Udløb af afdragsfrihed - nyt realkreditlån over 80 procent af aktuelle ejendomsværdi

Merkur skrev:Hvorfor afskaffes det ikke med det samme - både fleks lån og afdragsfrihed. Regeringen har jo i forvejen ikke den store opbakning, så de kan lige så godt bruge energien på at "redde" landet - som de er i gang med på andre fronter.

Det tror jeg faktisk også, man er i gang med.

SDO registre

Det er nok ikke i registret problemerne ligger i Danske Bank: Det er i hvem, der køber flexlortet; men det véd man jo.

Det er et ubetydeligt problem, at der ikke afdrages på de 30-årige annuiteter. Så det manglende afdrag er ikke problemet. Derimod er rentefølsomheden det altovervejende problem både for flexlån (undskyld...flexlort) med og uden afdrag. Det er sgu da mere bekymrende at der findes masser af flelånere som afdrager, der ikke syntes de har råd til at gå i et 3 pct. afdragsfrit lån!

RealTrouble skrev:Det er et ubetydeligt problem, at der ikke afdrages på de 30-årige annuiteter. Så det manglende afdrag er ikke problemet. Derimod er rentefølsomheden det altovervejende problem både for flexlån (undskyld...flexlort) med og uden afdrag. Det er sgu da mere bekymrende at der findes masser af flelånere som afdrager, der ikke syntes de har råd til at gå i et 3 pct. afdragsfrit lån!

Pr. definition afdrages der på en annuitet.

Flex med afdrag er hovedsaglig populære i erhvervsudlån (landbrug mm.)

Afdragene er problemet i øjeblikket fordi ejendomspriserne kan skride helt sammen, hvad øjeblik det skal være. Det betyder at dækningen på de afdragsfri lån forringes.

Problemet med flexrente er, at obligationerne er usælgelige undtagen til udsteder - eller udsteders bank.

I sidste ende kommer det i kombination til at knække realkreditten, fordi hvis man ikke gør noget brutalt for at komme det afdragfrie flexlort til livs, så bliver det ganske enkelt forbudt banker at ligge med dem - jeg kan ikke huske om det er 40% haircut, de udsættes for.
Dvs. at bankerne for at skaffe sig den fornødne likviditet skal ud og låne, hvorefter de skal købe statsobligationer eller indlåne pengene på indskudsbeviser i nationalbanken.
Det kan jeg garantere for ikke bliver en god forretning for bankerne.

Ikke hvis de skal betale 2-3% for at låne pengene og anbringe dem til 0% i Nationalbanken.

Spørgsmålet er endvidere om de overhovedet KAN låne, hvilket den rystende ringe soliditet nok kan rejse tvivl om.

RealTrouble skrev:Derimod er rentefølsomheden det altovervejende problem både for flexlån (undskyld...flexlort) med og uden afdrag. Det er sgu da mere bekymrende at der findes masser af flexlånere som afdrager, der ikke syntes de har råd til at gå i et 3 pct. afdragsfrit lån!

Nu er det ikke fordi jeg vil lyde som wh, men erhvervsministeriet har altså lavet en rapport på rentefølsomheden.

Deres konklusion var altså:

Husholdninger med realkreditgæld har grundlæggende en fornuftig økonomi og er for langt hovedpartens vedkommende rustet til at klare eventuelle rentestigninger.

Jeg er helt med på at rapporten ikke undersøger rentestigning + udløb af afdragsfrihed fra 2015 og fremad, og jeg tror bestemt at det bli'r en sindssyg giftig cocktail (også efter at realkreditten har fået skudt deres sprut-naive idé om belåning ud over 80%'s grænsen skudt ned).

Men konklusionen på rapporten er altså at de fleste af de her flexlånere godt har råd til en rentestigning. Mon ikke at de bare er i flex fordi det har været billigere i en længere periode? Og fordi de ikke ved bedre.

HenningK skrev:

RealTrouble skrev:Derimod er rentefølsomheden det altovervejende problem både for flexlån (undskyld...flexlort) med og uden afdrag. Det er sgu da mere bekymrende at der findes masser af flexlånere som afdrager, der ikke syntes de har råd til at gå i et 3 pct. afdragsfrit lån!

Nu er det ikke fordi jeg vil lyde som wh, men erhvervsministeriet har altså lavet en rapport på rentefølsomheden.

Deres konklusion var altså:

Husholdninger med realkreditgæld har grundlæggende en fornuftig økonomi og er for langt hovedpartens vedkommende rustet til at klare eventuelle rentestigninger.

Jeg er helt med på at rapporten ikke undersøger rentestigning + udløb af afdragsfrihed fra 2015 og fremad, og jeg tror bestemt at det bli'r en sindssyg giftig cocktail (også efter at realkreditten har fået skudt deres sprut-naive idé om belåning ud over 80%'s grænsen skudt ned).

Men konklusionen på rapporten er altså at de fleste af de her flexlånere godt har råd til en rentestigning. Mon ikke at de bare er i flex fordi det har været billigere i en længere periode? Og fordi de ikke ved bedre.

Nix, for så havde de betalt af på banklånet - og det sker ikke, der har været nogle låneomlægninger; men egentlig afbetaling? Nej.

Så nej, det kan de ikke.

Den måde man vil ordne den er ved at lade flexrenten stige, så man kommer over på fast forrentede annuiteter - det var det, jeg ville gøre.
Det har man så nok opgivet for boligejerne, men det kan lade sig gøre for landbruget, det almen nyttige og udlejningsbyggeriet - altså dem, der kører med flex med afdrag.

Thomas skrev:Nix, for så havde de betalt af på banklånet - og det sker ikke, der har været nogle låneomlægninger; men egentlig afbetaling? Nej.

Lodret forkert Thomas og det ved du jo godt. Men din fantastiske graf viser jo heller ikke de tal du ikke bryder dig om. Til læseren der gerne vil informeres om hele sandheden vil jeg henvise til DST tabel DNUDL2 som Thomas også refererer til og kigge på det samlede bankudlån til indenlandske husholdninger:

Samlet udlån på toppen sep. 2008 ved finanskrisens indtog: 585.449 mio kr.
Samlet udlån februar 2013: 518.030 mio kr.

Altså et fald på 11,5%

Ser man så på opsparingen i frie midler i samme periode (DNSEKT1 husholdninger) ser vi en stigning fra 690.208 mio kr. til 827.349 mio kr. svarende til næsten 20%

Billedet er entydigt: Siden krisens indtog har de danske husholdninger konsolideret sig ved at afdrage dyr gæld og spare massivt op. DET er sandheden som Thomas aldrig fortæller

Og hvis vi så lige skal fuldende billedet og se på blankolånene som typisk tages af lejere med lave indkomster er de faldet fra 11.051 mio kr. i 2008 K4 til 8396 mio kr. i 2012 K4 svarende til 24%

Så også lejerne har lært af krisen og har strammet livremmen ind.

wh skrev:

Thomas skrev:Nix, for så havde de betalt af på banklånet - og det sker ikke, der har været nogle låneomlægninger; men egentlig afbetaling? Nej.

Lodret forkert Thomas og det ved du jo godt. Men din fantastiske graf viser jo heller ikke de tal du ikke bryder dig om. Til læseren der gerne vil informeres om hele sandheden vil jeg henvise til DST tabel DNUDL2 som Thomas også refererer til og kigge på det samlede bankudlån til indenlandske husholdninger:

Samlet udlån på toppen sep. 2008 ved finanskrisens indtog: 585.449 mio kr.
Samlet udlån februar 2013: 518.030 mio kr.

Altså et fald på 11,5%

Ser man så på opsparingen i frie midler i samme periode (DNSEKT1 husholdninger) ser vi en stigning fra 690.208 mio kr. til 827.349 mio kr. svarende til næsten 20%

Billedet er entydigt: Siden krisens indtog har de danske husholdninger konsolideret sig ved at afdrage dyr gæld og spare massivt op. DET er sandheden som Thomas aldrig fortæller

Wh dog så er påstanden at bankudlånet falder, primært, fordi der omlægges til RK-lån. Det er påstanden.

Så, for at underbygge eller fjerne denne, er det RK-udlånet og bank-udlånet minus opsparing, der samlet set må være interessant.

Hvad jeg dog personligt synes er så langt det mest interessante er hvordan disse lån og lånetyper fordeler sig på forskellige samfundsgrupper. Jeg har den formodning at de mest risikable lån bæres af dem med den dårligste økonomi.

Jomsviking skrev:Hvad jeg dog personligt synes er så langt det mest interessante er hvordan disse lån og lånetyper fordeler sig på forskellige samfundsgrupper. Jeg har den formodning at de mest risikable lån bæres af dem med den dårligste økonomi.

Kig på det link HenningK leverer tidligere i tråden og se nærmere på den undersøgelse der henvises til. Specielt figur 4 giver dig et billede vedr. den formodning.

Hvis man ser bort fra den nederste indkomstdecil der formentlig har flex grundet indkomstnedgang (hvilket også står i rapporten) så er udbredelsen af flex svagt stigende jo højere indkomstgrundlag man har. Og derved er din formodning ikke korrekt. Derudover viser rapport også, at hele 90% af den samlede RK-gæld ligger hos den halvdel af boligejerne med den højeste indkomst. Den anden halvdel sidder således kun på de 10% af gælden. Men rapporten viser også, at der er en tendens til at lavindkomster vælger afdragsfrihed lidt oftere end højindkomster og dette er naturligvis et emne der skal tages seriøst - det er jeg helt enig i.

Der er i det hele taget en lang række udmærkede analyser i den rapport som gør den værd at nærstudere. Interessant er det også, at dem med de 10% højeste indkomster sidder på 1/3 af den samlede gæld.

Jomsviking skrev:Hvad jeg dog personligt synes er så langt det mest interessante er hvordan disse lån og lånetyper fordeler sig på forskellige samfundsgrupper. Jeg har den formodning at de mest risikable lån bæres af dem med den dårligste økonomi.

"Dårligste økonomi"? Det er så vel ikke kun en funktion af at have høj indkomst, vel? Men det må være ulig nemmere at have en dårlig økonomi hvis man har en lav eller svingende indkomst.

Til din formodning svarer Erhvervsministeriets rapport: At 90% af realkredit-gælden er optaget af den halvdel af husholdninger, der har de højeste indkomster, og at variabelt forrentede lån og afdragsfrie lån benyttes lidt mere i husholdninger der har enten de højeste indkomster eller laveste indkomster.

Blandt de 10% af husholdningerne, som har den laveste indkomst er der dog kun optaget 1% af realkreditgælden.

3% af realkredit-gælden er placeret hos husholdninger, der både har flex- og afdragsfrihed og alligevel bruger over 50% af deres indkomst på at servicere gæld (dem er der 14.000 af - og de må betegnes som stensikkert på røven hvad enten renten stiger eller afdragsfriheden udløber).

Jeg ved godt at Thomas godt kan li' den graf med bankudlån - at klemme snuden på realkreditten, der jo hårdnakket påstod at danskerne brugte afdragsfriheden til at betale af på dyrere gæld. Men Thomas: Det har Bernstein jo sådan set indrømmet at der ikke var i overensstemmelse med sandheden. Den løgn er afsløret.

Jeg tror at de fleste husholdninger har det på den måde at hvis der er penge til overs når bank+realkredit er betalt, så bruger de dem ikke på at afbetale (som Thomas antager at de ville gøre, og som de også burde hvis de var kloge, små praktiske grise) - de fyrer derimod resten af pengene på kontoen af på tant, fjas og fladskærme. Men det er min personlige fordom.

HenningK skrev:Jeg tror at de fleste husholdninger har det på den måde at hvis der er penge til overs når bank+realkredit er betalt, så bruger de dem ikke på at afbetale (som Thomas antager at de ville gøre, og som de også burde hvis de var kloge, små praktiske grise) - de fyrer derimod resten af pengene på kontoen af på tant, fjas og fladskærme. Men det er min personlige fordom.

Hvordan harmonerer den påstand med at indestående på bankkonti er steget fra 690 mia i 2008 til 827 mia i 2013?

HenningK skrev:

Jomsviking skrev:Hvad jeg dog personligt synes er så langt det mest interessante er hvordan disse lån og lånetyper fordeler sig på forskellige samfundsgrupper. Jeg har den formodning at de mest risikable lån bæres af dem med den dårligste økonomi.

"Dårligste økonomi"? Det er så vel ikke kun en funktion af at have høj indkomst, vel? Men det må være ulig nemmere at have en dårlig økonomi hvis man har en lav eller svingende indkomst.

Til din formodning svarer Erhvervsministeriets rapport: At 90% af realkredit-gælden er optaget af den halvdel af husholdninger, der har de højeste indkomster, og at variabelt forrentede lån og afdragsfrie lån benyttes lidt mere i husholdninger der har enten de højeste indkomster eller laveste indkomster.

Blandt de 10% af husholdningerne, som har den laveste indkomst er der dog kun optaget 1% af realkreditgælden.

3% af realkredit-gælden er placeret hos husholdninger, der både har flex- og afdragsfrihed og alligevel bruger over 50% af deres indkomst på at servicere gæld (dem er der 14.000 af - og de må betegnes som stensikkert på røven hvad enten renten stiger eller afdragsfriheden udløber).

Jeg ved godt at Thomas godt kan li' den graf med bankudlån - at klemme snuden på realkreditten, der jo hårdnakket påstod at danskerne brugte afdragsfriheden til at betale af på dyrere gæld. Men Thomas: Det har Bernstein jo sådan set indrømmet at der ikke var i overensstemmelse med sandheden. Den løgn er afsløret.

Jeg tror at de fleste husholdninger har det på den måde at hvis der er penge til overs når bank+realkredit er betalt, så bruger de dem ikke på at afbetale (som Thomas antager at de ville gøre, og som de også burde hvis de var kloge, små praktiske grise) - de fyrer derimod resten af pengene på kontoen af på tant, fjas og fladskærme. Men det er min personlige fordom.

Nææ, det var at banken i egen interesse ville kræve afdrag. Men de er ikke for begavede i den branche.

wh skrev:

HenningK skrev:Jeg tror at de fleste husholdninger har det på den måde at hvis der er penge til overs når bank+realkredit er betalt, så bruger de dem ikke på at afbetale (som Thomas antager at de ville gøre, og som de også burde hvis de var kloge, små praktiske grise) - de fyrer derimod resten af pengene på kontoen af på tant, fjas og fladskærme. Men det er min personlige fordom.

Hvordan harmonerer den påstand med at indestående på bankkonti er steget fra 690 mia i 2008 til 827 mia i 2013?

Og hvordan kan du se, at det er boligejere og flexnisser, som har sparet op? Statistikken tillader at differentiere på 1415 husholdninger, 1412 Husholdninger, personligt ejede virksomheder og 1435 Husholdninger - lønmodtagere, PENSIONISTER mv. Kunne vi fordele på aldersgrupper, så ville vi se et helt andet billede; nemlig den at de ældre generationer sidder på flæsket og de unge bærer den største del af gældsbyrden.

SimonJ skrev:

wh skrev:

HenningK skrev:Jeg tror at de fleste husholdninger har det på den måde at hvis der er penge til overs når bank+realkredit er betalt, så bruger de dem ikke på at afbetale (som Thomas antager at de ville gøre, og som de også burde hvis de var kloge, små praktiske grise) - de fyrer derimod resten af pengene på kontoen af på tant, fjas og fladskærme. Men det er min personlige fordom.

Hvordan harmonerer den påstand med at indestående på bankkonti er steget fra 690 mia i 2008 til 827 mia i 2013?

Og hvordan kan du se, at det er boligejere og flexnisser, som har sparet op? Statistikken tillader at differentiere på 1415 husholdninger, 1412 Husholdninger, personligt ejede virksomheder og 1435 Husholdninger - lønmodtagere, PENSIONISTER mv. Kunne vi fordele på aldersgrupper, så ville vi se et helt andet billede; nemlig den at de ældre generationer sidder på flæsket og de unge bærer den største del af gældsbyrden.

Præcis!
Derfor siger nettoformuetallene ikke noget.

SimonJ skrev:Og hvordan kan du se, at det er boligejere og flexnisser, som har sparet op?

Ja, det tillader statistikken desværre ikke at differentiere på. Men et faktum er (jf. undersøgelsen) at boligejere med de største indkomster har den største del af RK-gælden og at denne gruppe i højere grad har flexlån. Jo højere indkomst desto større opsparing er der basis for. Derfor er det da i høj grad mest sandsynligt, at opsparingerne stammer fra lave ydelser på flexlånene.

Statistikken FU6 understøtter også ovenstående idét husejere gennemsnitligt har en årlig opsparing (nyeste data 2008-2010) på knap 110K. Lejere har i samme periode en opsparing på 30K. Højeste opsparing (både lejere og ejere) finder du i aldersgruppen 40-49 år mens >70 år har den klart laveste jf. FU6.

At den ældre gruppe har en langt lavere gældsbyrde end den unge er vel ingen nyhed??

Så jo: Der er så absolut talmæssig basis for at tro, at flexlånere og boligejere har den største andel af opsparinger, men desværre kan man ikke se præcis hvor stor en del.

wh skrev:

Thomas skrev:Nix, for så havde de betalt af på banklånet - og det sker ikke, der har været nogle låneomlægninger; men egentlig afbetaling? Nej.

Lodret forkert Thomas og det ved du jo godt. Men din fantastiske graf viser jo heller ikke de tal du ikke bryder dig om. Til læseren der gerne vil informeres om hele sandheden vil jeg henvise til DST tabel DNUDL2 som Thomas også refererer til og kigge på det samlede bankudlån til indenlandske husholdninger:

Samlet udlån på toppen sep. 2008 ved finanskrisens indtog: 585.449 mio kr.
Samlet udlån februar 2013: 518.030 mio kr.

Altså et fald på 11,5%

Ser man så på opsparingen i frie midler i samme periode (DNSEKT1 husholdninger) ser vi en stigning fra 690.208 mio kr. til 827.349 mio kr. svarende til næsten 20%

Billedet er entydigt: Siden krisens indtog har de danske husholdninger konsolideret sig ved at afdrage dyr gæld og spare massivt op. DET er sandheden som Thomas aldrig fortæller

Ja, det er rigtigt at der er et fald i de SAMLEDE udlån; men splitter man din statistik op i hhv. 1400A, 1400B og 1400C, så tegner sig der OGSÅ et andet billede.

NB; alle tal fra 2008M01 til 2013M02

1400A Husholdninger - Forbrugerkredit
Stort fald fra 134 mill. til 93 mill. Samlet fald: 41 mill
.

1400B Husholdninger - Boligformål
En stigning fra 239 mill. til 292 mill. Samlet stigning: 53 mill!!

1400C Husholdninger - Andre formål
Relativt stort fald fra 168 mill. til 131 mill. Samlet fald: 37 mill.


Kan du redegør for dine påstande eller er der noget som du kan læse ud af statistikken, som jeg ikke kan???

SimonJ skrev:

wh skrev:

Thomas skrev:Nix, for så havde de betalt af på banklånet - og det sker ikke, der har været nogle låneomlægninger; men egentlig afbetaling? Nej.

Lodret forkert Thomas og det ved du jo godt. Men din fantastiske graf viser jo heller ikke de tal du ikke bryder dig om. Til læseren der gerne vil informeres om hele sandheden vil jeg henvise til DST tabel DNUDL2 som Thomas også refererer til og kigge på det samlede bankudlån til indenlandske husholdninger:

Samlet udlån på toppen sep. 2008 ved finanskrisens indtog: 585.449 mio kr.
Samlet udlån februar 2013: 518.030 mio kr.

Altså et fald på 11,5%

Ser man så på opsparingen i frie midler i samme periode (DNSEKT1 husholdninger) ser vi en stigning fra 690.208 mio kr. til 827.349 mio kr. svarende til næsten 20%

Billedet er entydigt: Siden krisens indtog har de danske husholdninger konsolideret sig ved at afdrage dyr gæld og spare massivt op. DET er sandheden som Thomas aldrig fortæller

Ja, det er rigtigt at der er et fald i de SAMLEDE udlån; men splitter man din statistik op i hhv. 1400A, 1400B og 1400C, så tegner sig der OGSÅ et andet billede.

NB; alle tal fra 2008M01 til 2013M02

1400A Husholdninger - Forbrugerkredit
Stort fald fra 134 mio. til 93 mio. Samlet fald: 41 mio.

1400B Husholdninger - Boligformål
En stigning fra 239 mio. til 292 mio. Samlet stigning: 53 mio!!

1400C Husholdninger - Andre formål
Relativt stort fald fra 168 mio. til 131 mio. Samlet fald: 37 mio.


Kan du redegør for dine påstande eller er der noget som du kan læse ud af statistikken, som jeg ikke kan???

Det er derfor, jeg altid tager boligkreditter over 5 år. Så får vi småforbrugslånene væk, de er så vidt jeg husker - i det omfang, de er der, gået over til forhandlerne.

Det sjove er nemlig at de lange boligbanklån bliver der ikke afdraget på.

Så nej:

En flextumpe kunne ikke drømme om at betale renter - endsige afdrag.

Det mest signifikante ved, at Anders Klikby (dvs. wh i dette tilfælde) fortsætter sin vildledning er, at det er et tegn på, at nu strammes slipset på Holmens Kanal. Tony Thierry Andersen, den lokale variant af Dr. Mengele er sparket sidelæns.

Men de har efterhånden set, at der er kommet en Nationalbankdirektør, der ikke alene har brikker at flytte med; men er vant til lynskak. Der er jo ikke ét af de hug, der kommer nu, der ikke har været forberedt i et halvt år. Det ville ikke overraske mig det mindste, hvis han har talt hvor mange gange det aktuelle par underbukser har været vasket.

Det er så en mand som Kikbys arbejdsgiver Dvaske Bank har fornærmet - personligt - gennem flere år.

SimonJ skrev:Ja, det er rigtigt at der er et fald i de SAMLEDE udlån; men splitter man din statistik op i hhv. 1400A, 1400B og 1400C, så tegner sig der OGSÅ et andet billede.

NB; alle tal fra 2008M01 til 2013M02

Jeg tog udgangspunkt i 2008M09 og ikke 2008M01 fordi M09 var finanskrisens start.

SimonJ skrev:Kan du redegør for dine påstande eller er der noget som du kan læse ud af statistikken, som jeg ikke kan???

For det første er det mia og ikke mio. For det andet understøtter tallene da præcis hvad jeg sagde før: Krisens indtog har markeret starten på afvikling af primært den dyre gæld. Bemærk iøvrigt, at den samlede boliggæld i bankerne også er faldende i øjeblikket. IKke styrtdykkende, men dog et fald fra lidt over 300 mia for et år siden til små 292 mia i dag

Thomas skrev:Det er derfor, jeg altid tager boligkreditter over 5 år. Så får vi småforbrugslånene væk, de er så vidt jeg husker - i det omfang, de er der, gået over til forhandlerne.

Det sjove er nemlig at de lange boligbanklån bliver der ikke afdraget på.

Ja, her er der så et fald på små 6 mia på et år så det er jo så ikke korrekt.

wh skrev:Hvordan harmonerer den påstand med at indestående på bankkonti er steget fra 690 mia i 2008 til 827 mia i 2013?

Fordi Bernstein hævdede at ha' undersøgt det, og fundet at det var de færreste afdrags-gratister, der "anvender den lavere månedlige ydelse til at afdrage på anden og ofte dyrere gæld".

Plus at hvis fleks- og afdragsfrihed har sparet de danske husejere for lad os bare sige 50 mia. per år i de sidste 5 år, så vil jeg fastholde min fordom om at majoriteten af disse penge dårligt kan være gået til opsparing eller afvikling af dyr gæld. Heller ikke med dine tal.

wh skrev:

SimonJ skrev:Ja, det er rigtigt at der er et fald i de SAMLEDE udlån; men splitter man din statistik op i hhv. 1400A, 1400B og 1400C, så tegner sig der OGSÅ et andet billede.

NB; alle tal fra 2008M01 til 2013M02

Jeg tog udgangspunkt i 2008M09 og ikke 2008M01 fordi M09 var finanskrisens start.

SimonJ skrev:Kan du redegør for dine påstande eller er der noget som du kan læse ud af statistikken, som jeg ikke kan???

For det første er det mia og ikke mio. For det andet understøtter tallene da præcis hvad jeg sagde før: Krisens indtog har markeret starten på afvikling af primært den dyre gæld. Bemærk iøvrigt, at den samlede boliggæld i bankerne også er faldende i øjeblikket. IKke styrtdykkende, men dog et fald fra lidt over 300 mia for et år siden til små 292 mia i dag

Selv med 2008M09 i stedet for 2008M01 så er gælden til husholdningernes boligformål "kun" steget med 32 mia. indtil 2013M02.
Det er ganske vist korrekt at den samlede gæld er oppe og runde de 300 mia. i 2011M08 og derfor kan man selvfølgelig fra et statistisk standpunkt sige, at gælden er faldet en smule(små 8 mia.) siden da. Din indledende påstand (i dit første indlæg i denne tråd) om de danske husholdningernes konsolidering med at afdrage dyr bankboliggæld harmonerer stadig ikke med virkeligheden. Siden krisens start har man udlånt 32 mia. og der er afdraget 8 mia. Hvordan kan du så påstå man har så voldsomt travlt med at afvikle en gældsbyrde, som kun er blevet større? Tror du selv på, at de mennesker, hvis afdragsfrihed udløber oktober 2013 vil være bedre rustet til at afvikle den dyrere bankgæld? Og mon det bliver nemmere når renten stiger?

HenningK skrev:Fordi Bernstein hævdede at ha' undersøgt det, og fundet at det var de færreste afdrags-gratister, der "anvender den lavere månedlige ydelse til at afdrage på anden og ofte dyrere gæld".

Hvilken relevans har ovenstående til det faktum at bankindlån er steget 20% ?? Men ellers lyder det da interessant. Kan du ikke lige smide et link til den undersøgelse? Jeg vil da rigtig gerne læse de bagvedliggende tal.

HenningK skrev:Plus at hvis fleks- og afdragsfrihed har sparet de danske husejere for lad os bare sige 50 mia. per år i de sidste 5 år, så vil jeg fastholde min fordom om at majoriteten af disse penge dårligt kan være gået til opsparing eller afvikling af dyr gæld. Heller ikke med dine tal.

Det er du da velkommen til, men DST's tal er klokkeklare: Boligejere lægger langt mere til side end lejere

SimonJ skrev:

wh skrev:

SimonJ skrev:Ja, det er rigtigt at der er et fald i de SAMLEDE udlån; men splitter man din statistik op i hhv. 1400A, 1400B og 1400C, så tegner sig der OGSÅ et andet billede.

NB; alle tal fra 2008M01 til 2013M02

Jeg tog udgangspunkt i 2008M09 og ikke 2008M01 fordi M09 var finanskrisens start.

SimonJ skrev:Kan du redegør for dine påstande eller er der noget som du kan læse ud af statistikken, som jeg ikke kan???

For det første er det mia og ikke mio. For det andet understøtter tallene da præcis hvad jeg sagde før: Krisens indtog har markeret starten på afvikling af primært den dyre gæld. Bemærk iøvrigt, at den samlede boliggæld i bankerne også er faldende i øjeblikket. IKke styrtdykkende, men dog et fald fra lidt over 300 mia for et år siden til små 292 mia i dag

Selv med 2008M09 i stedet for 2008M01 så er gælden til husholdningernes boligformål "kun" steget med 32 mia. indtil 2013M02.
Det er ganske vist korrekt at den samlede gæld er oppe og runde de 300 mia. i 2011M08 og derfor kan man selvfølgelig fra et statistisk standpunkt sige, at gælden er faldet en smule(små 8 mia.) siden da. Din indledende påstand (i dit første indlæg i denne tråd) om de danske husholdningernes konsolidering med at afdrage dyr bankboliggæld harmonerer stadig ikke med virkeligheden. Siden krisens start har man udlånt 32 mia. og der er afdraget 8 mia. Hvordan kan du så påstå man har så voldsomt travlt med at afvikle en gældsbyrde, som kun er blevet større? Tror du selv på, at de mennesker, hvis afdragsfrihed udløber oktober 2013 vil være bedre rustet til at afvikle den dyrere bankgæld? Og mon det bliver nemmere når renten stiger?

Hele fidusen i de del af manøvren er, at man skal tvinge folk til at opsige deres pensionsordninger, som er finansieret ved optagelse af lån i huset og boliglån i bankerne til at opsige deres pensionsordning og betale gæld og skat.
Jeg tror så bare ikke det er ret meget, det drejer sig om.

At det arrangement er topmålt tåbeligt - en genistreg fra et banksvin - fordi dels vil man tabe penge (herunder skattemidler) på bankernes håbløse investeringer i eget flexlort og kurspleje af deres værdiløse aktier. Den anden side er de stadig opskrivning af gælden, der kommer - og den ublu rente bankerne tager for bolig og realkreditlån.

Ideen er således at bruge disse fremrykkede skattebetalinger til at kapitalisere nye banker, der kan overtage det gode udlån fra Dødsens Bank, der dermed kan blive autoriseret som Finansiel Stabilitet - model XLL.

Fordi, når Nordea rykker ud, så bliver Danske Bank det større; men ikke en døjt bedre - hvilket vil gøre Danske Bank mere systemisk vigtig, hvilket er det modsatte af det tilstræbte.
Problemet er jo, at man godt er klar over, at man skal lave en - eller flere - detailbanker til almindelige menneskers indskud og mindre virksomheders korte finansiering. Ærgerligt nok er gruppe to bankerne så elendige, at de ikke kan klare opgaven.
Man var jo nød til at kalde latrinkulen - Sydbank - for systemisk vigtig. Består formentlig kun af uafviklede fallitter. Der er jo ikke det, der minder om håb om, at Sydbank kan rekapitaliseres efter de krav, der stilles til systemisk vigtige banker.
Østjysk og Vestjysk Bank har mere end nok med deres landbrugslån.

Det man kan gøre for at lette opgaven er at pille så meget som muligt fra de systemisk vigtige banker over på ikke systemisk vigtige, fordi de udnytter ansvarlig kapital meget bedre end de store banker. Opgaven er: Slet ikke at have systemisk vigtige banker.

wh skrev:

HenningK skrev:Fordi Bernstein hævdede at ha' undersøgt det, og fundet at det var de færreste afdrags-gratister, der "anvender den lavere månedlige ydelse til at afdrage på anden og ofte dyrere gæld".

Hvilken relevans har ovenstående til det faktum at bankindlån er steget 20% ?? Men ellers lyder det da interessant. Kan du ikke lige smide et link til den undersøgelse? Jeg vil da rigtig gerne læse de bagvedliggende tal.

Det har da direkte relevans at du hævder at flexlånere og afdragsgratister i høj grad står bag et øget bankindlån mens Nationalbanken, der har haft adgang til et stort og detaljeret datagrundlag siger det stik modsatte. Citat Bernstein:

For at undersøge, om husholdningernes store bruttogæld er et samfundsøkonomisk problem, har Nationalbanken i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet indsamlet et meget stort og detaljeret datagrundlag, som muliggør, at boligmarkedet og særligt boligfinansieringen kan analyseres på familieniveau. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for sektorens bidrag til etableringen af dette unikke datasæt.

Jeg vil også gerne se den undersøgelse, men den er vist intern for Nationalbanken. Men at Bernstein har sagt ovenstående er ganske vist.

I det hele taget gad jeg godt høre om der er nogen, der har flere uvildige rapporter ell. lign. om risiko i boligsektoren i forhold til rentestigning / udløb af afdragsfrihed.

Der er Morten Skak's "Formue, gæld og solvens på boligmarkedet" fra Boligøkonomisk Videnscenter og så er der "Gældsudgifter i husholdninger med realkreditlån" fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Men ellers? Realkreditrådets Årsberetning tæller ikke

HenningK skrev:

wh skrev:

HenningK skrev:Fordi Bernstein hævdede at ha' undersøgt det, og fundet at det var de færreste afdrags-gratister, der "anvender den lavere månedlige ydelse til at afdrage på anden og ofte dyrere gæld".

Hvilken relevans har ovenstående til det faktum at bankindlån er steget 20% ?? Men ellers lyder det da interessant. Kan du ikke lige smide et link til den undersøgelse? Jeg vil da rigtig gerne læse de bagvedliggende tal.

Det har da direkte relevans at du hævder at flexlånere og afdragsgratister i høj grad står bag et øget bankindlån mens Nationalbanken, der har haft adgang til et stort og detaljeret datagrundlag siger det stik modsatte. Citat Bernstein:

For at undersøge, om husholdningernes store bruttogæld er et samfundsøkonomisk problem, har Nationalbanken i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet indsamlet et meget stort og detaljeret datagrundlag, som muliggør, at boligmarkedet og særligt boligfinansieringen kan analyseres på familieniveau. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for sektorens bidrag til etableringen af dette unikke datasæt.

Jeg vil også gerne se den undersøgelse, men den er vist intern for Nationalbanken. Men at Bernstein har sagt ovenstående er ganske vist.

I det hele taget gad jeg godt høre om der er nogen, der har flere uvildige rapporter ell. lign. om risiko i boligsektoren i forhold til rentestigning / udløb af afdragsfrihed.

Der er Morten Skak's "Formue, gæld og solvens på boligmarkedet" fra Boligøkonomisk Videnscenter og så er der "Gældsudgifter i husholdninger med realkreditlån" fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Men ellers? Realkreditrådets Årsberetning tæller ikke

1.

Vi har set på, i hvilket omfang familier, der har taget lån med afdragsfrihed, anvender den lavere månedlige ydelse til at afdrage på anden og ofte dyrere gæld, som vi jo ofte har hørt i denne
forsamling. Det er der en del af familierne, der gør, men det er desværre de færreste.

Dvs. Bankerne udtaler sig atter og atter mod bedre vidende - og har gjort det i årevis.
Bankerne fastholder, at er en løgn svinsk nok og gentaget ofte nok, så bliver den til sandhed.

2.

Dernæst ligger mere end hver anden familie, der har lån med afdragsfrihed, over gældsgrænsen på 80 pct. af ejendomsværdien. Det vil derfor ofte være unge familier, der i forvejen er likviditetsbegrænsede, der på den baggrund bliver nødsaget til at gå i gang med at betale afdrag, når deres nuværende
afdragsfrie periode udløber. Gad vide om de nu også er opmærksomme på det!

Selvfølgelig er de det: En flextumpe hverken kan eller vil betale rente - endsige afdrag. Nogensinde.
Unge familier har ikke nogen nævneværdig opsparing.

3.

Tallene viser, at den store udbredelse af fuld realkreditlåntagning med afdragsfrihed har været en meget dårlig ide, da systemet kun fungerer smidigt, hvis boligpriserne til stadighed stiger.

Konsekvent, forudseligt og til enhver tid tåbeligt og uansvarligt.

4.

Endelig viser vores foreløbige analyser, at husholdninger med afdragsfrihed har højere bruttogæld, både i kroner og øre og i forhold til indkomst, end husholdninger, der har lån med afdrag. Samtidig er der en tendens til, at disse familier har større gæld også inden seneste låneoptag med afdragsfrihed.

At der skulle være strammet op på kreditvurderingen er direkte løgn!

Banker og flextumper har forsikret sig mod at det på nogen måde kan gå godt - og har konstant arbejdet på at maksimere ulykken.