Klsssiker fra 80erne vender tilbage

http://www.business.dk/arbejdsmarked/hver-9.-nye-akademiker-ramt-af-langtidsledighed

Marovingian skrev:http://www.business.dk/arbejdsmarked/hver-9.-nye-akademiker-ramt-af-langtidsledighed

Dengang brugte man også uddannelsessystemet til at gemme arbejdsløshed.

det er også en fin metode ... det er sjovere og mere givende at studere frem for at være på overførsel. tror det koster ca det samme for en del uddannelsers vedkommende?

Marovingian skrev:det er også en fin metode ... det er sjovere og mere givende at studere frem for at være på overførsel. tror det koster ca det samme for en del uddannelsers vedkommende?

Ja, men problemet er jo bare det, at det fanger folk i en uhensigtsmæssig erhvervsstruktur.

Du så det i 1930'erne, hvor man havde et utal af detailhandlere, der sandt for dyden næppe havde til dagen og vejen.

Hvis du ellers husker Det Borende X. Han var grønthandler. Tobakshandlere var også typiske.

ja nu er det så specielister i interkulturel kommunikation og design og den slags i stedet for

hvis de gjorde det mindre bueareakratisk at være selvstændig ville vi måske se flere firmaer, men vores politikere har i deres visdom besluttet at sådan skal det ikke være.

Marovingian skrev:ja nu er det så specielister i interkulturel kommunikation og design og den slags i stedet for

hvis de gjorde det mindre bueareakratisk at være selvstændig ville vi måske se flere firmaer, men vores politikere har i deres visdom besluttet at sådan skal det ikke være.

Ja.

Thomas skrev:

Marovingian skrev:http://www.business.dk/arbejdsmarked/hver-9.-nye-akademiker-ramt-af-langtidsledighed

Dengang brugte man også uddannelsessystemet til at gemme arbejdsløshed.

I dobbelt forstand. Mange af de færdigudd. fra de såkaldte "samfundsvidenskabelige / kulturelle udd." blev bagefter undervisere samme sted. Partibogen suppleret med en ungdom som "arbejder" var den bedste adgangsvej til den type "akademikerjobs".

RUC er nok det mest kendte eksempel. Længere nede ad den intellektuelle stige finder man f.eks. Tvind.

På sin vis venstrefløjens nye pamperjobs.

Højrefløjens nye pamperjobs hedder "konsulent / projektleder / HR-medarbejder / controller / leanmedarbejder / bureaukrat".

/BF

BamsesFar skrev:

Thomas skrev:

Marovingian skrev:http://www.business.dk/arbejdsmarked/hver-9.-nye-akademiker-ramt-af-langtidsledighed

Dengang brugte man også uddannelsessystemet til at gemme arbejdsløshed.

I dobbelt forstand. Mange af de færdigudd. fra de såkaldte "samfundsvidenskabelige / kulturelle udd." blev bagefter undervisere samme sted. Partibogen suppleret med en ungdom som "arbejder" var den bedste adgangsvej til den type "akademikerjobs".

RUC er nok det mest kendte eksempel. Længere nede ad den intellektuelle stige finder man f.eks. Tvind.

På sin vis venstrefløjens nye pamperjobs.

Højrefløjens nye pamperjobs hedder "konsulent / projektleder / HR-medarbejder / controller / leanmedarbejder / bureaukrat".

/BF

Ja. Den slags løsninger har det med at gå i selvsving.
Hvad skal man bruge fyrede bankmedarbejdere til?

Langtidsledig efter 1-2år? Og så i en situation hvor der reelt ikke er jobs.

Det er utroligt at vi skal have sådanne debatter. Hvorfor er virkelighedsfortåelsen så mangelfuld i dag?

Det ligner jo blot endnu en flok syndebukke.

Hvis man absolut skal grave lidt ned, så er det ren idioti at en højtuddannet tager sådan et job, samtidigt med mange ufaglærte søger samme jobs. Havde vi haft større udbud af arbejde end arbejdsløse i den primære faggruppe ville det være noget andet. Men det er altså ikke 2006-2007 nu.

Shintai skrev:Langtidsledig efter 1-2år? Og så i en situation hvor der reelt ikke er jobs.

Det er utroligt at vi skal have sådanne debatter. Hvorfor er virkelighedsfortåelsen så mangelfuld i dag?

Det ligner jo blot endnu en flok syndebukke.

Hvis man absolut skal grave lidt ned, så er det ren idioti at en højtuddannet tager sådan et job, samtidigt med mange ufaglærte søger samme jobs. Havde vi haft større udbud af arbejde end arbejdsløse i den primære faggruppe ville det være noget andet. Men det er altså ikke 2006-2007 nu.

Nu forstår jeg ikke helt din pointe.

Min pointe er, at mange af de "akademikere", som er blevet uddannet i de sidste år, har der aldrig været reelle jobs til i den fundamentale samfundsøkonomi.

Sagt på en anden måde: Der har været en forventningsboble til f.eks. "videnssamfundet / oplevelsessamfundet", som der aldrig har været de fundamentale økonomiske forudsætninger for. Så egentligt er der slet ikke en reel krise indenfor akademikerjobs. Der er blot sprunget endnu en boble, så vi er tilbage på et noget mere naturligt niveau.

I stedet for at overudd. folk til ikke-eksisterende jobs til et ikke-eksisterende "videnssamfund / oplevelsessamfund", så skulle politikerne / erhvervslivet / fagforeningerne / det. off. arbejdsmarked hellere definere, hvilke akademikere til hvilken løn / ansættelsesforhold, der egentligt er behov for i dag og i morgen? Vi kan ikke blive ved med at fyre "de varme hænder" og i stedet opfinde et kafkask bureaukratsamfund, hvor alle lever af at administrere hinanden på nærmest kommunistisk vis.

/BF

Nu sammenligner man jo netop en krisetid med en anden, hvilket igen viser hvor urealistisk man er og symbolisere heksejagten på folk. Og jobs til dem kommer jo igen, som vi har set før. Ligeledes tager disse uddannelser jo noget tid, hvilket jo gør du ikke helt dynamisk blot kan veksle udbud og efterspørgelse. Vi skal jo igen ikke mange år tilbage før de groft sagt alle havde jobs.

Og det er jo samfundsmæssigt ineffektivt at ansætte en højtuddannet i et lavtuddannet job. Når der både er højt og lavtuddannet ledige. Man må til enhver tid ønske at ansætte den målgruppe med færrest muligheder først hvis deres evner rækker.

Nu tager det jo over et år i gennemsnit for alle grupper at finde et nyt job. Hvilket igen fortæller hvor virkelighedsfjernt denne debat er. Det er jo CEPOS niveau.

Shintai skrev:Og det er jo samfundsmæssigt ineffektivt at ansætte en højtuddannet i et lavtuddannet job. Når der både er højt og lavtuddannet ledige. Man må til enhver tid ønske at ansætte den målgruppe med færrest muligheder først hvis deres evner rækker.

Hvem er "man"? Samfundet?

I øvrigt fungerer markedet allerede sådan i praksis. Virksomhederne ønsker at have de folk ansatte, som kan løse jobbet til de laveste omkostninger - på kort og langt sigt. Det er også dyrt at lære nye op. Det sidste er en vigtig pointe. På lidt længere sigt, så duer det ikke, at folk hverken er for lavt eller for højt udd. til det enkelte job. De første vil typisk være meget ufleksible (i en fleksibel verden) og de sidste vil være "overkvalificeret" og dermed være væk lige så snart, der tilbyder sig noget bedre.

Hvis man ikke kan dansk*, regning og lidt engelsk - samt kan falde ind i tonen på en dansk arbejdsplads, så er der ingen jobs. Man kan formodentligt udvidde kategorien til også at omfatte IT-ukyndige.

Omvendt er der heller ikke brug for mange flere "samfundsvidenskabelige" kandidater.

*På gulvet vel at mærke. Man kan sagtens have højtudd. folk, der ikke snakker dansk. Bare de sidder i en kontekst, hvor andre supplerer deres øvrige topforudsætninger.

/BF

Jeg tror blot du har set dig sur på et lille fåtal. Og nu skal hele gruppen have smæk.

Og nu hjælper det jo heller ikke for butikken at ansætte en person, som måske 6 måneder senere skal videre til bedre job. Hvor butikken så kan begynde at oplære en ny igen.

Personligt har jeg aldrig forstået hvorfor arbejdsløshed skulle være et problem. Kald det arbejdsfrihed, og så er det straks noget mere behageligt.

Sat på spidsen, så konkluderer gængs økonomisk teori og vanetænkning, at hvis maskiner tog sig af alt arbejde, så ville vi alle omgående dø af fattigdom???

Måske var det på tide med noget efteruddannelse til økonomer

Hvis vi tager udgangspunkt i shintai's betragtning, om at en højtuddannet ikke "bør" arbejde i et job under dennes "status" så kan man vel sige at en person med en studentereksamen ikke bør arbejde i butik !!!

Og når så alle har en studentereksamen eller tilsvarende, hvem skal så arbejde i butikkerne ?

At gøre en gruppe af mennesker til særlige, alene pga en uddannelse, man måske har været for flink til at tilbyde, og derfor har et større udbud end efterspørgsel, bør jo ikke pr automatik fritage disse mennesker fra at søge job på et lavere niveau. Slet ikke når det er ren offentlig financiering.

Iøvrigt er der jo ikke nogen der siger at en akademiker, vil stoppe fra sit job - under ens værdighed - efter 6 eller 12 mdr. Og slet ikke når man netop fortsætter med at spytte halv og hel studerede ud fra universiteterne med mere eller mindre tvivlsomme akademiske titler.

dkguy66 skrev:Hvis vi tager udgangspunkt i shintai's betragtning, om at en højtuddannet ikke "bør" arbejde i et job under dennes "status" så kan man vel sige at en person med en studentereksamen ikke bør arbejde i butik !!!

Og når så alle har en studentereksamen eller tilsvarende, hvem skal så arbejde i butikkerne ?

At gøre en gruppe af mennesker til særlige, alene pga en uddannelse, man måske har været for flink til at tilbyde, og derfor har et større udbud end efterspørgsel, bør jo ikke pr automatik fritage disse mennesker fra at søge job på et lavere niveau. Slet ikke når det er ren offentlig financiering.

Iøvrigt er der jo ikke nogen der siger at en akademiker, vil stoppe fra sit job - under ens værdighed - efter 6 eller 12 mdr. Og slet ikke når man netop fortsætter med at spytte halv og hel studerede ud fra universiteterne med mere eller mindre tvivlsomme akademiske titler.

Sikke en gang hjemmedigtet vås. Prøv at holde dig til kontekst.

Shintai skrev:Og det er jo samfundsmæssigt ineffektivt at ansætte en højtuddannet i et lavtuddannet job. Når der både er højt og lavtuddannet ledige. Man må til enhver tid ønske at ansætte den målgruppe med færrest muligheder først hvis deres evner rækker.

Shintai skrev:Jeg tror blot du har set dig sur på et lille fåtal. Og nu skal hele gruppen have smæk.

Og nu hjælper det jo heller ikke for butikken at ansætte en person, som måske 6 måneder senere skal videre til bedre job. Hvor butikken så kan begynde at oplære en ny igen.

Hvem har jeg set mig sur på? Jeg forstår simpelthen ikke dine kommentarer?

Hvis folk blev aflønnet efter, hvad de var værd i stedet for efter udd. plus i mange tilfælde ligegyldig anciennitet, så var alle problemer jo løst?

For mig er det fundamentale problem vort udd. system - ikke arbejdsmarkedet. Alt for mange kan for lidt, når de forlader folkeskolen. Alt for mange kan for lidt, når de kommer igennem gymnasiet (de fleste af dem burde formodentligt aldrig være kommet der). Endeligt produceres der reelt ubrugelige akademikere til ikke-eksisterende job. Kvaliteten skal op og kvantiteten ned.

Endeligt kan perioden 1997 til 2007 ikke bruges som målestok for det reelle danske arbejdsmarked. Der var bobler alle vegne. Bobler i køkkenbranchen, bobler i håndværkerbranchen, bobler i serviceerhvervene, bobler i gymnasierne, bobler i akademikerudd.

/BF

@Bamsesfar

Det vil da være fint at belønne folk efter hvad de er værd, men hvordan gør man nu liige det?

En lang række spørgsmål rejser sig:

Hvor meget var Straarup værd?

Hvor meget er en politiker værd?

Hvorfor tjener man mere på at være boligejer end på at arbejde?

Hvor meget er en virksomhed i det hele taget værd, når der fraregnes den jungle af drift, skatte og what ever tilskud staten yder? (tænk blot på de oplagte: Vestas og den finansielle sektor)

Ps.
Vi har nu et politisk system som stort set udelukkende består af akademikere, men se hvordan det er gået? Så at kvaliteten bør højnes, det kan jeg dog godt tilslutte mig.

Shintai skrev:

dkguy66 skrev:Hvis vi tager udgangspunkt i shintai's betragtning, om at en højtuddannet ikke "bør" arbejde i et job under dennes "status" så kan man vel sige at en person med en studentereksamen ikke bør arbejde i butik !!!

Og når så alle har en studentereksamen eller tilsvarende, hvem skal så arbejde i butikkerne ?

At gøre en gruppe af mennesker til særlige, alene pga en uddannelse, man måske har været for flink til at tilbyde, og derfor har et større udbud end efterspørgsel, bør jo ikke pr automatik fritage disse mennesker fra at søge job på et lavere niveau. Slet ikke når det er ren offentlig financiering.

Iøvrigt er der jo ikke nogen der siger at en akademiker, vil stoppe fra sit job - under ens værdighed - efter 6 eller 12 mdr. Og slet ikke når man netop fortsætter med at spytte halv og hel studerede ud fra universiteterne med mere eller mindre tvivlsomme akademiske titler.

Sikke en gang hjemmedigtet vås. Prøv at holde dig til kontekst.

Shintai skrev:Og det er jo samfundsmæssigt ineffektivt at ansætte en højtuddannet i et lavtuddannet job. Når der både er højt og lavtuddannet ledige. Man må til enhver tid ønske at ansætte den målgruppe med færrest muligheder først hvis deres evner rækker.

Altså en ledig er en ledig, uanset om vedkommende er uddannet sociolog eller kontoruddannet ! Ikke sandt ?

Og med din opfattelse af at det er ineffektivt at ansætte en akademiker i et ufaglært job, så bærer du jo netop ved til det bål, der hedder " fordi jeg er akademiker, så har jeg RET til et job der svarer til min uddannelse"!

Men når sagen er at der ikke er job til akademikeren, og hvis de tillades at være mere kritiske i hvad de vil tage af job, så er det vel i højere grad akademikerne som - som du netop skriver - der har færrest muligheder. Ikke sandt.

Jeg mindes en tidligere tråd, hvor du på det bestemteste afviste at akademikere burde tvinges til at tage ledige jobs i vestjylland fordi ; " de vil ikke derover, og man kan ikke tvinge dem til det".
Med den kommentar, gør du jo akademikere til en særlig gruppe, med særlige privilegier, alene fordi de har brugt 5 år på universitetet. Men sagen er at de hverken er særlige, eller bør have særlige privilegier. Kan de ikke finde et job svarende til uddannelsen, må de præcis som alle andre tage det job de kan få.

Faktum er at der faktisk er mange ufaglærte, der med megen erfaring, foretrækkes i div jobs, fremfor en nyuddannet uerfaren akademiker.

Og derfor er sagen at man bare ikke kan gøre regnestykket op i hvorvidt det er ineffektivt eller ej, at der går ledige akademikere rundt. Det er jo ineffektivt at nogen går ledig, uanset hvem det er. Udgiften til uddannelsen er jo politisk bestemt, og derfor er det - som Bamsefar jo også påpeger - at man i højere grad skal se på behovet for visse uddannelser, og antallet af kandidater.

Og så er det hverken vås eller udenfor kontekst, når man netop påpeger det politiske mål om 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og at antallet af studiepladser på universiteterne udvides, for at optage endnu flere. Jo flere vi uddanner, jo større andel af de ledige vil de jo naturligvis udgøre. Og derfor er det netop en akademisk diskussion at føre om effekten eller mangel på samme, om det er en akademiker eller en kortuddannet, der er ledig. Det er lige ineffektivt.

Og ser vi lidt ud i fremtiden, og antager at 40 % af arbejdsstyrken så har en lang eller mellemlang uddannelse, så skal de altså have særbehandling, alene fordi de har en længere uddannelse, end de kortuddannede ?

Det du rent faktisk giver udtryk for er netop dette uddannelses-snobberi, som vi hverken kan bruge til noget, eller er gavnligt for nogen, andet end de ledige akademikere som åbenbart synes det er så forfærdeligt at de ikke lige kan få ønskejobbet.

Mener du så også at de skal have særlige fordele når det kommer til dagpenge sats og ret ? For det må vel være en følge, når du nu er så opmærksom på at man skal vælge den ufaglærte til et ufaglært job,

Man må til enhver tid ønske at ansætte den målgruppe med færrest muligheder først hvis deres evner rækker

Men det kræver jo at man starter med at definere hvad de "færreste muligheder" er. Og om det er akademikeren uden en snus praktisk erfaring, eller det er den ufaglærte med megen praktisk erfaring indenfor flere brancher.
For kræver et job eks. truck bevis, hvem er det så der har de færreste muligheder for at få jobbet ? Mon ikke det er akademikeren ?

Så derfor handler det om at se på de ledige som én gruppe, og og så ellers bare lade dem selv forsøge at matche en passende stilling, men også via hjælp.

Og man må vel også gå ud fra at den enkelte der får tilbudt muligheden for at læse en lang uddannelse, i det mindste har gjort sig nogle tanker om hvad de vil med uddannelsen efterfølgende.

Så denne trend vi ser pt. om det "åhh så forfærdelige" at vi har mange ledige nyuddannede akademikere, kan vist kun være et DJØF/magisterforeningen spin. For de udgør jo stadig et mindretal når vi ser på nyuddannede ledige.

Jeg har altid set os akademikeres uvilje mod at tage de jobs der nu en gang er der som en slags borgerlig forfinethed. Uf, jeg er da så fin nu jeg har en kandidat og altind. Jeg er så fin at nogen skal lave verden om for mig, så jeg kan få et prestigejob.

Det handler jo mest om prestige. Akademikere vil hellere gå i statsfinansieret løntilskud og være akademisk slavearbejdskraft end at finde et OK job længere nede på prestige-ranglisten.

Det er jo et underligt job - jeg er så kvalificeret og så fin , at jeg bliver nødt til at være på dagpenge osv. i årevis. Hvis ens uddannelse ikke kan lande en et job så man bliver langtidsledig er man jo reelt ikke kvalificeret til noget som helst

Hvis vi et øjeblik løfter os op over almindelig misundelse, og ser på samfundsperspektivet kan de fleste vel(?) godt blive enige om at det ikke er videre smart at sende vores mest begavede unge ned i netto og sætte vare op på en hylde.

Står vi med et arbejdsløst menneske, er det sgu' da indlysende at op- eller omkvalificere dette til at kunne indfri sit fulde potentiale, om det er et traktorkort eller f.eks. en HD afhænger vel af individets potentiale.

Jomsviking

Sagen er jo at det netop ikke mere er vores " mest begavede unge" vi sender på uni.

At kalde unge mennesker for begavede, der ikke engang kan skrive korrekt dansk, eller regne uden brug af maskiner, og som åbenbart skal have div. regne stave kurser på uni, som vi ser på gym. er så vist en overdrivelse.

Når flere og flere får adgang til uni. så vil antallet af de mest begavede, jo alt andet lige, udgøre en stadig mindre del af det samlede optag.

Og lur mig om ikke de mest begavede stadig får job.

Men jeg er da enig i at enhver form for efteruddannelse og opkvalificering er at foretrække.

Men så må vi jo også se på, hvad det er man opkvalificeres til. For hvis det er i Netto, der er efterspørgsel efter arbejdskraft, er det vel der fokus skal være. Og ikke på en teoretisk mulighed.

Og naturligvis afhænger meget af menneskets potentiale. Men forleden var der jo en undersøgelse, der viste at 25 % af danskerne rent faktisk mente at de hver især havde potentiale til langt mere, end det, deres job indeholdte. Så potentiale er vel yderst individuelt, når det kommer til stykket.

dkguy66 skrev:Jomsviking

Sagen er jo at det netop ikke mere er vores " mest begavede unge" vi sender på uni.

Du mener at de mest begavede kommer på teknisk skole?

Uden at have tjekket statistikken, så er jeg næsten helt overbevist om at der er en stærk korrelation mellem personerne bag de 15% højeste karaktersnit i gymnasiet, og de 15% som kommer på universitetet.

Nej, jeg mener at udover de få "mest begavede" så fylder vi universiteterne med den store brede leverpostej-begavelse.

Og ærlig talt, så giver jeg ikke specielt meget for gymnasiekarakterene. Det er ikke altid kun viden og begavelse, der afspejler sig i en karakter.

dkguy66 skrev:Nej, jeg mener at udover de få "mest begavede" så fylder vi universiteterne med den store brede leverpostej-begavelse.

Og ærlig talt, så giver jeg ikke specielt meget for gymnasiekarakterene. Det er ikke altid kun viden og begavelse, der afspejler sig i en karakter.

Intelligens er normalfordelt. Der er stor forskel på den bedste 1% og så den bedste 15%. Men de 15% er stadigvæk langt bedre en gennemsnittet.