Indlånet i realkreditten

Indlån

De danske flexobligationer har jo aldrig været populære blandt investorerne og kridter og banker har måttet købe dem selv: Det har været en katastrofe - der ventede på at ske.

Nu er det problematiske, at den ikke går ret meget længere.

Hvis vi ser den røde kurve forneden: Jeg tror, det er Nordea, der er nød til at låne i moderselskabet.
Det er naturligvis mere end et irritationsmoment at der ligger 50 mia. og skvulper umotiveret rundt.

Jeg tror så også, at årsagen til at ECB låner Danske Bank 40 mia. er for at give nogenlunde lige vilkår, hvor Nordea kunne bruge sin snabel i den svenske statskasse til sabotere den danske valuta.

Vi kan se en tiltagende labilitet i indlånet eftersom finansieringsbehovet bliver kortere og kortere for at undgå at flextumperne alle sammen ryger på røven.

Nu begynder det for alvor at udarte. (oktobertallene foreligger ikke endnu)

Det er nok så meget det, der ligger bag Nordea's jubelmeldinger om lave flexrenter.

Jeg tror så også nok så meget, at det er en af bevæggrundene for balladen omkring SAS.
Den danske regering var jo ikke parat til at redde Nordea ud af al den ballade Nordea og den svenske stat har rodet sig ind i.

Det, der nok ligger bag statsministerens ubøjelige afvisning af socialhjælp til SAS var: Vi redder IKKE svenske banker!

Det kunne bare lige mangle: Vi har problemer nok med psykopater af egen avl!

Der er ikke nogen tvivl Nordea skal ud af Danmark!

Det får så være, at vi får et problem med Danske Bank i den forbindelse; men det er ikke for noget at regne imod Finland, der har begge at tumle med.

Dybt Forundret skrev:Hej Thomas,
den der graf ser jo for vild ud, men jeg forstår stadig ikke rigtigt mekanikken bag? Du har forklaret det før, men jeg er ikke så hurtig...
Jeg kan godt se, at det peaker hvert år omkring jul, når der skal refinansieres - og at kurverne flipper mere og mere ud over de sidste par år. Og jeg har godt forstået, at dem, som ellers plejer at opkøbe realkreditobligationer muligvis ikke er så vilde med de nye låntyper.
Men jeg må lige have den igen: Hvem er det, der låner af hvem og hvordan og hvorfor? Og hvorfor skulle det resultere i (Nordeas) lavere rente? I min primitive verden ser det jo godt ud med indlån - altså, at nogen vil låne dig penge?
Vh Dybt Forundret

Der er jo det ved det, at pensionskasserne har et anbringelsesproblem.
Alene den omstændighed at kridterne og deres banker har nedsat flexrenten for at undgå et totalt sammenbrud: Det medfører naturligvis omlægninger af pensionskassernes bestående beholdning af gamle annuiteter - de bliver indløst (udtrukket).
Anbringe dem i flexlort vil de ikke - dertil er renten alt for lav. Statsobligationer er der ikke nogen af, da Danmark har overskud på betalingsbalancen og kun en højst beskeden offentlig gældsætning.

Man kunne jo så sætte pengene i tyske statsobligationer; men det ville sænke kronen. Ideen er heller ikke specielt god, fordi andre er kommet på den. Endelig er der en del af de kortere tyske stat, der er resterne af lånene fra genforeningen - de har en høj kupon - og derfor en høj kurs (180) og bliver snart indfriet til 100!

Derfor har pensionskasserne placeret pengene som indlån - dels i Nationalbanken, hvor der er en rente på minus 0,2% - dels i repo forretninger, hvor man køber flexobligationer mod at kridte køber dem tilbage om 3 mdr. til en højere kurs. Alene det sænker flexrenten, fordi kridterne SKAL skaffe penge, hvorfor tilbagekøbskursen så bliver det højere - denne højere kurs er det samme som en LAVERE flextrente. Endelig kan man låne pengene mod sikkerhed direkte til kridterne (jeg ved ikke hvordan repo forretningerne er registreret i denne sammehæng - det tror jeg så heller ikke at Nationalbanken gør).

Nu er problemet, at pensionkasserne ikke gider den leg længere - og faktisk høvler pengene ind til tab i Nationalbanken.
Så jamrer Danske Bank og låner pengene i Nationalbanken på pengepolitiske udlån (eller ECB). Sagen er så bare den, at den mulighed har Nordea ikke, fordi når de vil låne, så siger Nationalbanken: Skrub ad Helvede til - eller Sverrig, hvilket er stort set det samme. Derfor låner den svenske stat Nordea Sverrig pengene på en eller anden finurlig måde, hvorefter Nordea Danmark så låner pengene i Nordea Sverrig.

Hvis Nordea Danmark skulle låne pengene i Nationalbanken måtte de stille deres gode udlån til rådighed som sikkerhed, hvilket man ikke er interesseret i. Det kan ikke passe at den svenske stats (gennem sit ejerskab af Nordea Sverrig, der ejer Nordea Danmark - og Finland for den sags skyld) skal låne penge af den Danske stat på pengepolitiske udlån.

Hele pointen er, at pensionskasserne ikke vil købe flexlortet, hvorfor bankerne/kridterne er nød til at købe dem selv.

Er Du stadig forvirret? Det kan jeg sgu godt forstå!

Dybt Forundret skrev:Det er meget vildt, hvis det forholder sig sådan. Men hvordan forklarer realkreditten selv disse grafer?
Det synes jeg jo ikke, man hører så meget om i medierne. Der hører man kun, at der er "rentefest" - og det lyder jo meget godt i de fleste ører.

Jeg har ikke set, at de har forholdt sig til det!

Jeg går ud fra, at det er Dybt Forundret, der har været så flittig og grave i tallene - og spørge i Nationalbanken - jeg tillader mig at kolportere Nationalbankens svar her:

Du har helt ret i at det virker mystisk. De store indlån skyldes hovedsageligt at Nykredit og Totalkredit har så stort et mellemværende. Arrangementet er, at Nykredit udsteder obligationer og låner pengene videre til Totalkredit, som så låner dem ud til kunderne. Derfor optræder der store indlån fra andre MFI'er på realkreditinstitutternes balance.

Jeg takker "dybt forundret" for at gøre os klogere.

Lad os lige kontrollere plausibiliteten.

Antag:

DLR: 4%
BRF: 8%
NOR: 16%
RD: 32%

Dvs.
NYK/TOT: 40%

af de 2400 mia. i realkreditudlån i Danmark.

Dvs. NYK/TOT har et udlån omkring 960 mia. - det skal nok passe med den præcision vi arbejder med her.

Stadig er der ikke noget fornuftigt forhold mellem udlån på 960 mia. og indlån på 760 mia.

Den væsentligste konklusion er, at i ly af meget store rimelig overflødige transaktioner, så kan problemer i milliardklassen (godt og vel) flyve rundt og gøre skade.

Jeg er "Dybt Forundret" taknemmelig for at trække den tand ud af gebisset.

At skaffe sig et overblik over finanssektoren er godt nok som at trække rådne tænder ud: De knækker og efterlader rådne stumper dybt ned i kæben.

Men det var et skridt på vejen!