R: Reformer --> Løntryk --> Bevare danske job

Som jeg har nævnt gang på gang. Dette er den sande drivkraft bag reformerne af arbejdsmarkedet.

Der skal også ske noget. Vi skal i princippet alle kunne finde en plads på arbejdsmarkedet, indtil vi går på pension. Og pensionen bør ligge 5 til 10 år før forventet middellevetid opnås. Dvs. som verden så ud herhjemme før 60'erne.

http://epn.dk/samfund/arbmarked/article4795707.ece

/BF

Selvfølgelig er det det. Det er jo for at styrke konkurrenceevnen, men problemet er jo lige så meget at forbruget ligger underdrejet - grundet gældsætning.

Tabene er nødt til at tages og vi kommer ikke udenom.

Der begynder at blive talt om et "Japansk scenario"for europa. Det er IMHO umuligt - europa er alt for fragmenteret økonomisk, politisk og udviklinsgmæssigt til at en uendelig tabs udskydning er en mulighed. Tabene vil blive realiserede - enten i form af reelle tab eller ved inflation (QE på warp speed).

Mvh
Cirb

Lars_HH skrev:Selvfølgelig er det det. Det er jo for at styrke konkurrenceevnen, men problemet er jo lige så meget at forbruget ligger underdrejet - grundet gældsætning.

Ser vi på de seneste tyske overenskomster så var de på en 3½% så vidt jeg husker. Der foregår altså en indre revaluering; men det går langsomt. Det har slet ikke samme fart som boligprisfaldet.

Hvis det var det hele, så kunne det endda gå.

Men fagbevægelsen er fanget til den anden side også: Gennem pensionskasserne hænger de i større eller mindre omfang også - som kreditor - på gælden.

Al det nonsens med Vejlegården - det er jo en skindiskussion.

Fagbevægelsen er jo udmærket klar over at lønnen skal ned - dummere er Børsten ikke.

Børsten er såmænd også med på, at kompensationen skal komme gennem billigere varer.

Glem dagligvarerne - det går såmænd nok, det er noget andet, der er på spil.

Det, der ville klappe noget på budgetterne i de små hjem er nedsatte boligomkostninger. Den går bare ikke.

Hvis huslejen blev sat ned, så ville det være helt fint for lejerne - også så fint, at de kan leve med de mindre pensioner, der kommer af den negative realrente på pensionsopsparingerne.
Boligejerne derimod vil opleve at deres evne til at betale gæld falder - uden at gælden falder: Tværtimod - den opskrives med realrenten. Samtidig er de uden nettoformue, fordi de er så forholdsvis unge, at de ikke har nået at spare op. Ydermere vil deres formue skrumpe, fordi de er stadig mere insolvente.

Det Vejlegården drejer sig om er om lønmodtagernes interesser kan rummes i én fagforening! Det kan de ikke!

Fagbevægelsen skal på samme tid forsvare reallønnen under en lønnedgang, hvor denne reallønsudvikling vil være positiv for lejerne og negativ for boligejerne blandt deres medlemmer.
Samtidig er fagbevægelsen splittet mellem deres pensionssparere og deres lønmodtagere, der har modsat rettede interesser.
I virkeligheden er fagbevægelsen fanget i en fælde tilsvarende bankerne - altså de er ikke i stand til at varetage egne interesser - og de har heller ikke kræfter til at medvirke til en løsning af problemerne gennem bankerne.

Gælden er bare ét af problemerne - det kunne til nød ordnes ved at smide taber på taber; men det kan det IKKE, fordi pensionssparerne (dem med blot nogen formue) er ikke dem med boliggæld.
Det kunne være sjovt, at køre ATP registret med pensionsopsparingerne sammen med realkreditten og bankernes konti. Jeg tror, at det vil afsløre sjove ting.
Hvis vi så også kører det sammen med pensionsindbetalingerne fra arbejdsgiverne, sammen holder med opsparingen - og arbejdsgivernes branche-koder.

Endelig er den postulerede sammenhæng mellem arbejdsløshed og tvangsauktioner så sandelig til stede - bare ikke så lidt omvendt:
Det er ikke så meget arbejdsløsheden der forårsager tvangsauktioner, som tvangsauktionerne (eller rettere ruineringen af boligejerne), der forårsager arbejdsløshed.

Det er derfor Helle-mor ser så stresset ud: Hun skal fordele for få småkager til for mange børn. Det er såmænd ikke fordi småkagerne ikke er store nok - de er såmænd rigelige - men hvem skal deles om hvilke?

klogeaage 35 skrev: Løntryk = udlicitering til Polsk arbejdskraft

Jeg lavede en ekstrapolation på nogle tal her i dag.

7,6GW = 22735 ansatte (siger historien)
6,3GW = 19000 ansatte (siger Nordea)

Altså ca 2873 antal medarbejdere per GW lavet. Plus 1000 i dødvægt.

I 2013 skal vi kun lave 5GW ifølge prognosen, det giver kun et behov for at have 15365 ansatte. Der skal dermed fyres 1400 i 2012 (siger Nordea, for at nå ned på 19000) og jeg ekstrapolerer herfra at der skal fyres 5035 yderligere i 2013 ned til 15365 ansatte for at lave 5GW.

Det giver 24,7% risiko for fyring. Det er derfor Nordea ikke ville have os som kunder - de så på min lønseddel at jeg var hos Vestas

Jeg kom til at skrive 5035 yderligere - det er 5035 i alt (inkl de 1400)!

Uffe skrev:

klogeaage 35 skrev: Løntryk = udlicitering til Polsk arbejdskraft

Jeg lavede en ekstrapolation på nogle tal her i dag.

7,6GW = 22735 ansatte (siger historien)
6,3GW = 19000 ansatte (siger Nordea)

Altså ca 2873 antal medarbejdere per GW lavet. Plus 1000 i dødvægt.

I 2013 skal vi kun lave 5GW ifølge prognosen, det giver kun et behov for at have 15365 ansatte. Der skal dermed fyres 1400 i 2012 (siger Nordea, for at nå ned på 19000) og jeg ekstrapolerer herfra at der skal fyres 5035 yderligere i 2013 ned til 15365 ansatte for at lave 5GW.

Det giver 24,7% risiko for fyring. Det er derfor Nordea ikke ville have os som kunder - de så på min lønseddel at jeg var hos Vestas

Blev Vestas ikke også "pumpet op" med vidensmedarbejdere for kort tid siden? I primært Århus og Singapore?

Jeg blev dengang indbudt til at byde ind på et job. Først var jeg smigret, så sagde jeg nej.

/BF

I 2007 da jeg blev hyret, antog de alt og alle i en lang periode (jeg joker ofte med at jeg ellers aldrig var blevet ansat).

Vi plejede at sige at 3 ugers anciennitet kvalificerede som specialist i den tid.

Så kom der et ansættelsesstop fra midt 2009 tror jeg det var - og så kom der en plan i foråret 2010 med at fordoble antallet af medarbejdere i udviklingsafdelingen. 6 mdr senere blev der fyret 17% af de ansatte - og i mellemtiden blev der ikke ansat alverden.

Uffe skrev:I 2007 da jeg blev hyret, antog de alt og alle i en lang periode (jeg joker ofte med at jeg ellers aldrig var blevet ansat).

Vi plejede at sige at 3 ugers anciennitet kvalificerede som specialist i den tid.

Så kom der et ansættelsesstop fra midt 2009 tror jeg det var - og så kom der en plan i foråret 2010 med at fordoble antallet af medarbejdere i udviklingsafdelingen. 6 mdr senere blev der fyret 17% af de ansatte - og i mellemtiden blev der ikke ansat alverden.

Jeg fik faktisk to henvendelser. Det havde jeg glemt. 2007 og 2010.

/BF

Det handler dybest set om, at vi forbedrer vores lønkonkurrenceevne over en årrække

http://www.business.dk/oekonomi/kan-danmark-tage-et-industrielt-kvantespring

Sværere er det ikke. Selv fagforeninger og politikere burde kunne forstå det. Alt det andet gøgl med arbejdsløse, der er ved at falde ud af systemet etc. er jo meningsløs snak, hvis der heller ikke er job 6 mdr. senere til den alt for høje løn, som fagforeningere siger, at de arbejdsløse skal kræve...

/BF

Det viser jo bare at politikerne ikke evner at enten stå fast, eller ikke evner at forholde sig til virkeligheden.
VK regeringen evnede ikke at stække den eksplosive vækst i økonomien, da de havde alle faresignaler at forholde sig til, men fortsatte blot med at lade boligboble og massive lønstigninger udvikle sig katastrofalt.

Og enig i at en evt forlængelse af dagpengeperioden, eller den tåbelige løsning /pakke man nu har lavet, ikke hjælper en disse, på de beskæftigelsesproblemer vi har.

Men derfra og så til at påstå at det KUN er fagforeningerne, der ikke har forstået det, er noget pladder. Husk på at erhvervslivet ved DE og DI, jo gang på gang har indgået disse aftaler. Og man må formode at disse aftaler er indgået i enighed, og ikke ved en pistol for panden.

Og glem ikke at når ledelsen i div virksomheder, siden 2002 har oplevet ENORME lønstigninger, og dertil massive bonuspakker, så skulle produktionsmedarbejderne da være komplet imbicile hvis de ikke også ville have en bid af kagen.

Tingene hænger sammen. Når ledelsen giver sig selv lønstigninger på 10-20-30 % og attraktive bonusordninger, så vil det alt andet lige smitte af på de lønkrav medarbejderne kræver.
På samme måde som danskerne ryster på hovedet og brokker sig, når politikerne kræver tilbageholdenhed fra danskerne, samtidig med de forærer sig selv endnu en god lønpakke, med stigning i løn og pension. Uden nogen form for tilbageholdenhed.

@dkguy

Meget enig

dkguy66 skrev:Men derfra og så til at påstå at det KUN er fagforeningerne, der ikke har forstået det, er noget pladder. Husk på at erhvervslivet ved DE og DI, jo gang på gang har indgået disse aftaler. Og man må formode at disse aftaler er indgået i enighed, og ikke ved en pistol for panden.

Og glem ikke at når ledelsen i div virksomheder, siden 2002 har oplevet ENORME lønstigninger, og dertil massive bonuspakker, så skulle produktionsmedarbejderne da være komplet imbicile hvis de ikke også ville have en bid af kagen.

Tingene hænger sammen. Når ledelsen giver sig selv lønstigninger på 10-20-30 % og attraktive bonusordninger, så vil det alt andet lige smitte af på de lønkrav medarbejderne kræver.
På samme måde som danskerne ryster på hovedet og brokker sig, når politikerne kræver tilbageholdenhed fra danskerne, samtidig med de forærer sig selv endnu en god lønpakke, med stigning i løn og pension. Uden nogen form for tilbageholdenhed.

Du overser fuldkommen pointen. Virksomhederne og fagforeningerne/lønmodtagerne har IKKE de samme langsigtede mål.

Fagforeningerne/lønmodtagerne ønsker høj løn nu + at deres arbejdspladser forbliver i landet på sigt. Selvfølgeligt helst hvor de selv bor.

Virksomhederne ønsker afkast nu + er fuldkommen ligeglade med virksomhedens placering på sigt, bare den giver afkast.


Virksomhederne kan derfor være fuldkommen ligeglade med lønbobler, som ikke kan skrues tilbage i dårligere tider. Bare økonomien hænger sammen på den korte bane. Er der f.eks.højkonjunktur, så kan man godt betale "overpris".

Fagforeningerne/lønmodtagerne er omvendt ikke så fleksible. De ønsker at blive hængende på de i en lavkonjunktur helt uacceptablt høje lønninger, selvom det medfører massearbejdsløshed.

/BF

Men BF

Måske skal vi væk fra at tale om virksomheder som om de er personer?
En virksomhed er vel egentlig kun den organisatoriske enhed hvor produktionen sker.

Kan produktionen betale sig, ja, så vil virksomheden opstå - helt af sig selv - som organiseringen af produktionen: du ved, den usynlige hånd.

Den korrekte politiske håndtering af økonomien, kunne være at sørge for at produktionen rent faktisk kan betale sig, og der ud over ignorere virksomhedens kortsigtede, sekundære, holdninger.

BamsesFar skrev:

dkguy66 skrev:Men derfra og så til at påstå at det KUN er fagforeningerne, der ikke har forstået det, er noget pladder. Husk på at erhvervslivet ved DE og DI, jo gang på gang har indgået disse aftaler. Og man må formode at disse aftaler er indgået i enighed, og ikke ved en pistol for panden.

Og glem ikke at når ledelsen i div virksomheder, siden 2002 har oplevet ENORME lønstigninger, og dertil massive bonuspakker, så skulle produktionsmedarbejderne da være komplet imbicile hvis de ikke også ville have en bid af kagen.

Tingene hænger sammen. Når ledelsen giver sig selv lønstigninger på 10-20-30 % og attraktive bonusordninger, så vil det alt andet lige smitte af på de lønkrav medarbejderne kræver.
På samme måde som danskerne ryster på hovedet og brokker sig, når politikerne kræver tilbageholdenhed fra danskerne, samtidig med de forærer sig selv endnu en god lønpakke, med stigning i løn og pension. Uden nogen form for tilbageholdenhed.

Du overser fuldkommen pointen. Virksomhederne og fagforeningerne/lønmodtagerne har IKKE de samme langsigtede mål.

Fagforeningerne/lønmodtagerne ønsker høj løn nu + at deres arbejdspladser forbliver i landet på sigt. Selvfølgeligt helst hvor de selv bor.

Virksomhederne ønsker afkast nu + er fuldkommen ligeglade med virksomhedens placering på sigt, bare den giver afkast.


Virksomhederne kan derfor være fuldkommen ligeglade med lønbobler, som ikke kan skrues tilbage i dårligere tider. Bare økonomien hænger sammen på den korte bane. Er der f.eks.højkonjunktur, så kan man godt betale "overpris".

Fagforeningerne/lønmodtagerne er omvendt ikke så fleksible. De ønsker at blive hængende på de i en lavkonjunktur helt uacceptablt høje lønninger, selvom det medfører massearbejdsløshed.

/BF

Jeg tror nu ikke det så meget er et ønske, som at vel nogenlunde halvdelen af deres medlemmer ikke KAN gå ned i løn uden at ryge på tvang!

Interessemodsætningerne internt blandt lønmodtagerne/fagbevægelsen er nok en hel del større end de er med arbejdsgiverne! Det er derfor Børsten hverken kan sige buh eller bæ!

Jomsviking skrev:Men BF

Måske skal vi væk fra at tale om virksomheder som om de er personer?
En virksomhed er vel egentlig kun den organisatoriske enhed hvor produktionen sker.

Kan produktionen betale sig, ja, så vil virksomheden opstå - helt af sig selv - som organiseringen af produktionen: du ved, den usynlige hånd.

Den korrekte politiske håndtering af økonomien, kunne være at sørge for at produktionen rent faktisk kan betale sig, og der ud over ignorere virksomhedens kortsigtede, sekundære, holdninger.

Du overser nok den væsentligste faktor:

Nemlig produktionen i Kina (og andre steder i Østen) har dels været stærkt subsidieret med valutaen, dels har arbejdskraften ikke fået løn - set i forhold til de faktiske leveomkostninger, der så også har været manipuleret ned (og har draget fordel af for lave fødevare priser), dels et uhørt energisvineri som har været subsidieret væk også - effektiv kinesisk sværindustri? Det dyr eksisterer ikke!

Summa summarum: Der vil på et tidspunkt ske en tilpasning af industriprodukternes priser, fordi kineserne ikke kan blive ved med at tage penge med på arbejde.

Enig

Jomsviking skrev:Men BF

Måske skal vi væk fra at tale om virksomheder som om de er personer?
En virksomhed er vel egentlig kun den organisatoriske enhed hvor produktionen sker.

Kan produktionen betale sig, ja, så vil virksomheden opstå - helt af sig selv - som organiseringen af produktionen: du ved, den usynlige hånd.

Den korrekte politiske håndtering af økonomien, kunne være at sørge for at produktionen rent faktisk kan betale sig, og der ud over ignorere virksomhedens kortsigtede, sekundære, holdninger.

Virksomheden agerer som en person. En person, der går ind i en aktivitet for at opnå et vist afkast med en vis sikkerhed og en vis risiko. Geografi og udseende på medarbejderne er helt sekundært.

Og er i øvrigt også rent juridisk en person. Derfor er det en god analogi.

/BF

Jomsviking skrev:
Kan produktionen betale sig, ja, så vil virksomheden opstå - helt af sig selv - som organiseringen af produktionen: du ved, den usynlige hånd.

Problemet er dog nu, at det ikke kan betale sig at etablere større virksomheder i Dk. Og fagforeningerne/lønmodtagerne er ikke villige til at gøre deres til at imødegå problemet: massiv løntilbagegang.

Der er selvfølgeligt også andre problemer. F.eks. adgang til kapital for at opnå rationaliseringer. Problemet er dog, at der næppe ligger de store rationaliseringsgevinster og venter nogen steder.

/BF

@BF

Ja, men jeg synes at man skal holde fast, for overskuelighedens skyld, i at virksomheden blot er en organisatorisk enhed for produktionen. Og at disse virksomheder opstår/kommer af sig selv når der er basis for produktion. Derfor er det rammebetingelserne for produktionen der er afgørende, ikke rammebetingelserne for virksomhederne (sidst nævnte kommer af sig selv når betingelserne for først nævnte er tilstede).

Jeg mener ikke at vi har behov for en massiv lønnedgang i DK. Det vil være skadeligt og unødvendigt. Der er problemer med produktiviteten, men den mener jeg kan klares med en kontrolleret reallønsnedgang over de kommende år - og det er det jeg tror vi vil se sker. Løn problemerne i DK økonomi mener jeg også bør differentieres. Der er nogen brancher hvor lønniveauet er galt, andre brancher hvor det er fint.

Jeg mener at det er en stor fordel for DK at vi ikke har, eller har få, store virksomheder i DK. Store virksomheder og små lande passer ikke godt til hinanden, og den danske erhvervsstruktur af små fleksible virksomheder, "der kommer og går" er en stor fordel pga. omstillingsevne.

Jomsviking skrev:
Jeg mener ikke at vi har behov for en massiv lønnedgang i DK. Det vil være skadeligt og unødvendigt. Der er problemer med produktiviteten, men den mener jeg kan klares med en kontrolleret reallønsnedgang over de kommende år - og det er det jeg tror vi vil se sker. Løn problemerne i DK økonomi mener jeg også bør differentieres. Der er nogen brancher hvor lønniveauet er galt, andre brancher hvor det er fint.

Problemet er: Er der tid?

Det er det, der ikke er: Som ejendomspriserne falder, så stiger gælden mens evnen til at betale den falder!

Mon ikke det ender med:

Massive tilskud fra stat til bank, for at dække tabene: Aka Privat gæld bliver til offentlig gæld.

Mon ikke når dette ender at vi har en offentlig gæld på 100%-120% af BNP, det kan vi så bruge de næste 30 år til at betale af...

Jomsviking skrev:Mon ikke det ender med:

Massive tilskud fra stat til bank, for at dække tabene: Aka Privat gæld bliver til offentlig gæld.

Mon ikke når dette ender at vi har en offentlig gæld på 100%-120% af BNP, det kan vi så bruge de næste 30 år til at betale af...

Næææhhh

Det går nok nærmere sådan at banken bliver nød til at nedskrive tab til egenkapitalen er væk, så kommer man penge i den bank: Nu under ny ejer.

Hvad angår Danske Bank, så bliver stumperne fjernet én for én - hver medtagende en pæn luns af "egenkapitalen".
Likviditet (indlån) tilføres fra Onkel Nils, der låner pengene til 0%.
Herefter overføres "gode" udlån til NY bank plus indlån i fornødent omfang. Og tager egenkapital med sig.
De resterende tab bliver taget på den hårde måde: Ét for ét, når der ikke kan klemmes flere penge ud. Det kan godt være at fordringerne er nedskrevne; men de er så sandelig ikke tagne som deciderede tab.

Hiver man hårdt nok fra hver sin side i hver sin arm, så revner man ikke på midten; men armene ryger af.