Jeg tror ikke, der er tale om spionflyvning - ikke her.

Rumskib

Observation:
Flyet er ganske næsetungt. Hovedhjulene sidder længere fremme end midten.
Midtpå er der en køligere pind, der er hængt op i 3 punkter. Internt båret våben? Det er nok det køligste sted på flyet under alle forhold - specielt hvis brændsel anvendes som kølemiddel. Det var det sted jeg ville putte våben - og undgå at ting sagde bang i utide.
Hjulbrøndens afdækning viser en ribbeformation (køling? måske ikke).

Spekulation:
Jeg tror det er et spørgsmål om at skyde interkontinentale ballistiske missiler ned.
Når sådan en skydes af så kommer den op i høj bue, hvor den hænger helt stille et lille øjeblik på toppen - hvis nogen har spillet volleybold - så ved I hvad jeg taler om.
Det betyder at problemet bliver reduceret fra et 4 dimensionalt (incl. tid) problem til et to-dimentionelt (forudsat affyringstidspunkt kendes) problem i polære koordinater.
Man har prøvet at ramme sprænghoveder på vej ned igennem atmosfæren med en raket. Resultaterne var ikke overbevisende. Man har prøvet med AL-1 at zappe missiler på opadgående bane - her var rækkevidden nogle hundrede km, næppe nok.
Ydermere foregår al manøvre på den opadgående gren af missilets bane - ellers var det ikke ballistisk

At ramme et mål i luften med et luft-til-luft missil - højt oppe altså - er ikke det store problem. Hvis nogen af jer husker Phoenix missilet på Tomcat, så brugte den netop det kneb: Op OVER målet i meget stor højde - for praktiske formål udenfor atmosfæren - og dyk så ned mod et mål, der ikke kan manøvrere - SPLAT! Hvorfor så ikke udstationere dimsen deroppe.
Jeg undrer mig bare over, at den er bygget til at lande. Man kunne ellers bare skubbe den i havet et diskret sted.

Defensivt skal der ikke megen manøvre til. Russerne kylede en del op efter U-2 og SR-71 - med én nedskydning. Man venter bare til raketten kommer op over atmosfæren, så flytter man sig - bare en lille smule - så fiser det projektil forbi til stor moro: Der skal næsten ikke noget til.

At finde affyringssted og tidspunkt for en ICBM - (landbaseret) vil være kendt. Et ICBM er en stor dims, så der vil være en jernbanelinje i nærheden - så følger man den og leder efter huller i jorden. Tidspunktet - tjo... det plejer at kunne ses når en stor kineser bliver fyret af. Om ikke andet så i en del af spektret, der ikke skjules for meget af skyer.

Hvorfor kommer det frem nu? Tjoo, det kunne være for at sige til Kina og Nordkorea: I kan lige så godt glemme det! Det kinesiske rumprogram? Kære små skævøjede venner: Det har vi haft de sidste 40 år. Det kan godt være i tror i har styr på lortet - jeg tror dog det er lort på styret.