Slå de rette brød op, regering

Jeg regner den store med begge steder.


Vi har begge fuldtidsjobs. Og ja, 2 biler og ja det er lidt af et arbejde.

Jeg tror ikke det kan betale sig at den ene dropper arbejdet, og det er egentlig heller ikke interessant, for selv om vi ikke sætter karrieren foran familien, så vil vi begge have et arbejde.

py, jeg for da helt stress på dine vegne men sådan er vi jo så forskellige.

Jeg arbejder selv fuldtids, min mand arbejder kun weekend, så der har vi det dejligt nemt med hente/bringe problematikken. Men hvor ville jeg dog ønske det var mig der var mere hjemme med datteren

Mer-tidsforbruget mellem og have to og tre er ikke så stort - man er der jo alligevel. Det hårdeste ved den næste er at man så at sige starter forfra (med natteroderiet og bleer m.m.).

Vi får heldigvis så tæt på hinanden at vi ikke starter forfra

Tillykke!

Tak

Tro mig. I starter forfra!

Har hørt et citat om at "første barn tager al din tid - andet barn tager alle dine pauser" og det er ikke helt forkert. Første barn fjerner en masse muligheder for dit og dat, men er - bortset fra natteroderiet - ikke hårdt som sådan, fordi man i et ligeværdigt parforhold kan kan skiftes til at tage hånd om barnet.

To små børn tæt på hinanden, men med vidt forskellige behov, kræver reelt 2 passere. I kortere perioder lader det sig selvfølgelig gøre (det er hårdt), men eks. flere dage kræver god planlægning og gode nerver. Hvis det eksempelvis er en baby på 6 mdr. og et barn på 2 år så kan den store skabe pænt meget ravage, mens man tager sig af den lilles basale behov.

mht. at passe eks. 3 små børn hjemme selv... så ville jeg hellere betale nogle penge for ind-i-mellem at tage på "arbejde" (altså det med løn) :-). Tingene ændrer sig selvfølgelig voldsomt når ungerne bliver bare lidt større.

jimmii skrev:Tro mig. I starter forfra!

Har hørt et citat om at "første barn tager al din tid - andet barn tager alle dine pauser" og det er ikke helt forkert. Første barn fjerner en masse muligheder for dit og dat, men er - bortset fra natteroderiet - ikke hårdt som sådan, fordi man i et ligeværdigt parforhold kan kan skiftes til at tage hånd om barnet.

To små børn tæt på hinanden, men med vidt forskellige behov, kræver reelt 2 passere. I kortere perioder lader det sig selvfølgelig gøre (det er hårdt), men eks. flere dage kræver god planlægning og gode nerver. Hvis det eksempelvis er en baby på 6 mdr. og et barn på 2 år så kan den store skabe pænt meget ravage, mens man tager sig af den lilles basale behov.

mht. at passe eks. 3 små børn hjemme selv... så ville jeg hellere betale nogle penge for ind-i-mellem at tage på "arbejde" (altså det med løn) :-). Tingene ændrer sig selvfølgelig voldsomt når ungerne bliver bare lidt større.

Har selv tre. Var på kongres for nylig, hvor jeg sammen med en hollandsk kollega (fire børn) talte med en yngre italiensk kollega, der kun havde et barn. Italieneren var lidt forskrækket over arbejdsbyrden ved det ene barn og kunne ikke forstå, hvordan vi kunne overskue flere.
Hollænderen summerede det ret fint op "You just got to accept that your life no longer belongs to your self. Once you do that, you`re fine"

Mvh
Cirb

Jomsviking skrev:@ dkguy66

Hvis man lider af en så alvorlig biologisk forstyrelse, at man ikke ønsker at reproducerer sig, så finder jeg det betimeligt at kontakte indenrigsministeren med henblik på at drage omsorg for at en så alvorlig lidelse ikke nedarves til fremtidige generationer.



For dem af os der kan se et formål i folkets reproduktion (og jeg mener at det er så åbenlyst i samfundets langsigtede interesse at jeg kan undre mig over at man kan være uenig i noget der er så selvindlysende, men ok), så står valget ganske enkelt mellem at sørge for at de unge (i særlig grad kvinderne) har nogle forhold der gør det muligt for dem at få børn (i flertal) samtidigt med at de indgår på arbejdsmarkedet på nogenlunde lige fod med andre, ELLER ikke få børn.

Det er nogle meget fine regnestykker, men med min indsigt i offentlig budgetstyring vil jeg dog gerne anholde, at jeg tvivler meget stærkt på at mit barn får 8000kr i tilskud til vuggestuen, tilgengæld er jeg sikker på at kommunen giver sig selv 8000kr i tilskud (hvor af nogle bruges direkte til mit barn) sammen med forældrenes egenbetaling på ca 3500kr.

- Man kan jo spørge sig selv om 12kper barn per måned ikke er lige lovligt højt sat? Normeringen er mig bekendt en voksen (voksen, ikke faglært) per 5 unger - dvs. 60k per måned for en 5-barns-enhed. Lønsummen der skal bruges er (med fordelingen i vores vugge) 0.5 faglært (pædagog) og 0.5 ufaglært - Skal vi sige at det koster 25k per måned? (så har vi vist også indregnet sygefravær). Så skal vi også have lidt mad på bordet, hvis vi siger ca. 30kr per barn per dag og runder lidt op får vi 3500kr til mad per 5-barns-enhed og en 1500kr til sjov per 5-barns-enhed, så får vi,per 5-barns-enhed, at der vel er en 30000kr til betaling af fællesudgifter per 5-barns-enhed. I vores er der 30 unger i vuggen, eller 6 5-barns-enheder, det vil sige 180000kr til fællesudgifter PER MÅNED!!!!! Nu skal jeg ikke gøre mig klog på vuggestue drift, men det der kunne jeg godt få rigtig god økonomi i!

Hvorfor skal det næsten være gratis at få børn ?

Undskyld, men jeg tror ikke du ved hvad du taler om. Konen og jeg betaler, hver måned, ca 7000kr til vugge og børnehave, til det får vi (jeg er ikke engang sikker) nogle af 30k OM ÅRET i børnepenge. Dvs. vi betaler netto omkring 50k om året for at få passet vores poder. Dem har jeg jo lige betalt skat af, så summa sumarum jeg skal mertjene brutto 125k om året, for at betale den regning.
Det var bare en af de faste udgifter, oven i kommer tøj, mad, bleer, bil og fanden og hans pumpe stok som vi også lige betaler moms af.

Jomsviking

Inden du svinger dig helt op i det røde felt, og fortsætter med en sådan perfid bemærkning om at få børn eller ej, må jeg jo blot påpege at du jo netop underbygger min pointe om, at folk netop får børn uanset om der er tilskud eller ej. Præcis som man gjorde før i tiden.
Bare se på arbejderklassen i 30' og 40'. De havde knap nok råd til at forsørge de voksne, men uagtet dette, så fik de unger en masse.
( som Røde sagde i matador, så er det arbejderklassens problem at de får så mange børn, så de konstant er fattige.)

Dette handler om offentlige tilskud eller ej. Ikke om man vil ha børn eller ej.
Og du kan ikke på nogen måde argumentere for at der skal være tilskud til unger, for at man får dem. Som sagt se på udviklingen i verdensbefolkningen. Eller se på alle de børn man fik i 30' 40' og 50' .

Folk vil altid få børn netop af hensyn til det egoistiske behov for reproduktion, du skriver. Uanset tilskud eller ej.

Og med hensyn til de offentlige tilskud, så kan jeg love dig for at du ikke lige er klar over hvad udgifterne for en daginst. er. Så mit råd er at du straks kigger i din kommunes regnskab, evt deres årlige statistik, og jeg kan hilse dig at sige, at de offentlige tilskud til en daginst. plads ikke ligger i den lave ende.
Og et gennemsnitstilskud pr barn i inst. ligger ca på 8.000 kr som tidligere skrevet uanset om du kan lide det eller ej.

At forældrene begge har et ønske om at arbejde, er jo fint nok. Men det er jo et valg. På samme måde som det er et valg, hvordan man ønsker at indrette sig i dagligdagen.
Præcis som NewMay skriver.

At man indretter sig med villa og 2 biler for at man kan passe jo og unger er jo ens valg. Det bør vel ikke være samfundets opgave at betale for at man kan indrette sig sådan ?
Og særligt i disse tider, hvor der efterhånden ikke er grænser for hvor nedrig debatten kan blive når det kommer til hvor der skal spares i det offentlige. For at de højtlønnede kan få flere skattelettelser.

Men nu hvor du jo så har nærlæst dine egne udgifter til inst. og tilskud, må du jo også indse at det ikke er småpenge I får i tilskud til 3 børn.

Og når forældre gang på gang er på barrikaderne vedr udgiften til poderne, og prisen på inst. Er der jo reelt blot en ting at sige. Og det er prioritering af ens tilværelse.
Mine naboer er jo et eksempel på dette. De bor i en 3 vær. lejlighed, hvor de har opfostret 2 børn, og hvor kun manden har fuldtidsjob. Se det er jo et valg de har taget. På samme måde som det er et valg at købe dyrt hus, flere biler og gældsætte sig, mens man har små børn.

Og som sagt, når det i dag er legitimt at kaste sig over de svageste i samfundet, ved uden problemer at tale om nedskæring af kontanthjælp osv. så er det mindst lige så legitimt at påpege de enorme summer det koster skatteyderne at passe børn.

DKguy

Folk vil altid få børn netop af hensyn til det egoistiske behov for reproduktion, du skriver. Uanset tilskud eller ej.

Spørgsmålet er ikke om "folk" får børn (det gør de), spørgsmålet er om de får nok børn, det gør de ikke i Europa og knap og nap i DK. Fra midten af 70'erne til starten af halvfemserne har de i alvorlig grad ikke fået nok børn (per kvinde).

SELVFØLGE spiller økonomi og muligheder på arbejdsmarkedet en stor rolle når en familie beslutter sig for det andet og i hvert fald det tredje barn. Det er ikke hele historien, selvfølgelig, andre faktorer spiller ind, men hvis den økonomiske mulighed ikke er der eller det er forbundet med meget store omkostninger økonomisk, karriere, såvel som socialt, ja så lukker man for vandet på forhånd. Her spiller "børnepenge" en mindre rolle, men selv at stå for fuld pasning er der i mod en "show stopper". Hvis du ikke har gode og betalige daginstitutioner, så får kvinder i snit eet barn (kald det ønskebarnet, eller afløb for instinkter) og det er simpelthen ikke nok.

Det er efter mine begreber helt godnat at mene at kvinderne bare kan blive hjemme hos ungerne: For det første afsløres et kvindesyn som, efter min mening, hører (eller burde høre) en anden tid til; For det andet, er det meget vanskeligt at forsørge en familie på een indkomst og for det tredje så kan samfundet slet ikke undvære kvindernes arbejdsindsats. Det eneste man opnår ved den type forstokket tankegang er et fødselstal som i Italien, som helt overvejende sandsynligt er et uoverskueligt problem for det land på lang sigt.

Og med hensyn til de offentlige tilskud, så kan jeg love dig for at du ikke lige er klar over hvad udgifterne for en daginst. er. Så mit råd er at du straks kigger i din kommunes regnskab, evt deres årlige statistik, og jeg kan hilse dig at sige, at de offentlige tilskud til en daginst. plads ikke ligger i den lave ende.
Og et gennemsnitstilskud pr barn i inst. ligger ca på 8.000 kr som tidligere skrevet uanset om du kan lide det eller ej.

Jeg betvivler da ikke at kommunen giver sig selv et tilskud på 8000kr, ellers kunne de jo ikke opkræve 3400kr fra mig. Jeg betvivler dog at den realle udgift til at passe et vugge-barn er 12k per måned (jeg kunne hyre en au pair pige for en tredje del af det beløb!). Det er jo selvfølgelig svært at trænge igennem kommunens regnskabs cirkus, med lad mig præciserer hvad jeg mener med real udgift: Mindste beløbet som lige nøjagtig den service ellers vil kunne udføres for.. I kommunens optik er jeg da klar over at det er stærkt logisk at lille Sofie også skal trække forvaltningschefernes toplønninger, fælles udgifter som leje og varme af kommune kontoret, administrative medarbejdere til at løfte en budgetteret, skønsmæssig, arbejdsopgave men realt laver helt andre ting, i den kreative afdeling: drift underskuddet i teknikafdelingen m.m. (Der er dygtige regnskabs folk der får det til at se godt ud. Det er en af grundende til at man ikke er alt for glad for præcise ERP systemer, er der formelt kaos, er der bevægelsesfrihed for dem der kender regnskabet).

Men nu hvor du jo så har nærlæst dine egne udgifter til inst. og tilskud, må du jo også indse at det ikke er småpenge I får i tilskud til 3 børn.

Men det er langt fra en "overskudsforretning" som du fik påstået - faktisk er det rigtigt dyrt.

Eller se på alle de børn man fik i 30' 40' og 50' .

Man fik ikke mange børn (per kvinde) i 30' og 50' (der lå man på et bæredygtigt niveau, men faldende i 50') i 40' fik man mange børn, men det skyldtes krigen og det der ligner særlige populationsdynamiske adfærdsmønstre der kommer i spil når en bestand føler sig truet.

For folk der interessere sig lidt for dynamikken i det her, så skal man tænke på at det kun er en lille del af bestanden der reproducerer sig (det til forskel fra dyr, som reproducerer sig hele livet). Så en "uheldig" årgang kan skade bestanden voldsomt. Tag Generationen som fik børn midt 80'. En mindre årgang, med et katastrofalt lavt fødselstal. Det betyder at meget få kvinder er blevet født. ca. 27år herefter reproducerer disse kvinder sig, hvis de også har et lavt fødselstal resulterer det i meget få nye kvinder - dem der skal reproducerer sig om 27 år ude i fremtiden. Bestanden risikerer simpelthen at knække. Nu har vi det held, at 70' generationen (babyboomernes børn) var en ganske stor generation med et rimeligt fødselstal og at denne generation faktisk fik (og stadigvæk får, men det er ved at slutte) mange børn, det kan til dels opveje 80'er problemet og det meget lave fødselstal vi ser i dag som afledt konsekvens.

Helt overordnet: Er det fair at det er de unge der skal reproducerer bestanden, tilkæmpe sig en plads på arbejdsmarkedet, købe meget dyre boliger og der ud over bidrage lige til alle samfundets omkostninger? Der er da ikke noget at sige til at det er den ældre generation der har pengene og forbrugsmulighederne - og de vælger at brænde alt af.

Jomsviking skrev:DKguy

Folk vil altid få børn netop af hensyn til det egoistiske behov for reproduktion, du skriver. Uanset tilskud eller ej.

Spørgsmålet er ikke om "folk" får børn (det gør de), spørgsmålet er om de får nok børn, det gør de ikke i Europa og knap og nap i DK. Fra midten af 70'erne til starten af halvfemserne har de i alvorlig grad ikke fået nok børn (per kvinde).

SELVFØLGE spiller økonomi og muligheder på arbejdsmarkedet en stor rolle når en familie beslutter sig for det andet og i hvert fald det tredje barn. Det er ikke hele historien, selvfølgelig, andre faktorer spiller ind, men hvis den økonomiske mulighed ikke er der eller det er forbundet med meget store omkostninger økonomisk, karriere, såvel som socialt, ja så lukker man for vandet på forhånd. Her spiller "børnepenge" en mindre rolle, men selv at stå for fuld pasning er der i mod en "show stopper". Hvis du ikke har gode og betalige daginstitutioner, så får kvinder i snit eet barn (kald det ønskebarnet, eller afløb for instinkter) og det er simpelthen ikke nok.

Det er efter mine begreber helt godnat at mene at kvinderne bare kan blive hjemme hos ungerne: For det første afsløres et kvindesyn som, efter min mening, hører (eller burde høre) en anden tid til; For det andet, er det meget vanskeligt at forsørge en familie på een indkomst og for det tredje så kan samfundet slet ikke undvære kvindernes arbejdsindsats. Det eneste man opnår ved den type forstokket tankegang er et fødselstal som i Italien, som helt overvejende sandsynligt er et uoverskueligt problem for det land på lang sigt.

Og med hensyn til de offentlige tilskud, så kan jeg love dig for at du ikke lige er klar over hvad udgifterne for en daginst. er. Så mit råd er at du straks kigger i din kommunes regnskab, evt deres årlige statistik, og jeg kan hilse dig at sige, at de offentlige tilskud til en daginst. plads ikke ligger i den lave ende.
Og et gennemsnitstilskud pr barn i inst. ligger ca på 8.000 kr som tidligere skrevet uanset om du kan lide det eller ej.

Jeg betvivler da ikke at kommunen giver sig selv et tilskud på 8000kr, ellers kunne de jo ikke opkræve 3400kr fra mig. Jeg betvivler dog at den realle udgift til at passe et vugge-barn er 12k per måned (jeg kunne hyre en au pair pige for en tredje del af det beløb!). Det er jo selvfølgelig svært at trænge igennem kommunens regnskabs cirkus, med lad mig præciserer hvad jeg mener med real udgift: Mindste beløbet som lige nøjagtig den service ellers vil kunne udføres for.. I kommunens optik er jeg da klar over at det er stærkt logisk at lille Sofie også skal trække forvaltningschefernes toplønninger, fælles udgifter som leje og varme af kommune kontoret, administrative medarbejdere til at løfte en budgetteret, skønsmæssig, arbejdsopgave men realt laver helt andre ting, i den kreative afdeling: drift underskuddet i teknikafdelingen m.m. (Der er dygtige regnskabs folk der får det til at se godt ud. Det er en af grundende til at man ikke er alt for glad for præcise ERP systemer, er der formelt kaos, er der bevægelsesfrihed for dem der kender regnskabet).

Men nu hvor du jo så har nærlæst dine egne udgifter til inst. og tilskud, må du jo også indse at det ikke er småpenge I får i tilskud til 3 børn.

Men det er langt fra en "overskudsforretning" som du fik påstået - faktisk er det rigtigt dyrt.

Eller se på alle de børn man fik i 30' 40' og 50' .

Man fik ikke mange børn (per kvinde) i 30' og 50' (der lå man på et bæredygtigt niveau, men faldende i 50') i 40' fik man mange børn, men det skyldtes krigen og det der ligner særlige populationsdynamiske adfærdsmønstre der kommer i spil når en bestand føler sig truet.

For folk der interessere sig lidt for dynamikken i det her, så skal man tænke på at det kun er en lille del af bestanden der reproducerer sig (det til forskel fra dyr, som reproducerer sig hele livet). Så en "uheldig" årgang kan skade bestanden voldsomt. Tag Generationen som fik børn midt 80'. En mindre årgang, med et katastrofalt lavt fødselstal. Det betyder at meget få kvinder er blevet født. ca. 27år herefter reproducerer disse kvinder sig, hvis de også har et lavt fødselstal resulterer det i meget få nye kvinder - dem der skal reproducerer sig om 27 år ude i fremtiden. Bestanden risikerer simpelthen at knække. Nu har vi det held, at 70' generationen (babyboomernes børn) var en ganske stor generation med et rimeligt fødselstal og at denne generation faktisk fik (og stadigvæk får, men det er ved at slutte) mange børn, det kan til dels opveje 80'er problemet og det meget lave fødselstal vi ser i dag som afledt konsekvens.

Helt overordnet: Er det fair at det er de unge der skal reproducerer bestanden, tilkæmpe sig en plads på arbejdsmarkedet, købe meget dyre boliger og der ud over bidrage lige til alle samfundets omkostninger? Der er da ikke noget at sige til at det er den ældre generation der har pengene og forbrugsmulighederne - og de vælger at brænde alt af.

Jomsviking

Vil du godt være venlig og henvise til et eneste sted, hvor jeg har sagt at "kvinderne" skal gå hjemme og passe børn ????

Så det er jo ikke mig der har en forstokket tilgang til spørgsmålet, men jo nærmere dig, eftersom du straks påpeger kvinderne, som dem der skal gå hjemme .

Når du såp skriver at det i dag er svært at forsørge en familie på EN indkomst, må jeg stille spørgsmålet.: Hvordan hulen kan det være at mange studerende får børn ? Hvordan kan det være at DE opfordrer de studerende til at få børn mens de læser ?

Efter dit udsagn burde det jo være ganske umuligt i det hele taget at få mad på bordet, hvis 2 studerende får et barn, og er på SU.

Så det argument køber jeg simpelthen ikke.

Det er svært at forsørge en familie på en indkomst, FORDI MAN IKKE VIL NØJES MED EN LILLE LEJLIGHED, OG UNDVÆRE EN BIL, OG SINE UDLANDSREJSER.

Det er ganske enkelt et spørgsmål om prioritering. Men det ord er jo et fyord i dag, undtagen når det kommer til at ramme de dårligst stillede i dette land.

Og så bemærk endnu engang, at jeg ikke har sagt at man skal betale den fulde omkostning ved pasning, men en større andel.

Og igen igen. skulle det dankse børnetal falde år efter år, ja så sker der ikke en disse ved det. Om befolkningen i DK faldt tilbage til 5 mio eller endnu mindre, ville samfundet da blot indrette sig på det. Alt anden opfattelse er da grænseløs naiv tankegang.
Og som tidligere skrevet. Det er jo ikke fordi der mangler mennesker på jorden. Så katastrofen ved at nogle folk fravælger børn er nu nok ikke så stor.

Helt overordnet: Er det fair at det er de unge der skal reproducerer bestanden, tilkæmpe sig en plads på arbejdsmarkedet, købe meget dyre boliger og der ud over bidrage lige til alle samfundets omkostninger? Der er da ikke noget at sige til at det er den ældre generation der har pengene og forbrugsmulighederne - og de vælger at brænde alt af.

Ærlig talt. Det du nævner her er jo det moderne "forkælede" syn på tilværelsen. Det har ALTID været sådan, og uanset om du synes det er fair eller ej, så De ældre var jo i samme situation da de var unge, og deres forældre i samme. osv. osv. osv helt tilbage til ruder konges tid.

At de ældre så har fået lov til at rage en stor formue til sig, uden man lader dem betale en del tilbage, er så en anden debat, og der kender du jo godt mit synspunkt.

Men ærlig talt, helt overordnet set har det ALDRIG været lettere at have børn end det er og har været de sidste 20-30 år. Så klynk er lidt overgearet her.

Vil du godt være venlig og henvise til et eneste sted, hvor jeg har sagt at "kvinderne" skal gå hjemme og passe børn ????

Eksempelvis:

Skulle jeg så være lidt fræk, kunne jeg jo snildt påpege, at du som ingeniør nok tjener så rigeligt til at du kunne underholde både kone og unger, så hun kunne gå hjemme og passe de små poder indtil de skulle i skole.

Men mere så er konsekvens af det du siger at en bliver hjemme og passer børn, og "hvem" ved vi jo godt, det ender med at blive.

Når du såp skriver at det i dag er svært at forsørge en familie på EN indkomst, må jeg stille spørgsmålet.: Hvordan hulen kan det være at mange studerende får børn ? Hvordan kan det være at DE opfordrer de studerende til at få børn mens de læser ?
Efter dit udsagn burde det jo være ganske umuligt i det hele taget at få mad på bordet, hvis 2 studerende får et barn, og er på SU.

Nu er der jo meget store tilskud til disse mødre, og vuggen er forøvrigt gratis (eller nær ved). Så det er jo helt den omvendte situation af det du taler om: Nemlig massive offentlige tilskud.

Og igen igen. skulle det dankse børnetal falde år efter år, ja så sker der ikke en disse ved det. Om befolkningen i DK faldt tilbage til 5 mio eller endnu mindre, ville samfundet da blot indrette sig på det. Alt anden opfattelse er da grænseløs naiv tankegang.
Og som tidligere skrevet. Det er jo ikke fordi der mangler mennesker på jorden. Så katastrofen ved at nogle folk fravælger børn er nu nok ikke så stor.

For at holde det helt simpelt når børnetallet falder og levealderen stiger så fastholdes (tildels) befolkningsstørrelse, men der sker en forskydning hvor du får færre produktive og flere u-produktive også kendt som ældrebyrde og produktionsnedgang. Så jo, det er et åbenlyst problem.

Det har ALTID været sådan, og uanset om du synes det er fair eller ej

Nej det har det ikke.
I 1900 tallet var mønstret nærmere at når (ældste sønnen) fik kone og børn (og det var i en sen alder, nær 30 for manden) så flyttede far og mor i aftægten og sønnen overtog drift af gården. De nyslåede bedsteforældre indgik i gårdens produktion, herunder yngelpleje. Det var dengang man arbejde til man faldt og ikke denne tids 68'ere der efter 30 år på arbejdsmarkedet tror at jeg skal betale deres pension og passe deres forældre samtidigt med at de ikke gider at passe mine børn - der bliver heller ikke nogen gård at overtage, for enhver 68'er gør sit bedste for at brænde alt ned før en livsstilssygdom tager dem.

Jomsviking skrev:@Uffe

Hvad DKguy siger, men også at der er en historik, samfundet, du og jeg, er som vi er og har de muligheder har vi pga. historiske beslutninger. Vi er f.eks. begge ingeniører, og med mindre du kommer fra en københavnsk overklasse eller er bemærkelsesværdig velbegavet, så skylder du, lige som mig, din titel til den store skattefinansierede udbygning af uddannelsessystemet i 60'erne.

Og jeg må indrømme at jeg synes at det er lidt flot at efter staten har investeret rigtig mange penge i en, efter at det er gået godt, ja så gider man ikke bidrage til fællesskabet. Det svarer jo ikke engang til at man først vil betale for lottokuponen når der er en gevinst på den, men at man ikke en gang vil betale, når der er gevinst.
Sammenlign i øvrigt med Joakim B. Kuglesen, der jo aldrig var kommet så langt havde det ikke været for de skattefinansierede faciliteter som blev stillet til hans rådighed kvit og frit via Team danmark - men det har han vist glemt alt om i dag.

Jeg er ligeglad - mine forældre havde betalt for min uddannelse hvis det ikke var statsfinansieret. Det er så nemt

Staten har investeret masser af penge i mig ... men de får dem sgu også igen, jeg læste for et halvt års tid siden en eller anden idiot der havde opgjort at en civilingeniør lægger masser af penge i statskassen set over et livsforløb. Jeg tror det var en livsindkomst på 30mio, og så kan vi nok regne ud at ca. de 15 går til skattefar.

Der må være nogle snyltere derude der får opereret deres hofter i et væk og bagefter går ned i rundkørslen med de andre narkomaner/alkoholikere på kontanthjælp og smadrer deres og andres liv.

Hvorfor er jeg egoist hvis jeg vil beholde mine penge, og andre der forbruger mine på tant og fjas og i øvrigt ikke gider søge arbejde der kunne forsørge dem men blot ikke til kontanthjælpssatsen - det er bare synd for dem????

Staten har investeret masser af penge i mig ... men de får dem sgu også igen

ja, så længe du husker at betale din skat.

dkguy66 skrev:Uffe

Hvad du betaler i skat i dag, er jo ikke så interessant, i forhold til den massive gæld, "du" har opbygget fra starten af. Husk på at skatten ikke forsvinder, kun reduceres, at en del af den sparede skat nu skal bruges til at betale for en sundhedsforsikring, og at en meget stor del af de fradrag du har i dag forsvinder, så det er nærmere en 20% bruttoskat du skal betale, i modsætning til nu, hvor det er efter fradrag for renter, pension, måske kørselsfradrag, osv osv osv.

Men jeg synes bare der er alt for mange eksempler på disse samfund, hvor det kun er de få der nyder godt af systemet, mens de fleste lever i en konstant usikkerhed for fattigdom og armod. Og det ønsker jeg for alt i verden ikke vi skal overgå til.

Alt for mange eksempler på amerikanere, der på trods af sygeforsikringer, rammes af alvorlig sygdom, og som efter 1-2 år for den kedelige besked at forsikringen nu er opbrugt og ophører, og så står de der uden behandling, og uden mulighed for betaling.

Men jeg så dog gerne at man i DK betalte en lidt større andel af udgifterne til at få sine unger passet. Det kan ganske enkelt ikke passe, at hver eneste barn i en vuggestue skal koste skatteyderne den nette sum af ca 8000 kr PR MDR. Det er ejo en kanon god forretning for mor og far at sende ungerne i institution mens de selv går ud og hiver 300-400.000 hjem i løn, mens alle andre betaler for deres ungers udgifter.

Hvad er der med dine øjne? Du ser ikke ret godt længere...

Kan du se fornuften i at lade 1 person passe 4 unger, i stedet for et 1 person passer 1 unge? Godt så.

Kan du se at når du har en årsløn på 400.000kr så betaler du givetvis knap 150.000kr i indkomstskat, og hertil kommer så moms, afgifter i et væk - du kan snildt regne med at lægge de 200.000kr tilbage i kassen igen. Det skulle nok så rigeligt betale for den lille størrelses pasningsordning og børnepenge, fradrag og pis og lort.

I øvrigt er det ganske ligegyldigt om tilskuddet til børnepasning er 8kkr per måned, halvdelen tages hjem i skatter og afgifter igen alligevel. Det er bare fiktiv regneteknik for at få dig til at tro at det er dyrt at få børn passet.

Vi betaler 2300kr per måned for dagpleje, og der er 4 børn i en sådan. Alt over de 9200kr der udbetales til dagplejeren efter skat(væk mig hvis det er over 15kkr) er skattefinansieret - IKKE EN DYT MERE. Så det er måske 2kkr per barn der gives i tilskud til dagpleje, men de penge betaler du hurtigt tilbage i form af skatter+afgifter alligevel.

Hele systemet er vanvittigt. Der omfordeles i sådan en grad at man bliver rundtosset af at forsøge at vikle det ud, sådan at man får bare en simpel forståelse for hvad det er der foregår. Alene det burde være nok til at få en god ingeniør til at råbe op.

Jomsviking skrev:

Staten har investeret masser af penge i mig ... men de får dem sgu også igen

ja, så længe du husker at betale din skat.

Jeg husker intet, det er frarøvet mig længe inden det når ind på bankkontoen.

Ja, døden og skatter, det er sikkert i livet!

Jomsviking skrev:
Nej det har det ikke.
I 1900 tallet var mønstret nærmere at når (ældste sønnen) fik kone og børn (og det var i en sen alder, nær 30 for manden) så flyttede far og mor i aftægten og sønnen overtog drift af gården. De nyslåede bedsteforældre indgik i gårdens produktion, herunder yngelpleje. Det var dengang man arbejde til man faldt og ikke denne tids 68'ere der efter 30 år på arbejdsmarkedet tror at jeg skal betale deres pension og passe deres forældre samtidigt med at de ikke gider at passe mine børn - der bliver heller ikke nogen gård at overtage, for enhver 68'er gør sit bedste for at brænde alt ned før en livsstilssygdom tager dem.

Ovenstående passage er ren opium. Mere! Mere!

Uffe skrev:

Jomsviking skrev:
Nej det har det ikke.
I 1900 tallet var mønstret nærmere at når (ældste sønnen) fik kone og børn (og det var i en sen alder, nær 30 for manden) så flyttede far og mor i aftægten og sønnen overtog drift af gården. De nyslåede bedsteforældre indgik i gårdens produktion, herunder yngelpleje. Det var dengang man arbejde til man faldt og ikke denne tids 68'ere der efter 30 år på arbejdsmarkedet tror at jeg skal betale deres pension og passe deres forældre samtidigt med at de ikke gider at passe mine børn - der bliver heller ikke nogen gård at overtage, for enhver 68'er gør sit bedste for at brænde alt ned før en livsstilssygdom tager dem.

Ovenstående passage er ren opium. Mere! Mere!

Uffe, vi er vist nogenlunde lige gamle - husk! vi bor ikke i vores fædreland, vi bor i vores farfædreland, den kæmpe der skabte dette rige, gode land var ikke far, men farfar.

Se uffe, om vores 68-forældre og kæmpen, vores farfar:

Det var farfar der sagde "aldrig igen" og beskyttede farmor, da russeren truede:



Da kommunisten forsøgte at sprede sin vranglære var det farfar der sagde stop og drog til korea:


Da far blev stor

og kommunisterne truede mor:


Demonstrerede far:

Men FARFAR

Han kunne at beskytte mor:


FARFAR, han vidste hvad der skulle til:


En helt anden karat end far:

Du har fuldstændigt ret Jomsviking. Min farfar er fra '24, han var modstandsmand og var i militæret men kom heldigvis aldrig i krig. Han var smed, og klarede det faktisk ret godt bl.a. som tæppevævs-ninja. Nærig var han, da han gik bort, efterlod han et hus uden en krone belåning, bil, og en opsparing på 300.000kr af folkepensionen.

Min far er generation 68 og mangler ikke noget som selvstændig advokat gennem snart 40 år. Han har nogle ejendomme og har altid scoret kassen på dem. Indtil nu. Han har masser af pensionsopsparing og masser af realkreditgæld.

Nu har vi jo så mange gange hørt den ene kultur personlighed efter den anden skamrose sig selv og hans 68' generation: Hvor glade vi (deres børn) skal være for at de gjorde op med farfar og den sorte skole.

Men jeg tror vi ser på det anderledes:
Krigsgenerationen, Farfars generation, var maskulin, stærk, selvofrende og realistisk.
Efter-krigsgenerationen, fars generation, var feminin, svag, egennyttig og drømmende.

Vi må gøre os det klart at det er vores forældre der har skrevet farfars historie, men jeg tror at når vi (om)skriver den historie vil vi se med ganske andre øjne på Farfar.