Sv: Lærere i lockout efter påske.

af Thomas Fre Mar 29, 2013 9:10 pm

BamsesFar skrev:
Jomsviking skrev:Thomas, der er sgu da ikke kommunister i DLF, og lærere slår mig ikke som maxistisk-leninistiske stødtropper.

"Er der nogen der ved om den danske folkeskole stadig er verdens dyreste?"

Det er vist (endnu) en påstand, fra lystløgner tiden under Fogh&venstreløgnhalsene.

Brug hellere betegnelsen "regelryttere" i stedet for beton-dit-og-dat (evt. "kommunister"). Det drejer sig simpelthen om at holde fast på privilegier, som tiden er løbet fra. Ligesom skraldefolkene engang, osv., osv.

Mht. prisen på folkeskolen, så er svaret "nej" og "måske".

Vi er ikke længere dyrest. Men vi er helt klart stadig i den dyre ende. Ikke mindst hvis der vægtes med resultatet af internationale færdighedstests. Finland (som Bondo jo gerne ville ligne denne gang) er 20% billigere og slås os vist rutinemæssigt i alle PISA-tests?

http://blog.politiken.dk/faktapatruljen/2011/09/04/faktatjek-har-vi-verdens-dyreste-folkeskole/

/BF

Som Vilhelm Buhl sagde om Erik Ib Schmidt: "Én gang kommernist, altid kommernist!"
Hvorfor forlod Erhard Jacobsen i sin tid socialdemokratiet? "Røde lejesvende".

af Cirb Fre Mar 29, 2013 9:35 pm

BamsesFar skrev:
Mht. prisen på folkeskolen, så er svaret "nej" og "måske".

Vi er ikke længere dyrest. Men vi er helt klart stadig i den dyre ende. Ikke mindst hvis der vægtes med resultatet af internationale færdighedstests. Finland (som Bondo jo gerne ville ligne denne gang) er 20% billigere og slås os vist rutinemæssigt i alle PISA-tests?

http://blog.politiken.dk/faktapatruljen/2011/09/04/faktatjek-har-vi-verdens-dyreste-folkeskole/

/BF

Tak for link.

Så alt efter opgørelses metode har vi den næst dyreste eller sjette dyreste folkeskole i verden. Ja, det lyder afgjort som om folkeskolens væsentligste problem er at der er allokeret for få at samfundets samlede ressourcer til dens drift.....

Mvh
Cirb

af Gæst Fre Mar 29, 2013 10:48 pm

Cirb skrev:
BamsesFar skrev:
Mht. prisen på folkeskolen, så er svaret "nej" og "måske".

Vi er ikke længere dyrest. Men vi er helt klart stadig i den dyre ende. Ikke mindst hvis der vægtes med resultatet af internationale færdighedstests. Finland (som Bondo jo gerne ville ligne denne gang) er 20% billigere og slås os vist rutinemæssigt i alle PISA-tests?

http://blog.politiken.dk/faktapatruljen/2011/09/04/faktatjek-har-vi-verdens-dyreste-folkeskole/

/BF

Tak for link.

Så alt efter opgørelses metode har vi den næst dyreste eller sjette dyreste folkeskole i verden. Ja, det lyder afgjort som om folkeskolens væsentligste problem er at der er allokeret for få at samfundets samlede ressourcer til dens drift.....

Mvh
Cirb

Vi får i alt fald for lidt ud af for meget. Hvis målestokkene vel og mærke er kr. ind per elev og konkrete vidensbaserede færdigheder ud per elev.

Hvis målestokken er uopdragen prins/prinsesse ind hhv. nulsproget tredjeverdensbarn ind og færdigheder på realniveau ud, så ser det måske ikke så værst ud. Spørgsmålet er så, om jeg egentligt gider betale til den slags. Opdragelse hhv. "skoleparathed" opfatter jeg som en helt privat opgave. Ikke noget som jeg gider betale for.

Jeg betaler omvendt gerne for at dygtige børn - uanset baggrund - kan udnytte deres potentiale. Det er en principsag, da det modsatte jo ville være den lige vej ned i uvidenhed for hele samfund.

/BF

af dkguy66 Lør Mar 30, 2013 5:37 am

BamsesFar skrev:
Cirb skrev:
BamsesFar skrev:
Mht. prisen på folkeskolen, så er svaret "nej" og "måske".

Vi er ikke længere dyrest. Men vi er helt klart stadig i den dyre ende. Ikke mindst hvis der vægtes med resultatet af internationale færdighedstests. Finland (som Bondo jo gerne ville ligne denne gang) er 20% billigere og slås os vist rutinemæssigt i alle PISA-tests?

http://blog.politiken.dk/faktapatruljen/2011/09/04/faktatjek-har-vi-verdens-dyreste-folkeskole/

/BF

Tak for link.

Så alt efter opgørelses metode har vi den næst dyreste eller sjette dyreste folkeskole i verden. Ja, det lyder afgjort som om folkeskolens væsentligste problem er at der er allokeret for få at samfundets samlede ressourcer til dens drift.....

Mvh
Cirb

Vi får i alt fald for lidt ud af for meget. Hvis målestokkene vel og mærke er kr. ind per elev og konkrete vidensbaserede færdigheder ud per elev.

Hvis målestokken er uopdragen prins/prinsesse ind hhv. nulsproget tredjeverdensbarn ind og færdigheder på realniveau ud, så ser det måske ikke så værst ud. Spørgsmålet er så, om jeg egentligt gider betale til den slags. Opdragelse hhv. "skoleparathed" opfatter jeg som en helt privat opgave. Ikke noget som jeg gider betale for.

Jeg betaler omvendt gerne for at dygtige børn - uanset baggrund - kan udnytte deres potentiale. Det er en principsag, da det modsatte jo ville være den lige vej ned i uvidenhed for hele samfund.

/BF

Nu kan man jo starte med at trække 1/3 fra den samlede udgift - som er den del der hidtil er gået til specialundervisning til analfabetiske 2.-3.-4. generations indvandre unger. Og de udgør vel en 10-15 % af det samlede antal børn i skolen. Resten, de 2/3 skal så fordeles til de resterende 85-90 % af eleverne. Det reducerer jo pris pr elev i normal undervisningen en del.

Dertil skal man ikke glemme at under VKO forøgede man udgifterne til folkeskolen markant. Blandt andet ved en omlægning (besparelse) på voksenuddannelseskontoen.

Dette handler om 2 ting. en reducering af lærernes forberedelsesaftale fra 2005, og en besparelse på folkeskolen. Og ikke en disse andet. Og uanset hvad man ellers måtte have af vidtløftige meninger og fatamoganaer om kommunister og andet "godtfolk" så handler det om at finde besparelser der kan financiere en "begrænset" udvidelse af minimumsundervisningstiden, og etablere et fuldtids pasning af ungerne, som stille og rolig skal overtages af pædagogerne. Det er et rød blok mantra, og har altid været det.

af doctor Lør Mar 30, 2013 8:12 am

Jeg giver dig ret i, at Antorinis visioner er sphærmeriske, fantasifulde og uden konkret hold i virkeligheden. Det er som at læse en 4. klasse skolepiges drømme om en skole der ikke stiller krav, men giver alternative oplevelser.

http://www.uvm.dk/I-fokus/Goer-en-god-skole-bedre/Behov-for-et-stort-skridt-efter-mange-smaa

En sammenhængende skoledag for alle børn

Vi ønsker en folkeskole for alle. Derfor bliver vi nødt til at tænke anderledes. Vi vil skabe en sammenhængende skoledag. Børnene skal have flere timer på en mere spændende måde. Med leg og undervisning på kryds og tværs gennem dagen. Med bevægelse hver dag, værkstedsundervisning, it-projekter og undervisningsforløb med det lokale erhvervsliv eller foreninger. Med lektiehjælp. Og udeskoler, hvor eleverne kan passe en køkkenhave og dyrke grøntsager, hvorefter de lærer om fotosyntese og efterfølgende bruger grøntsagerne i hjemkundskab til at lave mad af. Det handler om at være konkret.

HALLO. Det var det man forsøgte i min datters skole for 10 år siden. De lærte bare ikke noget der hang ved.

MEN:

Jeg kan da godt huske, at vi 7. klasse havde en formningslærer, der havde planlagt at vi skulle lave indianerlejr nede på en industrigrund tæt ved skolen.
Vi byggede totempæle og jeg syede indianerkjole af kanvasstof og malede flotte indianermønstre på med stoffarver. Mine brødres indianerfjer blev nådigst udlånt - - - og jeg glædede mig helt afsindigt.

Lige indtil vi fik at vide at det var aflyst . Hvorfor fik vi aldrig at vide. Sikke en nedtur.

Lærerne, pædagogerne og lederne[b] skal klædes ordentligt på til de nye opgaver

Det sagde de også sidste gang og forrige gang. jocolor

af Jomsviking Lør Mar 30, 2013 10:56 am

Sammenligningen med Finland er jo rigtig interessant. Her arbejder lærene nærmest mindre, er bedre aflønnet (relativt) og er akademikkere. DLFs ønske scenarie.

Mht. til "verdens dyreste folkeskole", er tingene ikke sammenlignelige. Og selv hvis de var kan ikke engang overordnede mål som "andel af BNP brugt på undervisning" slippe forbi lystløgnerne i ministerierne. Der som bekendt vil lyve og sælge deres egen mor for at tækkes den til enhver tid siddende mafioso.

@Doc
Jeg er glad for at du kan se hvor vanvittigt, ja nærmest kafkask, den poltiske ledelse af folkeskolen agerer og tænker. Prøv at forestille dig hvis et af de andre grantchok i regeringen, A. Krag, begyndte at genindførere healing, håndspålæggelse og blodladning som standard behandlingsmetode på danske hospitaler - mon ikke også din stand ville komme op i det røde felt?

Som DKguy så helt rigtigt siger: Gigantisk spareplan for at tækkes Antorinis verdensfjerne lillepige forestillinger om en god skole, og ofrene er mine børn og folkeskolelærerne.

af doctor Lør Mar 30, 2013 11:31 am

Hold dig fra matematik lærere der udelukkende bruger sømbrætter. Twisted Evil

Et sted at begynde i folkeskolen var at spare på undervisningsmaterialet og METODEFRIHEDEN.

Det er dyrt og det er dårligt.

Giv dog for pokker nogle lærerbøger, som er sammensat så børnene gradvist kommer igennem alle disciplinerne. Befri forældre og børn for fotokopier i en stor sammenrodet masse.

Her ser I et udvalg af et ekstremt stort antal lærerbøger

http://materialeplatform.emu.dk/materialer/gennemse/uvmat/FSK/

, og spørgsmålet er om der overhovedet er lavet videnskabelige data på undervisningsmetodernes effektivitet. I hvert fald ikke de metoder man brugte i min datters klasse. De var helt nye, og skoleinspektøren syntes det lød så spændende, at matematiklæreren som var nyuddannet fra seminariet fik HELT FRIE HÆNDER:
Hun rettede ALDRIG en opgave, for det var processen som var spændende for eleven og ikke resultatet. Man skulle også nødigt give de små et knæk ved at fortælle dem, at opgaven ikke var korrekt løst.

Men køn og sød var hun affraid

af peter777 Lør Mar 30, 2013 11:44 am

doctor skrev: og spørgsmålet er om der overhovedet er lavet videnskabelige data på undervisningsmetodernes effektivitet.

Det kan du være helt forsikret om at der er. Hvad tror du de laver på DPU? http://edu.au.dk/forskning/ Der forskes rigtig meget i, hvordan børn lærer. Man taler om læring på forskellige niveauer. Det er derfor Fælles Mål indeholder formuleringer som "kende til", "kunne anvende", etc. Det er fordi man lærer tingene i flere steps. Og i matematik er det meget nemt at teste, for der findes kvalificerede tests, som læreren kan anvende i starten af hvert skoleår, det har jeg ihvertfald tænkt mig at gøre. Her er et eksempel på en skole som tester i dansk og matematik efter C1-C10 skalaen: http://rungstedskole.horsholm.dk/OmSkolen/Testresultater.htm

af Gæst Lør Mar 30, 2013 12:23 pm

dkguy66 skrev:Nu kan man jo starte med at trække 1/3 fra den samlede udgift - som er den del der hidtil er gået til specialundervisning til analfabetiske 2.-3.-4. generations indvandre unger. Og de udgør vel en 10-15 % af det samlede antal børn i skolen. Resten, de 2/3 skal så fordeles til de resterende 85-90 % af eleverne. Det reducerer jo pris pr elev i normal undervisningen en del.

Hvis det virkeligt er tilfældet, så bør Bondo vel offentligt dissekere omkostningerne i den retning? Så vidt jeg ved, så er f.eks. finnerne ikke belemret med tilsvarende undervisningstunge elever?

Men det passer måske ikke helt med hans egen politiske indstilling?

Basisomkostninger til "normale" elever og sociale meromkostninger til de øvrige elever bør til enhver tid kunne opgøres for sig. Ellers er enhver sammenligning med nabolandenes omkostninger til det samme jo helt hen i vejret. Nabolandene skal selvfølgeligt gøre helt det samme.

Det interessante er basisomkostningen samt det målbare / sammenlignelige resultat af undervisningen.

/BF

af Gæst Lør Mar 30, 2013 12:30 pm

Jomsviking skrev:Sammenligningen med Finland er jo rigtig interessant. Her arbejder lærene nærmest mindre, er bedre aflønnet (relativt) og er akademikkere. DLFs ønske scenarie.

Selv hvis man i morgen opgraderede alle folkeskolelæreruddannelser til universitetsniveau, så vil folkeskolelærere, som blev udd. for ca. 20 år siden eller mere stadig forblive højskoleudd. og de efterfølgende udelukkende professionsbachelorudd.

Der er et stykke vej op. Som lønnen også afspejler.

Jeg er ikke sikker på at en sådan niveaudeling af lærerstaben - inkl. aflønning - vil være vand på DLF's mølle.

Det off. har endvidere ingen tradition for at anerkende "opgraderede" professionsbachelorer. F.eks. via et par småkurser. Der har været en del sager på det sidste, hvor det off. overhovedet ikke ville anerkende diverse tyndbenede "masteroverbygninger" rent lønmæssigt.

/BF

af Jomsviking Lør Mar 30, 2013 12:37 pm

BF

Nu er alle lærere under 100 år seminarie uddannede. Din insisteren på at kalde dem "højskole uddannede", afslører en afgrundsdyb uvidenhed om emnet.

af doctor Lør Mar 30, 2013 1:00 pm

peter777 skrev:
doctor skrev: og spørgsmålet er om der overhovedet er lavet videnskabelige data på undervisningsmetodernes effektivitet.

Det kan du være helt forsikret om at der er. Hvad tror du de laver på DPU? http://edu.au.dk/forskning/ Der forskes rigtig meget i, hvordan børn lærer. Man taler om læring på forskellige niveauer. Det er derfor Fælles Mål indeholder formuleringer som "kende til", "kunne anvende", etc. Det er fordi man lærer tingene i flere steps. Og i matematik er det meget nemt at teste, for der findes kvalificerede tests, som læreren kan anvende i starten af hvert skoleår, det har jeg ihvertfald tænkt mig at gøre. Her er et eksempel på en skole som tester i dansk og matematik efter C1-C10 skalaen: http://rungstedskole.horsholm.dk/OmSkolen/Testresultater.htm

Ja men nu har jeg så studeret 9.kl. afgangseksamen for skolen.

http://statweb.uni-c.dk/Databanken/reportingservicespublish/ReportViewer.aspx?%2fSSRS%2fKGS-KarakterGns&rs:Command=Render&InstNr=223001

Matematisk problemløsning:
Hørsholm skole:
De ligger så på: afgangsprøve: 9 og standpunkt: 9.6-9,8
Flot Peter777.

Jeg har også set på min datters tidl. skole.
Her er de tilsvarende tal 6,2 og 5,9

Lad mig sige børnematerialet var der grundliggende set ikke noget i vejen med. Meget få 2 sprogede. Ekstremt mange veluddannede engagerede forældre.
Skolen lå langt højere ved afgangseksamen for 8 år siden, men karaktererne NU afspejler den undervisningsmodel og metodefrihed som Antorini vil have indført.

Ikke underligt at de ikke mere oplyser gennemsnittet på deres hjemmeside.

De tilsvarende tal for Blågårdsskole Nørrebro: 3,7 og 4,0

Nu kunne det jo være sjovt at skifte alle lærerne fra 1. klasse ud på Blågårdsskole og indsætte lærerne fra Hørsholm skole incl. deres undervisningsmetoder og disciplin. i en 9 årig periode. og så se resultatet.

af Gæst Lør Mar 30, 2013 2:35 pm

Jomsviking skrev:BF

Nu er alle lærere under 100 år seminarie uddannede. Din insisteren på at kalde dem "højskole uddannede", afslører en afgrundsdyb uvidenhed om emnet.

Du fik slet ikke pointen. Et seminarie er simpelthen en af flere "højskoleudd.". I alt fald frem til ca. 1990, hvor udd. blev opgraderet til "professionsbachelor".

Der er intet nedsættende ved en "højskoleudd.". Der menes hverken aftenskole eller efterskole eller kortere "højskoleophold".

Helt det samme gælder galt / gælder for pædagoger, socialrådgivere etc. Ja selv den første (polytekniske) ingeniørudd. hed "højskole".

Det er simpelthen den unikke danske (andels)model, hvor man lagde en række boglige udd. imellem "realeksamen" og universitetet?

http://www.viauc.dk/socialraadgiver/Aarhus/omskolen/Sider/historie.aspx

/BF

af Jomsviking Lør Mar 30, 2013 2:56 pm

Højskole, som i "Danmarks tekniske højskole", "handelshøjskolen" etc. kommer af det tyske "Hochschule". Det er en højere, videnskabelig, læreanstalt, typisk med praktiske eller kunstneriske anvendelser.

Et dansk lærerseminarium vil antageligvis blive betegnet som en "hochschule" længere nede sydpå.

Man benytter ikke denne betegnelse længere pga. at kun tysktalende og danskere ved hvad der menes. Af samme grund har man formelt ophøjet en lang række seminarie uddannelser til Bachelor, da ingen udenfor Danmark vidste hvad det betød. Det ren semantik du roder rundt i samt ældgamle akademiske faggrænser hvor "universitetet" kun er jurister, teologer og filosoffer, mens alle andre der beskæftigede sig med noget ikke-fortænkt måtte logisk hedde noget andet.

af peter777 Lør Mar 30, 2013 3:19 pm

doctor skrev:Ja men nu har jeg så studeret 9.kl. afgangseksamen for skolen.

http://statweb.uni-c.dk/Databanken/reportingservicespublish/ReportViewer.aspx?%2fSSRS%2fKGS-KarakterGns&rs:Command=Render&InstNr=223001

Matematisk problemløsning:
Hørsholm skole:
De ligger så på: afgangsprøve: 9 og standpunkt: 9.6-9,8
Flot Peter777.

Jeg har også set på min datters tidl. skole.
Her er de tilsvarende tal 6,2 og 5,9

hvorfor flot? Jeg ville bare vise, at der _kan_ testes hele vejen igennem. Men det at Rungsted skole ligger så godt, det kunne måske vise at det er en god ide med sådanne årlige test. Det gode ved de test er, at man får et overblik i et skema over klassens færdigheder, og så ved man om der er noget man skal have indhentet. Det er meget smart.

Selve lærebogen til didaktik hedder faktisk sjovt nok "Effektiv Undervisning" (Brodersen et al.), og gør et stort nummer ud af at præsentere forskningen i, hvad der er effektivt. Så nu kender du fagordet for dit spørgsmål: Didaktik. Et par små citater fra bogen vil vise, hvad det er vi så lærer (uden at forholde mig til hvad de lærte for 20 eller 40 år siden):

(forfatterne)
Det er kvaliteter som klar struktur, rød tråd, dialog, initiativ, variation, forventninger, feedback, klima og lignende, der fremmer kvaliteten.

(en norsk undersøgelse) om matematikundervisningen fandt, at de klasser, hvor læreren tilstræber en forståelsesorienteret dialog med eleverne og interesserer sig for, hvordan de tænker matematisk, lærer mere end klasser, hvor læreren kun interesserer sig for, om eleverne kommer frem til korrekt facit (s.53)

(Niels Egelund) fremhæver ikke mindst vigtigheden af, at der er store og klare forventninger til eleverne, og at der råder en præstationskultur i skolerne i lighed med, hvad vi kender fra sportens og kunstens verden. (s.59)

af doctor Lør Mar 30, 2013 3:55 pm

Kunne du tænke dig at give privatundervisning Peter777?

af Gæst Lør Mar 30, 2013 4:58 pm

Jomsviking skrev:Højskole, som i "Danmarks tekniske højskole", "handelshøjskolen" etc. kommer af det tyske "Hochschule". Det er en højere, videnskabelig, læreanstalt, typisk med praktiske eller kunstneriske anvendelser.

Et dansk lærerseminarium vil antageligvis blive betegnet som en "hochschule" længere nede sydpå.

Man benytter ikke denne betegnelse længere pga. at kun tysktalende og danskere ved hvad der menes. Af samme grund har man formelt ophøjet en lang række seminarie uddannelser til Bachelor, da ingen udenfor Danmark vidste hvad det betød. Det ren semantik du roder rundt i samt ældgamle akademiske faggrænser hvor "universitetet" kun er jurister, teologer og filosoffer, mens alle andre der beskæftigede sig med noget ikke-fortænkt måtte logisk hedde noget andet.

Kære debattør:

Det er det officielle, offentlige Danmark, der tænker sådan. Hverken den tidligere (før ca. 1990) folkeskolelærerudd. (højskole / seminarie) eller den nuværende (professionsbachelor) regnes af det offentlige som akademiske uddannelser, der skal have akademikerløn. Det er som du selv nævner et i udlandet ukendt mellemtrin imellem en realeksamen og en "rigtig" bachelor. Folkeskolelærere, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og politibetjente - og i visse tilfælde teknikumingeniører - er hvis de er udd. siden ca. 1990 endt i kassen "professionsbachelor".

I København i dette forår har netop teknikumingeniørerne (bibeholder lige den klassiske betegnelse for at holde fokus) i øvrigt "løsrevet" sig fra denne ret brogede flok ved at fusionere ind under det Tekniske Universitet i Lyngby. Et smart træk, der selvfølgeligt vil betyde, at det akademiske niveau skal hæves ift. det eksisterende. Omvendt er der ikke længere tvivl om titlens akademiske værdi i udlandet. Men kun fremadrettet.

/BF

af Gæst Lør Mar 30, 2013 5:13 pm

Jomsviking skrev:Af samme grund har man formelt ophøjet en lang række seminarie uddannelser til Bachelor, da ingen udenfor Danmark vidste hvad det betød. Det ren semantik du roder rundt i samt ældgamle akademiske faggrænser hvor "universitetet" kun er jurister, teologer og filosoffer, mens alle andre der beskæftigede sig med noget ikke-fortænkt måtte logisk hedde noget andet.

Hvis man er seminarieuddannet, så er man siden ca. 1990 "professionsbachelor". Ikke "bachelor".

Den første er en praktisk uddannelse med et vist element af indlæring på akademisk niveau. Den sidste er en klassisk kort akademisk udd.

Hele problematikken opstod, da man i Danmark omkring 1990 begyndte at kalde en masse uddannelser for "Diplom..." eller "... Bachelor". Den gik bare ikke, fordi udlandet udmærket godt vidste, hvad netop en "rigtig Bachelor" var. Og ingen af de nævnte "nye" udd. i Danmark anno 1990 havde dette niveau. Det vidste udlandet godt og derfor måtte ministerierne hurtigt trække i land og i stedet indføre betegnelsen "Professionsbachelor". Dvs. en kort til mellemlang videregående udd., der dog ikke er "akademisk".

Mht. teknikumingeniørerne var der faktisk en krølle mere. De fik omkring 1990 først at vide, at de måtte kalde sig "Bachelor of XX, hons.". Dvs. "with honors", som betyder, at man har taget et par fag på kandidatniveau eller evt. et fjerde universitetsår. Men det viste sig i den sidste ende at ramme to niveauer ved siden af, så man endte med kun at måtte kalde sig "professionsbachelor".

Det danske system havde dengang og til dels nu mange mellemudd., som reelt var blindgyder, som man ikke kunne bygge videre på, da universiteterne ikke ville anerkende dem. Med god grund.

/BF

af Jomsviking Lør Mar 30, 2013 5:57 pm

BF

En lærer uddannelse foregik ind til for kort tid siden på et seminarie, som du skriver ændrede disse navne til proffesionshøjskoler.

Læreruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse på 4 år, som man senere kan overbygge med en master eller kandidat.
Det sidste er præcis lige som diplom ingeniører - og det er det man i udlandet normalt forstår ved en bachelore - og jeg er også ret sikker på at det er det der står på eksamensbeviset oversat til engelsk.

af Hugaffen Lør Mar 30, 2013 6:01 pm

Jomsviking skrev:BF

En lærer uddannelse foregik ind til for kort tid siden på et seminarie, som du skriver ændrede disse navne til proffesionshøjskoler.

Læreruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse på 4 år, som man senere kan overbygge med en master eller kandidat.
Det sidste er præcis lige som diplom ingeniører - og det er det man i udlandet normalt forstår ved en bachelore - og jeg er også ret sikker på at det er det der står på eksamensbeviset oversat til engelsk.

Ja - den er god nok. Det står på eksamensbeviset at du er bachelor i den officielle internationale forstand og det giver ganske rigtig adgang til flere master og kandidat uddannelser.

af doctor Lør Mar 30, 2013 6:40 pm

Her har I det sort på hvid:

http://da.wikipedia.org/wiki/Bachelor

Der findes to forskellige slags bachelorgrader i Danmark:

Universitetsbachelor – en akademisk grad, der tildeles af et universitet.
Professionsbachelor – en ikke-akademisk grad, der tildeles af en professionshøjskole.
Professionsbachelorgraden tildeles efter gennemførelse af en mellemlang videregående uddannelse (MVU).

[redigér] UniversitetsbachelorBachelor eller baccalaureus er en universitetsgrad, man kan få efter at have fuldført tre eller fire års universitetsstudier.

Bachelorgraden er i sin nuværende form relativt ny i Danmark, da man i 1775 forlod brugen af baccalaureusgraden, der eksisterede ved alle universiteter i middelalderen. I bl.a. England og Frankrig bevarede man den, og den nuværende betegnelse, bachelor, er hentet fra de engelsktalende lande. I Danmark blev den indført på de fleste universitetsuddannelser fra efteråret 1993.

I Danmark findes følgende to bachelorgrader på universiteterne:

Bachelor of Science (BSc), der opnås på baggrund af en bacheloruddannelse med hovedvægt inden for det naturvidenskabelige, lægevidenskabelige eller teknisk-videnskabelige område.
Bachelor of Arts (BA), der opnås på baggrund af en bacheloruddannelse med hovedvægt inden for det humanistiske, teologiske eller juridiske område.
Både Bachelor of Science og Bachelor of Arts kan opnås ved uddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område, alt efter det konkrete uddannelsesindhold.

[redigér] ProfessionsbachelorSiden 1990'erne foregår i alt 30 af de mellemlange videregående uddannelser (MVU) på en professionshøjskole. Dette gælder f.eks. uddannelserne til bygningskonstruktør, webudvikler, socialrådgiver, lærer, fysioterapeut, pædagog, sygeplejerske og radiograf. Professionsbacheloren adskiller sig fra andre uddannelsesformer ved at have et særligt samspil mellem teori og praksis.

Professionsbachelorer er kendetegnet ved:

en praksisviden og erfaring inden for en profession (teknik, kultur, værdier og regler).
en faglighed, der bygger på teoretisk, videnskabeligt og professionsetisk grundlag.
Professionsbacheloruddannelserne foregår på landets professionshøjskoler. Den officielle danske betegnelse er Professionsbachelor i (engelsk oversættelse: Bachelor of/in) med efterfølgende angivelse af professionens betegnelse – eksempelvis Professionsbachelor i optometri (engelsk: Bachelor in Optometry). Titlen forkortes prof.bach. eller Pb.

Ordet akademiker:
http://da.wikipedia.org/wiki/Akademisk_grad

En akademisk grad eller en universitetsgrad opnås ved et universitet efter studier eller forskning.

I Danmark bruges følgende grader:

bachelorgraden, normeret til 3 års fuldtidsstudier
mastergraden, normeret til 2-3 års deltidsstudier (kræver dog en bachelorgrad eller lignende)
kandidatgraden, normeret til en bachelorgrad + 2 års fuldtidsstudier
magistergraden, normeret til en bachelorgrad + 3 års fuldtidsstudier
ph.d.-graden, normeret til en kandidat- eller magistergrad + 3 års fuldtidsstudier (kaldes også "forskergraden" eller "den lavere doktorgrad")
doktorgraden ("den højere doktorgrad")
Bachelor- og ph.d.-graderne findes også i udlandet. De danske kandidat- og magistergrader svarer nogenlunde til den internationale mastergrad, som dog er kortere. Den højere doktorgrad findes ikke i alle lande, men den findes f.eks. i England og Tyskland. Den findes ikke i USA

af doctor Lør Mar 30, 2013 7:17 pm

Så fik vi det på plads.
Men er man så fuldstændig låst fast som professionsbachelor.

Nej ikke nødvendigvis. Nogle professionsbachelor uddannede med flere års erhvervserfaring kan under voksenuddannelserne læse videre på universitetet og få en universitets diplomuddannelse eller mastergrad.

http://www.ug.dk/FlereOmraader/maalgrupper/efteruddannelse/DinBaggrund/DinBaggrund_professionsbachelor.aspx

Men det kræver altså lige nogle år ekstra:

af peter777 Søn Mar 31, 2013 2:15 am

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1933065/som-skoleleder-kan-jeg-ikke-kende-kls-billede/

Jeg kan godt lide hans forklaring. Det må gøre lidt ondt i KL under overfladen, sådan noget som det her.

af Gæst Søn Mar 31, 2013 11:59 am

doctor skrev:Så fik vi det på plads.
Men er man så fuldstændig låst fast som professionsbachelor.

Nej ikke nødvendigvis. Nogle professionsbachelor uddannede med flere års erhvervserfaring kan under voksenuddannelserne læse videre på universitetet og få en universitets diplomuddannelse eller mastergrad.

http://www.ug.dk/FlereOmraader/maalgrupper/efteruddannelse/DinBaggrund/DinBaggrund_professionsbachelor.aspx

Men det kræver altså lige nogle år ekstra:

Jeg havde linket helt det samme tidligere, men det blev der ikke bidt ret meget mærke i.

Og det er helt tydeligt, at en "professionsbachelor" IKKE er en bachelor. Det ville også svare til, at det off. - rent lønmæssigt - anerkendte socialrådgivere, pædagoger, folkeskolelærere, politibetjente, sygeplejersker, merkonomer, HD'ere som akademikere. Sådan er det jo ikke.

Hvad man må kalde sig i udlandet er en anden sag. Og om en professionsbachelor giver samme adgang til f.eks. at tage en kandidat som en bachelor gør, er noget helt tredje.

Som nogen måske har bemærket, så har der det sidste år været en del sager, hvor det offentlige ikke har villet anerkende netop de der nye "masterudd.", som er blevet opfundet i stor stil i de sidste år (penge i kassen til universiteter og f.eks. handelsskoler / ingeniørskoler etc.) - og som niveaumæssigt er blevet tilpasset professionsbachelorerne. Staten eller kommunerne mener kort og godt, at f.eks. en folkeskolelærer eller f.eks. en HD med en "overbygning" a la "Master i Offentlig Administration" el. - stadig bare er en professionsbachelor med lidt supplerende kurser. Dvs. stadigvæk ingen akademiker med den tilsvarende løn.

/BF

af doctor Søn Mar 31, 2013 12:56 pm

De sygeplejerske jeg har kendskab til der har fået lederstillinger på den baggrund i det offentlige har fået kam til deres hår.

Det er attråværdigt at få den høje løn, men knap så attråværdigt at stå skoleret overfor DJØFerne i kommunen.

De har godt nok skiftet job nogle gange i et uerkendt håb om, at den tunge lederbyrde ikke fulgte med.

af Sponsoreret inhold