Lars Rohdes tale ved Finansrådets årsmøde.

Tale

Aftalen udgør en vigtig milepæl i opfølgningen på krisen, men det er for tidligt at tage arbejdshandskerne af. Som det også fremgår af aftalen, udestår der fortsat vigtige emner, som aftaleparterne skal vende tilbage til, forventeligt i 2014. Det gælder bl.a. krisehåndtering og krisehåndteringsbuffere. Derudover vil der blive gjort status over slutniveauet for de danske SIFI krav senest i 2017. Hvis slutniveauet ikke er på linje med sammenlignelige europæiske lande, som fx Sverige, Tyskland og Storbritannien, vil det blive tilpasset hertil.

Hvis man kun ser på de nordiske lande, er de danske kapitalkrav til SIFIer både lavere og indfases langsommere. Men en ting er de regulatoriske krav; en anden de krav, som markedet stiller. Især for SIFIer, der ofte opererer i en international kontekst, vil markedsstandarder typisk løbe foran den finansielle regulering. Det er min klare opfattelse, at markedet vil sørge for, at den faktiske kapitaldækning uanset regulatoriske krav vil blive udlignet over tid.

Det kan godt være I har fået lempelser; men bare rolig - de skal nok blive taget fra jer!

Den modcykliske buffer skiller sig ud fra de øvrige kapitalkrav. Den er ikke et egentligt kapitalkrav her og nu, men derimod en ramme, der kan tages i anvendelse, hvis kreditudviklingen og konjunkturbilledet tilsiger det. I modsætning til de øvrige nordiske lande indfases denne ramme gradvist i Danmark. Med andre ord skal der ny lovgivning til, hvis den økonomiske udvikling i overgangsperioden frem mod 2019 kræver en modcyklisk buffer, der er større end rammen det pågældende år.
.....
Alt i alt er der basis for et svagt positivt syn på dansk økonomi, uden at vi dog endnu kan sige at have mange håndgribelige beviser på, at et opsving er i gang. Inflationen såvel herhjemme som i euroområdet har det seneste år været særdeles lav. Herhjemme trækker mange faktorer - lige fra energipriser til afgifter - for øjeblikket ned i prisstigningstakten.

Oh hold da kæft, hvor I læææææner Jer op ad den.

På den internationale dagsorden står de aktuelle forhandlinger om bankunion. Nationalbanken følger forhandlingerne tæt. Der er ikke truffet beslutning om dansk deltagelse, men bankunionen vil under alle omstændigheder få stor betydning for Danmark. To af de største pengeinstitutter i Danmark vil selv uden dansk deltagelse blive underlagt tilsyn fra ECB for væsentlige dele af de aktiviteter, de har i euroområdet. De to institutter tegner sig i dag for over 50 pct. af de samlede udlån i danske pengeinstitutter.

I kan lige så godt holde med at jamre over EU, for uanset hvad, så skal Danske Bank og Nordea afvikles.

Nationalbanken ser generelt positivt på bankunionen, som den tegner sig. Bankunionen er et vigtigt skridt i styrkelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser og dermed i styrkelsen af den grænseoverskridende konkurrence. Konkurrence tvinger både banker og virksomheder til at være "fremme i skoene" og dygtiggøre sig. Det er sundt og til gavn for alle.

I vil blive smadret.

Derudover er det efter Nationalbankens opfattelse af afgørende betydning, at bankunionen indeholder et forsikringselement i forhold til de danske systemiske institutter. Det vil være tilfældet med etablering af en stærk fælles afviklingsfond. For euro-landene findes der et yderligere forsikringselement i form af ESM – den fælles euroredningsfond – som vil fungere som ultimativ back-stop, når alle andre midler er brugt op. Det er også på dette område vigtigt at sikre ligebehandling af deltagende lande udenfor og indenfor euroen.

Så længe vi ikke er med i EUR, så vil kravene til bankerne være mere brutale i Danmark, for der mangler en sikkerhedsventil - gæt hvem, der kommer til at betale den?

For virksomhederne ser situationen lidt bedre ud, måske på grund af fremrykning af investeringer inden investeringsvinduet lukker ved årets udgang. Men byggeriet ligger fortsat lavt. Virksomhederne har opbygget et ganske betydeligt opsparingsoverskud, og de fremtidige rammer for penge- og realkreditinstitutter er langt hen ad vejen på plads. Det er således ikke manglende finansieringsmuligheder, der holder investeringerne tilbage.

Næ, det er den udprægede mistro til bankerne.

En sammenligning af individuelle danske og udenlandske pengeinstitutkoncerner viser, at nogle danske pengeinstitutter har en effektivitet, som er fuldt på højde med de mest effektive udenlandske. Der er dog samtidig en række pengeinstitutter herhjemme, hvor effektiviteten ligger under de mest effektive danske og udenlandske institutter. For disse er potentialet for forbedringer således endnu større, end gennemsnitstallene antyder.

Ja, Ringkjøbing Landbobank har det udmærket.
Altså når Danske Bank og Nordea stort set er branchen, så må der være en af dem, der trækker ganske alvorligt ned.

Til sidst vil jeg nævne det fælles arbejde, vi har omkring den nye infrastruktur for detailbetalinger. Dette arbejde resulterede i år i, at det nu er muligt for borgere og virksomheder at overføre penge inden for samme dag. Hvis vi mødes næste år på samme tidspunkt, forventes overførsler at kunne ske straks hele døgnet. Disse tiltag vil give produktivitetsgevinster både for pengeinstitutterne, Nationalbanken og borgere og virksomheder i Danmark. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for den indsats, sektoren lægger i projektet, og for det gode samarbejde, vi har.

Dvs. at vi ikke vil finde os i Jeres manipulationer omkring månedsskiftet.

Den lå hos ministeren.

»Afdragsfrie lån skal bruges med lidt større forsigtighed. Det afgørende må være kreditvurderingen af den enkelte kunde,« siger han, og udtrykker stor tilfredshed med det nye lovforslag, der spænder et sikkerhedsnet ud under de korte rentetilpasningslån.

En ting er begrænsningen på flexlortet, den anden er afdragsfriheden.

Det ser ud til at man vil redde dels de fast forrentede afdragsfrie lån ud, dels flex med afdrag ud.

Det vil egentlig passe ganske godt med min mistanke om, at man vil redde erhvervslånene ud - der er som Rohde siger - et opsparingsoverskud i virksomhederne. Desuden er der udlejningsbyggeriet som har flex med afdrag.

Boligejerne kan man glemme, de er opgivet - Rohde taler om en "stabilisering" af ejendomspriserne.

Ja, bankerne skal være lykkelige for spændetrøjerne.

Så kan I jo i sektoren glæde jer over, at det er en socialdemokrat med naturligt anlæg for regulering, der sidder for bordenden, sagde ministeren. Måske med henvisning til tidligere slagsmål mellem politikere og finansielle institutioner om, hvor meget politikerne skal blande sig i forretningerne.

Nu hørte jeg ikke talen, så jeg kan ikke berette om den henførte jubel hos publikum.

Berlingskes aldrig svigtende evne til at rapportere det mest indlysende pladder.

Hvad dælen havde de forventet?

At Nationalbank direktøren stillede sig op og kundgjorde, at Danske Bank ikke vil kunne lave årsregnskab 2014 eller 2013 for den sags skyld? Selvfølgelig gør han da ikke det!

Det gør han så alligevel, fordi han siger, at de danske banker ligger midt i feltet af europæiske banker; men med en betydelig spredning. Når der reelt kun er Danske Bank og Nordea, der betyder noget, så må man nok slutte, at en af dem står med et problem af "bamse-størrelse".

Når man taler SIFI, så vil de banker faktisk pr. definition bestå en stresstest.

Man taler om, at bankerne er blevet bedre kapitaliseret? Bob-bob-bob!

a) Deres aktiekapital er for en ikke ubetydelig del i hænderne på kapitalfonde, der har lånt pengene til "opmuntring" af kursen - af banken. Man ligger officielt ikke med nogen videre portefølje af egne aktier; men man nævner ikke at disse aktier ligger som sikkerhed for udlån. Det er så ikke usædvanligt at have en kapitalfond til at finde den bedste køber ved en kapitaludvidelse - specielt ikke når de bestående aktionærer flygter skrigende væk og ikke kunne drømme om at begå flere dumheder.

b) Når "kapitaliseringen" består af ikke-bogførte tab, så er det jo nemmere at lave et "overskud".

c) Det næste er, at da både Danske Bank og Nordea står over for ganske betydelige tab i forbindelse med nedlægningen af filialer i udlandet, så skal der være kapital til at tage den lussing. Det irske problem er langt fra løst for Danske Bank.
Tilsvarende for Nordea; blot i endnu højere omfang.
Sagen er imidlertid, at konstateringen af disse tab vil være i hænderne på ECB. F.eks. De baltiske (herunder Finland) landes finanssektor er svensk. I tilfælde af en lokal konkurs for f.eks. Swedbank, så dækker f.eks. Letland under ingen omstændigheder indskydernes tab - udover dem under 100.000 EUR. De store? Tja, hvis det er Swedbank og andre russiske kriminelle, så viser erfaringen, at de får savet benene over.
Og hvorfor skulle ECB gå ind med en nødplan for det? For at redde Swedbank? Det må sgu' blive Sverrigs sag - at Sverrig så ikke kan, det er noget andet.

d) Pointeringen af, at ECB med banktilsyn mm. er den ultimative stopklods - for EUR lande - tyder på, at man så afgjort har et "hidtil uerkendt behov" (som det hedder i marketing).

EU har vendt tommelen ned for SDRO papirer. De kan heller ikke lægge til sikkerhed for noget som helst.

De begynder at blive ret så pinligt!

Og så viser det sig oven i købet, at danskernes pensionskasser er Europamestre i manglende information til deres kunder om hvad der faktisk er investeret i.

Svaret på det er: "Det ønsker kunderne ikke at vide" Helt rigtigt. De fleste af dem ville få akut tyndskid, hvis de vidste hvor meget flexlort og andet lokumspapir, uden afkast - der er købt for deres pensionspenge

ud fra en betragtning om, hvad der ikke blev sagt.

1) Man omtaler slet ikke shipping, hvor Danske Bank tilsyneladende har formindsket udlånet med 15 mia. til 35 mia. til 50 mia. Her slipper man så for at nævne, at Nordea som koncern har 100 mia. Man slipper for at nævne at Den Norske Bank har 250 mia. - og det norske bankvæsen står for at skvatte i havet - konsekvent er NOK faldet 10% i løbet af året.

2) Det får så være; men meget værre er, når talen prægnant ikke falder på bankernes udlån til boligformål i husholdningerne.
Bankbolig udlånet

Vi taler her 300 mia. eller mere end bankernes postulerede "egenkapital".

Vi véd at søforklaringen om, at flextumper ville bruge afdragsfriheden til at nedbringe de "dyyyyyre"
først - er løgn! En løgn som banksvinene ikke er blevet konfronteret med.

Vi kan konstatere, at det ikke er sket!
Det kan vi alene ud fra den kendsgerning at beholdningen af bankboliglån mellem 1 og 4 års restløbetid ikke er vokset. Havde der været den bitreste sandhed i bankernes postulat, så havde de ligget på et sted omkring 60 mia. DKK - vi taler om at det ligger på en tiendedel af det beløb.

Vi kan også konstatere, at det boligejerne ikke kan betale. Vi kan se, at på trods af lav arbejdsløshed så rokker privatforbruget sig ikke af flækken! Boligejerne har en tårnhøj overforfalden gæld og stadig kan de ikke bruge penge. Det er jo ikke boligejerne, der holder forbruget i gang.

Problemet får stadig større aktualitet: Dels bortfalder bankgarantierne, dels udløber afdragsfriheden - begge dele er begyndt - og det bliver årligt værre. Samtidig forsvinder den indtægtskilde for bankerne, der hedder garantiprovision fra flextumpernes låneskive på 60-80% som indbringer 14-15 mia. DKK om året til bankerne.

Det er selvfølgeligt, at det man prioriterer er redningen af realkreditten. I den forbindelse ligger det lige for, at realkreditinstitutterne sende folk på tvang, når - ikke hvis - de ikke betaler. Kreditforeningerne har intet motiv til ikke at skære hovedet af flextumperne. De går da bare på tvangsauktion og byder deres pant - forlanger, hvad det skal være af fallenten i husleje på deres tidligere hus, som er overdraget til et ejendomsselskab, så det ikke figurerer på balancen.
Det bliver lidt svært for banksvinene, at postulere at der er tale om "gode" udlån, som ikke skal nedskrives.

Kreditforeningerne skal måske nok klare sig - første omgang altså. De vil tortere flextumpen maksimalt, så de med lejeindtægten kan afskrive på ejendomsværdien - indtil restværdien bliver en realistisk salgsværdi - så smider man tumperne ud - om ikke andet ved at skrue huslejen i vejret.

Det går så ikke på længere sigt - dvs. bare 2 år frem i tiden - fordi det må nok siges at være mislykket at få godkendt realkreditobligationer på linje med statsobligationer - der er ingen iøjnefaldende forbedring på andelen af flexlort. Man har løjet ECB lige op i deres åbne fjæs - med rødrandede øjne og snottet i guirlander: Hvor tåbelige tror de egentlig man er? Hvilket motiv vil EU og ECB have til at redde flextumperne og deres perverse banker? Alene det, at man åbenlyst er modstander af at følge reglerne. Danske Banks afdelinger i euro-zonen bliver erklæret konkurs - og de penge Danske Bank har lånt dem er tabt.
Kommer der ikke en markant omlægning af flexlort, NU. Så vil bankerne ikke kunne tælle flexlort med som likviditet. Resultat - likviditet vil glide lige ind på folio i Nationalbanken. Ca. 200 mia. i likviditet væk med ét hug - hvordan kridterne og deres banker agter at skaffe den likviditet, det mangler vi svar på. At bankerne gladeligt går konkurs - det er givet; men sådan spiller klaveret heller ikke, for gælden består.

3) Ingen kommer heller ind på hvilke tanker, man har gjort sig om landbruget. Det begynder altså at blive småpåtrængende. Landbrugsbankerne (f.eks. Danske Andelskassers Bank, Spar Lolland - som vel var den mindst håbløse landbrugsbank) bliver obduceret i rækkefølge. Hvis man er jubeloptimist, så kunne man forledes til at tro, at det var fordi man var i gang med noget. Problemet er, at der er ikke det fjerneste finansielle tegn - udover nogle lokale svindlere står og ser dumme ud - på at noget flytter sig.
Fødevarepriserne vil stige - om ikke af anden grund, så fordi det er noget af det eneste, der kan holde inflationen i gang.

Plyds skrev:EU har vendt tommelen ned for SDRO papirer. De kan heller ikke lægge til sikkerhed for noget som helst.

De begynder at blive ret så pinligt!

Og så viser det sig oven i købet, at danskernes pensionskasser er Europamestre i manglende information til deres kunder om hvad der faktisk er investeret i.

Svaret på det er: "Det ønsker kunderne ikke at vide"  Helt rigtigt. De fleste af dem ville få akut tyndskid, hvis de vidste hvor meget flexlort og andet lokumspapir, uden afkast -  der er købt for deres pensionspenge

Jeg er ret så enig!

Blot med den modifikation, at flexlortet indebærer en ganske betydelig risiko.
Tværer man tab af på bankerne, så vil man alligevel stå i den situation, at der ikke er kunder til flexlortet.
Sender man boligerne erhvervet på tvang over i et ejendomsselskab, der så belåner hytten, så vil det blive med fast forrentede annuiteter - fordi de kan sælges - og de kommer måske til at blive regnet for noget, der minder om penge. Det vil være en måde, hvorpå kridterne kan komme uden om at sælge eget flexlort til sig selv.
Det næste problem er så, at fallenten næppe kan klare, hvad der svarer til ydelsen på et fast forrentet annuitetslån - vi skal også tage i betragtning, at husleje ikke er rentefradragsberettiget, hvorfor det bliver endnu sværere.
Lidt længere henne ad vejen ligger så, at de huse principielt set vil være på markedet til den pris restgælden beløber sig til. På et tidspunkt kommer den så langt ned, at det er realistisk at afhænde hytten - og så smider man idioten ud.

I det hele taget er der en masse snakken uden om og hælden vand ud af ørerne.

NB' direktøren "forstod" ikke hvorfor EU havde afvist SDRO..... Hrmmm - SDRO'erne er vel i sig selv gode nok, men humlen er bare, at når det udstedende institut reelt er fallit, så har begrebet "særligt dækkede" ikke længere nogen reel mening.

Altså har EU gennemskuet at de danske realkreditinstitutioner er fallerede.

Plyds skrev:NB' direktøren "forstod" ikke hvorfor EU havde afvist SDRO..... Hrmmm - SDRO'erne er vel i sig selv gode nok, men humlen er bare, at når det udstedende institut reelt er fallit, så har begrebet "særligt dækkede" ikke længere nogen reel mening.

Altså har EU gennemskuet, at de danske realkreditinstitutioner er fallerede.

Ja, selvfølgelig har de da det!

Hverken Draghi eller Asmussen er idioter - ej heller Weidmann!
Tyskerne skal da ikke have noget til at ødelægge finansieringen af deres infrastrukturprogram. Det vil betyde mange - rigtig mange Bund ud - man skal da ikke have ødelagt markedet for rigtige penge ved at hamre en 100 mia. EUR af flexlort som om det var penge. Mon ikke man har lært af de græske statsobligationer?

Jo - men så står vi snart med "den perfekte storm".

Aktierne er overvurderere og står til et mega fald snart. Kridterne går på røven ca. samtidigt, sammen med Danske Bank + et par mindre.

Valutaerne tilter så natuligvis stort set samtidigt.

Så står vi i den grad i lort til halsen. 1.000 mia. boliggæld som er defaultet, flexlortet er defaultet, og pensionskasser har tabt de penge de puttede i både aktier og obligationer.

Overlever vi det? Overlever vores pengesystem det? Jeg har mine tvivl. Uanset Nationalbank, regeringspakker sov., så kan de ikke redde tingene ved et sammenfald af nedbrud

Plyds skrev:Jo - men så står vi snart med "den perfekte storm".

Aktierne er overvurderere og står til et mega fald snart. Kridterne går på røven ca. samtidigt, sammen med Danske Bank + et par mindre.

Valutaerne tilter så natuligvis stort set samtidigt.

Så står vi i den grad i lort til halsen. 1.000 mia. boliggæld som er defaultet, flexlortet er defaultet, og pensionskasser har tabt de penge de puttede i både aktier og obligationer.

Overlever vi det? Overlever vores pengesystem det? Jeg har mine tvivl. Uanset Nationalbank, regeringspakker sov., så kan de ikke redde tingene ved et sammenfald af nedbrud

Jeg tror aktierne står højt fordi investorerne er på vej ud af dem - altså sælger til stråmænd i hedgefonde, der finansierer med midler lånt af selskaberne.

Hmmm.... valutaerne..... jeg tvivler stærkt på at EUR/USD går nogen dårlig tid i møde. Du kan se, at både guld og USD er faldet - samtidig.
Den største fare er faktisk en revaluering af EUR og USD, som rent faktisk er sket med devalueringerne af BRL, AUD,... ja de fleste.

Pengesystemet kan skam sagtens overleve - bankerne har været "in suspended animation" i de sidste 5 år. Det er lykkedes i ret pænt omfang at skille finansøkonomien fra realøkonomien.

Nu har pensionskasserne ikke noget i flexlort: Det er højst nogle banker med indlånsoverskud, der er bange for deres udlån til boliger - over realkreditten.

Kina kunne vælte USD; men det ville betyde, at de ruinerede sig selv - og afskar sig fra den eneste realistisk fødevareforsyning.

Det jeg er mest betænkelig ved er at fødevarepriserne og USD falder samtidig. Olien gør det samme.
Det betænkelige er, at fødevarepriserne ikke stiger mens USD falder. Olien vil holde sig nogenlunde indtil Iran er renset for plutonium - Kina gået i stå - og så kan vi se USD stigninger og faldende oliepris.
Det jeg tror sker i øjeblikket er at Kina prioriterer olieimporten noget højere end fødevareimporten. De kan ikke købe ret meget af nogen af delene før det trykker USD.

Hvad pokker gør Super Connie i den forsamling.

Er det fordi hun skal redde stumperne af Det Konservative Folkeparti - igen?

Hvis det er tilfældet, så bliver det på betingelser - og de bliver mere end ubarmhjertige.