REFORMER

Man kan spørge sig selv om den tilgang vi har til reformer allerede er forældede, idet de sådan set tager udgangspunkt i en virkelighed, hvor alle der vil kan få et arbejde og at folk gerne vil gå på efterløn/pension tidligst muligt. Kort sagt i en virkeligehed med mangel på arbejdskraft.

Jeg ved ikke om I har lagt mærke til det, men jeg ser at de store virksomheder virkelighed har fået krisen helt ind i maskinrummet og er blevet bevidste om, at denne krise bliver LANGVARIG.
Kort sagt de er begyndt at skære HELT ind til benet i øjeblikket, og fyrer folk som for 2 år siden aldrig ville drømme om at deres job var i fare.

Lysten til at gå på efterløn er trykket af at pensionsudbetalingerne reduceres løbende.

HVIS krisen bliver langvarig i Danmark, så vil vi stå med måske 300.000 arbejdsløse, som ikke har chancen for at få et job trods 3 ansøgninger ugentlig. Man kan rykke rundt med dem der er langtidledige (over 2 år), og love dem job i stillinger, hvor folk går på uddannelse, men summen af behovet for offentlige forsørgede vil stadig være det samme. Udgifterne til uddannenlse vil dog stige eksplosivt.

Jeg betaler 8 % i AMB og 3 % i lønsumsafgift, http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=68691&vId=0

Jeg ville SÅ gerne se et regnskab over, hvor de penge bliver af.
HVis vi er 3.000.000 i arbejde og vi via de penge skulle forsøge 300.000 ledige, så ville det jo netop kunne lade sig gøre med 8 % i AMB og Lønsumsafgift, som netop er 11 %.

Så skulle alle der var arbejdssøgende have samme overførsel fra det offentlige uafhængig af formue og optjening af dagpengeret.

Dem der har dagpengeret og dem på kontanthjælp har deres på det tørre, men hvis gruppen midt imellem vokser, så bliver tror jeg at den så berømte sammenhængskraft i det danske samfund kommer til at lide stor skade. (samt min retfærdighedssans)

http://jyllands-posten.dk/politik/article4819560.ece

Uklare regler

Erik Nielsen (S), borgmester og formand for kommunernes forening, KL, taler også om »katastrofale konsekvenser for den enkelte«, og han beder regeringen om at hjælpe dem, der hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp.

»I dag er reglerne uklare, og vi er nødt til at have mulighed for fortsat at aktivere dem, som falder ud af systemet, og vi er nødt til at have penge til det,« siger Erik Nielsen, der også vil give ledige ufaglærte over 30 år mulighed for at uddanne sig, f.eks. på dobbelt SU-takst.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) peger på, at man netop nu diskuterer, hvordan disse mennesker kan hjælpes.

»I den forbindelse er det vigtigt, at alle ledige har ret til at gå ned på jobcentret og få aktiv hjælp til at finde et arbejde, uanset om man har ret til kontanthjælp eller ej,« lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeren

Jeg INDRØMMER at Gorrion har haft ret, når han har opponeret mod forlængelse af dagpengeperioden.
Til gengæld ser jeg helt andre omvæltende løsninger på forsørgelse af alle der reelt er jobsøgende. Alle skal stilles lige og uafhængig t af fagforeningsmedlemskab. Vi betaler alle AMB og indirekte lønsumsafgift. Fagforeningerne må lave deres egne tillægsforsikringer.

Doctor

Jeg er så ikke helt enig i din kommentar om at folk på dagpenge OG KONTANTHJÆLP har sit på det tørre.

Du glemmer lige den faktor at folk på kontanthjælp IKKE EJER NOGET OVERHOVEDET. Det må de ikke ifølge reglerne. Og hvad enten det så skyldes at de ALLEREDE har måttet førtidsindfri pensioner, eller måttet sælge værdier, inden de kunne få kt.hj. melder historien jo noget om.
Samtidig er det et faktum, at de regler om formue og pensionsopsparing, som er gældende for at man kan få kt.hj. IKKE har været reguleret EN ENESTE GANG siden indførslen tilbage i 1990'erne. Faktisk er en kontanthjælpsmodtager i dag væsentlig fattigere end en samme for 20 år siden. Når inflation medregnes.

Og lad være med at tro at folk på kontanthjælp KUN ER UNGE OP TIL 25-30 ÅR.
DET ER IKKE TILFÆLDET.

Der er folk på kt.hj. helt op i 50'erne, som af den ene eller anden grund er blevet ramt af ledighed, sygdom etc. og som "systemet" ikke har kunnet gøre noget ordentlig for, andet end blot give kontanthjælp, og sende dem fra det ene til det andet. Vel at mærke EFTER de har måttet opgive enhver form for opsparing eller formue.

I modsætning til folk der er på dagpenge. De er sikret både formue og et væsentligt større beløb pr mdr, pga et latterligt lille bidrag på ca 5000 kr årligt, der er fradragsberettiget.

Jeg kender flere selvstændige erhvervsdrivende, der i årevis drev succesfuld forretning, og betalte enddog enorme summer i skat i alle de aktive år. Og lige pludselig vendte udviklingen, eller kommunen besluttede sig for at lave vejarbejde, eller hvad det nu kunne være, og vupti forsvandt indtægtsgrundlaget, og efter få år, lukkede banken for kreditten. Og disse folk sad tilbage med en massiv gæld, og måske uden a-kasse, eller med a-kasse, men uden jobmulighed, og sidder i dag, og behandles som forsøgsrotter i et system, der ikke aner sine levende råd til hvad de skal gøre, da det ikke må koste penge.

Og de eksempler jeg kender til, er ikke spændende læsning, og når man har kendskab til sådanne eksempler, klør det jo lidt i fingrene for at lade alle de nu truede dagpengemodtagere, få mulighed for at opleve samme situation, som de sikkert har både støttet og guderne ve hvad, mens de havde sit på det tørre.

men det er jo så for human til at fryde mig over, og derfor er jeg trods alt stadig tilhænger af at dagpengeperioden forlænges.
Dette kan jo gøres enkelt ved at a-kassebidraget forhøjes.

Hvorfor skal det kun koste ca 5000 kr årligt fradragsberettiget, at forsikre sig mod ledighed ? Og sikre sig en mdl indkomst på 17.000 der ikke trækkes AM bidrag af ?
Fagforeningerne har jo ingen problemer med at opkræve op til og over 1000 kr pr mdr i kontingent. Men de betaler jo ikke dagpengene, eller gør en stor indsats for at skaffe job til de ledige. Det ligger jo i det offentlige mht jobcentre.

Ang. reformer, som du omtaler, så er det konstant kilde til forundring, at de reformer man vil gennemføre, og har gennemført alle står i grel modsætning til hvad der fra politisk side af er blevet udmeldt bare de sidste 5 år.
Og samtidig er enhver reform behændigt udarbejdet så den først rammer de yngre under 50, mens dem over slipper for enhver reform, ja de belønnes jo ligefrem med visse ordninger, hvad enten det er skattefri præmie ved arbejde til de 65 år, eller en efterlønsordning, de ikke bliver ramt af, eller det er de nyrige pensionister i gruppen 65-70, der på trods af enorme arbejdsmarkeds- og private skattefinancierede pensioner, fortsat kan modtage fuld folkepenions grundbeløb, mens en arbejde pensionist modregnes i folkepensionen.

Skal der laves reformer er det på tide at det er reformer, der rammer den store gruppe af folk der har nydt godt af de sidste 20-30 års fremgang, og ikke dem der står i dag, og er på arbejdsmarkedet.

Og hvad med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten ? Hvornår vil man ophæve den ? Eller bliver det sådan at man også om 30 år fortsat betaler ej.værdiskat af boligværdien fra 2002 ?

Så ja der er rigelig at tage fat på mht reformer, men det er den forkerte gruppe man laver reformerne for.

TÆNK: Jeg syntes at jeg havde udtrykt mig så klart.

En gang til: Alle arbejdssøgende skal uafhængigt af fagforeiningsmedlemskab, længde af arbejdsløshed OG FORMUE stilles ens. Alle skal have samme beløb incl. altså alle kontanthjælpsmodtagere. Folk skal behandles lige.

Idag er det jo sådan, at man straffes (og det må jo betyde at man betragtes som ansvarsløs), hvis man har lagt lidt til side og været sparsommelig eller været nødt til at købe bolig for at have noget at bo i.

Der bliver kun EN ydelse og den er til rådighed for alle arbejdssøgende.
Tidligere langvarige kontanthjælpsmodtagere må revurderes mhp om de skal have pension.

Jeg tror der bliver ekstremt mange penge besparet på ADMINISTRATION.
Jeg må løbe. Jeg skal ud at booste forbruget.

well lige hvad det angår er jeg ike uenig. ;-)

og ja besparelsen i det off adm vil være enorm.


men grundlæggende er det jo borgerløn du omtaler - ved ledighed. ;-)

god fornøjelse med at booste forbruget.

doctor skrev:HVIS krisen bliver langvarig i Danmark, så vil vi stå med måske 300.000 arbejdsløse, som ikke har chancen for at få et job trods 3 ansøgninger ugentlig. Man kan rykke rundt med dem der er langtidledige (over 2 år), og love dem job i stillinger, hvor folk går på uddannelse, men summen af behovet for offentlige forsørgede vil stadig være det samme. Udgifterne til uddannenlse vil dog stige eksplosivt.

Uden at gå ind på diskussionen i øvrigt vil jeg ydmygt gøre opmærksom på, at rigtigt mange af de pt. over 220.000 beskæftigelsesløse slet ikke kommer fra "gode solide jobs". De kommer fra jobs, som er opstået i en kunstig virkelighed i kølvandet på politikernes manipulation af boligmarkedet. Rigtigt mange af håndværker- og servicejobbene, der opstod i perioden 1997 til 2007, var aldrig opstået i den virkelige verden, hvor indkøberne af ydelserne skulle betale af egen lomme. I en kunstig verden med tilsyneladende uendelige arbejdsfri indtægter via ejerboligen sker sådanne ting dog.

De reelle årsager for det meste af beskæftigelsesløsheden ligger derfor også meget længere bagud. Nemlig kunstigt høje lønninger + kunstigt lave arbejdstimer over eet arbejdsliv. Ja ordet "kunstig" eller "oppustet" kunne bruges over det meste af samfundsøkonomien: F.eks. også det meste af det off. forbrug hhv. skatterne.

/BF

doctor skrev:Alle arbejdssøgende skal uafhængigt af fagforeiningsmedlemskab, længde af arbejdsløshed OG FORMUE stilles ens. Alle skal have samme beløb incl. altså alle kontanthjælpsmodtagere. Folk skal behandles lige.

Idag er det jo sådan, at man straffes (og det må jo betyde at man betragtes som ansvarsløs), hvis man har lagt lidt til side og været sparsommelig eller været nødt til at købe bolig for at have noget at bo i.

Jeg ser nu hellere en anden model, hvor man "sparer op" til netop kortere eller længere udbetaling af a-kasse / efterudd. etc.. Jo højere kontingent i jo længere tid - jo højere udbetaling i længere tid.

På en eller anden pervers måde, er de sande vindere i denne krise de folk, der for længst har satset på et liv på overførselsindkomst + supplerende sort arbejde + den centralt beliggende og billige lejelejlighed i storbyen.

De ærlige, hårdtarbejdende, der smører madpakken hver morgen, ryger på bålet nu. De har godt nok selv bidraget ved at jobbe lønningerne op - men alligevel ....

/BF