga. sin uhyre tyngde agerer som en møllesten om nationens hals og lægger beslag på ethvert økonomisk overskud - uden at borgeren egentligt kan forstå hvorfor, det absolut skal være sådan.

Meget fornuftigt. Jeg tror dog mere på brede forbrugsskatter - herunder "boligforbrug". Også aht. miljøet.

(Selvfølgeligt under forudsætning af, at ingen del af boligområdet i vort Utopia på nogen måde subsidieres).

/BF

.

3.150 realistiske ejere af parcel- og rækkehuse

Hvoraf kun ni procent gør sig slet ingen bekymringer.


Artikelen afsluttes med sol fra en (næsten) skyfri himmel :

De afdragsfrie lån udløser ikke mange grå hår, selv om advarslerne mod deres effekt på samfundsøkonomien fylder godt i medierne i øjeblikket. Kun ni procent er ængstelige for, at den afdragsfrie periode udløber. Det kan hænge sammen med, at der først omkring 2015 begynder at være mange lån, som har kørt de normale ti år uden afdrag.

»Og så har mange kunder nok forberedt sig på, at afdragsfriheden på deres lån udløber,« håber Johan Juul-Jensen fra Nykredit.


.

.
Man er altid loren når Bocian udtaler sig

Men her er ingen halleluja salver om grønne forårsvækstskud

Den større virksomhed Jeg følger tæt har lige fyret 5-8 % af medarbejderne og nu er 1/3 af resten varslet fyring til sommerferien,hvis ikke der kommer væsentlig flere ordrer.


Hov det ser Jens også
Industrien er stærkt afhængig af udviklingen i efterspørgslen på eksportmarkederne. Her ser det imidlertid ikke alt for godt ud i øjeblikket.