træthed

Jeg må indrømme, at jeg føler mig faktisk lidt træt af boligdebatten. Jeg kan se, at der sker ikke en rygende fis derovre. 5 tråde som nødtørftigt bliver holdt i gang, og alle de gamle garvede tager sig en slapper. Hvis virkelig det er den vej det går for den debat, så må det jo være sådan. Desværre er der ikke mange kvalitetsdebatter på nettet. De fleste har en admin dagsorden som sikrer, at debatten aldrig bliver rigtig farlig.

Nej der har været påfaldende stille idag - det kan være at finanspropagandisterne afspadserer - kun thsv med et par standard indlæg.

Der sker jo heller ikke det store i samfunds-debatten mens der er ferie, men jeg tror nu nok at der kommer til at ske noget igen med valg i udsigt.

Det lægger jo heller ikke ligefrem op til debat når alle kan se at priserne falder, selv kridter og mæglere indrømmer at det står sløjt til - spørgsmålet er bare hvor store faldende er/bliver - Her venter vi på CSC/SKAT/RKR.

Jeg må indrømme at det passer mig fint at have genoplivet vores gamle reserve-forum, hvor man ikke risikerer at blive banned for at kalde en spade for en spade.

Der er flere ting!
1) Vi mangler reelle tal at forholde os til, hvorfor der er tale om en moster Fie's opskrift på æblekage - og at alle indvandrere er dumme svin - navnlig det sidste emne er både følelsesladet og uopslideligt. Jeg mener ordet barbar kommer af grækernes vrængende efterligning af fremmedsprogede, som de ikke forstod. Det uhyggelige er, at - som Vilhelm Thomsen påviste, så HAVDE tyrkisk sit eget skriftsprog - indtil de blev nød til at skifte til arabisk, som er noget af det mest uegnede til tyrkisk, fordi vokalerne betyder alt i tyrkisk, mens konsonanterne har samme rolle i semitiske sprog - hebræisk anfører end ikke vokaler.

2) Jeg begynder faktisk at tro på, at det vitterligen er CSC-strejken, der har skylden:
DLR

Realkreditinstituttet havde ikke udarbejdet forretningsmæssige beredskabsplaner, eksempelvis til brug ved længerevarende nedbrud i it-driften.

Finanstilsynet har påbudt realkreditinstituttet at bringe ovennævnte forhold i overensstemmelse med kravene i lovgivningen for finansielle virksomheder.

Man skulle ellers tro at DLR havde mere alvorlige problemer at slås med, så hvorfor hovedfokus på IT problemet?

3) Jeg har det lidt som Heinrici aftenen før russernes overgang over Oder: Den normale signaltrafik fra fjenden var indstillet. Der burde være en livlig debat i pressen mellem de politiske partier - som der plejer at være, når et afgørende lovforslag bliver sendt i høring - tilbagemeldingerne er godt nok som en del af det lovforberedende arbejde fortroligt; men alle har en interesse i at det siver.
Ingen kan jo være i tvivl om, at realkreditten render rundt med styrtblødninger - dvs. man er NØD til at gøre noget. Det eneste, der kommer er ynkelige hyl fra Finansrådet. Klakøren Harald B., som jeg formoder er Anders Klinkby fra Danske Bank er kommet med et udspil fra Finansrådet: Nemlig, at man med en straksbeskatning af pensionsmidlerne skulle løse finansieringsproblemet for bankerne. Jeg havde egentlig, da jeg blev banned forberedt et indlæg derom.

4) Sidste gang jeg blev banned, var der et sammenfald rent tidsmæssigt med den største finanskrise i vor levetid:
Den 09 OKT 2008 hæves diskontoen, og den hæves igen den 24 OKT 08 hæves udlåns- og indlåns renten igen
Den 24 OKT registreres den første deltager herinde.
Sammenfald eller sammenhæng? Jeg ved det ikke...
Men er der en sammenhæng, så skal man være forsigtig med at forveksle årsag og virkning: Altså Ulrikkes underpermissioner har ikke - indirekte - forårsaget Nationalbanken til at hæve udlånsrenten!

Jeg tror nærmere på, at min banning ikke har noget at gøre med mit sprogbrug - det har bare været et påskud.
Nu husker jeg desværre ikke, hvad jeg skrev i ugen før af andet; men det kan være nogen kan hjælpe her.

Denne gang tror jeg, at den afgørende information er spørgsmålet om Harald B. lækning af straksbeskatningsforslaget - de tænker sig ikke altid om i Danske Bank - hvis han er fra Danske Bank....
Jeg prøvede at søge på organisationsdiagrammerne i Nationalbanken og Finanstilsynet - uden resultat; men "Always keep your enemies Order of Battle up to date."
Interne telefonbøger er altid guf for spioner.

5) Hvad jeg derimod fandt i min søgning var at Helle T er medlem af bestyrelsen i Nationalbanken, hvilket er meget naturligt - endog meget; men det betyder, at hun har adgang til informationer - sindssygt tæt på den kritiske information.

Mit gæt er altså at folk generelt er på ferie eller bider negle over situationen i USA. Mon ikke også at tragedien i Norge kommer til at overskygge den politiske dagsorden fra nu af og frem til valget? Søren Espersen fra DF virker i hvert fald ret irriteret over at skulle igang med at skrive en ny drejebog uden muhammedaner-kaniner til Pia.

Og straks-beskatningsforslaget? Tja... Umiddelbart ville jeg mene at det er oplagt at gå efter at få snabelen i de store pengestrømme eller pengetanke når riget fattes penge.

Det nytter ikke noget at fedte rundt med sodavandsafgifter og gebyr på fedtegrever - straks-beskatning af pensioner er anderledes indbringende. Store pengestrømme og bugnende pengekasser tiltrækker politikere, økonomer og finansfolk.

Hvis du har ret i at forslaget kommer fra bankerne, så kan det vel også bruges som et tak-for-sidst til pensionskasserne? Et "nu får I lige 40% mindre at arbejde med"-forslag.

Men hvordan dejen så skal kringles for at få den ekstra skat kanaliseret direkte ud til "uskyldigt nødlidende flekslånere & hårdt prøvede landmænd fra randområderne"?

Skal det ske ved at argumentere for at de 40% som pensionskasserne nu ikke kan købe kreditforenings-obligationer for (upåagtet at pensionskasserne havde frabedt sig flexpapirerne) nu skal bruges af staten til at holde flex-renterne i ro?

Hvad er dit gæt, Thomas? Er tiden inde til en Kreditforeningspakke 1? En statslig rød kreditforening? Er Nykredits tuderi om formuetab for boligejerne på 94 mia den anden dag en gødning af jorden?

/ Henning

HenningK - du kan jo godt skrive. Jeg er ikke sikker på, at jeg før har læst indlæg af dig.

Ja selvfølgelig er det en "tak for sidst" til Pensionskasserne.

Problemet for bankerne er, at ATP - igen - har vist sig mere forudseende end bankerne. Efter anmodning går de ind med FIH i banksektoren, hvorved pensionssparernes midler - herunder de indefrosne skattemidler - kan blive nyttiggjort til kompetent bankdrift.
Nu dummer bankerne sig igen ved at foreslå - eller rettere planlægge at foreslå - disse samme midler anvendt til at redde banker. Jeg tror faktisk, at bankerne bruger boligdebatten til at lade prøveballoner stige op: Fornuftigt nok, så ved de hvilke indvendinger de vil komme ud for, når embedsværket har haft fat i ministeren.

Hvad jeg tror der kommer til at ske? Tjo det må blive nogle kandestøberier og løse ideer.

Jeg tror ganske enkelt at realkreditterne bliver overtaget af Staten.
Alle knebene tyder på, at de er underkapitaliserede - på godt dansk: Fallit.

Renteoprulning, hvorved en bank låner debitor til betaling af terminen - en disciplin som BRF har ført ud i det absurde. Dvs. Som følge af, at indbetalingerne sker for penge lånt i BRF's bank er der tale om direkte tab, fordi BRF må tilføre banken ca. 1/4 mia. årligt i ny kapital.
Konvertering/rekonstruktion/omlægning Vi kan se hele konverteringscirkus omkring omlægningen til afdragsfrie flexlån i 2010: Den er jo blot en konstatering af at realkreditlånerne reelt for over halvdelens vedkommende er nødlidende. Rentereduktion og løbetidsforlængelse er klassiske metoder til at undgå debitors endelige sammenbrud - og dermed den tvingende nødvendighed af afskrivninger.
Det indrømmes så også af bankerne/realkreditterne idet de - karakteristisk nok - vender sagen på hovedet: De påstår, at krisen var blevet dybere, hvis man ikke havde gjort det. Tjoo...
Det rædselsvækkende er nok så meget omfanget!
Parkeringsaftaler Hvor ejendomme (formentlig hovedsaglig udlejningsejendomme - parcelhuse bliver for omstændeligt) sælges til en platugle til bogført værdi med 100% finansiering.
Ikke alene er ejendommen belånt udover lovens umiddelbare grænse på 80%; men ejendomsværdien er også groft overvurderet.
Når Essex-gruppen taler om, at de tilbud de får nærmer sig rent tyveri, så er vi nok ikke langt fra at formode, at investor skal have minimum 50% rabat på listeprisen for at kunne få forretning ud af et køb.
Så effektivt taler vi om en belåning på 2½ gange lovens grænse.
Fallenttrilleri Både i Amagerbanken og Fjordbank Mors var der store engagementer der rutschede frem og tilbage.

Så til svaret:
Man vil blive nød til at udskille de gode lån i særlige kapitalcentre, der tilføres de passende reserver (for at undgå, at de gode kunder betaler for de dårlige).
Disse kan sælges til pensionskasser - ikke at det er en god løsning at pensionskasserne ejer deres egen seddelpresse; men der er ganske enkelt ikke andre, der har pengene. Løsningen med at lade pensionskasserne købe og drive de nødlidende ejendomme - uden unødig indblanding fra realkreditten - er ikke fremkommelig.

Resten - de kære flextumper - vil blive isoleret i kapitalcentre, hvor staten garanterer overfor investorerne.
Lånerne vil blive torteret til at søge disse lån omlagt:
Dels vil der ikke være kursplejen fra bankerne i synderligt omfang - dvs. den årlige rentefastsættelse vil reflektere den reelle rente for tilsvarende sikrede korte papirer.
Statsgarantien skal naturligvis betales, og der er ikke andre til det end lånerne, hvorfor administrationsgebyrerne vil blive forhøjet.
Herudover vil administrationsgebyrerne blive forhøjet p.gr.a. tab som følge af tvangssalg og misligholdelse.
Dernæst er malkekøerne, de gode lånere, forsvundet.
Dernæst vil klassifikationen som SDO ryge sig en tur.

Det vil blive holdt op imod at de "rigtige" lange annuiteter vil blive forholdsvis billige - der er interesse for kvalitetsobligationer hos de langsigtede investorer - både herhjemme og i udlandet.
Vi kan udmærket komme i den situation, at flexrente plus administrationsbidrag kommer over den lange obligationsrente plus administrationbidrag. Det bliver MEGET dyrt at være flexnisse.

Konvertering til gammeldags lån vil være en mulighed i det omfang, at de af pensionskasserne overtagne selskaber kan kreditgodkende - det bliver begrænset.

Vil det betyde prisfald og tvangsauktioner? Ja mon ikke.

Thomas skrev:HenningK - du kan jo godt skrive. Jeg er ikke sikker på, at jeg før har læst indlæg af dig.

Tak... Jeg har mest bare lurket på Lars Nielsens blog og en smule på Boligdebatten. Og jeg forsøger såmænd blot at finde hoved og hale i det politiske spil for at finde ud af hvor jeg skal sætte mit kryds og hvordan det kommer til at påvirke min egen, lillebitte økonomi…

Jeg tror at jeg har forstået hvor ATP vil hen med FIH, men når jeg ser på min lønseddel, så er det da indbetalingen til PFA som rigtigt rykker. Men ATP er måske bare bannerfører/havkatten-i-hyttefadet for hele pensions-sektoren (minus Danica- og andre direkte bank-kontrollerede)?
ATP-direktøren har da i hvert fald tilsyneladende åbnet sin mund og sagt sin mening mere end een gang.

Helt enig med dig i at omfanget af flex+afdragsfrihedslån virker uhyggeligt stort, og at boligejere tilsyneladende fortsætter ufortrødent i det spor. At en stadig større del af os allesammen satser på at den til enhver tid siddende regering "vil gøre noget" før stigende renter ta'r livet af for mange af "de andre" boligejere.

Kreditforeningerne har vel også en størrelse, som gør at man ikke kan lade bare een af dem falde? Bare for at statuere et eksempel - som nu at f.eks. Bonusbanken (afstanden til Slotsholmen næppe tilfældigt) fik lov at gå på røven.

Godt... Som jeg forstår dit svar, så gætter du på at man må hugge kreditforeningerne op på næsten samme måde som man hugger banker op på. Skibe de gode engagementer afsted og la' staten stille sikkerhed for restgruppens betalingsevne.

Er der nogen reelle tal for flexlånernes betalingsevne? Det kan jo for katten ikke være alle flexlånere, som sidder klar til at deltage i Luxusfælden når afdragsfriheden slutter? At en del murstens-millionære har været i banken og fået præsenteret flexlånet som et billigere alternativ til et traditionelt banklån - og betalt for udekøkken, terrassevarmer og spabad med et flekslån frem for et banklån er vel ingen katastrofe? Når bare de betaler. Katastrofen er vel så bare hvis det kun er de fornuftige med de små flexlån, som kan betale og dem med de store flexlån som ikke kan...

Det gode spørgsmål er vel hvor mange flexlånere, der sidder så hårdt spændt for at de ikke kan klare terminen når de 20 år med afdrag starter? Og hvor mange af dem, der kan risikere at blive bidt hårdt i røven af at sidde i en situation, hvor de er teknisk insolvente - fordi de bliver tvunget ud i at sælge/flytte pga. arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom eller død.

Thomas skrev:Vi kan udmærket komme i den situation, at flexrente plus administrationsbidrag kommer over den lange obligationsrente plus administrationbidrag. Det bliver MEGET dyrt at være flexnisse.

Det er vel den chance, som selv relativt uforstandige flexlånerne hele tiden har vidst at de har taget.

Jeg har siddet og forsøgt at overbevise mig selv om at langt hovedparten af flexlånerne har taget højde for stigende renter og udløb af afdragsfrihed - og er i stand til at spænde livremmen ind og klarer afdragene når det handler om hus og hjem. Men jeg er jo nok for optimistisk.

Hvis kreditforeningerne er i dyb krise på et tidspunkt, hvor renten er historisk lav - så bliver det jo nok bare grimmere endnu når renten stiger.

Små tegn som dagens forside på BT: "Find det billigste boliglån" har tilsyneladende overtaget i stedet for "Stor guide til den fedeste fladskærm" som ellers kørte jævnligt for et par år siden. Når boliglån-guide overskrifter sælger formiddagsaviser, så må det være fordi at mange sidder og tæller knapper. At der simpelthen er et betydeligt publikum til det.

Artiklerne om at flere låner til ferier og at bilsalget boomer indikerer vel også at krisebevistheden ikke helt har slået rod. Eller at man har købt den borgerlige plade om at "Regningen er betalt og nu går det fremad og det med recession er jo nok bare en regnefejl".

Der er vel ikke andet at gøre end at danne sig sit eget billede af hvordan det kommer til at gå, og det kan godt være at jeg bliver nød til at nedjustere mine forventninger til kampviljen hos flexlånerne.

Til gengæld tror jeg at du må nedjustere dine forventninger til hvor meget en statsejet kreditforening vil være i stand til at tortere kunderne. Selvfølgeligt markedets højeste bidragsprocent, og det er jo en tortur i sig selv. Men antallet af tvangsauktioner udløst af en statsejet kreditforening vil vel i høj grad være politisk bestemt?

/ Henning