Forbrugerne overforbruger, men det er ikke nok ...

http://epn.dk/okonomi2/dk/article4846451.ece

"Forbrugerne ramt af massivt chok"

Danskernes modvilje mod at hive tegnebogen frem kan sende landet i recession, skriver økonom.

Der var tristesse at spore over hele linjen i de tal for forbruget, som Danmarks Statistik torsdag har fremlagt.

Forbrugertilliden faldt fra 0 til -2,2, og detailsalget fortsætter sin nedtur med et fald på 0,4 pct. i august. Dertil kommer, at Nationalbanken har offentliggjort en prognose, hvor den forventede vækst i forbruget bliver skåret ned fra 1,2 pct. i år til 0,6 pct.

Det potentiale som vækstmotor for dansk økonomi, som forbrugerne rummer, ser altså ikke ud til at blive udløst foreløbig.

"Forbrugerne er klart ramt af et massivt chok," skriver Danske Banks privatøkonom Las Olsen i en kommentar, der fortsætter:

Suk.

Hvad med at se tingen lidt i historisk perspektiv:





Grafen kunne tyde på at forbrugerne overforbruger på 20'ende år


Tidsforskydning af forbrug er et nulsumsspil

Storebror skrev:
Tidsforskydning af forbrug er et nulsumsspil

Præcis derfor giver SP penge og Efterlønspenge ikke forhøjet forbrug.

Man kan godt glemme ALT om at forbruget kommer op i nærheden af 2004 - 2008. vi kommer ned på et gennemsnit af hvad 1979 og 2002 har ligget på.

Det scenarie kan de lige så godt se at få indregnet i deres finanspolitiske udsigter.

Gorrion skrev:Man kan godt glemme ALT om at forbruget kommer op i nærheden af 2004 - 2008. vi kommer ned på et gennemsnit af hvad 1979 og 2002 har ligget på.

Det scenarie kan de lige så godt se at få indregnet i deres finanspolitiske udsigter.

Det er jo temmelig ligegyldigt om den enlige mor på tredje bruger for 100 kr mere eller mindre: Det er børnefamilierne, der for alvor bruger penge: De KAN ikke for de sidder insolvente i deres ejerlejligheder.

Ha ha - hvordan kan det være at det "kommer bag på " økonomerne det her. Det har da været tydeligt i flere år. Nu er pengene fra de billige realkreditlån brændt af, for de første melder afdragene sig, stigende arbejdsløshed, faldende realindkomst osv. osv.

Selvfølgelig falder forbruget - og det vil det blive ved med, ind til der er afdraget på gælden, og ind til reallønsfremgang overstiger afdragene.

Gældsfinansieret forbrug er jo indragelse af forbrug på et senere tidspunkt - sådan er det jo!

Plyds skrev:Ha ha - hvordan kan det være at det "kommer bag på " økonomerne det her. Det har da været tydeligt i flere år. Nu er pengene fra de billige realkreditlån brændt af, for de første melder afdragene sig, stigende arbejdsløshed, faldende realindkomst osv. osv.

Selvfølgelig falder forbruget - og det vil det blive ved med, ind til der er afdraget på gælden, og ind til reallønsfremgang overstiger afdragene.

Gældsfinansieret forbrug er jo indragelse af forbrug på et senere tidspunkt - sådan er det jo!

Detailsalget
Detailsalget falder - renset for prisstigninger med 3% om året. Når det nu er så billigt med kreditforening mm., så hvorfor ???

Hvis det var fordi folk var så sparsommelige, hvorfor betaler de så ikke af på deres gæld? Nej vel.

Faldende realløn plejer ikke at give stigende forbrug. Vi har en pæn inflation i priserne og defaltion i lønnen.

Plyds skrev:
Faldende realløn plejer ikke at give stigende forbrug. Vi har en pæn inflation i priserne og deflation i lønnen.

Det, der er det interessante er:
Har du en inflation på 2% og en lønfremgang på 0%, så skulle forbruget i fast priser falde med 2%.

Det gør det imidlertid IKKE, faldet er AUG09 ifht AUG12 på -3 3/4% - temmelig præcist endda.

Dvs. at forbrugstilbagegangen er STØRRE end reallønsfaldet.

Det skulle give en større opsparing (hvad der ikke er forbrugt er opsparet - alternativt afdraget).
Samtidig er renten faldet fra 2½% (2 årig statsobligation) i aug09 til 0% i aug12.
Det skulle også give en større opsparing.
Det ser imidlertid ikke sådan ud.

Eksportoverskuddet er konstant, så der er der heller ikke nogen forklaring.

BNP er konstant. Det sidste års tid.


Der er noget, der ikke hænger sammen.

Thomas, kan det ikke være øget gældsætning et sted i samfundet. Altså det kan være årsag til at BNP ikke falder mere.

Storebror skrev:http://epn.dk/okonomi2/dk/article4846451.ece

"Forbrugerne ramt af massivt chok"

Danskernes modvilje mod at hive tegnebogen frem kan sende landet i recession, skriver økonom.

Der var tristesse at spore over hele linjen i de tal for forbruget, som Danmarks Statistik torsdag har fremlagt.

Forbrugertilliden faldt fra 0 til -2,2, og detailsalget fortsætter sin nedtur med et fald på 0,4 pct. i august. Dertil kommer, at Nationalbanken har offentliggjort en prognose, hvor den forventede vækst i forbruget bliver skåret ned fra 1,2 pct. i år til 0,6 pct.

Det potentiale som vækstmotor for dansk økonomi, som forbrugerne rummer, ser altså ikke ud til at blive udløst foreløbig.

"Forbrugerne er klart ramt af et massivt chok," skriver Danske Banks privatøkonom Las Olsen i en kommentar, der fortsætter:

Suk.

Hvad med at se tingen lidt i historisk perspektiv:





Grafen kunne tyde på at forbrugerne overforbruger på 20'ende år


Tidsforskydning af forbrug er et nulsumsspil

Interessant graf. Jeg har tit tænkt på, at det på tilsvarende vis måtte være muligt at beregne den "naturlige" arbejdsløshed for et givet land / en given region.

Der er jo f.eks. milevid reel forskel på 20% arbejdsløshed i Dk og do i Grækenland.

Man kunne f.eks. opdele befolkningen i dem, som byder ind på markedet med en konkurrencedygtig timeløn og dem, som ikke gør det. Begge dele som andele af den samlede befolkning. Dette ville være et øjebliksbillede.

Et mere langsigtet billede skulle betragte den gennemsnitlige livsløn contra det gennemsnitlige forbrug.

Sådan en sammenligning ville straks rykke "nyhederne" ind i et mere nuanceret billede. Der skulle selvfølgeligt også etableres et referencepunkt, men det kunne måske passende være Tyskland / Vesttyskland.

/BF

Lars_HH skrev:Thomas, kan det ikke være øget gældsætning et sted i samfundet. Altså det kan være årsag til at BNP ikke falder mere.

Næhhh, jeg tror du skal se på det dræn, der kommer gennem bankernes tab!

Den rente som bankerne betaler for fornøjelsen at finansiere flextumperne er med garanti en hel del højre end indskudsbevisrenten. Det kommer så også til udtryk ved en negativ rente på pensionsordningerne.
Det kommer jo med en forsinkelse, fordi en faldende rente giver højere kurser på værdipapirerne - det er først når midlerne skal reinvesteres, at smerten komme.

Men jo, der er en svagt øget gældsætning. Men ejerboligudlånet vokser kun med 35-40 mia./år hvilket på 1700 mia. er småting. Forbrugslån mm. ser vi falder.

Nej, reelt tror jeg at gælden bliver betalt af - ikke af boligejerne, men i tab, som man ikke bogfører - når folk hverken betaler renter eller afdrag, så er det lidt svært at sige, hvad det udlån er værd.
Jeg tror at den yderligere gældsætning hos fallenterne er stoppet.
Storforbrugerne af dagligvarer er børnefamilierne.
Det er faktisk dagligvareforbruget, der står for hele den seneste mængdemæssige tilbagegang.

Det kan også være detailforbrugstallet, der er suspekt. En mulighed er en forbrugsomlægninger i dagligvarer.

Det eneste vi kan sige med nogenlunde sikkerhed:

Der er INTET, der tyder på, at der kommer gang i privatforbruget igen. Så skulle vi have set det for længe siden.

Thomas skrev:

Lars_HH skrev:Thomas, kan det ikke være øget gældsætning et sted i samfundet. Altså det kan være årsag til at BNP ikke falder mere.

Næhhh, jeg tror du skal se på det dræn, der kommer gennem bankernes tab!

Den rente som bankerne betaler for fornøjelsen at finansiere flextumperne er med garanti en hel del højre end indskudsbevisrenten. Det kommer så også til udtryk ved en negativ rente på pensionsordningerne.
Det kommer jo med en forsinkelse, fordi en faldende rente giver højere kurser på værdipapirerne - det er først når midlerne skal reinvesteres, at smerten komme.

Men jo, der er en svagt øget gældsætning. Men ejerboligudlånet vokser kun med 35-40 mia./år hvilket på 1700 mia. er småting. Forbrugslån mm. ser vi falder.

Nej, reelt tror jeg at gælden bliver betalt af - ikke af boligejerne, men i tab, som man ikke bogfører - når folk hverken betaler renter eller afdrag, så er det lidt svært at sige, hvad det udlån er værd.
Jeg tror at den yderligere gældsætning hos fallenterne er stoppet.
Storforbrugerne af dagligvarer er børnefamilierne.
Det er faktisk dagligvareforbruget, der står for hele den seneste mængdemæssige tilbagegang.

Det kan også være detailforbrugstallet, der er suspekt. En mulighed er en forbrugsomlægninger i dagligvarer.

Det eneste vi kan sige med nogenlunde sikkerhed:

Der er INTET, der tyder på, at der kommer gang i privatforbruget igen. Så skulle vi have set det for længe siden.

Dankort

Sjovt nok, så begynder man nu at inddrage Dankortene.

Jeg forstår det ikke helt - inde på DST sidste år kiggede jeg på husholdningernes forbrug, de var faldet kraftigt i 2008 - men de var gået tilbage på 2006 niveau eller sådan noget. Faldet lignede bare en omvendt peak som var gået over igen.

Prøv at vælge FU5 fra Indkomst, forbrug og priser -> Forbrug -> Forbrug i alt, alle husstandstyper, faste priser, fra 1993 til 2011.

@storebror - meget fin graf.

"stor løn"+"penge fra eksplosiv gældsætning i fast ejendom" >> "lille/ingen løn"

Længere er den ikke - og samme øjeblik man forsøger at trække renter eller afdrag fra på højre side i liningen bryder det helt sammen.

Mvh
Cirb

Uffe skrev:Jeg forstår det ikke helt - inde på DST sidste år kiggede jeg på husholdningernes forbrug, de var faldet kraftigt i 2008 - men de var gået tilbage på 2006 niveau eller sådan noget. Faldet lignede bare en omvendt peak som var gået over igen.

Prøv at vælge FU5 fra Indkomst, forbrug og priser -> Forbrug -> Forbrug i alt, alle husstandstyper, faste priser, fra 1993 til 2011.

Det her er detailsalget.

Thomas skrev:

Lars_HH skrev:Thomas, kan det ikke være øget gældsætning et sted i samfundet. Altså det kan være årsag til at BNP ikke falder mere.

Næhhh, jeg tror du skal se på det dræn, der kommer gennem bankernes tab!

Den rente som bankerne betaler for fornøjelsen at finansiere flextumperne er med garanti en hel del højre end indskudsbevisrenten. Det kommer så også til udtryk ved en negativ rente på pensionsordningerne.
Det kommer jo med en forsinkelse, fordi en faldende rente giver højere kurser på værdipapirerne - det er først når midlerne skal reinvesteres, at smerten komme.

Men jo, der er en svagt øget gældsætning. Men ejerboligudlånet vokser kun med 35-40 mia./år hvilket på 1700 mia. er småting. Forbrugslån mm. ser vi falder.

Nej, reelt tror jeg at gælden bliver betalt af - ikke af boligejerne, men i tab, som man ikke bogfører - når folk hverken betaler renter eller afdrag, så er det lidt svært at sige, hvad det udlån er værd.
Jeg tror at den yderligere gældsætning hos fallenterne er stoppet.
Storforbrugerne af dagligvarer er børnefamilierne.
Det er faktisk dagligvareforbruget, der står for hele den seneste mængdemæssige tilbagegang.

Det kan også være detailforbrugstallet, der er suspekt. En mulighed er en forbrugsomlægninger i dagligvarer.

Det eneste vi kan sige med nogenlunde sikkerhed:

Der er INTET, der tyder på, at der kommer gang i privatforbruget igen. Så skulle vi have set det for længe siden.

Nææh - for det kunne jo være, at reallønstilbagegangen er større end de officielle tal viser, fordi inflationen er betydeligt højere..... Når opsparingen ikke stiger nævneværdigt, så er det jo den eneste forklaring - med mindre folk putter penge i madrassen i form af kontanter - men så skulle seddelomløbet jo stige?

En anden forklaring kunne være, at mange er gået ned i timetal (f.eks. off. ansatte) og at andre igen har taget et nyt job efter ledighed til en lavere løn end den de fik før osv.

Alle ting, der er med til at nedsætte rådighedsbeløbet til forbrug. Inflationstallene stemmer i alt fald ikke med vores virkelighed. Selv her i den fattige udkant stiger priserne snarere med 2,5% om måneden end med 2,5% om året. Et skide franskbrød - såkaldt specialbrød - er nu oppe i 35 kroner!
Kan så hænde at elektronik og andet kineser skrammel falder i pris - det tror pokker - hvem gider købe det, og med de priser på fødevarer, hvem har så råd? sådan i al bred almindelighed. Prisindexet er fejlbehæftet! Du kan ikke substituere hverken brød eller benzin!

Bilværkstedet tor de skal have 700 kr/timen for at pudse lidt på min 13 år gamle vogn, og mureren tror at han kan få 12.000 for at lave 12 m2 væg.

Så tro da pokker, at der ikke er plads til mere forbrug!

Helt enig i at den del at inflationen som virkelig sætter aftryk på familien ude i samfundet er langt højere.
Madvare/dagligvare er blevet meget dyre, samt energi/el, vand, benzin ....og det er inflationstallet for denne gruppe vi skal se isoleret på.

Der bliver ikke råderum for øget forbrug i mange år frem, og tendensen er faktisk at forbruget kommer til at blive endnu lavere, når nu hundredtusinder skal til at afdrage på gæld, som de ikke har rørt ved de seneste 10 år.

inden i nu for erklæret danskerne for enten stadig historiske storforbrugende eller økonomisk presset grundet det ene og det andet, så kig lige på opsparingen i bankerne(altså likvide midler i modsætning til pensionsordningerne, ja opsparingen i bankerne har aldrig været større, da folk polstre sig, så mon ikke der er plads til lidt øget forbrug

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/08/23/114241.htm?rss=true

jojo, men de 50 årige har altid haft kassen mens de unge har mere gæld- men hvordan ved du at stigningen i opsparing udelukkende er steget hos + 50 år - det ved du jo intet om, så du er nød til at gå ud fra at opsparingen er spredt ud på flere aldersgrupper...

jaja fint nok med anedoter og husmands statstik og påstande, men det kan ikke bruges til så meget

moniulven skrev:jaja fint nok med anedoter og husmands statstik og påstande, men det kan ikke bruges til så meget

Du skal vide, hvordan du skal bruge anekdotisk information.

jeg kender sommen godt til anedotisk viden og jeg hsr da også stort af det samme selv. og ville jeg manipulere så kunne jeg depressivt bruge hende af min arbejdskollega, som som første gangs køber og uden opsparing købte på toppen i 2008 og nu hvor priserne er droppet 20 % er insolvent over begge øre. hun betaler tilmed 10 % i boligrente i banken og for det ikke engang skal være løgn er hun i vestjysk bank, men kan ikke flytte ingen vil have hende og familie. det skal dog sige at de ikke er presset økonomisk, så de kan bare blive boende(nok de næste 15 år før priserne er tilbage til 2008 niveu.jeg kender også flere som har købt på eller tæt på toppen i 2007 og 2008 og ingen af dem er mere presset økonomisk uf over at de er insolvent. den ene vil dog gerne sælge men da priserne er droppet 12% siden december 2008 og hun har lavet nyt badeværelse til 80.000 kan hun ikke sætte prisen ned til markedsniveau, da hendes tab bliver for stort. men igen hun er ikke presset økonomisk og må bare blive boende og afdrage gæld- ikke noget problem. så kender jeg mange som i dag er midt-slutningen af 30 erne som købte hus 2001-2004. de vælter rundt i penge men forbruger dog alligevel mindre en de gjorde for få år tilbage.
så summa sumarum så kan jeg komme med anekdotisk information som er det stik modsatte af klogeaage, så hvem har ret... derfor er den information intet væærd