Udløb af afdragsfrihed - nyt realkreditlån over 80 procent af aktuelle ejendomsværdi

HenningK skrev:Det har da direkte relevans at du hævder at flexlånere og afdragsgratister i høj grad står bag et øget bankindlån mens Nationalbanken, der har haft adgang til et stort og detaljeret datagrundlag siger det stik modsatte. Citat Bernstein:

For at undersøge, om husholdningernes store bruttogæld er et samfundsøkonomisk problem, har Nationalbanken i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet indsamlet et meget stort og detaljeret datagrundlag, som muliggør, at boligmarkedet og særligt boligfinansieringen kan analyseres på familieniveau. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for sektorens bidrag til etableringen af dette unikke datasæt.

Fra talen: "Disse resultater er som udgangspunkt betryggende, men nye foreløbige analyser drypper også lidt malurt i bægeret. Vi har set på, i hvilket omfang familier, der har taget lån med afdragsfrihed, anvender den lavere månedlige ydelse til at afdrage på anden og ofte dyrere gæld, som vi jo ofte har hørt i denne forsamling. Det er der en del af familierne, der gør, men det er desværre de færreste"

Hm ok? Foreløbige undersøgelser? Hvor foreløbige er disse? Ja, jeg ville sandelig også gerne se tallene bag.

Kan du så ikke oplyse mig hvem der står bag de 20% indlånsstigning hvis ikke det er boligejerne?

http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/09-04-13-analyse-af-afdragsfrihed/vpa-afdragsfrihed-080413.ashx

"I perioden 2013– 2019 vil omkring 26.000 husholdninger samlet set opleve, at de ved påbegyndte afdrag
kommer til at bruge halvdelen eller mere på at servicere deres samlede gæld ved uændrede ejendomsværdier, svarende til 2,4 pct. af husholdningerne med realkreditgæld. Det er på den baggrund vurderingen, at udløb af
afdragsfrihed vil være til at håndtere for realkreditsektoren og for boligmarkedet."

Ragnarok? Nedsmeltning?? Næææææh.... ikke rigtigt. Bemærk iøvrigt som der også står i analysen, at disse 26.000 husholdninger vil kunne omlægge til et 30-årigt lån med afdrag og derved reducere den månedlige ydelse lidt.

Jeg tror bare man er ude på at vinde tid.

For man bliver formentlig nød til at gøre noget ved kridterne inden sommerferien med BRF praksis.

Nu kommer problemerne med sommerhuspriserne i Nordsjælland oveni.

wh skrev:Ragnarok? Nedsmeltning?? Næææææh.... ikke rigtigt. Bemærk iøvrigt som der også står i analysen, at disse 26.000 husholdninger vil kunne omlægge til et 30-årigt lån med afdrag og derved reducere den månedlige ydelse lidt.

Tak for interessant link. Enig med Thomas i at forudsætningerne så er ret optimistiske. 26.000 husholdninger med potentielle problemer ud af 525.000 er jo fremkommet ved:

- kun at kigge frem til 2019 (selvom ministeriet godt ved at der er kommet endnu flere udløb i 2010-12)
- derefter at sortere alle de solvente fra (antagelsen er at huspriserne er uændrede)
- så omlægge det udløbne flexlån til 30-årigt fastforrentet med afdrag (under antagelse af en uændret rente/bidrag)
- og derefter se hvor mange der har en gælds-serviceringsbrøk over 50%

Stigende rente og faldende huspriser vil ku' skubbe billedet - og jeg tror personligt at der er større chance for det, end der er for lønstigninger. Der ligger såvidt jeg kan se ret mange med LTV på mellem 60 og 80%, som vil kunne komme i spil.

Det er jo som bekendt svært at spå - især om fremtiden.

At undersøge tingene indtil 2019 hvorved de "frygtede" år 2016/17 er inkluderet er da glimrende for nu har vi så endelig fået analyseret hvad der sker når afdragsfriheden for dem der købte præcis på toppen udløber. Efterfølgende er der jo sket flere ting som bla:

1) Krisen har strammet kreditvurderingerne. Man skal generelt kunne servicere et fastforrentet lån inkl. afdrag for at blive kreditgodkendt (uanset man så vælger flex)

2) Nykredit/Totalkredit har indført 2-lagsbelåning hvorved kun 60% afdragsfrihed er muligt. De øvrige selskaber har strammet bidragsskruen for den yderste belåning.

Bemærk at de 26.000 der kommer over 50% i gældsservicering er inden en evt. omlægning til et 30-årigt lån med afdrag. De 26.000 er altså ud fra en forudsætning om at restgælden afdrages på 20 år.

Interessent fra den af Thomas citerede artikel;


Ingen lovændring på vej

Dermed afviser hun også at give en hjælpende hånd til de trængte boligejere, der altså må forhandle sig til rette med realkreditinstitutter og banker. Ikke mindst realkreditsektoren har ønsket ministeren på banen i spørgsmålet om de trængte boligejere.

"Jeg vil gerne understrege, at regeringen ikke vil lempe lovgivningen på dette område. For mig er det vigtigt, at vi værner om tiltroen til det særlige danske realkreditsystem. Det har tjent os godt gennem den seneste krise," siger Annette Vilhelmsen.

Mener siger hun sig helt fri fra evt. Stramning af reglerne for tildeling af afdragsfrihed.

Jeg, realkreditinstitut x, er dybt forundret.

Jeg har bevilget alt for mange afdragsfrie lån, og er bekymret for fremtiden - primært fra 2015 og frem.

Jeg tager kontakt til mine kollegaer som er i samme båd og vi skriver til ministeriet for at gøre opmærksom på problemerne - vi gør det hemmeligt, da vi fortsat ønsker st folk handler bolig og dermed holder priserne oppe (ellers er vi i endnu større problemer).

Nogle uger efter hører vi nationalbankdirektøren sige at realkreditobligationen er vigtig at redde og man ikke skal ændre på nuværende regler. Samtidig for vi samme svar fra ministeren.

Vi er dybt skuffede, hvorfor hjælper de os ikke?

Og ikke nok med det - nu siger hun offentligt - at vi ikke har nogle problemer... - og dermed negligerer vores problemer.

Merkur skrev:Jeg, realkreditinstitut x, er dybt forundret.

Jeg har bevilget alt for mange afdragsfrie lån, og er bekymret for fremtiden - primært fra 2015 og frem.

Jeg tager kontakt til mine kollegaer som er i samme båd og vi skriver til ministeriet for at gøre opmærksom på problemerne - vi gør det hemmeligt, da vi fortsat ønsker st folk handler bolig og dermed holder priserne oppe (ellers er vi i endnu større problemer).

Nogle uger efter hører vi nationalbankdirektøren sige at realkreditobligationen er vigtig at redde og man ikke skal ændre på nuværende regler. Samtidig for vi samme svar fra ministeren.

Vi er dybt skuffede, hvorfor hjælper de os ikke?

Og ikke nok med det - nu siger hun offentligt - at vi ikke har nogle problemer... - og dermed negligerer vores problemer.

Jeg tror, det er så enkelt, at man har mistet tilliden til ledelserne. Det systemiske råd har mulighed for at gå ind og skifte ledelsen ud. Det tror jeg, at man vil bruge. Nu kender Rohde jo Gud og hvermand, så han har nok en navneliste i hovedet, på hvem, der skal være direktør.

WH og HenningK

wh skrev:

Jomsviking skrev:Hvad jeg dog personligt synes er så langt det mest interessante er hvordan disse lån og lånetyper fordeler sig på forskellige samfundsgrupper. Jeg har den formodning at de mest risikable lån bæres af dem med den dårligste økonomi.

Kig på det link HenningK leverer tidligere i tråden og se nærmere på den undersøgelse der henvises til. Specielt figur 4 giver dig et billede vedr. den formodning.

Hvis man ser bort fra den nederste indkomstdecil der formentlig har flex grundet indkomstnedgang (hvilket også står i rapporten) så er udbredelsen af flex svagt stigende jo højere indkomstgrundlag man har. Og derved er din formodning ikke korrekt. Derudover viser rapport også, at hele 90% af den samlede RK-gæld ligger hos den halvdel af boligejerne med den højeste indkomst. Den anden halvdel sidder således kun på de 10% af gælden. Men rapporten viser også, at der er en tendens til at lavindkomster vælger afdragsfrihed lidt oftere end højindkomster og dette er naturligvis et emne der skal tages seriøst - det er jeg helt enig i.

Der er i det hele taget en lang række udmærkede analyser i den rapport som gør den værd at nærstudere. Interessant er det også, at dem med de 10% højeste indkomster sidder på 1/3 af den samlede gæld.

Jeg er da egentligt ret uening i den udlægning.

Hvis vi ser bort fra lavest og højeste decil, så ser man ganske rigtigt at andelen af variabel rente stiger svagt,
men hvad der stiger tydeligt er andelen af afdragsfrihed.

Som sådan er der jo ikke noget galt i variabel rente (det har de sidste mange år været fordelagtigt), det er kombinationen af variabel rente OG afdragsfrihed der er gift, da husholdningen IKKE danner en kapitalopsparing og IKKE får lagt luft ind i solvensgraden tilgengæld står de med en risiko for rentestigninger.
Og der kan man se af grafen at afdraget og derved kapitalopsparingen stiger ganske betydeligt op i gennem indkomstpyramiden (hvor vi ser bort fra de meget rige og meget fattige). I mine øjne, så falder risikoen op i gennem pyramiden og derved at riskoen koncentrerer sig i bunden.

Hvad angår Erhvervsministerets bortforklaringer om hvilke andele af danske der bære hvilke andele af gælden er jeg FLØJTENDE ligegald med. Det overrasker INGEN at "studerende", "boligløse" og plejehjemsbeborere ikke har ret megen realkreditgæld.m Det overrasker heller ikke nogen at det er de rigeste der har mest gæld, spørgsmålet er dog hvordan debt-to-income ratio ser ud?

Lad os da kigge på figur 5

Der kan vi så se at 5% af husholdningerne (med RK gæld) bruger 50% eller mere af deres DISPONIBLE indkomst (dvs. indkomst efter skat og andre småting) på at servicerer gæld, det lyder jo ikke så slemt.

Vi kan så også se af 30% af husholdningerne (med RK gæld) bruger 25% eller mere af deres DISPONIBLE indkomst på at servicerer gæld.


Så vidt jeg kan læse mig igennem denne rapport så inkluderer serviceringen af gæld afdrag, dvs. hvis du har afdragsfrihed, så har du en lavere gældsserviceringsbrøk.
Da det kun er 40-50% af gælden der afdrages, og da renten er meget lav vil en forudsætning om at gæld rent faktisk skal afdrages fuldstændig ændre på gældsserviceringsbrøken og smide den, løst estimeret, 50% op.

Tabel 3 viser at 40% af dem med gældsserviceringsbrøk over 50% slet ikke afdrager og ca. 52% har afdragsfrihed på 50-99% af gælden.
Renteniveauet in mente, så kan man vist ROLIGT konkludere at i hvertfald 50% af disse hustande med gældsserviceringsbrøk over 50%, IKKE kan afdrage deres gæld - de er bankerot.
(afdraget over 30 år er større end rente-byrde, så det er slut for disse 40-52%, men da der er andre udgifter, f.eks. mad (der ikke bliver billigere af at man ingen penge har) kan vi vist godt formode at gruppen af uhelbredelige konkurser er større)

I mine øjne laver man et regnestykke der viser at det ikke er så svært: Bare man ikke afdrager sin gæld!

Og dem der ikke afdrager er i høj grad dem der allerede er pressede, som det fremgår af data.

Om renter:
Kan den korte rente fordobles? Tjaaaa lad os se på figur 2

Der var en fordobling eller en halvering af den korte rente fra:
98-00, fra 00 til 02, fra 02 til 06, fra 06 til 07 fra 07 til 09, fra 09 til 08, fra 09 til 09, fra 09 til 13

Det er MEGET sandsynligt udfra hstoriske data at den korte rente vil ikke bare fordobles men firdobles!

En renteforhøjelse i den størrelsesrden vil ramme meget hårdt ned i allerede pressede afdragsfrie fleksere. Den vil også presse boligprisen, der vil bringe den dag nærmere hvor RK/bank kræver at der afdrages og gældsserviceringsbrøken eksploderer.


Nu skriver EVM, at det for langt de fleste husholdninger ikke er et problem at bruge halvdelen af den disponible indkomst på gæld.
Tjaa. hvem ved? Mig og konen med vores tre børn og pæne "akademikker lønninger" for da meget hurtigt brugt vores penge på alt andet end gæld. Det er dyrt at leve i det her land hvis du er tvunget til at forbruge. Så det afhænger meget af den disponible indkomst, mælk bliver som bekendt ikke billigere af at man er fattig.

Indførsel af en forudsætning om at gæld skal afdrages vil vælte den der rapports konklussioner og den er ubrugelig og har til ene formål at fremstille situationen bedre end den er.

Tilføjelse:

Rapporten viderbringer også en anden løgn: Solvensgraden for huskøbere i 2003-2004 er stadigvæk god, da de huse stadigvæk er steget med 20-30% siden 03/04.
JA men det er da kun rigtigt hvis ejerne ikke har taget lån i friværdien i de gode år frem mod 08. Og det er der jo rigtig mange der har - kan vi blive enige om det?

Sådan, Jomsviking!

Jomsviking

At man har afdragsfrihed betyder ikke at man ikke afdrager på gælden. Det betyder, at man ikke afdrager på realkreditgælden. Dine præmisser er derfor fundamentalt forkerte her! Du antager, at samtlige boligejere med afdragsfrihed ikke afdrager én eneste krone på noget som helst boliggæld - det er jo simpelthen noget nonsens. Dine tal er derfor det rene vrøvl.

Hvad angår boligkøberne i 2003/04 så har nogle da muligvis have lånt op ligesom nogle har sparet op ved siden af eller afdraget ekstraordinært. Denne gruppe er iøvrigt inkluderet i rapporten som en del af datagrundlaget. Men tror du da ikke at denne gruppe har afdraget noget på de 10 år her?? Det "glemmer" du jo sjovt nok at nævne.

Er det iøvrigt ikke også pudsigt, at rapporten konkluderer at politikerne ikke behøver at gøre noget når konspirationen herinde netop går på at den slags rapporter her skal underbygge argumentet for en realkreditredning??

En anden flot ting i rapporten:

Man når frem til at 50% gældsservicering i forhold til disp. indkomst er rimeligt. Det føler man dog lige man skal argumenterer for, så med refference til et par banker i Nordamerika, som har taget 40% af brutto indtægten som grænse. Og udfra det mener embedsmændene altså at 50% disponibel indkomst må være rimeligt.

Nu er det nok sådan at for småkårsfolk i USA og Canada er brutto indtægten lig disponsibel indkomst (lav indkomst mennesker betaler, så vidt jeg ved, nærmest ikke skat i de lande). For det andet så har de ikke 25% moms og andre afgifter på stort set ALT. Det er MEGET dyre at afholde basisforbrug i DK.

Så sammenligningen er i bedste fald ude i hegnet og betegnende for vores løgnagtige embedsmandsstand der nærmest opfører sig som et konsulenthus ansat af ministeren til at opfinde gode "faglige" argumenter for kundens(ministeren) sag.

Jomsviking skrev:Man når frem til at 50% gældsservicering i forhold til disp. indkomst er rimeligt. Det føler man dog lige man skal argumenterer for, så med refference til et par banker i Nordamerika, som har taget 40% af brutto indtægten som grænse. Og udfra det mener embedsmændene altså at 50% disponibel indkomst må være rimeligt.

Nu er det nok sådan at for småkårsfolk i USA og Canada er brutto indtægten lig disponsibel indkomst (lav indkomst mennesker betaler, så vidt jeg ved, nærmest ikke skat i de lande). For det andet så har de ikke 25% moms og andre afgifter på stort set ALT. Det er MEGET dyre at afholde basisforbrug i DK.

Så sammenligningen er i bedste fald ude i hegnet og betegnende for vores løgnagtige embedsmandsstand der nærmest opfører sig som et konsulenthus ansat af ministeren til at opfinde gode "faglige" argumenter for kundens(ministeren) sag.

Dårligt argument for amerikanerne har en lang række udgifter som vi ikke har (eller rettere betaler over skatten) som fx. sundhed, skole og insitutionspladser. At sammenligne direkte på gældsserviceringen til andre lande dur derfor overhovedet ikke medmindre man på én eller anden måde kompenserer for disse forhold

Og det har du ihvertfald ikke gjort i dit indlæg

wh skrev:Jomsviking

At man har afdragsfrihed betyder ikke at man ikke afdrager på gælden. Det betyder, at man ikke afdrager på realkreditgælden. Dine præmisser er derfor fundamentalt forkerte her! Du antager, at samtlige boligejere med afdragsfrihed ikke afdrager én eneste krone på noget som helst boliggæld - det er jo simpelthen noget nonsens. Dine tal er derfor det rene vrøvl.

Hvad angår boligkøberne i 2003/04 så har nogle da muligvis have lånt op ligesom nogle har sparet op ved siden af eller afdraget ekstraordinært. Denne gruppe er iøvrigt inkluderet i rapporten som en del af datagrundlaget. Men tror du da ikke at denne gruppe har afdraget noget på de 10 år her?? Det "glemmer" du jo sjovt nok at nævne.

Er det iøvrigt ikke også pudsigt, at rapporten konkluderer at politikerne ikke behøver at gøre noget når konspirationen herinde netop går på at den slags rapporter her skal underbygge argumentet for en realkreditredning??

Dine præmisser er derfor fundamentalt forkerte her!

Nej, Det kan jeg så sandelig ikke se.

Når du beregner en gældsserviceringsbrøk hvor nogle afdrager og andre ikke afdrager så har du da et højst mærkværdigt tal?
Hvad sker der hvis dem der ikke afdrager, begynder at afdrage - selv kun på dele af deres lån - ja, så stiger gældsserviceringsbrøken!
Når vi samtidigt ved at afdraget på et 30% 1%flex er i nærheden af TRE gange større end rentebyrden så vil gældsserviceringbrøken stige forholdsmæssigt (til andel).
Så har du selvfølgelig ret i at hvis RK lånets byrde er småt i forhold til andre lån, f.ek.s billån, så stiger gældsserviceringsbrøk ikke porportionelt.

Regnestykket (den akkummulerede gældsserviceringsbrøken) vil se helt anderledes ud hvis de 50% afdragsfrie blev sat til at afdrage deres RK gæld.
Er vi enige om det?

Hvis du gerne vil forsvare de mennesker med gældsserviceringsbrøk over 50% der ikke afdrager som jeg proklamerede til at være bankerot, med at det er anden gæld der bringer dem ud på tyndt is - som de afdrager - fair nok - det kan du i teorien have ret i. Jeg tror nu ikke det hjælper dem.

Hvad angår boligkøberne i 2003/04 så har nogle da muligvis have lånt op ligesom nogle har sparet op ved siden af eller afdraget ekstraordinært. Denne gruppe er iøvrigt inkluderet i rapporten som en del af datagrundlaget. Men tror du da ikke at denne gruppe har afdraget noget på de 10 år her?? Det "glemmer" du jo sjovt nok at nævne.

og?

wh skrev:

Jomsviking skrev:Man når frem til at 50% gældsservicering i forhold til disp. indkomst er rimeligt. Det føler man dog lige man skal argumenterer for, så med refference til et par banker i Nordamerika, som har taget 40% af brutto indtægten som grænse. Og udfra det mener embedsmændene altså at 50% disponibel indkomst må være rimeligt.

Nu er det nok sådan at for småkårsfolk i USA og Canada er brutto indtægten lig disponsibel indkomst (lav indkomst mennesker betaler, så vidt jeg ved, nærmest ikke skat i de lande). For det andet så har de ikke 25% moms og andre afgifter på stort set ALT. Det er MEGET dyre at afholde basisforbrug i DK.

Så sammenligningen er i bedste fald ude i hegnet og betegnende for vores løgnagtige embedsmandsstand der nærmest opfører sig som et konsulenthus ansat af ministeren til at opfinde gode "faglige" argumenter for kundens(ministeren) sag.

Dårligt argument for amerikanerne har en lang række udgifter som vi ikke har (eller rettere betaler over skatten) som fx. sundhed, skole og insitutionspladser. At sammenligne direkte på gældsserviceringen til andre lande dur derfor overhovedet ikke medmindre man på én eller anden måde kompenserer for disse forhold

Og det har du ihvertfald ikke gjort i dit indlæg

JA det har EVM jo ikke gjort!
Jeg skal jo ikke stå på mål for deres fejl, jeg skal blot vise at de ikke kan sammenligne som de gør, og for det skal jeg ikke forklare alle mulige andre forhold.

Og til forskel fra en dansker kan en amerikaner jo selv DISPONERE over sundhedsudgifter m.m. (det er måske dumt, men han kan)
(og skole er gratis, til din information)

Hvis du ikke mener at leveomkostningerne i USA er væsentlig lavere end i DK, så synes jeg at du skulle tage en tur til USA.

Jomsviking skrev:
Hvad sker der hvis dem der ikke afdrager, begynder at afdrage - selv kun på dele af deres lån - ja, så stiger gældsserviceringsbrøken!

Ja, det gør den da! Og rapporten siger jo også, at yderligere 26.000 vil få en gældsserviceringsbrøk >50% såfremt de omlægger deres lån uden afdrag til et fastforrentet med afdrag (giver boligpriserne er uændret og renten sikkert også - der er naturligvis usikkerheder her)

Disse 26.000 er du så ikke enig i og konkluderer, at stort set alle med en brøk > 50% er bankerot?! Det forstår jeg simpelthen ikke, men du er da velkommen til at være uenig i rapporten.

Jomsviking skrev:JA det har EVM jo ikke gjort!
Jeg skal jo ikke stå på mål for deres fejl, jeg skal blot vise at de ikke kan sammenligne som de gør, og for det skal jeg ikke forklare alle mulige andre forhold.

Ikke desto mindre er det da dig der hiver USA ind i debatten?!

Jomsviking skrev:(og skole er gratis, til din information)

Videregående uddannelser er ikke gratis. Det er noget som forældre ofte sparer op til i årevis.

wh skrev:

Jomsviking skrev:
Hvad sker der hvis dem der ikke afdrager, begynder at afdrage - selv kun på dele af deres lån - ja, så stiger gældsserviceringsbrøken!

Ja, det gør den da! Og rapporten siger jo også, at yderligere 26.000 vil få en gældsserviceringsbrøk >50% såfremt de omlægger deres lån med afdrag til et fastforrentet med afdrag (giver boligpriserne er uændret og renten sikkert også - der er naturligvis usikkerheder her)

Disse 26.000 er du så ikke enig i og konkluderer, at stort set alle med en brøk > 50% er bankerot?! Det forstår jeg simpelthen ikke, men du er da velkommen til at være uenig i rapporten.

Hvor er det du ser det regnestykke (de 26000)?

wh skrev:

Jomsviking skrev:JA det har EVM jo ikke gjort!
Jeg skal jo ikke stå på mål for deres fejl, jeg skal blot vise at de ikke kan sammenligne som de gør, og for det skal jeg ikke forklare alle mulige andre forhold.

Ikke desto mindre er det da dig der hiver USA ind i debatten?!

Nej, det var EVM.
[quote="wh"]

Jomsviking skrev:(og skole er gratis, til din information)

Videregående uddannelser er ikke gratis. Det er noget som forældre ofte sparer op til i årevis.

Community college.

Men på trods af det - jeg fristes til at spørge "Og hvad så?"

Har du ikke læst den rapport du kommenterer på?? Side 8 og frem

wh skrev:Har du ikke læst den rapport du kommenterer på?? Side 8 og frem

Jeg spørger igen, hvor ser du regnestykket eller andet belæg for de 26000 ??

Og jeg gentager: Side 8 tabel 1 for nu at skære det helt ud i pap

wh skrev:Og jeg gentager: Side 8 tabel 1 for nu at skære det helt ud i pap

Der står ikke ord om din påstand der.

Har du et bedre bud?

Suk.... fra tabel 1. Gældsserviceringsbrøk >=50%:

300 + 1500 + 3600 + 4600 + 4600 + 4200 + 6900 = 25700

Eller er vi som sædvanlig ude i en afvisning af de data der præsenteres??

wh skrev:Suk.... fra tabel 1. Gældsserviceringsbrøk >=50%:

300 + 1500 + 3600 + 4600 + 4600 + 4200 + 6900 = 25700

Eller er vi som sædvanlig ude i en afvisning af de data der præsenteres??

Som jeg formodede har du ikke forstået noget. Du peger på en tabel der viser følsomheden overfor rente stigninger - ikke ophør af afdragsfrihed, som er det jeg "hidser mig op over" her.

Hvad angår dine vildfarelser om at anden gæld (som du antager bliver afdraget, hvilket jeg ikke er sikker på altid er tilfældet) så udgør anden gæld 22% af den samlede gæld i husholdninger med RK-lån. Altså RK lånet udgør så langt broderparten.

For hvert individ haves årlige oplysninger om den samlede gæld, realkreditgælden og om de
faktiske renteudgifter til andet end realkreditgæld. Oplysningerne om den samlede gæld og
realkreditgælden gør det muligt at beregne størrelsen af gælden, der ikke er realkreditgæld.
Den samlede volumen af anden gæld i husholdninger med realkreditgæld i ejer- og fritidsboliger
er i 2010 ca. 369 mia. kr., svarende til godt 22 pct. af gælden i husholdninger med
realkreditgæld.