Dette er en af disse underlige weekender,

hvor der dels sker - ingenting - og man véd, at der sker rigtig meget.

Det er i sådanne situationer, man kan komme til at overse ikke alene noget væsentligt; men noget afgørende - simpelt hen, fordi man kikker det forkerte sted.

Hvor véd man det fra?

1. Nationalbanken! Der har været lagt op til noget rimelig afgørende det sidste halve års tid. En forskydning af noget, der minder om 75 mia - det er dæleme mange penge - og officiøst sker der ingenting.
   
2. Valutaerne!Det er ikke store bevægelser, der sker på NOK og SEK; men i et marked, der tilstræbt er lagt død af de større centralbanker, så er det det eneste, der sker. Nationalbanken har lagt i kakkelovnen til en eller anden form for opgør - end og så voldsomt, at man har forberedt ECB på, at der kommer ballade - den måde, hvorpå man lod forstå Nationalbankens bekymring omkring danske realkreditobligationer, med det forventede resultat, nemlig en særordning - den kunne være kommet på plads for længe - ja, år - siden. Noget tyder på, at det helt fundamentale valutariske skulle på plads inden slaget falder.
   
3. Tystys-manden, hvor der (som sædvanlig) er vild pressedækning af nogle inferiøre journalisters gøren og laden; men kun de mest indirekte referencer til bankernes aktiviteter. Når man kan forfølge Pia Kjærsgaard, der ikke bruger Dankort, på den måde, så er der noget, der tyder på alvorlige slibrigheder omkring omgangen med kontodata. At de kan forfølge dvs. terrorgrupper - fair nok, og det bliver formentlig også gjort; men der er nogen, der har stjålet en kanon og er begyndt at lave kriminalitet for sig selv. Det er så ikke helt banalt, for var det det, havde man bare fundet en syndebuk og smidt vedkommende i spjældet.
   
4. Draghi har ændret belåningsgrundlaget for ubegrænset kredit til bankerne. Jeg har ikke set andre være opmærksom på den - efter min mening afgørende - detalje. Alle idioterne råber op om, at renten er blevet sænket.
   Man holder stadig fast i en pengepolitisk opfattelse fra 1970 - ikke at pengepolitik ikke er væsentlig; men dengang arbejdede man med bankerne i pengepolitikken (det kan man så mene, man skulle have ladet være med; men det gjorde man altså). I dag er det kampen mod bankerne, der reelt er pengepolitikkens hovedmålsætning.
   At der er enorme beløb i bankerne, der er tabt og alle véd det - det er sekundært. Det primære sigte er at få demonteret bankerne - at så europas boligmarkeder af afgået ved døden - det er underordnet. Der er ikke nogen, der står uden tag over hovedet eller som sulter af den grund, så det går nok endda.
   
5. Den fuldstændig absurde pressedækning af Hellepigen og Løkkemanden - den forbiser aldeles, at man har fået en national dansk dagsorden igennem til almindelig accept og fimset skamrosen i EU. Energiforsyning og transport fra Peter og Poul til den Helder (det, jeg så viist og så længe har betegnet ved rette navn: Indre Danske Farvande) er gået på plads. Der mangler lidt papirnusseri og lidt praktisk arbejde; men ellers...
   Nordatlanten mangler vi at få konfirmeret; men der ser det også ud til at gå som det skal ....
   Det bliver ikke eksplosive bankgenererede vækstrater; men den 1/4 % årligt over de andres, der på sigt skaber overlegenheden og velstanden. Der blive ikke noget til bankerne, flextumperne og kommunisterne - og pensionisterne får slet ikke det, de mener de har "rat" til. De grupper får lov til at visne på rod.
   
6. Kina bliver til - ingenting. De er sat på streng diæt: De kan bruge så og så mange milliarder om året til mad - til de priser, som vi fastsætter. Længere er den historie ikke.
   
7. Jeg har ikke før set det amerikanske beredskab så højt. 7 ud af 10 hangarskibe er indsatsklar - og tilsyneladende formeret. Der er 3 på værft samtidig - og det er meget - 30% af flystyrken formerer sig. I forhold til Rusland spiller hangarskibene - ingen rolle - som i slet ingenting.
   
8. Rusland er tilsyneladende ved at folde helt sammen. Nu skal vi bare undgå at det bliver med et brag.
9. Energipriserne ligger alt for højt og har gjort det gennem alt for lang tid. Fødevarepriserne er så småt ved at rette ind - at metalliske råvarer ikke gør det, er sådan set heller ikke så mærkeligt - der er tale om faldende udbud og efterspørgsel med betydelige lagre fanget midt imellem - i den situation er der ikke nogen, der har en begrundet opfattelse af, hvad tingene egentlig burde koste.
   

Der er masser af tegn på, at noget burde ske/sker; men man skal tage fantasien i brug for at finde ud af, hvad det er. I øjeblikket gætter vi - mere eller mindre kvalificeret; men det er gætværk.

Når det er sådan, at Danmarks Statistik og Nationalbanken ikke har nogen begrundet opfattelse af, hvad det samlede realkreditudlån er, så er der ét eller andet alvorlig galt.

Alene det at Vestager har holdt sin mund i måneder! Hun plejer ellers nok at være den første til at fortælle Gud og Hvermand, hvad de skal tro, mene, tænke og gøre!

Der er formentlig storeslem.

Man er vant til, at der er usikkerhed på tallene. Men det her er værre end noget, jeg har set før. Total tavshed.


D

Det er jo sådan i ugens løb løbet gennem kaffefiltret, at Sverrig nu er knækket og under afvikling - hvilket kan tage endog meget lang tid.

Den fase vi er inde i er, at bankerne skal trække sig tilbage fra udenlandske filialer.

Danske Bank har allerede mærket noget af det: Det irske eventyr er tab, på tab, på tab - frasalg og garantier (som også fremover vil give tab, når de forlanges indfriet).

Nu er turen så åbenbart kommet til Norge, hvor farcen med det halvfærdige højfjeldshotel har givet anledning til almindelig småfnisen - sagen er så grotesk, at selv Danske Bank har haft svært ved at finde oplivende momenter. Det er altså en ubehagelig situation, når den frækkeste og største løgn man kan finde på - i sig selv - afslører at virkeligheden er meget, meget værre end fantasien tillader.

Det er jo ikke det skide højfjeldshotel; men det er alt det vi ikke hører noget om, der er det interessante.

Pointen er imidlertid at internationale banker er nødsaget til at blive: Ikke-internationale.
Deres internationale filialer rundt omkring er jo reelt - som moderselskabet - konkurs og fortsætter en zombie-tilværelse. Det er så slemt, at man fra EU's side opretter Bankunionen, som reelt er en kurator organisation for banker under afvikling.
En ting er nemlig efterhånden sikkert: Den tid, hvor staterne gik ind og garanterede bankerne - den er forbi. Det har altid været en illusion, at stater kunne garantere for så stor inkompetence; men nu er det kommet frem i lyset.
Sagen er at investorerne har så sandelig ikke tænkt sig at tage bankernes tab. De skal nok finde alternative veje til at anbringe deres midler til et afkast - ikke stort; men noget, der afspejler produktivitetsudviklingen.

Det giver Sverrig det problem, at nok er Danske Bank en uhyrlighed, som vi kommer til at slås med i alt for mange år endnu, men Sverrig har 4 banker af Danske Banks størrelse. Ikke nok med det; men Nordea har den svenske stat som aktionær.

Sverrig har forsøgt at være en bankgaranteret stat.

Man har udsuget erhvervslivet, fordi man ikke ellers har kunnet finansiere en bølge af kriminelle indvandrere plus deres uduelige politiske korset af fjolser og inkompetente (ja, Sverrig ændrer sig aldrig). Det gør naturligvis, at bankerne i sidste ende for alle praktiske formål ejer Sverrig. Problemet er, at Sverrig er ikke værd at eje!
Det har det i øvrigt aldrig været.
Det kan da godt være, at de svenske banker kan aftvinge den svenske stat en garanti - som den Straarup aftvang Regering og Folketing. Det har bare den lille hage: Den svenske stat er ikke i stand til at betale garantien!
Man kan sige meget ondt om den nuværende; men i særdeleshed de foregående regeringer; men realistisk betragtet, så kan Danmark godt garantere for sine banker - muligheden er der; men hvorfor skulle man dog det? Bankerne skal afvikles - ikke leve.
Pensionsordningerne ryger; men der vil være en Folkepension, som på et rimeligt niveau gør det muligt at have en ok pensionisttilværelse - det bliver ikke med hofballer i palæet på Strandvejen (nogen vil så have bemærket, at det i Møgeltønder er blevet tilgængeligt for mere beskedne festligheder). Men lad os ikke gøre det værre: Der bliver ikke nød og elendighed - ja, undtagen for udvalgte banksvin. Der bliver også råd til turen til Spanien - selv på en folkepension. Lad være med at male Fanden på væggen.

Se: Sverrig er i en ganske anden situation som bankejet stat!

En ting er, at de svenske banker skal afvikles, hvilket vil blive gjort med armstumperne blødende, hvor de lange fingre i andres lommer er blevet hugget af - helt oppe ved skulderen - Danske Banks svineri i Irland er en laboratorieproduktion, der nu skal omsættes til industriel skala.
Næ, da Sverrig er ejet af bankerne, så er det ikke alene bankerne, der skal afvikles: Det er Sverrig.
Det første bliver nok, at man vil forsøge at sælge Gulland fra. Om Danmark er interesseret? Det kommer sgu an på, hvor meget vi bliver betalt for det; men vi kunne godt få noget fornuftigt ud af den ø - for så vidt som Bornholm i sig selv tjener noget fornuftigt formål......

Samarbejde med Sverrig? Hvorfor dog det? De er kun i vejen.

Nu har svenskerne søgt inspiration i Kina og vil anlægge endnu en Øresundsforbindelse ved Helsingør-Helsingborg.
Den vil svenskerne naturligvis have Danmark til at betale. Det synes som om anlægsarbejderne i Kina giver anledning til visse betænkeligheder m.h.p. behovet generelt for at bygge tomme byer forbundet med avanceret infrastruktur.

Det er som Dan Turell sagde om "jordforbindelsen": Lad os afskaffe den. Hvad skal vi dog med den? Den er kun i vejen.

Heldigvis lader det til at stort set alle trafikordførerne har vist sig "positive"; men det bliver ikke lige med det første.

En af Parkinsons love hedder: "Den mest dræbende form for afslag er en udsættelse!"
Senere Sverrig - meget - senere.
Jeg er enig: På sigt er der da muligheder; men det kræver at Sverrig trækker sig ud af Skåne og op i træerne i "AfgrundsSverrig" - og naturligvis tager de kriminelle indvandrere med. Jo så kan er blive en helt fornuftig region ud af Skåne - bare ikke under det svenske voldsherredømme og besættelse.

Men vi får se, hvad priserne bliver, når Sverrig kommer så langt, at de er nødt til at sælge fra. Tyskland kom jo til at betale lige i overkanten for Østtyskland. "Ynk, ynk, ynk!"