Slå de rette brød op, regering

Jomsviking skrev:Et lille ord: "ja".

Dette er en skindiskussion for at stimulere boligbyggeriet.

Læg mærke til at regeringen ikke er så særlig bekymret for investeringerne - det er forbruget, der bekymrer.

At man så kan blive enige om, at produktiviteten i det offentlige skal op - som i det private - det har sådan set ikke noget med det øl at gøre.
Alene det, at man jo ikke kan påstå, at produktiviteten i byggeriet er specielt stor.

Desuden så er der jo allerede lagt op til en rationalisering i det offentlige med kommunalreformen. De produktivitetsfremskridt er jo ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden.

Jomsviking skrev:Jeg ved godt lige præcis hvad der menes og konteksten som du kan finde i Alanbrooks erindringer, hvor Generalen beklager sig over at C. ikke forstår moderne krigs kompleksitet - det var egentlig derfor jeg udvalgte det til dig.

Du har gravet dig ned i en skyttegrav, hvor du bombarderer modstanderen med uvedkommende argumenter.

Nu kender jeg ikke lige til generalens udregninger om de resourcer han fik til at føre krig i Nordafrika, og kan således ikke bedømme om Churchill eller generalen havde ret i den diskussion.

Derimod kan jeg så levende sætte mig ind i Churchills "mood", fordi jeg selv er i samme mood, og så kan der nemt ryge en finke af panden.

Nu står vi imidlertid ikke med en hær på 10.000 mand, som skal sætte deres liv på spil i en langt større sags tjeneste.

Vi står med 2.800.000 arbejdstagere, som man har bedt om at "ofre" Store Bededag solidarisk, for at øge produktiviteten såvel i det offentlige som i det private.
VEl at bemærke for for at bevare velfærden. på et højt niveau.
Jeg taler om trepartsforhandlingerne som blev nævnt i artiklen.

Skulle vi lige tage en anden stor statsmands udtalelse:

“Don’t ask what your country can do for you. Ask instead what you can do for your country” – John F. Kennedy?

At man så herudover konstant og vedvarende må arbejde på produktionsforbedringer og prioritering i det offentlige kan vi vel ikke være uenige om er nødvendigt?

Tilslutter mig i nogen grad guy66s udlægning af tiden i 70erne, som hurtigt blev ændret af 68er generationens indtog på arbejdsmarkedet, som forherligede folkeskoleelevernes ego. Unges mentalitet idag udgår fra devisen:
Hvad får JEG ud af det. Hvorfor kan JEG ikke bestemme og få medindflydelse på alt. Hvis JEG ikke kan få min vilje, så gider jeg slet ikke, og moder stat hjælper mig med at overleve behageligt.

@doktor

Du bad om en uddybelse af citatet, hvis det ikke interesserer dig, hvorfor spurgte du så til det?

Man er jo bare nød til at forholde sig til samfundet, og den der primitive forståelse af "forsørgere/forsørgede", "Privat/offentlig" holder jo ingen steder. Der er en efterspørgsel efter disse "velfærdsgoder" og om det er det private eller det offentlige der organiserer den produktion kan være ligegyldigt, i udgangspunktet - der er, som du selv er inde på, selvfølgelig fornuftige og nødvendige betragtninger om hvordan man bedst organiserer arbejdet og hvordan der skal prioriteres. Det lader til at artikelforfatteren fra BYG (eller hvad de kalder sig) slet ikke forstår det - sammen med kammeraterne i LA og den sørgelige undskyldning for et ordentligt konservativt parti som Lars barfod bestyrer.

Jeg synes at når du går i gang med "ansvarsløse" lønmodtagerer, "forsørgede" og hvad du ellers får sagt, så gør du dig til talsmand for det jeg betragter som et alvorligt værdiskred i vort samfund: Nemlig at respekten for at en mand eller kvinde står op hver morgen og går på arbejde og producerer det de nu kan, er væk - nu handler det om at være sin egen "entrepreneur", del at det produktive private erhvervsliv, at have succes, og ikke en umælende "lønslave". Det synes jeg er meget uheldigt.

Jeg synes at JFK er en letvægter og anvendelse af det citat på velfærds-/socialstat demonstrerer uvidenhed.
Men lad mig kvittere med et citat af en mand jeg anser for stor:

Kald det bare socialisme - For mig er det ligegyldigt!
-- Otto Eduard Leopold von Bismarck

Nej! vi tager sgu lige en til:

Nicht durch Reden und Majoritätsbeschlüsse werden die großen Fragen der Zeit entschieden — das ist der große Fehler von 1848 und 1849 gewesen — sondern durch Eisen und Blut.

-- Otto v. B.

(Ikke igennem taler(/forhandlinger?) og majoritetsbeslutninger bliver vor tids store spørgsmål afgjort (...) Men med jern og blod)

jeg har en god og en dårlig meddelelse til dig Jomsviking:

http://www.nationalbanken.dk/dndk/statsgaeld.nsf/side/statens_gaeld!opendocument

Den gode:
1: statsgælden er lav

[/quote]Ved udgangen af 2011 udgjorde statsgælden 413 mia. kr., jf. figur 1. Det svarer til en gæld på 23 pct. af BNP eller 74.000 kr. pr. indbygger. Den danske gæld er lav sammenlignet med andre EU-lande, og danske statsobligationer har den højest mulige rating hos kreditvurderingsinstitutterne.
[quote]

2: Den dårlige nyhed:
Statsgælden stiger stadig og det gør arbejdsløsheden også. Statsgælden er fordoblet siden 2008 eller steget ca. 10 % af BNP trods det lave renteniveau.

Spørgsmål:
1: Hvorlænge forventer du krisen varer? Selv gætter jeg på 10 år.
2: Synes du
a) vi skal begynde at skrue ganske let på nogle skruer nu - før det er gået galt -
b) vente til det er gået galt -
c) eller forventer du slet ikke at statsgælden stiger yderligere de næste år?

I al fredsommelighed: Det er det regeringen prøver at forholde sig til på bedste vis og såmænd også økonomer og folk fra det private erhvervsliv.
Vi kan diskutere hvem der skal betale meste. Det bliver et partipolitisk slagsmål, men at der er et problem er du vist den eneste der benægter.

Når krybben er tom bides hestene som Plyds skriver.
Det er jo netop derfor, at vi gerne inden den situation opstår skulle have løst problemerne, således at jern og blod ikke kommer på tale.

Der er eksplosiver nok i de sydeuropæiske lande. Vi behøver da ikke sidde med hænderne i skødet, og vente på at det bliver vores tur.

@Doktor

Jeg er sådan set enig i problemerne

Men forestillingen om at dyret i åbenbaringen er "staten" (det offentlige) mener jeg er forkert.

Tingene er ikke så simple at vi bare kan halvere antallet af offentlige ansatte og så gælde os over at de bliver ansat i ordentlige liberale erhverv så de kan "tjene penge", for de erhverv vil jo lige netop adressere den samme efterspørgsel som det offentlige allerede gør, man vil bare have flyttet rundt på kasserne.
Der er selvfølgelig en diskussion om effektivitet, men det bliver vist for langt for denne tråd.

Så hvis man vil noget, så skal men enten adressere efterspørgslen (prioriterer) eller forøge produktionen (effektiviserer, forøge arbejdsudbuddet m.m.)

Men hvis man gerne vil prioriterer, så er der jo nogle hårde valg der skal gøres: Hvem er det der ikke skal have hjemmehjælp; Hvem skal ikke have folkepension; Hvilke sygdomme vil vi ikke behandle ordentligt; Hvilke børn behøver ikke at lære at læse. (og det er de områder hvor en "prioritering" eller nedskæring for alvor vil batte: Ældreområdet, sundhed, uddannelse).

Regeringen forsøger jo stort set med alle kræfter at forøge arbejdsudbuddet allerede nu, men hjælper det? Lige nu er der arbejdsløshed, så det produktive erhvervsliv kan jo bare gå i gang med at ansætte folk.... nårh nej...

Lige for at svare på det konkrete:

Jeg synes at staten skal spare hvor der spares kan, befolkning må snøre livremmen ind m.m. Men det er fint at optage lån i nuværende situation for at afbøde de værste konsekvenser, og vi er i den heldige situation at vi kan tillade os det - regningen må så betales når det en dag går bedre.

steget ca. 10 % af BNP trods det lave renteniveau.

Det er jo også lidt fisket, for BNP'et er faldet så låntagningen ser voldsommere ud, ikke at gælden ifht BNP ikke er det interessante mål - det er det. Men det gode er at vi sandsynligvis kan vækste os ud af det meste, når krisen vender - og derfor er det vigtigt at produktionsapparatet er intakt, og ikke sparet væk af idioter.


Men som tilføjelse, lad mig dog bare være konstruktiv:

Jeg mener at løsningen er at lønniveauet skal ned, ikke den for den fattigste gruppe men for store dele af middelklassen og op.
Jeg tror også at dette kommer til at gå helt af sig selv, og det vil forbedre konkurrenceevnen. Vi skal tilbage til en situation hvor det er eksporterhvervene der "sætter lønnen" og ikke hjemmemarkedet der sætter lønnen for eksporterhvervene.

Jomsviking skrev:Lige for at svare på det konkrete:

Jeg synes at staten skal spare hvor der spares kan, befolkning må snøre livremmen ind m.m. Men det er fint at optage lån i nuværende situation for at afbøde de værste konsekvenser, og vi er i den heldige situation at vi kan tillade os det - regningen må så betales når det en dag går bedre.

steget ca. 10 % af BNP trods det lave renteniveau.

Det er jo også lidt fisket, for BNP'et er faldet så låntagningen ser voldsommere ud, ikke at gælden ifht BNP ikke er det interessante mål - det er det. Men det gode er at vi sandsynligvis kan vækste os ud af det meste, når krisen vender - og derfor er det vigtigt at produktionsapparatet er intakt, og ikke sparet væk af idioter.


Men som tilføjelse, lad mig dog bare være konstruktiv:

Jeg mener at løsningen er at lønniveauet skal ned, ikke den for den fattigste gruppe men for store dele af middelklassen og op.
Jeg tror også at dette kommer til at gå helt af sig selv, og det vil forbedre konkurrenceevnen. Vi skal tilbage til en situation hvor det er eksporterhvervene der "sætter lønnen" og ikke hjemmemarkedet der sætter lønnen for eksporterhvervene.

Sagen er den, at det almene lønniveau er for højt.

Det der virkelig ville hjælpe noget var, at boligudgifterne kom ned (så kan man regne på den ene eller den anden måde). Det er den fordi pensionsopsparingerne ikke har taget de tab, de har tigget om at få.
Bliver boligen billigere, så er der jo ikke noget væsentligt argument mod en generel lønnedsættelse: Priserne vil så også falde (både på forbrugsvarer og offentlige ydelser). Dvs. reallønnen kan bevares, så der er rigelig til velfærden.

Men det er det, der er udfordringen: Velstandsoptimering under deflation.

Det kan godt være, at der ikke er nogen videre rente under deflation; men ifht. indtjeningsevnen opskrives gælden løbende.

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Lige for at svare på det konkrete:

Jeg synes at staten skal spare hvor der spares kan, befolkning må snøre livremmen ind m.m. Men det er fint at optage lån i nuværende situation for at afbøde de værste konsekvenser, og vi er i den heldige situation at vi kan tillade os det - regningen må så betales når det en dag går bedre.

steget ca. 10 % af BNP trods det lave renteniveau.

Det er jo også lidt fisket, for BNP'et er faldet så låntagningen ser voldsommere ud, ikke at gælden ifht BNP ikke er det interessante mål - det er det. Men det gode er at vi sandsynligvis kan vækste os ud af det meste, når krisen vender - og derfor er det vigtigt at produktionsapparatet er intakt, og ikke sparet væk af idioter.


Men som tilføjelse, lad mig dog bare være konstruktiv:

Jeg mener at løsningen er at lønniveauet skal ned, ikke den for den fattigste gruppe men for store dele af middelklassen og op.
Jeg tror også at dette kommer til at gå helt af sig selv, og det vil forbedre konkurrenceevnen. Vi skal tilbage til en situation hvor det er eksporterhvervene der "sætter lønnen" og ikke hjemmemarkedet der sætter lønnen for eksporterhvervene.

Sagen er den, at det almene lønniveau er for højt.

Det der virkelig ville hjælpe noget var, at boligudgifterne kom ned (så kan man regne på den ene eller den anden måde). Det er den fordi pensionsopsparingerne ikke har taget de tab, de har tigget om at få.
Bliver boligen billigere, så er der jo ikke noget væsentligt argument mod en generel lønnedsættelse: Priserne vil så også falde (både på forbrugsvarer og offentlige ydelser). Dvs. reallønnen kan bevares, så der er rigelig til velfærden.
.

Meget enig - det koster jo gud hjælpe mig nærmest en hel løn i 20 år at købe sig en passende bolig.

Men det er det, der er udfordringen: Velstandsoptimering under deflation.
Det kan godt være, at der ikke er nogen videre rente under deflation; men ifht. indtjeningsevnen opskrives gælden løbende

Så jeg forstår dig: Du siger at problemet er, at når lønnen går ned så bliver gælden større i forhold til lønnen?
Hvordan kommer vi uden om den?

Jeg synes da lige jeg vil gå videre med brøkregning for 3. klasse, da Jomsviking nu har indrømmet, at det ikke er ligegyldigt, hvor stor statsgælden er.
Statsgælden afhænger af statens budgetdiciplin, dvs udgifter/indtægter.

Jomsviking: Hvilke faktorer vil du ændre på og hvordan?

statsgæld/BPN

vi er enige om at forholdet mellem de to skal ned, hvilket kan gøres på to måder:

1: statsgælden falder
2: BNP stiger

Det er ganske simpelt de to faktorer vi skal forholde os til, når vi skal imødegå at komme i samme situation som de Sydeuropæiske lande.

Hvis alle på en eller anden måde ville forholde sig til de to faktorer uden hele tiden at tale uden om, så kunne vi måske komme videre til stor glæde for os alle sammen på langt sigt.

Politisk mening:
Jeg er iøvrigt enig med Jomsviking i, at samfundet skal bevare mange infrastruktur opgaver på statens hænder, idet disse områder hurtigt kan få monopolstatus, med deraf følgende muligheder for at ryste ekstrem høje priser ud af borgernes lommer. At bevare mange opgaver på statens hænder, kræver budgetdiciplin fra staten nu, og at det øvrige erhverv får vind i sejlene, således at BNP stiger.
Jeg tror gerne Kurrild så mange flere opgaver liberaliseret, hvilket jeg altså ike ønsker. Derimod har han jo som økonom alligevel fat i den lange ende, når han beskriver:
Jobdræberne:

http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/07/31/jobdraeberne/

PS: Vi ved alle her på debatten, at der ligger en enorm bombe og lurer i det ellers overfladen set så idyliske Danmark.
Danmark hvor alle sender deres penge hen i øjeblikket, fordi forholdet mellem statsgæld og BNP er umådligt godt i forhold til mange andre lande.

Bomben er den finansielle stabilitet i banksektoren.
Hvad der sker når alle de korte, afdragsfrie lån skal refinansieres i 2013 og 2014 ved vi ikke. Den private gæld i Danmark er faretruende høj. Det er ikke et forhold vi i øjeblikket bliver straffet på på renten.
Bliver bankerne nationaliseret?
Havner vi i samme situation som Irland, hvis statsgæld eksploderede, da de reddede finanssektoren med skatteborgernes penge.

Der er al mulig grund til at frygte de værste og håbe på det bedste.

Jeg er forøvrigt enig med Thomas i , at den største hindring for lønnedgang er de ekstremt høje boligpriser. Vi er som malet op i et hjørne, når/hvis den tidsindstillede bombe udløses i 2014.

@Doktor

Som det er nu må vi nok acceptere at statsgælden stiger.
Vi har og skal have mere reallønsnedgang, af hensyn til konkurrenceevnen.
Der er nogle folk der kommer i klemme og nogle kred'er og banker der taber penge, men man må vel prøve at afmontere bomben løbende.
Skulle det gå helt galt er der værdier (pensionsformuen) som kan eksproprieres.

Jomsviking skrev:

Men det er det, der er udfordringen: Velstandsoptimering under deflation.
Det kan godt være, at der ikke er nogen videre rente under deflation; men ifht. indtjeningsevnen opskrives gælden løbende

Så jeg forstår dig: Du siger at problemet er, at når lønnen går ned så bliver gælden større i forhold til lønnen?
Hvordan kommer vi uden om den?

Det involverer på et eller andet plan at tage tabene.

F.eks. i det omfang pensionsopsparingen tager et tab på boliger, så elimineres nogle ydelser, der ikke kan udbetales alligevel - vi har jo negativ realrente, som vel egentlig kun er at trække tabet i langdrag.

Hvad skal en pension dække?
Det må være de ydelser pensionisterne efterspørger. Men hvad er prisen på de ydelser? Hvis prisen afhænger af leveomkostningerne - herunder boligen - så vil afkastkravet på pensionen bestemme den pris.

Jomsviking skrev:Uffe

Det er jo det!

Vi skal prioritere; Vil vi have gode sygehuse?, skal der være pension? Skal vi have gode skoler? Er der råd til hofte operationer til folk over 70?

Det er ikke et spørgsmål om staten/det offentlige kontra det private - det er et spørgsmål om hvordan og til hvad vi allokerer samfundets ressourcer.

Når vi er blevet enige om allokeringen, så kan vi jo så diskuterer hvordan det skal finansieres (privat/offentlig) og om det skal udføres i offentlig regi eller i privat regi. Men den diskussion vil han jo ikke ind i han siger at pga. prioriteringsbehovet skal staten formindskes - men det er jo vrøvl.

Dine synspunkter forekommer mig, at hvis noget skal laves så kan det være ligegyldigt om det er staten eller det private der udfylder rollen. Mine synspunkter er at det skal foregå i privat regi, således man kan fravælge at betale for det man ikke ønsker at bidrage til.

Jeg mener helt afgjort at vi har behov for større frihed, ved at privatisere mange institutioner og nedlægge offentlige stillinger. Jeg er sådan set ligeglad hvilke det drejer sig om - sygehuse, skoler, overførselsindkomster osv.

Det essentielle for mig er at jeg selv har et valg om hvad jeg ønsker at bidrage til. På den måde kan jeg prioritere hvad jeg vil bruge mine penge på, og selv gøre noget for at nedbringe min forsikringspræmie ved at bære mig ad på en hensigtsmæssig måde.

Hvorfor skal jeg betale skat for at holde en alkoholiker på kontanthjælp?

Hvorfor skal jeg betale det når jeg er ung og har et stort behov for at nedbringe min gæld? Hvad hvis jeg ønsker at bidrage senere i livet?

Jeg er enig i at der skal foretages prioriteringer - og som vi har opført os det sidste årti, så bliver det hårdt og ubarmhjertigt at prioritere. Det er jo derfor vi optager gæld for 5-6mia per måned, fordi politikerne ikke tør at lade os føle effekten af vores uhensigtsmæssige opførsel.

Vi kan give bankerne skylden alt det vi ønsker - men der var også en hel del private der var ude på at score en gevinst ved at geare investeringerne. Bankerne responderede på deres egen, men så sandelig også på deres kunders grådighed.

Uffe skrev:

Jomsviking skrev:Uffe

Det er jo det!

Vi skal prioritere; Vil vi have gode sygehuse?, skal der være pension? Skal vi have gode skoler? Er der råd til hofte operationer til folk over 70?

Det er ikke et spørgsmål om staten/det offentlige kontra det private - det er et spørgsmål om hvordan og til hvad vi allokerer samfundets ressourcer.

Når vi er blevet enige om allokeringen, så kan vi jo så diskuterer hvordan det skal finansieres (privat/offentlig) og om det skal udføres i offentlig regi eller i privat regi. Men den diskussion vil han jo ikke ind i han siger at pga. prioriteringsbehovet skal staten formindskes - men det er jo vrøvl.

Dine synspunkter forekommer mig, at hvis noget skal laves så kan det være ligegyldigt om det er staten eller det private der udfylder rollen. Mine synspunkter er at det skal foregå i privat regi, således man kan fravælge at betale for det man ikke ønsker at bidrage til.

Jeg mener helt afgjort at vi har behov for større frihed, ved at privatisere mange institutioner og nedlægge offentlige stillinger. Jeg er sådan set ligeglad hvilke det drejer sig om - sygehuse, skoler, overførselsindkomster osv.

Det essentielle for mig er at jeg selv har et valg om hvad jeg ønsker at bidrage til. På den måde kan jeg prioritere hvad jeg vil bruge mine penge på, og selv gøre noget for at nedbringe min forsikringspræmie ved at bære mig ad på en hensigtsmæssig måde.

Hvorfor skal jeg betale skat for at holde en alkoholiker på kontanthjælp?

Hvorfor skal jeg betale det når jeg er ung og har et stort behov for at nedbringe min gæld? Hvad hvis jeg ønsker at bidrage senere i livet?

Jeg er enig i at der skal foretages prioriteringer - og som vi har opført os det sidste årti, så bliver det hårdt og ubarmhjertigt at prioritere. Det er jo derfor vi optager gæld for 5-6mia per måned, fordi politikerne ikke tør at lade os føle effekten af vores uhensigtsmæssige opførsel.

Vi kan give bankerne skylden alt det vi ønsker - men der var også en hel del private der var ude på at score en gevinst ved at geare investeringerne. Bankerne responderede på deres egen, men så sandelig også på deres kunders grådighed.

Får jeg så også selv lov til at vælge, om jeg vil bidrage til bank-og vindmølleindustrien ?

Mvh
Cirb

Uffe skrev:

Jomsviking skrev:Uffe

Det er jo det!

Vi skal prioritere; Vil vi have gode sygehuse?, skal der være pension? Skal vi have gode skoler? Er der råd til hofte operationer til folk over 70?

Det er ikke et spørgsmål om staten/det offentlige kontra det private - det er et spørgsmål om hvordan og til hvad vi allokerer samfundets ressourcer.

Når vi er blevet enige om allokeringen, så kan vi jo så diskuterer hvordan det skal finansieres (privat/offentlig) og om det skal udføres i offentlig regi eller i privat regi. Men den diskussion vil han jo ikke ind i han siger at pga. prioriteringsbehovet skal staten formindskes - men det er jo vrøvl.

Dine synspunkter forekommer mig, at hvis noget skal laves så kan det være ligegyldigt om det er staten eller det private der udfylder rollen. Mine synspunkter er at det skal foregå i privat regi, således man kan fravælge at betale for det man ikke ønsker at bidrage til.

Jeg mener helt afgjort at vi har behov for større frihed, ved at privatisere mange institutioner og nedlægge offentlige stillinger. Jeg er sådan set ligeglad hvilke det drejer sig om - sygehuse, skoler, overførselsindkomster osv.

Det essentielle for mig er at jeg selv har et valg om hvad jeg ønsker at bidrage til. På den måde kan jeg prioritere hvad jeg vil bruge mine penge på, og selv gøre noget for at nedbringe min forsikringspræmie ved at bære mig ad på en hensigtsmæssig måde.

Hvorfor skal jeg betale skat for at holde en alkoholiker på kontanthjælp?

Hvorfor skal jeg betale det når jeg er ung og har et stort behov for at nedbringe min gæld? Hvad hvis jeg ønsker at bidrage senere i livet?

Jeg er enig i at der skal foretages prioriteringer - og som vi har opført os det sidste årti, så bliver det hårdt og ubarmhjertigt at prioritere. Det er jo derfor vi optager gæld for 5-6mia per måned, fordi politikerne ikke tør at lade os føle effekten af vores uhensigtsmæssige opførsel.

Vi kan give bankerne skylden alt det vi ønsker - men der var også en hel del private der var ude på at score en gevinst ved at geare investeringerne. Bankerne responderede på deres egen, men så sandelig også på deres kunders grådighed.

Uffe! Det er fint nok, at du gerne selv vil afgøre hvad du vil bidrage til med din "skat", men i din opremsning, så glemmer du jo så lige alle de områder, du nyder godt af. Og som du behændigt undgår at forholde dig til.

Jeg ville jo også gerne slippe for at betale dit rentefradrag, slippe for at betale dit pensionsfradrag - specielt i topskatten - ( så du bidrager med den skat du bør ) og så naturligvis slippe for at betale for, at du kan få dine børn passet - med MASSIVT offentligt tilskud - og dertil børnechecken. ( det er vel folks eget valg om de vil ha børn og hvormange. og det skal jo ikke udløse en ekstra overførsel fra det offentlige eller ?

Og sådan kan man jo blive ved. Det er så let at nævne alle de områder man IKKE vil bidrage til, men som altid glemmer man jo lige at nævne de områder man har gavn af. "for det skal der jo sandelig ikke ændres på."

Som jeg flere gange har påpeget, så sidder der et hav af nyrige pensionister og rager enorme pensioner til sig, ( som endda består af en væsentlig skatteunddragelse når det udbetales ) samtidig med de modtager fuld folkepension ( grundbeløb) mens en pensionist der arbejder og tjener over 254.000 modregnes i grundbeløbet. Dem vil du åbenbart gerne betale til, men ikke alkoholikeren på kontanthjælp, der jvf reglerne ikke ejer noget somhelst ?

Jeg er klart tilhænger af vores velfærdssamfund, min største anke pt. er blot at man er i fuld gang med at lade de dårligst stillede betale for de bedst stilledes skattelettelser, fastfrysning af ejendomsværdiskatten osv. Og det finder jeg er dybt asocialt. Det er muligt at de veluddannede og vellønnede har forgældet sig op over skorstenen, fordi de ikke havde en skid forstand på privatøkonomi, men så må de jo bare ligge som de har redt, som de ( og sikkert også du mener alle andre bør ) Bare se på hvor let det er at smide en familie ud af en lejebolig, selv i de almennyttige, mens man gang på gang ser hvordan de forgældede såkaldte ejendomsmatadorere udnytter enhver mulighed i systemet, og bliver boende i kæmpe ejendomme, ansættes som konsulenter til halve og hele mio kr i løn for at rede trådene ud i konkursboet. Usmagelig og ulækkert.
Men det er jo efter devisen. skylder du banken 50.000 er det dit problem, men skylder du banken 1 mia, er det bankens problem.

Men hvis jeg skal tage folk seriøst, må man huske at afvise de goderr man modtager, og ikke kun sætte fokus på de områder man ikke har gavn af, når det kommer til de offentlige udgifter.

Nu har du vist ikke kendt mig så længe dkguy66 - men jeg mener bestemt at rentefradrag, kørselsfradrag og børnepenge er latterligt og bør fjernes straks. Alle udligningsfradrag skal væk.

Hvorfor er de fradrag der i første gang? Det er sgu for at lempe byrden af de afgifter der er pålagt forbrugerne i første omgang. Fjern fradrag og fjern afgifter - det går lige op.

Jeg gider ikke at være foregangsmand og fjerne det for mig selv. Det er jo ren tåbelighed, jeg betaler penge til mig selv via skatten.

Jeg er tilhænger af lavere skat, frivillighed og markedskræfterne. Staten skal minimeres, især deres garantiordninger skal fjernes fordi det fordrer folk at glemme deres risiko ved deres ageren.

Forsikringer skal overtage den del af arbejdet så man kan komme til at betale en rimelig præmie for hvilken risiko man bærer rundt på.

Pensioner må man selv spare op til - samfundet kan lige så godt indrette sig således at får man børn, har man pension idet de skal passe på en. Får man ingen børn, så har man ingen pension udover hvad man formår at spare op selv.

Men Uffe, det er jo fint nok. Hver mand svarer sit:

Kære Uffe

Du kan starte med at betale 60k per år i gymnasiet og 100k per år på uni. (folkeskolen får du gratis, et lille tak vil være på sin plads-) og SU i 5 år a 40k

Det er 880k, er det 6 år siden du blev færdig? skal vi sige 10% (du stillede jo ingen sikkerhed) i gennemsnitlig 8 år, dvs, ca 1.8Mil. Skal vi sige 10 år til at afdrage i til 10% per år? Godt, det trækker vi fra lønnen.

Apropos løn, så har vi forstået at din arbejdsgiver vil trække 15% af din løn til det nye sundhedssikrings-system. Vi har forståelse for at det bliver svært, da jeres yndige lille podes plads i vuggestuen stiger fra ca. 3500 til 11000, om måneden - men flertallet talte jo ved sidste valg

For en god ordens skyld vil vi godt gøre opmærksom på at du bør øge dine pensionsindbetalinger, da folkepensionen som bekendt bortfalder.

Vi vil også gerne gøre opmærksom på at en arbejdsløshedsforsikring nok ville være en god ide, da al arbejdsløshedsunderstøttelse og bistand er blevet udfaset (og du skylder os jo nogle penge).

Den gode nyhed er at du kun skal betale 20% i skat

For at spare skatteydernes penge, inkluderer vi en vejledning til dine rettigheder i en fogedsag: "Ingen", betal hvad du skylder. Vi har masser af gode broer man kan bo under, og en papkasse er ikke ret dyr

Mvh
Skat.

Jomsviking skrev:Men Uffe, det er jo fint nok. Hver mand svarer sit:

Kære Uffe

Du kan starte med at betale 60k per år i gymnasiet og 100k per år på uni. (folkeskolen får du gratis, et lille tak vil være på sin plads-) og SU i 5 år a 40k

Det er 880k, er det 6 år siden du blev færdig? skal vi sige 10% (du stillede jo ingen sikkerhed) i gennemsnitlig 8 år, dvs, ca 1.8Mil. Skal vi sige 10 år til at afdrage i til 10% per år? Godt, det trækker vi fra lønnen.

Apropos løn, så har vi forstået at din arbejdsgiver vil trække 15% af din løn til det nye sundhedssikrings-system. Vi har forståelse for at det bliver svært, da jeres yndige lille podes plads i vuggestuen stiger fra ca. 3500 til 11000, om måneden - men flertallet talte jo ved sidste valg

For en god ordens skyld vil vi godt gøre opmærksom på at du bør øge dine pensionsindbetalinger, da folkepensionen som bekendt bortfalder.

Vi vil også gerne gøre opmærksom på at en arbejdsløshedsforsikring nok ville være en god ide, da al arbejdsløshedsunderstøttelse og bistand er blevet udfaset (og du skylder os jo nogle penge).

Den gode nyhed er at du kun skal betale 20% i skat

For at spare skatteydernes penge, inkluderer vi en vejledning til dine rettigheder i en fogedsag: "Ingen", betal hvad du skylder. Vi har masser af gode broer man kan bo under, og en papkasse er ikke ret dyr

Mvh
Skat.

ROFL - glem ikke at hans arbejdsplads lukker fordi de offentlige tilskud til vindmøller i DK og resten af verdenen lige er bortfaldet.

Mvh
Cirb

Jomsviking, du glemmer at jeg først skal have en ret betragtelig sum tilbage som jeg har betalt i de sidste 6 år.

I indkomstskat alene betaler jeg godt 130kkr - så det er hurtigt betalt tilbage det småtteri med de uddannelsespenge.

I øvrigt havde mine forældre nok betalt uddannelsen for mig med et rentefrit lån.

Pension skal jeg ikke spare op til nu, det er tåbeligt at gøre mens jeg har så længe tilbage og tjener så lidt (og har så stor gæld).

Men meget sjovt tankeeksperiment du forsøger dig med, omend jeg tror dine tal er lidt for hurtigt fundet frem.

Uffe

Hvad du betaler i skat i dag, er jo ikke så interessant, i forhold til den massive gæld, "du" har opbygget fra starten af. Husk på at skatten ikke forsvinder, kun reduceres, at en del af den sparede skat nu skal bruges til at betale for en sundhedsforsikring, og at en meget stor del af de fradrag du har i dag forsvinder, så det er nærmere en 20% bruttoskat du skal betale, i modsætning til nu, hvor det er efter fradrag for renter, pension, måske kørselsfradrag, osv osv osv.

Men jeg synes bare der er alt for mange eksempler på disse samfund, hvor det kun er de få der nyder godt af systemet, mens de fleste lever i en konstant usikkerhed for fattigdom og armod. Og det ønsker jeg for alt i verden ikke vi skal overgå til.

Alt for mange eksempler på amerikanere, der på trods af sygeforsikringer, rammes af alvorlig sygdom, og som efter 1-2 år for den kedelige besked at forsikringen nu er opbrugt og ophører, og så står de der uden behandling, og uden mulighed for betaling.

Men jeg så dog gerne at man i DK betalte en lidt større andel af udgifterne til at få sine unger passet. Det kan ganske enkelt ikke passe, at hver eneste barn i en vuggestue skal koste skatteyderne den nette sum af ca 8000 kr PR MDR. Det er ejo en kanon god forretning for mor og far at sende ungerne i institution mens de selv går ud og hiver 300-400.000 hjem i løn, mens alle andre betaler for deres ungers udgifter.

@Uffe

Hvad DKguy siger, men også at der er en historik, samfundet, du og jeg, er som vi er og har de muligheder har vi pga. historiske beslutninger. Vi er f.eks. begge ingeniører, og med mindre du kommer fra en københavnsk overklasse eller er bemærkelsesværdig velbegavet, så skylder du, lige som mig, din titel til den store skattefinansierede udbygning af uddannelsessystemet i 60'erne.

Og jeg må indrømme at jeg synes at det er lidt flot at efter staten har investeret rigtig mange penge i en, efter at det er gået godt, ja så gider man ikke bidrage til fællesskabet. Det svarer jo ikke engang til at man først vil betale for lottokuponen når der er en gevinst på den, men at man ikke en gang vil betale, når der er gevinst.
Sammenlign i øvrigt med Joakim B. Kuglesen, der jo aldrig var kommet så langt havde det ikke været for de skattefinansierede faciliteter som blev stillet til hans rådighed kvit og frit via Team danmark - men det har han vist glemt alt om i dag.

@dkguy

Det kan ganske enkelt ikke passe, at hver eneste barn i en vuggestue skal koste skatteyderne den nette sum af ca 8000 kr PR MDR. Det er ejo en kanon god forretning for mor og far at sende ungerne i institution mens de selv går ud og hiver 300-400.000 hjem i løn, mens alle andre betaler for deres ungers udgifter.

Hvis vi gerne vil have et fødselstal i dette land der ikke medfører en demografisk katastrofe om 40 år, så skal der fødes børn. Hvis kvinderne skal gide at føde børn skal det kunne gøres således at de samtidigt kan holde liv i en erhvervskarriere, det betyder at børnene skal passes og siden at vores forældre (68'ere) ikke VIL hjælpe med det, så skal de i dagtilbud. Det er så dyrt, at det er ubetaleligt for en alm. familie, hvis det ikke støttes - Altså der bliver ikke født børn.
Så støtte til dagtilbud, børnepenge m.m. er dels statens fornuftige investering i sin egen overlevelse. Dels en helt rimelig byrdefordeling. Det kan jo ikke være rimeligt at de fødedygtige både skal passe ungerne og bedsteforældrene, mens mor og far (68'ere) er på Rhodos?

Og helt ærligt DKguy, er det ikke rimeligt at når det forventes at jeg skal feje op efter mine forældres(generations) skørlevned, så får jeg også støtte til den måske vigtigste indsats i den forbindelse (mine børn)?.

Barndommen er da lige så stor en del af livet som alderdommen, og hvis det skulle lykkedes mine forældres generation at forgifte og degenerere dette land så meget at vi ikke vil bruge ressourcer på børnene men kun på de gamle, så pakker jeg kufferten og min familie sammen og tager til Uffetopia landet hvor hver mand svarer sit - de findes.

Jomsviking skrev:
Barndommen er da lige så stor en del af livet som alderdommen,.....

Ikke mere - langt fra!

Det bliver det igen, når jeg bliver diktator - så skal folk lære at arbejde til de falder!

Pension vil være noget man får som følge af en lægelig vurdering (Vel at mærke ikke egen læge, men en læge udpeget af fattig- og alderdomsforsorgen).