Krim: Så er det tid til at hive nogle skuffeplaner ud!

At Rusland ikke vil opføre sig ordentligt må nødvendigvis have konsekvenser for Østersøen.

Det, man kan gøre hurtigt og relativt billigt er:

1) Få fart i Finlands optagelse i Nato.

2) Få bestilt 45 F-35 med en option på yderligere 15.

3) Opstille en yderligere brigade - kan gøres meget billigt med depotlagt materiel - en Leo 1 er jo ikke ligefrem dårlig (og der er masser af ammunition til den - det er det, der koster penge)

4) Permanent udstationering af danske tropper i de baltiske lande.

5) Bygning af en Absalon og en Huitfeldt klasse til.

Derfor er Gulland dansk!

Sverrig i toilettønden!

Der var engang hvor Thomas skrev forudsigelser der aldrig blev til noget.

Nu er det bare sort snak der kommer fra hans hånd. Der er jo ikke en kæft der aner hvad manden skriver om i denne tråd! Det er jo ren og skær volapyk fra ende til anden

klogeaage 35 skrev:

wh skrev:Der var engang hvor Thomas skrev forudsigelser der aldrig blev til noget.

Nu er det bare sort snak der kommer fra hans hånd. Der er jo ikke en kæft der aner hvad manden skriver om i denne tråd! Det er jo ren og skær volapyk fra ende til anden

Du tosser stadig rundt og kloger dig, efter at havde læst få linier i en lang føljeton   bankøkonom     

Ja, én gang idiot og psykopat - altid idiot og psykopat!

Jeg har da aldrig lagt skjul på, at jeg som målsætning har Danske Banks endeligt og Sverrigs udslettelse!

Det første projekt skrider frem med større hast end jeg havde troet. Det andet har et noget længere perspektiv; men det skal såmænd nok også komme. Når man så kan bruge Danske Bank til at ødelægge den svenske voldsmagt - så meget desto bedre.

Det jeg havde gjort, hvis jeg havde været ansvarlig for den planlægning ville være:

1) Lave et dansk ApS, som chartringen af An-124 flyene gik igennem (og som stod formelt og reelt for alle tekniske detaljer) - ejet af Antonov Airlines, ejet af Antonov State Company, ejet af den Ukrainske stat.

2) Forudse, at Putin ville reagere på vestlige trusler om beslaglæggelse af aktiver i Vesten med et tilsvarende modtræk - som beslaglæggelse af vestlige aktiver i Rusland - eller omvendt.

3) Have planer om, hvad disse fly skulle medbringe af reservedele og læsse dem med dem, så man kunne stikke af. Overføre flyene til bøgerne på datterselskabet.

4) Have klargjort FSN Karup til formålet. Der er masser af plads - selv til så store fly - masser! Værkstedsfaciliteter mod en mindre gebyr.

5) Flyve dem ud, når klimaet derhjemme blev ubehageligt og sætte forretningen op i Herning. Den kunne så passende som modforholdsregel til underlige beslaglæggelser - og som sikkerhed for et lån til et Ukraine - gøres udlæg i selskabet. Hvis vi går ud fra 7 fly, så taler vi - specielt med reservedele - en formue på ca. 10 mia. DKK. Det kunne da nok bruges som nogen sikkerhed for et lån.
Problemet ligger i at beskæftigelsen til sådanne fly er stærkt begrænset og de flyver reelt ikke ret meget.

6)

According to the contract An-124-100s of Antonov Airlines and Volga-Dnepr are used within the limits of NATO SALIS programme to transport cargo by requests of 18 countries: Belgium, Hungary, Greece, Denmark, Canada, Luxembourg, Netherlands, Norway, United Kingdom, Poland, Portugal, Slovakia, Slovenia, Finland, France, Germany, Czech Republic and Sweden. Two An-124-100s are constantly based on full-time charter in the Leipzig/Halle airport, but the contract specifies that if necessary, two more aircraft will be provided on six days notice and another two on nine days notice.

---

Alene det, at der er to konstant i Leipzig/Halle - under gældende kontrakt tyder på, at det er det, man har gjort - altså ikke nødvendigvis specifikt med Karup; men de planer eksisterer skam.

At man derved ville kunne dække Europas strategiske løftebehov betyder fast arbejde. Kapacitetsmæssigt svarer 7 An-124 til 14 C-17 Globemaster III. De er dyre at flyve med; men igen - der skal reelt ikke flyves noget videre. Det kunne så være praktisk at placere selskabet i Danmark - det er så noget andet. Slipper for en masse bureaukratisk tysk fis!

hjæpepakke på 83 mia DKK

Flytter Antonov Airlines deres operationer og værksteder til f.eks. Karup, så ville jeg da ikke have noget imod, at man ydede et lån til Ukraine på 10 mia. DKK på flyene og den bestående kontrakt.
Om Ukraine betaler: Nej, selvfølgelig gør de ikke det. Tanken er jo, at man kan gøre udlæg i selskabet.

Nu er tyskerne nok kommet på den idé først, fordi der opererer 2 fly permanent fra Leipzig/Halle.

Transportbudgettet.

De penge er jeg meget lidt bekymret for. USA vil betale en hel del for, at de aldrig bliver brugt af Rusland. Man ville ikke have en gentagelse af dengang russerne lagde deres klamme hånd på de ukrainske Blackjack som betaling for gas.

Løsningen er naturligvis, at vi overtager drift og vedligehold - og skider Dansk Folkeparti i øjet - med ukrainsk personale til at begynde med.

FY!!!

Det kunne jo være, at man havde overvejet muligheden.

Den estiske forsvarschef har sagt, det var en historisk dag, da de danske fly ankom til den estiske flybase Amari. Esterne er glade for det danske bidrag, og især at vi var i stand til at rykke ud med kort varsel, forklarer general Peter Bartram.

Kunne vi ikke se et billede af en smilende ester? Det er vist aldrig sket!

Nårrhh Det var Niels Iuel! Og som troede det var Peter Willemoes - de søfolk - de er sgu så luskede!

Jamen, der er ikke noget vand dér! Schludder!

Det lyder meget fornuftigt.

Hvis man kan forudsætte at Østersøen og de baltiske stater kan holdes - og det lader ikke til, at det er urealistisk - så vil et modstød mod Moskva bestemt ikke være umuligt.
Fidusen er, at ved at bruge Østersøen, så forkorter man forsyningslinierne ret så alvorligt - og vi taler jernbane med tung transport. Der er så mange muligheder, så man vil kunne omgå et fjendtligt fremstød.

En fremrykkeakse Warszawa-Minsk-Moskva på rundt regnet 1200 km vil faktisk ikke have en forsyningslængde på mere end 600 km. Det er derfor de byer i de baltiske lande ligger, hvor de ligger. Der er fire havne, som kan tage rimelig tung trafik - og de skal tages alle fire, hvis russerne store afstande og arealer ikke skal blive en ulempe for russerne frem for et modangreb.

Nu kommer der nok ikke nogen krig - af den simple grund, at russerne ikke har råd til den fornødne oprustning. Men det er det scenarie en russisk forsvarsplan må operere med.
Den plan kan ikke komme til at hænge sammen.

De kan godt tage Ukraine, så kan de have fornøjelsen af at placere hele deres hovedstyrke forkert - hvor de ikke kan holde den forsynet.
Det russerne er oppe imod er ikke en tysk hær anno 1943! Det er det, de tror; men de tager fejl.

Det er også derfor, det giver mening - foruden F-35 - så at holde en eskadrille eller to af F-16. Det vil så kræve en omfordeling af de eksisterende flystel indenfor Nato - det skulle nok kunne lade sig gøre.
Alene det, at har man gjort det nogenlunde fornuftigt, nemlig at lade slitagen være uens på flyene, så er der - på Nato-plan nok af flystel til et par danske eskadriller i mange år endnu.
Man vil have den vedligeholdelsespolitik, at flyve uforholdsmæssigt meget med visse fly, fordi så opbygger de fly et stort antal flyvetimer og g-belastninger, så man i god tid bliver opmærksom på træthedsproblemer. Dvs. når man skrotter halvdelen, så er det naturligvis de mest nedslidte, man tager ud af drift - og piller stumper og våben fra så man har stumperne til opgradering.
Det kræver lidt knofedt og tage en næsten ny F-16 og sætte de stumper i, som man piller ud af dem man skrotter. Men ærlig talt - ikke noget, der koster en bondegård.

Givet, at man kan anvende Skrydstrup som base - og have støttepunkter i de baltiske lande - så vil det være en billig måde at lave et massivt luftforsvar i de baltiske lande. Kæreste venner: Vi har prøvet det før! Det med at slås med lange redskaber i en telefonboks - det kræver, at man ved, hvad man laver; men det kan godt lade sig gøre.

To esk. F-16 eliminerer ikke behovet for 3-4 esk. F-35. Dels er der Nordatlanten, dels er der spørgsmålet om opbakningen til de fly, der slås over Østersøen.
Det vil betyde nogle flere piloter og nogle arbejdspladser i Sønderjylland på værksteder, fordi man skal have to typer. Det vil koste nogle penge; men det med pengene har man jo altid fundet ud af i Nato. Ikke altid lige elegant; men klaret er det blevet.

Og så er der ikke nogen infrastrukturomkostninger, der er værd at nævne.

Hvad fanden laver russiske jagerfly derude?

Jeg forstår så heller ikke, hvad de amerikanske fjolser gør dér - og ikke søger ind i Nato luftrum, hvor de kan få noget opbakning fra Siauliai?????

Hvad den har været ude på, det er ikke til at sige!

Ikke så meget fordi RC-135 er meget tys-tys (Hvorfor var Se & Hør ikke på pletten med en artikel?); det er den; men de fly har været ombygget i så mange omgange, at finde ud af den konkrete anvendelse er næsten umuligt.

Så meget står klart, at én af de utallige versioner (og RC-135 er nået til W i versionsnummer) har sporing af Intermediate Range Ballistic Missiles som opgave. Om det er opgaven i det konkrete tilfælde aner jeg ikke!
Det ville imidlertid passe udmærket på en russisk opstilling af Iskander-missiler i Khalingradskaja Oblast. Reaktionen fra russerne - fra Königsberg - kunne tyde på, at det er lige præcis det, "man" (dvs. USA) vil finde ud af!
Det vil endvidere passe med krog-landingen af F-15C fra Lakenheath på Ämari - i forbindelse med en C-27J Spartan, som med overvejende sandsynlighed har til hovedopgave at levere poloniumtændsatsen til kernevåben (ellers skulle jeg tage fejl   ).

Men efterhånden kommer der flere og flere brikker til puslespillet.

1) Planerne om at opstille Iskander-missiler i Königsberg.
1a) Litauens anskaffelse af 3 C-27J Spartan, som nok ikke skal bruges til tændsatser; men formentlig til faldskærmsfolk, der skal kastes ned og ødelægge missilerne inden de affyres.
2) Krænkelserne fra russisk side med eskorterede Backfire-bombere.
3) De manglende svenske reaktioner med luftforsvarsfly.
3a) At Saab alligevel ikke giver tilbud på jagerfly til Danmark.
4) Nedskydningen af Malayan Airways flyet med bla. drabet på 200 hollandske passagerer.
4a) Den omstændighed, at Den Internationale Voldgiftsret i Haag har afsagt kendelse til fordel for Yukos aktionærer (50 mia. USD) i tvisten med den Russiske Stat - et sammentræf? Muligvis.
4b) Den omstændighed, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har afsagt kendelse til fordel for visse Yukos aktionærer (beløb 1,9 mia. EUR).

De hører på en eller anden måde også til i billedet.

Jeg tror nok, at vi kan konkludere, at vi i denne krise taler noget mere alvorligt end nedkæmpningen af russiske infiltratører i Ukraine.

Der må være tale om, at Rusland helt eksplicit har truet med anvendelse af kernevåben mod Europa!

Jeg kan ikke se anden forklaring - ikke at der er tale om en konspiration: Der er tale om decideret planlægning og en krise fremkaldt af Sovjet - eller hvad røverbanden nu kalder sig i denne uge.
Det er naturligvis et svar, der har været planlagt som en skuffeplan.

Det problematiske er, at Rusland kan ikke trække sig tilbage og lave en handel, som de kunne under Cuba-krisen. Det problematiske er, at Nato faktisk havde trukket sine muligheder for kernevåben mod Skt. Petersborg tilbage - den danske hær har bl.a. afskaffet Tårnfalken og MRLS. Alligevel vil Rusland opstille kernevåben i Königsberg, alligevel truer man med kernevåben fra Backfire i Østersøen.

Der er ikke så megen tvivl om, at Rusland befinder sig i en økonomisk nedsmeltning, der er en del værre end den bankrygterne vil vide. Det er naturligvis farligt, når gangsteren har kernevåben.

1) Selvfølgelig går vi ikke i krig p.gr.a. Ukraine - og det tør Rusland næppe heller!
2) Selvfølgelig har EU ikke tænkt sig at redde Rusland ud af deres selvskabte økonomiske problemer. Det vi ser nu er dels, at europæiske investeringer trækker sig ud af Rusland så hurtigt den svenske krone kan devalueres.
3) Vi får nok også at se, at de indefrosne russiske midler i vestlige banker vil blive udlignet mod tilbagebetaling af de ydede lån til Rusland.
4) Vi vil formentlig se, at de retskendelser, der er afsagt vil føre til udlæg i Mistral-klasserne (hvad Rusland så har villet med dem i Østersøen er mig en gåde - de kan sænkes af en Harpoon på en lastbil - fra snart sagt ethvert punkt på Østersøkysten - et par sommerhuses ved Lumsås har demonstreret et kraftig fald i ejendomsværdien efter en sådan behandling), vi vil formentlig se, at der gøres udlæg i gasledningerne Nord Stream og South Stream - hvis sidstnævnte bygges færdig.

Rusland vil bryde sammen økonomisk - problemet er, at det skal gøres uden at idioten i Moskva trykker på knapper - derfor kommer man nu mellem Putin, olieindustrien - repræsenteret ved oliegakgakkerne og hæren. Det er meget svært, at se, at de vil kunne finde fodslag. "Folkestemningen" i Rusland betyder ikke en fis!

Vi ser, hvordan Rusland brænder sine fundamentalistiske terrorister af i Mellemøsten. Jeg har også en mistanke om, at nogle af de gamle kommunister i Enhedslisten og SF er blevet forelagt kompromitterende fotokopier. Anne Baastrup f.eks. har jo ikke været syg - stress, javel, der er da bare noget, man kalder det.

Det Putin håber på er, at han kan holde olieprisen oppe; men den går ikke, fordi man nu har fødevarerne at holde Kina i ave med: Den gamle balance virker ikke mere!

De skulle eller have fundet ud af den Huitfeldt-klasse, der ligger lige øst for Tallinn!

Det gjorde så - i god tid; men det har givet et par finske F-18 i røven. Ligesom sidste gang!

Det tyder på, at han denne gang har forsøgt at krybe under radaren på Huitfeldt-klassen.

HA!

Det passer meget godt med, at russeren har gået i 10.000' og har været nødt til at "snitte" Finland!

Altså med at Huitfeldt-klassen ligger ca. 100 km øst for Tallinn - ud for Kunda, hvor der er nogle småøer, som hun kan krybe i skjul af, så hun ikke kan ses fra Rusland. Hun bruger altså øerne til at "løfte" fjenden.

Moderne planlægningsværktøjer giver en helt ny dimension til militær planlægning.

Man har jo altid haft alternative planer og konkurrerende planer. F.eks. var den konkurrerende plan i 1. verdenskrig til Gallipoli en invasion af Tysklands baltiske kyst. Ved en afvejning af de to planer blev Gallipoli anset for den "nemme" løsning. Jeg tror vi skal være glade for, at det blev Gallipoli - også englænderne.

Man gennemfører naturligvis stabsstudier på forskellige overordnede planer for at få en forhåndskritik til frasortering af det værste galmandsværk. Det kan så gå i forskellig detalje mht. til anskaffelse af våben og udstyr. Det bliver også planlagt på lavere plan, som f.eks. bevogtningsplaner for militære installationer.
Under den kolde krig blev planerne så detaljerede, at man vidste på meter, hvor meget pigtråd en given bunker skulle bruge og planrevisionerne medførte at træer blev klippet ned mm.

På den måde har man naturligvis ikke haft helt så dybtgående planer som under den kolde krig; men man er groft urealistisk, hvis man tror, at man ikke har tænkt på muligheden for den opståede situation i Ukraine. Det er også langt fra tilfældigt, at man har fået vedtaget (det røg med på det møde, hvor man besluttede at sende nødhjælp/våben til Irak), at anskaffe RIM-161 missiler til missilskjoldet. Til "en eller flere fregatter". Selvfølgelig har man tænkt på det - og hvilke modifikationer og/eller forberedelser man ville skulle foretage i den sammenhæng.
Folketingsbeslutninger er langt fra noget man trækker op af en hat, selvom Søren Espersen lader til at tro det - lader, for nogen må have fortalt ham, hvor dumt han optræder.

Selvfølgelig har man en beredskabsplanlægning, der jævnligt revideres - at der så lejlighedsvis er grimme overraskelser, når man kikker på den eksisterende plans dato - det er noget andet.

Sagen er bare i dag, at man har så meget - rimelig anvendeligt udstyr på depot, så anskaffelsesprogrammer i vidt omfang kan reduceres.

Det er næppe heller tilfældigt, at man har fyret Forsvarskommandoen og smidt opgaven til Karup: Det er da et længe påtænkt træk. Man har jo også set på hvilken uddannelse personellet skal have - evt. af supplerende/omskolende karakter.
Når materiel bliver afløst af mere moderne udstyr, så bliver det ikke smidt væk; men pakket ned og klargjort til langtidsopbevaring. Jeg formoder man stadig har geværer fra 1. verdenskrig indsmurt i våbensmørelse, så det bare skal have en tur i petroleum for at være klar.
Det kritiske er ammunitionen, for ammunition er langt den største udgiftspost for langt de fleste våbensystemer. Det er da meget godt at tage kanoner som krigsbytte; men de er altså ikke noget værd, hvis man ikke får fat i ammunitionsdepotet.
Her kommer så et andet problem: Nemlig at sprængstoffer efter en 50 år (afhængig af opbevaringen) bliver ustabil og har en grim tendens til at sige "bang" i utide.

Det næste er, at mange af de f.eks. bomber, man havde under den kolde krig rimelig prisbilligt kan ombygges til andre våben. Men, når man så kan ramme første gang, frem for at skulle have en eskadrille forbi, så har man "råvarer" til ganske meget.

"If we are two steps behind the Russians, the Ukrainians are 16 steps behind," said a Nato source recently in Kiev. "Their generals just want to blow everything up. But it's not a shooting war, it's an information war."

Her fik vi så ret tydeligt bekræftet, at man så sandelig havde tænkt sig at sprænge de russiske gasledninger gennem Ukraine. Gasledninger må have en rimelig fremtrædende placering på listen over "everything" - alene at sådan én som mig kan komme på tanken - så er det sgu rimelig nærliggende.
Det, der i sammenhængen kan undre er, at man fra russisk side tilsyneladende har overset muligheden. Den måde russerne opfører sig på synes meget lidt koordineret. Selvfølgelig har Gazprom også deres beredskabsplanlægning - andet er utænkeligt, men lader ikke til at være blevet forespurgt. Besynderligt så letfærdigt man omgås nationens sårbare aktiver.
Det kunne tyde på, at invasionen på Krim har haft et "nu-eller-aldrig" perspektiv.

Jo mere, man ser i denne krise, jo mere undrer man sig. Alene det, at Ukraine har indtil nu været en talentløs reprise af invasionen i Georgien. Dernæst har man på ingen måde inddraget Nato og EU's muligheder for at svare igen - og mulighederne vil/burde man have gennemtænkt. Det stiller så det spørgsmål:

Putin er helt klart parat til at betale en meget høj pris for sine overgreb, for både Natos reaktioner og Ukraines ditto kan ikke have været ukendte - om ikke andet så som muligheder, hvorfor man må have tænkt over modforholdsregler.
Indførelsen af importblokade af fødevarer virker absurd og amatøragtig. Det er noget, der vil gøre langt mere ondt på Rusland end nogen andre. At Putin er ligeglad med befolkningen - det kan ikke overraske; men, at man ikke har tænkt på energiselskaberne i denne forbindelse, det ser unægtelig besynderligt ud.

Det er det store problem med amerikanerne.

Når de er på plads og i orden, så er der intet, der kan slå dem; men de er for langsomme.

Det glæder mig at se, at man fra amerikansk side har opgivet den romantiske tanke om at flytte tungt panser ad luftvejen. Det tager for lang tid at komme med dem enkeltvis - og det, der tager endnu længere tid er at få formeret enhederne og organiseret vedligehold og faglig tjeneste i det hele taget.

Nearly 50 armored vehicles are already in place and another 100 "M1 Abrams" tanks and "Bradley" fighting vehicles will be pre-positioned in Germany and possibly elsewhere for the U.S. troops conducting drills with NATO partners, Hodges told the AFP news agency.
"The troops will come over and train, and they'll go back. The equipment will stay behind," Hodges said.

Det jeg ser er, at man tilsyneladende benytter bataljonsækvivalenter som kernen til brigader. Bygger man på erfaringerne fra Iraq, så er tab i kamp meget små - det var farligere at være lastbilchauffør på en benzin-vogn end panserskytte - simpelt hen trafikuheld p.gr.a. overtræthed.

Vi taler virkelig om fundamentale ændringer i organisation og taktik fra amerikansk side. Der er også tale om, at man inddrager den større præcision og rækkevidde for næsten alle våben i dimensioneringen af enhederne.

Er den effektive rækkevidde af en kampvognskanon 4500 m og ikke 1500 m så er arealdækningen en faktor 10 større. Det skal så opvejes mod fjendens terrænbenyttelse og større spredning; det er faktisk en funktion, uden stamfunktion. Det er så noget man kan simulere sig frem til. For slutresultatet, hvis jeg ikke tager fejl, er at netto, så giver det noget, der minder om en faktor 3-4 stykker, hvilket svarer til ét organisatorisk trin. En faktor 10 skulle tilsige to trin; men så velvilligt er verden ikke indrettet.

Det andet, der ligger i det: Med en kombineret bataljon, så består muligheden for et modangreb altid. Det betyder, at nok kan fjenden med koncentration af styrken angribe med ca. en brigade - men det forudsætter, at fjenden ikke laver fejl! F.eks. et svagt punkt, hvor et modangreb kan rulle hele invasionen i småstykker. Her tænker jeg ikke så meget på forsyningslinjerne; men den taktiske formering fra fjendens side.
Forsyningslinjerne skal kappes meget længere fremme af hurtige lette enheder: Fordi fjendens tunge enheder ER kørt forbi, så der er fri bane til at massakrere depoter og forsyningskolonner.

Det er en lære, man allerede nu kan drage af den Russiske invasion i Ukraine.

1) De opstillinger af kampvogne, vi har set på satellitbilleder: Det er selvmord. Der skal ingenting til for at tilføje dem alvorlig skade. Når de - som billederne viser - holder parkeret som foran Netto, så laver de i sig selv en trafikprop, hvis de skal derfra i en fart.

2) De russiske forsyninger med civile lastbiler er flintrende sårbare. En stak A-10 (ja, én) ville udrydde dem ved at tage dem fra en ende af. Forsyningskolonner er notorisk svære at forsvare fra luften. Hvis de medbringer luftværn, der evt. springer buk, så vil procenten af de køretøjer i sig selv udgøre så meget af kolonnen, at der snart ikke er plads til lastbilerne.
Hertil kommer, at russerne erfaringsmæssigt er elendige til luftdækning under fremrykning. 3-4 jord-til-luft systemer, der overgriber hinanden og så skal køre frem samtidig - i forskelligt tempo: Det er opskriften på rod og kaos - inden man bliver beskudt.
En gammeldags 40mm luftværnskanon havde faktisk en rimelig panserbekæmpende kapacitet - forudsat, det var let panser (PMV o.lign.). Har man monteret kanonen på en kampvogn, som Gepard - så kan man lige så godt have missiler, der er gode mod fly. Omvendt er Bofors 40 mm. ganske udmærkede, hvis man har tid til at prodse af og på, samt sløre. Det kan godt være, de kan ses på billeder og fra droner; men inden man kan gøre noget ved det, så er de væk igen.

3) Den måde russerne stablede de kampvogne på den anden side af grænsen til Ukraine - den gentager russerne aldrig igen: De bliver nødt til at rykke dem 100 km længere bagud (1-2 dage). Hvis russerne ikke lærer af det, så inviterer de en militær katastrofe.
Det er formentlig baggrunden for den frist på 48 timer, som ligger i det nye Nato-oplæg.
Kan man få en let styrke frem og i beredskabsområde på 48 timer, så kan man reagere efter at fjenden har "comitted" sig til et angreb. Er et angreb først sat i gang, så er det ikke sådan at standse igen.
Dvs. første fjendekontakt vil ske mod en ikke-rekognoseret forsvarer: De aner ikke hvor forsvaret ligger, de aner ikke hvilke våben eller hvilken uddannelse forsvareren har. Det er med vilje at køre ind i et baghold med lukkede øjne.

Den russiske invasion af Ukraine er et russisk militært nederlag af de store - fordi den drager hele den russiske hærs kampstyrke i tvivl. Det russerne skal nu er hjem og lave de helt nye våben, for beholdningerne er tilnærmelsesvis militært værdiløse - så skal de også omskole hele officerskorpset. Om det sidste er en teknisk mulighed? Jeg betvivler det: Tyskerne kunne omskole hele hæren efter invasionen af Polen - det, der blev kendt som "drole-guerre" - og inden invasionen af Frankrig. Om russerne kan lave samme nummer? Jeg tvivler.

Aktiv og aggressiv anvendelse af transportfly

Kort beskrevet bestå en COMAO-pakke af adskillelige transportfly, samt et hav af jagerfly. Øvelsen går så ud på at transportflyene i formation bliver sendt ind bag fjendens linjer i lav højde for at flytte styrker eller gods. Nogen gange med faldskærm, andre gange er det ind til en lille grusbane midt inde i en skov. Transportpakken er hele tiden beskyttet oppefra af et større antal jagerfly og tankere, der moniterer slagets gang og afviser fjendtlige fly eller missilsystemer på jorden.

Så længe, der ikke er nogen, der skyder på dem - evt. fordi man forhindrer det - så kan meget lade sig gøre.

Desuden anfløj vi en del taktiske landingszoner, som portugiserne tilsyneladende har i rå mængder, spredt ud over det nordlige Portugal. Hele øvelsen virker godt planlagt, selvfølgelig med de små obligatoriske knaster.

Skal vi lige tænke på andre steder, hvor der også er masser af dem.

Man har altid haft styrker, der opererede bag fjendens linjer; men problemet har været: De har ikke tunge våben - og i den sammenhæng bliver missilsystemer som f.eks. Javelin meget hurtigt til et tungt våben. Der skal ikke ret meget til for at få smæk for skillingen.
Det nye er egentlig, at man også kan få de styrker ud igen - her efterlader man så ting og sager; men hvis det er taget fra antikvitetssamlingerne rundt omkring i depoter - så betyder det ikke noget.

Under Unternehmen Bodenplatte (en del af Ardenneroffensiven) smadrede tyskerne flere eskadriller fly på jorden. Og hvad så? Det var billige fly, der bare kunne erstattes - piloterne, dem der trods alt kom i kamp ved den lejlighed: De klarede sig udmærket - resten kikkede lidt betuttet på de sørgelige rester; men de var ikke selv kommet til skade.

Vi har masser af våben i depoterne, der dels er af sekunda-kvalitet, små-forældede og trænger til "en kærlig hånd". Det kan da godt være; men har modstanderen intet, så skal der ikke meget til; men de forsamlinger og opmarcher, vi har set på grænsen til Ukraine - tja, når man på satellitbillederne kan se, at kampvogn står ved siden af kampvogn og det er i sig selv en større trafikprop.
Dem skal der ikke meget til at ødelægge, hvis man kommer ind på livet af dem - uden modstand. Det er helt elementært et spørgsmål om manglende bevogtning.

I gamle dage havde en dansk brigade i Tyskland en 3 bataljoner - plus ingeniører og hvad man ellers har af tjenestefolk. Der var planlægningsmæssigt også én bataljon værnepligtige på lastbiler: De skulle bevogte de andre. Det er jo allerede 1000 mand, der skal have morgenmad, hver dag. Til et objekt af nogenlunde størrelse skal man bruge en bataljon. Det er ikke det vanvittige det kræver i hverken personel eller forsyninger; men de skal være der.
Her er værdien af hjemmeværnsstyrker af nogenlunde kvalitet: Hvis de er på stedet, så kan man spare bevogtningen ud.
Hvis de så kan rense et område flad mark på 500 * 1000 meter, så har man en landingsplads. Den har sine begrænsninger; men den kan oprettes og nedlægges efter behov.

Når jeg skal være ærlig, så tror jeg, at en af årsagerne til at esterne fik de 3 Sherpa foræret var, at så kunne de øve sig på netop dette. Den Flyvende Hjemmeværns Enhed har fået et par Britain Norman Islander. Forholdsvis nemt at omskole til og det er folk, der er vant til at flyve fra græsmarker. En Spartan kan lande, hvor en Sherpa gør det, så begynder vi at tale seriøs transport - bl.a. lette køretøjer - jeg vil nødig se de mængder ligtorneplaster, som "de små grønne mænd" bruger for at vade hele vejen.
Der er vel 100 mand i den flyvende hjemmeværnsenhed; men et ukendt antal piloter; men det er nok ikke meget galt at regne med nok til 3 eskadriller á 6 fly. De kan ikke ret meget; men hvis det, de kan sættes rigtigt ind, så burde det give russerne nogle stabsmæssige hovedbrud: Hvor, hvornår og hvordan skal de indsættes. Der er så en masse muligheder, man skal tage højde for.

At trække nøglepersoner til en side og indvie dem i nogle detaljer. Uden at man bliver overhørt af landsforrædere og almindeligt kriminelle, terroristiske narkohandlere.

Alle den slags usmagelige typer - de vil jo så gerne sidde i Forsvarsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn, fordi de og deres ejere tror, at de dér har enorm indflydelse og adgang til de aller-hemmeligste informationer. Det har de måske nok; men når de ikke har begreb skabt om, hvad der tales om, så véd de ikke, hvad de skal spørge om.
Helt typisk kan man af forvirringen mellem udenrigsminister Lavrov og Putins udmeldinger se, at de end ikke er orienteret om, hvad de selv mener.
Der er jo det ved det, at Nazi-Marie er tolk: En tolk får alt det at vide, som begge parter ønsker, at den anden skal vide. Derfor har man nok officielt adgang til det mest klassificerede; men i praksis er det det mindst hemmelige en tolk ved!

Jeg er stadig optaget af "Figaro's Bryllup": Kæmpetåben Almaviva skal være ambassadør i London! Tja... ham kan man ikke betro noget, for han fatter ikke, hvad der er hemmeligt. Rosina - konen - hun ved det hele: Og hun siger IKKE noget. Den sidste store arie er "Perdone Contessa!", hvor Almaviva er blevet tværet ud af konen, der er ikke så lidt mere intelligent end greven.

Det jeg har observeret, som alle andre interesserede kan se - uden videre - er, hvad der er offentligt tilgængeligt.

Her giver en gennemgang af mulige behov ikke nogen mening, når man taler "substantielle løft":

Søværnet? Man kan tale om en Huitfeldt og/eller Absalon-klasse til fair nok; men det betyder ikke mere end et par milliarder; men slet ikke noget i en relevant størrelsesorden.
Hæren? Nej... vi kan tale 1-2 ekstra kampgrupper af bataljonsstørrelse; men ikke noget i den prisklasse vi snakker, når vi taler 10 milliarder om året. En eskadron kampvogne koster vel 25 mio. kr. i drift om året. Infanteri kompagni koster vel det dobbelte (der er flere "mænner" og det er dem, der koster!) Materiellet kan hjemkøbes brugt og fikses lidt op.
Alene det, at indkøbet af 309 Piranha koster kun 4½ milliard.
Den Nato-målsætning betyder 8-10 mia. ekstra om året i 10 år: Det er 50-100 mia. kr.
Det er HOVEDREGNING! De tal hænger ikke sammen! Ganske alvorligt - ikke sammen.

Det eneste "substantielle", jeg kan få øje på i den periode er en 2-3 eskadriller Taifun til en 20-25 milliarder; men det ligger ud over næste forligsperiode, når F-35 skal introduceres. Der er ikke kapacitet til at indføre Taifun før tidligst 2021-22.
Den anden mulighed, som også giver mening, er betydelig forøgelse af transportkapaciteten. Det er så ikke til søs, hvor der er RIGELIGT. Velegnede skibe kan købes på tilbud - ok, de skal fikset op og gennemgås; men ikke noget "substantielt".

Det eneste, jeg kan se er Condor, Spartan og Sherpa.
Af dem er det vel kun Condor, der kan betragtes som "substantiel".

Condor er noget, der vil flytte væsentligt.

1) De bliver pillet fra russernes interkontinentale missilprogram, hvilket amerikanerne gerne vil have.
2) Tilfører tung løftekapacitet med lang rækkevidde, som er et af kernepunkterne i den reviderede Nato-forsvarsplan - nemlig hurtig forskydning af betydende troppe-elementer.
3) Løser et problem omkring piloter i SAS, der skal fyres - fordi SAS aldrig får økonomi i deres oversøiske ruter. Aldrig. Der er simpelt hen ikke passagergrundlag for dem - ikke noget, der ikke kan gøres billigere med British Airways, Air France og Lufthansa og en forbindelsesflyvning.
Det frigør så nogle piloter med erfaring på tunge transportfly. De skal have et omskolingskursus på 3-4 måneder - og det er det. Transportpiloter skal ikke sikkerhedsgodkendes noget videre.
Der skal andre motorer på de Condor; men så meget er det altså heller ikke.

Vi skal også tage i betragtning, at meget af det, der bliver brug for: Jernbaner (er allerede bevilget i andre planer), Flyvestationer - Herre Gud! - de er bygget for 70 år siden: Noget vedligehold; men ikke fundamentalt anlæg. Veje har vi faktisk også.
Der kan komme nogle teknikere, der skal klargøre og vedligeholde fly.

Condor vil være noget, der kan iværksættes rimelig hurtigt - sådan rent teknisk set. Jeg tror faktisk at nye motorer og elektronik er indfløjet af briterne.

Det er det eneste "substantielle", jeg kan få øje på!
Problemet er, hvor den sag "hænger" i systemerne. Nok ikke så tungt, som den har gjort: Vi ser at Vestager er nået til en "forståelse" med Gazprom. Det skulle cleare en hel række udligninger fra Nord Stream, til Gazprom, til Ukraine, tilbage til Gazprom, via IMF, tilbage til Tyskland. Det er mere indviklet end egentlig svært.
Nu lader det så også til, at Merkel har fået banket idioten, Trump, på plads. Jeg tror, at den omstændighed, at hans personligt største kreditor er Deutsche Bank har noget med sagen at gøre: Det ville jo være lidt uheldigt for Trump personligt, om man så sig nødsaget til at hjemkalde alle hans lån - og erklære hans hoteller konkurs: Ét for ét. Reelt har Trump ikke nogen positiv formue.

Og Mærsk.

Ukrainsk indregistrering.

Så ved vi i det mindste, hvor den - af de 10 er - og at den i det mindste ikke transporterer atommissiler for russerne så længe.

klogeaage 35 skrev:Hov mere rigtigt Krim eksploderer !

Hmm... russernes fremgangsmåde kræver lange og sikre forsyningslinjer, hvilket er lige præcis, hvad de ikke har.

Det er derfor, jeg vil have fat i de Hercules som briterne får "til overs".

Når man alligevel skal flytte sig efter en salve, så kan man lige så godt køre tilbage efter genladningen - uden at rode en omstændelig og sårbar logistisk funktion ind i sagen.

Hercules kan snildt holde både CAESAR og HIMARS forsynet fra mere eller mindre improviserede landingsbaner. En 155 mm granat vejer 100 kg med krudtladning og indpakning. En Hecules laster 15-20 tons, hvilket vil sige 150 granater i én last. En CAESAR har 30 granater på vognen, så et batteri på 6 pjecer kan genlades af én Hercules mission.

Men det er ikke sådan russerne virker.

De véd godt, hvad der venter dem i opgøret efter krigen.