Økonomer famler i krisens mørke uden nogen teori

Jomsviking skrev:

Enig med din betragtning om økonomiske modeller. Men i økonomi har du noget vi ikke har i fysik; fravær af determinisme. Selv i klam fysik som statistisk mekanik, kvantefysisk m.m. har du nøjagtige sandsynlighedsfunktioner, der beskriver sandsynligheden for at objektet går dette eller hint. Økonomi beskæftiger sig med mennesker og de lader sig ikke beskrive af sandsynlighedsfunktioner, de er ikke rationelle og forudsigelige.

Tror vi overordnet er enige, men vil formulere det lidt anderledes -i fysik har i ( i et vist omfang) mulighed for at kontrollere antallet af variable og outcomes der observeres på (selvom selv det er problematisk - Einstein og Bohr havde vist et diskussion desangående ?). Inden for økonomien, og det lille hjørne af videnskaben jeg fifler lidt med, er det ikke en mulighed.
Faktisk er det som regel ret svært bare at se, hvad der er en variabel og hvad der er et outcome. Det er rigtigt at en mængde af "mindre" variable kan betragtes som uspecifik baggrunds støj; men hvilke der hører til i denne kategori og hvilke der er betydene determinanter er sjældent helt let at afgøre, og kan ofte være langt mere afgørende end at iagtage betydene determinanters effekt når man først har identificeret dem. Korrelation er ikke det samme som kausalitet, og absence of evidence is not evidence of absence.

Jeg er ganske overbevist om at Kejser Chongzhen aldrig nogensinde hørte om Diego Huallpa.

Mvh
Cirb

Ja, det tror jeg også vi er.


Vedr. Einstein og Bohr

Hvis vi antager at ligningerne holder, så er der stadigvæk et umodellerbart feedback mellem mennesket og systemet.
En dag vågnede G. Soros op og tænkte: "pundet er squ overvurderet" efter et stykke tid gav systemet ham ret. Havde Soros (og venner) set at pundet var overvurderet og havde ret, Eller blev pundet overvurderet pga. Soros interaktion og Soros fik ret?

I københavnerfortolkningen har du noget lign. Men alligevel ikke. Her tales der om at observatøren fastlægger tilstanden, ved sin observation (superposition). Jeg kan, som observatør, f.eks. fastlægge, i observationsøjeblikket, om lyset er en bølge eller en partikel. Men når jeg ikke kigger "falder" objektet tilbage i en ufastlagt tilstand (superpositionen). Schrodinger kunne ikke lide det og konstruerede sin "Schrodingers kat" eksempel, hvor i en lukket kasse, kattens liv er forbundet til en kvantemekanisk anordning der via superpositionsprincippet har en vis chance (risiko, hvis man kan lide katte) for at dræbe katten. Når vi åbner kassen kan vi konstatere om katten er død eller ej, men når vi ikke kigger, Er katten så i en tilstand af Levende-Død? Nej, vel?

Jomsviking skrev:Ja, det tror jeg også vi er.


Vedr. Einstein og Bohr

Hvis vi antager at ligningerne holder, så er der stadigvæk et umodellerbart feedback mellem mennesket og systemet.
En dag vågnede G. Soros op og tænkte: "pundet er squ overvurderet" efter et stykke tid gav systemet ham ret. Havde Soros (og venner) set at pundet var overvurderet og havde ret, Eller blev pundet overvurderet pga. Soros interaktion og Soros fik ret?

I københavnerfortolkningen har du noget lign. Men alligevel ikke. Her tales der om at observatøren fastlægger tilstanden, ved sin observation (superposition). Jeg kan, som observatør, f.eks. fastlægge, i observationsøjeblikket, om lyset er en bølge eller en partikel. Men når jeg ikke kigger "falder" objektet tilbage i en ufastlagt tilstand (superpositionen). Schrodinger kunne ikke lide det og konstruerede sin "Schrodingers kat" eksempel, hvor i en lukket kasse, kattens liv er forbundet til en kvantemekanisk anordning der via superpositionsprincippet har en vis chance (risiko, hvis man kan lide katte) for at dræbe katten. Når vi åbner kassen kan vi konstatere om katten er død eller ej, men når vi ikke kigger, Er katten så i en tilstand af Levende-Død? Nej, vel?

Ja det er vel den bedste beskrivelse af en bank i dag: Den er Schrödingers kat.

El País

Problemet er at man gennem EU nu begynder at lukke kassen op - om ikke for at konstatere liv eller død; men graden af forrådnelse.

Det spanske problem er, at ingen banker kan overleve ved en blot nogenlunde realistisk vurdering af ejendomsværdierne.
Man er også nået dertil, at de spanske banker ikke kan betale for de banker, der uundgåeligt ryger i skraldespanden. Ikke så meget p.gr.a. tabets størrelse, selvom det også spiller en rolle; men fordi dem, der skal betale også er fallit.

Så må man jo tale om en Nationalisering og lade skatteyderne betale. Den går imidlertid ikke, for den tilførte kapital skal rejses ved hjælp af statslån - problemet er her den Grækenlands lignende spanske kreditværdighed.

Det kan man så eventuelt hjælpe lidt på med Eurobonds........ men det er nok også en stakket frist.

Det vil ende dér, hvor jeg har sagt i årevis: Pensionsindbetalingerne må konfiskeres for at kapitalisere bankerne.

Det er helt klart - uanset skattetryk, så kan debitorerne IKKE betale deres gæld. Der er kun ét sted man kan lægge sin klamme hånd på midler - det er i pensionskasser mm.

En ting er at man har afskaffet efterlønnen - tjo; men for lidt og for sent.
Det er jo komplet tåbeligt at belaste erhvervslivet med pensionsopsparing. Det vi har brug for er en bedre produktivitet - det får vi ikke, ikke i nødvendigt omfang, så må man have lønnedsættelse, hvorfor pensionsomkostningen skal fjernes.

Man kan ikke bare beslaglægge pensionskassernes obligationer, for de er flygtet i vild panik fra obligationsmarkedet.

Som jeg siger: Man bliver nød til at genindføre folkepensionen.

Tag nu en offentlig ansat - f.eks. en skolelærer (ikke for at hænge dem specielt ud; man kunne have taget en universitetsprofessor, en kommunal dagpleje)
1) Der er ikke børn at undervise. Derfor bliver produktiviteten ringere.
2) Resultatet bliver stadig ringere.

Denne skolelærer skal betales via skatterne, som han selv også betaler, også pensionen, som han ikke får. Han bor i et hus, hvor han har lånt pengene af sig selv gennem sin pension.
Så laver han en pensionsopsparing ved siden af for ikke at betale skat.

Jomsviking skrev:Ja, det tror jeg også vi er.


Vedr. Einstein og Bohr

Hvis vi antager at ligningerne holder, så er der stadigvæk et umodellerbart feedback mellem mennesket og systemet.
En dag vågnede G. Soros op og tænkte: "pundet er squ overvurderet" efter et stykke tid gav systemet ham ret. Havde Soros (og venner) set at pundet var overvurderet og havde ret, Eller blev pundet overvurderet pga. Soros interaktion og Soros fik ret?

I københavnerfortolkningen har du noget lign. Men alligevel ikke. Her tales der om at observatøren fastlægger tilstanden, ved sin observation (superposition). Jeg kan, som observatør, f.eks. fastlægge, i observationsøjeblikket, om lyset er en bølge eller en partikel. Men når jeg ikke kigger "falder" objektet tilbage i en ufastlagt tilstand (superpositionen). Schrodinger kunne ikke lide det og konstruerede sin "Schrodingers kat" eksempel, hvor i en lukket kasse, kattens liv er forbundet til en kvantemekanisk anordning der via superpositionsprincippet har en vis chance (risiko, hvis man kan lide katte) for at dræbe katten. Når vi åbner kassen kan vi konstatere om katten er død eller ej, men når vi ikke kigger, Er katten så i en tilstand af Levende-Død? Nej, vel?

I totalt mørke... Nix, enhver anden påstand vil i bedste fald være uvidenhed. Hvis man skulle være i tvivl om Kant´s gamle diktum, så kan man jo altid tage sin lommelygte og kigge efter. Det er... hvis man nu glemte sin "kvantemekanisk anordning der via superpositionsprincippet osv" i byen i går.

hmm... en "zombie-kat", måske

Kom lige til at tænke på den her, som jeg ikke har publiceret...

Jakob Brøchner Madsen om økonomi som videnskab:

http://soundcloud.com/martinkrabbe/professor-jakob-br-chner-1

Martin Krabbe skrev:Kom lige til at tænke på den her, som jeg ikke har publiceret...

Jakob Brøchner Madsen om økonomi som videnskab:

http://soundcloud.com/martinkrabbe/professor-jakob-br-chner-1

Fin afrunding på debatten.

Mvh
Cirb