Klsssiker fra 80erne vender tilbage

Jomsviking

Jeg tror bare du begår den fejl, at du pr definition betragter de studerende på universiteterne, som den bedste 15%.

For dermed siger du jo at alle andre ligger udenfor denne gruppe.

Og det tror jeg er en fejltagelse. Dem der går på uni er ikke nødvendigvis de bedste 15 % eller de bedste 50 % for den sags skyld.

I dagh kræver det jo ikke særlige evner at bestå en studentereksamen. Og med den i hånden er der jo et hav af studier hvor der jo stadig er frit optag. Se på økonomistudiet. Der har, så længe jeg kan huske, været fri adgang, forstået på den måde at alle er blevet optaget, og med ledige pladser, uden særlige kvotienter.

Så efter min mening er det der man begår den store fejltagelse, når man pr automatik betragter de studerende på uni. som de bedst begavede.

dkguy66 skrev:Jomsviking

Jeg tror bare du begår den fejl, at du pr definition betragter de studerende på universiteterne, som den bedste 15%.

For dermed siger du jo at alle andre ligger udenfor denne gruppe.

Og det tror jeg er en fejltagelse. Dem der går på uni er ikke nødvendigvis de bedste 15 % eller de bedste 50 % for den sags skyld.

I dagh kræver det jo ikke særlige evner at bestå en studentereksamen. Og med den i hånden er der jo et hav af studier hvor der jo stadig er frit optag. Se på økonomistudiet. Der har, så længe jeg kan huske, været fri adgang, forstået på den måde at alle er blevet optaget, og med ledige pladser, uden særlige kvotienter.

Så efter min mening er det der man begår den store fejltagelse, når man pr automatik betragter de studerende på uni. som de bedst begavede.

Undskyld, min fejl: Det er selvfølgelig sådan at årets student bliver sosu-medhjælper mens Brian på bagerste række bliver hjertekirug, hvis det da ikke lige er Benny der snupper den stilling, Benny der har en masse god erhvervserfaring siden han blev erklæret uegnet til gymnasiet. Benny har jo ikke spildt tiden med alt det boglige pjat i gymnasiet, som man jo ikke kan bruge til noget som helst i det endeløse hav af uvidenhed.

Du overser jo lige hvilke interesser de studerende har mht fremtiden.

Og nu er det jo langt fra alle på ungdomsuddannelserne, der vælger en universitetsuddannelse. Heller ikke dem med et højere gennemsnit. Det er jo stadig også interessedrevet.

Du siger jo inddirekte at jordmødre er topbegavede, men som egentlig "spilder" sine evner til at modtage børn. For man må da sige at adgangen til jordmoderskolen virkelig kræver et topresultat. Væsentlig bedre end for at læse medicin. Eller hvad med forstkandidaten. Eller dyrlægen ? Siden jeg selv gik ud af gym i 1986, har de 3 nævnte studier været i top 5 hvad kvotient angår.

Jomsviking skrev:Hvis vi et øjeblik løfter os op over almindelig misundelse

Hvor vil du hen med den?

De fleste her på debatten er formodentligt "akademikere", hvis man dermed mener godt bogligt udd. - f.eks. en studentereksamen + en B.Sc. eller tilsvarende? F.eks. mine forældre, mine børn, min bror, dennes kone, min kone, jeg....

Der er bestemt ikke tale om akademikermisundelse her. Problemet er udelukkende at erkende, at man ikke opfinder akademikerjobs ved at masseudd. mere eller mindre egnede mennesker til netop akademikere.

Jeg kan sagtens se fordelen for samfundet i, at arbejdsløse Brian eller Muhammed får jobbet nede i Netto - frem for Kloge Åge med sin fine eksamen i Nepalesiske bjergdialekter. Det ændrer dog intet ved, at det ikke er OK for Kloge Åge at sige nej til jobbet, hvis han skulle få det tilbudt. Kloge arbejdsløse skal ikke fungere som en forfinet overklasse blandt de almindelige arbejdsløse.

/BF

Må Jeg stilfærdigt konstatere, at antallet af akademikere de sidste 10-20 år er eksploderet både i befolkningen generelt, men især i folketinget.

Må jeg ligeså stilfærdigt konstatere, at det i hele den vestlige verden kun går een vej, og det er ned ad bakke. Faktisk uanset hvad man måler på.

Tag nu bare hele skaren af økonomiske professorer. Aldrig er det kommet bag på så mange kloge hoveder på een gang, at penge ikke vokser på træerne(nu kan det jo godt være, at de trods alt vidste bedre, men så meget desto værre).

Dybt pinligt er det i hvert fald.

[quote="BamsesFar"]

Der er bestemt ikke tale om akademikermisundelse her.

Nej det må man sige!

Problemet er udelukkende at erkende, at man ikke opfinder akademikerjobs ved at masseudd. mere eller mindre egnede mennesker til netop akademikere.

For det første synes jeg at man skal passe på med den der "mere eller mindre egnet" hvis de har fået deres kandidat så var de egnet. for det andet tror jeg at fremtiden efterspørger mere uddannelse, ikke mindre. Og dette land ligger ikke specielt højt i andelen af højtuddannede - hvilket er et selvstændigt problem.

Jeg kan sagtens se fordelen for samfundet i, at arbejdsløse Brian eller Muhammed får jobbet nede i Netto - frem for Kloge Åge med sin fine eksamen i Nepalesiske bjergdialekter.

Ja og pointen skulle lige netop være at Brian og Muhammed kan finde ud af deres funktion i Netto, mens kloge Åge kan bruge sit gode hoved til at bidrage med nogle af de ting som Brian og Muhammad ikke kan, ting vi har desperat brug for.

Det ændrer dog intet ved, at det ikke er OK for Kloge Åge at sige nej til jobbet, hvis han skulle få det tilbudt. Kloge arbejdsløse skal ikke fungere som en forfinet overklasse blandt de almindelige arbejdsløse.

Tjaa. Fra samfundets side burde Kloge Åge nok omkvalificeres til noget vi har brug for. "Hjerne" er en begrænset ressource (se normalfordelingen) og den skal udnyttes - hvis vi vil os selv det godt.


Jeg vedgår gerne at der er et stort problem i at for mange af vores potentielt bedste hoveder spildes på, for dem personligt, formålsløse uddannelser. Men indtil vi på en fiks måde får løst det problem, så ser jeg ikke anden udvej at forsøge at samle folk op, bagefter.

dkguy66 skrev:Du overser jo lige hvilke interesser de studerende har mht fremtiden.

Og nu er det jo langt fra alle på ungdomsuddannelserne, der vælger en universitetsuddannelse. Heller ikke dem med et højere gennemsnit. Det er jo stadig også interessedrevet.

Bemærk min brug af begrebet "korrelation".

Du siger jo inddirekte at jordmødre er topbegavede, men som egentlig "spilder" sine evner til at modtage børn. For man må da sige at adgangen til jordmoderskolen virkelig kræver et topresultat. Væsentlig bedre end for at læse medicin. Eller hvad med forstkandidaten. Eller dyrlægen ? Siden jeg selv gik ud af gym i 1986, har de 3 nævnte studier været i top 5 hvad kvotient angår.

Det ved jeg såmænd ikke om jeg siger. Mht. adgangskrav/begrænsninger: Personligt mener jeg at der skal være frit optag over alt. Efter tre måneder kunne man afholde en fag-relevant stopprøve, hvorfra de bedste K antal ønskede studerende kan fortsætte - så er det lige for alle.

Jomsviking skrev: Det ved jeg såmænd ikke om jeg siger. Mht. adgangskrav/begrænsninger: Personligt mener jeg at der skal være frit optag over alt. Efter tre måneder kunne man afholde en fag-relevant stopprøve, hvorfra de bedste K antal ønskede studerende kan fortsætte - så er det lige for alle.

Der er jeg så helt enig.

Men det har du jo ikke sagt før, så derfor må man jo forudsætte at de "begavede" bedømmes på sin kvotient. Indtil systemet laves om.

dkguy66 skrev:

Jomsviking skrev: Det ved jeg såmænd ikke om jeg siger. Mht. adgangskrav/begrænsninger: Personligt mener jeg at der skal være frit optag over alt. Efter tre måneder kunne man afholde en fag-relevant stopprøve, hvorfra de bedste K antal ønskede studerende kan fortsætte - så er det lige for alle.

Der er jeg så helt enig.

Men det har du jo ikke sagt før, så derfor må man jo forudsætte at de "begavede" bedømmes på sin kvotient. Indtil systemet laves om.

Men det ændrer jo ikke ved at man må antage at udfaldene er stærkt korreleret. Gruppen af studerende der fik 10 i snit vil antageligvis klare sig bedre end gruppen som fik 6 i snit. Men derfor kan der jo godt være en fra den dårlige gruppe der lige pludselig tager sig sammen og viser noget han ikke har vist før...

Jomsviking skrev:Hvis vi et øjeblik løfter os op over almindelig misundelse, og ser på samfundsperspektivet kan de fleste vel(?) godt blive enige om at det ikke er videre smart at sende vores mest begavede unge ned i netto og sætte vare op på en hylde.

Står vi med et arbejdsløst menneske, er det sgu' da indlysende at op- eller omkvalificere dette til at kunne indfri sit fulde potentiale, om det er et traktorkort eller f.eks. en HD afhænger vel af individets potentiale.

jeg er selv akademiker

og er ikke enig i samfundsperskektivet. den værste man kan gøre er at sætte folk på dagpenge for evigt. det er bedre de ryger ind i puljen der slås om de jobs der nu en gang er og holder lønningerne nede. det er også bedre for dem selv, for at holde sig i gang og sådan nogey.

akademikerjobsene til dem findes jo bare ikke, og de kommer heller ikke til det så langt øjet rækker.

den ENESTE mulighed jeg ser er at gøre det meget nemmere at starte eget firma. det sker nok bare ikke grundet manglende kompetence.

i øvrigt er det selvmodsigende at man BÅDE vil sige at akademikerne er hyperkompetente, blomsten af danmark og en kæmpe ressource ... samtidig med at man erklærer at man umuligt kan forlange af de små pus at de skal klare sig selv, herregud de stakkels skravl i den åh alt for hårde verden!

hvis man vil beholde ideen om at akademikere er super kompetente etc må man også give dem mindre slack i krisetider, og forvente at de er i stand til selv at finde på noget, det ligger lissom i det at man er uddannet til at tænke selv.

Marovingian skrev:i øvrigt er det selvmodsigende at man BÅDE vil sige at akademikerne er hyperkompetente, blomsten af danmark og en kæmpe ressource ... samtidig med at man erklærer at man umuligt kan forlange af de små pus at de skal klare sig selv, herregud de stakkels skravl i den åh alt for hårde verden!

hvis man vil beholde ideen om at akademikere er super kompetente etc må man også give dem mindre slack i krisetider, og forvente at de er i stand til selv at finde på noget, det ligger lissom i det at man er uddannet til at tænke selv.

Fordi du er kompetent behøver du jo ikke at være kvalificeret.

Udgangspunktet her, er at i en krisetid, er det de unge der står med et problem, da de bliver ramt først af at firmaer ikke hyrer, men fyrer. Det er sandt for alle grupper af uddannelsesniveau.

Nogle akademiske uddannelser har det problem at de er meget lidt erhvervsrelevante (dvs. kandidaterne mangler erhvervsrelevante kvalifikationer), og kandidaterne fra disse uddannelser, som ikke har fundet beskæftigelse i forskning&uddannelse, har et problem, som bliver forstærket af krisen.

Så kan man selvfølgelig antage det synspunkt at det bare er ærgeligt, folk skulle have tænkt sig om og nu må de klare sig selv.
Det mener jeg er et synspunkt der potentielt medfører et stort spild af begrænsede menneskelige ressourcer. Og derfor mener at den proaktive løsning er at udbedre det problem der ligger i de manglende erhvervskvalifikationer.

Jomsviking

Jeg forstår ikke helt din betragtning.

For umiddelbart lyder det jo netop som et forsvar for at man som akademiker skal behandles bedre, end en hvilken som hels anden ledig.

Når du skriver

Nogle akademiske uddannelser har det problem at de er meget lidt erhvervsrelevante (dvs. kandidaterne mangler erhvervsrelevante kvalifikationer), og kandidaterne fra disse uddannelser, som ikke har fundet beskæftigelse i forskning&uddannelse, har et problem, som bliver forstærket af krisen.

Hvad så med de kortuddannede, eller de ufaglærte ?

Når man får muligheden for at få en samfundsbetalt uddannelse, endda med SU samtidig, så er det et TILBUD man kan tage imod eller ej.

Har man taget imod dette tilbud, og efterfølgende ikke kan finde et job indenfor sit lille specialiserede område, så er det pludseligt samfundets skyld ???? Og samfundets forpligtelse at skaffe relevant beskæftigelse til disse "overflødige" akademikere ?

Jeg er helt på linie med Marovingian, i betragtningen af, at man må formode at en "klog" akademiker, i højere grad end den ufaglærte, bør kunne finde ud af at udnytte sin uddannelse og kompetancer, til at finde et job, hvor disse kan bruges.

Men altså! Først bruger samfundet mio af kroner på at uddanne en ung person som en eller anden "tvivlsom" kandidat. Og når vedkommende bagefter står, sammen med alle de andre "overflødige" kandidater, så skal samfundet altså bruge endnu flere penge for at de kan få et job, fordi de pludselig ikke kan arbejde i Netto, eller på et slagteri, fordi de er for "fine" og veluddannede?

Nej det holder altså bare ikke. For så bør vi da omgående skære kraftigt i antallet af studiepladser, i ikke-erhvervsrettede uddannelser, til et minimum, der lige kan opsluges af den udskiftning pga pension der sker årligt.

Men det er så typisk. Først tilbydes man muligheden for at få en akademisk uddannelse, betalt af alle andre, endda med frit valg på alle hylder. Når man så har taget imod dette tilbud, og fået alt foræret, så forventer man åbenbart bagefter, når der ikke lige er et job indenfor ens felt, eller et ekstra Ph.d. legat, at så er det sandelig samfundets opgave at opfinde ekstra jobs til disse kandidater ?

Alle ledige der er ramt af krisen, hvadenten det er fra Vestas, Nokia eller ufaglærte industrijobs, har et problem. Og ingen har et større problem end andre. For ledighed er universielt, uafhængig af ens uddannelse.

Og når de kort uddannede, og ufaglærte som har arbejdet det meste af sit liv, ser på at ledige akademikere nu skal have særlig støttepædagoger til at finde job, mens de andre bare kan søge jobs til de dejser om, så forstår man godt at en utilfredshed viser sig.

Så hvis disse "kloge hoveder", ikke evner at omsætte sin kandidat til et beskæftigelsesaktiv, og selv finde et job, så skulle de måske ikke have spildt tiden på dette studium, og så er de måske ikke ligefrem blomsten af den danske intelligensia.

Så i stedet for denne fisefornemme attitude, burde de jo tværtimod føle sig beæret over at samfundet rent faktisk er indrettet således at vi i fællesskab betale disse dyre uddannelser. Og når jobbet så ikke lige står i kø og venter, med prestige, høj løn, og anerkendelse, så burde de jo netop vise at de rent faktisk har evnerne til at klare sig selv, uanset hvad job det end handler om.

dkguy66 skrev:Jomsviking

Jeg forstår ikke helt din betragtning.

For umiddelbart lyder det jo netop som et forsvar for at man som akademiker skal behandles bedre, end en hvilken som hels anden ledig.

Når du skriver

Nogle akademiske uddannelser har det problem at de er meget lidt erhvervsrelevante (dvs. kandidaterne mangler erhvervsrelevante kvalifikationer), og kandidaterne fra disse uddannelser, som ikke har fundet beskæftigelse i forskning&uddannelse, har et problem, som bliver forstærket af krisen.

Hvad så med de kortuddannede, eller de ufaglærte ?

Når man får muligheden for at få en samfundsbetalt uddannelse, endda med SU samtidig, så er det et TILBUD man kan tage imod eller ej.

Har man taget imod dette tilbud, og efterfølgende ikke kan finde et job indenfor sit lille specialiserede område, så er det pludseligt samfundets skyld ???? Og samfundets forpligtelse at skaffe relevant beskæftigelse til disse "overflødige" akademikere ?

Jeg er helt på linie med Marovingian, i betragtningen af, at man må formode at en "klog" akademiker, i højere grad end den ufaglærte, bør kunne finde ud af at udnytte sin uddannelse og kompetancer, til at finde et job, hvor disse kan bruges.

Men altså! Først bruger samfundet mio af kroner på at uddanne en ung person som en eller anden "tvivlsom" kandidat. Og når vedkommende bagefter står, sammen med alle de andre "overflødige" kandidater, så skal samfundet altså bruge endnu flere penge for at de kan få et job, fordi de pludselig ikke kan arbejde i Netto, eller på et slagteri, fordi de er for "fine" og veluddannede?

Nej det holder altså bare ikke. For så bør vi da omgående skære kraftigt i antallet af studiepladser, i ikke-erhvervsrettede uddannelser, til et minimum, der lige kan opsluges af den udskiftning pga pension der sker årligt.

Men det er så typisk. Først tilbydes man muligheden for at få en akademisk uddannelse, betalt af alle andre, endda med frit valg på alle hylder. Når man så har taget imod dette tilbud, og fået alt foræret, så forventer man åbenbart bagefter, når der ikke lige er et job indenfor ens felt, eller et ekstra Ph.d. legat, at så er det sandelig samfundets opgave at opfinde ekstra jobs til disse kandidater ?

Alle ledige der er ramt af krisen, hvadenten det er fra Vestas, Nokia eller ufaglærte industrijobs, har et problem. Og ingen har et større problem end andre. For ledighed er universielt, uafhængig af ens uddannelse.

Og når de kort uddannede, og ufaglærte som har arbejdet det meste af sit liv, ser på at ledige akademikere nu skal have særlig støttepædagoger til at finde job, mens de andre bare kan søge jobs til de dejser om, så forstår man godt at en utilfredshed viser sig.

Så hvis disse "kloge hoveder", ikke evner at omsætte sin kandidat til et beskæftigelsesaktiv, og selv finde et job, så skulle de måske ikke have spildt tiden på dette studium, og så er de måske ikke ligefrem blomsten af den danske intelligensia.

Så i stedet for denne fisefornemme attitude, burde de jo tværtimod føle sig beæret over at samfundet rent faktisk er indrettet således at vi i fællesskab betale disse dyre uddannelser. Og når jobbet så ikke lige står i kø og venter, med prestige, høj løn, og anerkendelse, så burde de jo netop vise at de rent faktisk har evnerne til at klare sig selv, uanset hvad job det end handler om.

Jeg synes at alle, hvor det er kvalifikationerne der ikke er efterspørgte, skal om-, eller opkvalificeres.
Denne op- eller omkvalificering skal selvfølgelig tage udgangspunkt i individets potentiale. Det vigtige er at vi udnytter det menneskelige potentiale fuldt ud.

Du har måske godt langt mærke til det, men jeg er rimelig tonedøv over for "Åhh vi betaler for alle de højt uddannedes fine uddannelser" Regnestykket er blevet lavet en del gange og en højt uddannet bidrager markant mere til samfundskagen end en lavt uddannet - alt inkl. I det her land lever vi til syvende og sidst af vidensindustri, og så er man jo nok nød til at gå i lidt i skole. Lindø er lukket, ikke pga. nogle af verdensbedste skibsingeniøre, men pga. at en dansk svejser ikke er sin løn værd i forhold til en kinesisk svejser.

AKU Arbejdsløsheden er mange gange højere blandt ikke- og lavt uddannede unge (er det 25%?) end blandt mellem og højt uddannede unge. Så spar mig, venligst.

@Jomsviking

Regnestykket er blevet lavet en del gange og en højt uddannet bidrager markant mere til samfundskagen end en lavt uddannet

Gad vide hvem der har regnet det ud

Den sidste beregning jeg hørte om viste, at eksempelvis en læge ligger i spidsen mht. bidrag til samfundet.

To af hovedårsagerne var, at læger typisk ikke er ramt af arbejdsløshed og at de oppebærer en meget høj løn, som så skæpper godt i skatteregnskabet??? Øh så er der vist bare at sige: Vor Herre bevares. Mon ikke de som beregner det her, trænger til noget efteruddannelse?

I hvert fald kan jeg med det beregningsgrundlag uden de store problemer gøre både en Sosu assistent og en pensionist langt mere givtige for statskassen end både læger og ingeniører.

SimpleMind skrev:@Jomsviking

Regnestykket er blevet lavet en del gange og en højt uddannet bidrager markant mere til samfundskagen end en lavt uddannet

Gad vide hvem der har regnet det ud

Den sidste beregning jeg hørte om viste, at eksempelvis en læge ligger i spidsen mht. bidrag til samfundet.

To af hovedårsagerne var, at læger typisk ikke er ramt af arbejdsløshed og at de oppebærer en meget høj løn, som så skæpper godt i skatteregnskabet??? Øh så er der vist bare at sige: Vor Herre bevares. Mon ikke de som beregner det her, trænger til noget efteruddannelse?

I hvert fald kan jeg med det beregningsgrundlag uden de store problemer gøre både en Sosu assistent og en pensionist langt mere givtige for statskassen end både læger og ingeniører.

Du kan f.eks. se livsindkomster fra AE: her

Det følger at disse indkomster bliver beskattet (det er provenuet for samfundet) udgiften er så uddannelse, hospitaler m.m.
Du kan se at en læge har en indkomst der er, over livet, pænt meget større end en sosu-assistent. Du kan så trække differencen i uddannelsesomkostninger fra. Mht. Uddannelsesomkostninger Jeg mener at vide at taxameterstøtten (2001 niveau) til uddannelse af en læge er en 60k om året, det áltså en 300-400k per læge. Der er så andre udgifter, men mange af disse har at gøre med forskning osv.

@Jomsviking

lad os tage en offenlig ansat læge og en ditto Sosu assistent:

Giv Sosu assistenten lægens løn, og omvendt, og så er det pludselig Sosu assistenten der er topscorer.

Sådan kan man jo ikke regne det ud. Men det gør man åbenbart.

SimpleMind skrev:@Jomsviking

lad os tage en offenlig ansat læge og en ditto Sosu assistent:

Giv Sosu assistenten lægens løn, og omvendt, og så er det pludselig Sosu assistenten der er topscorer.

Sådan kan man jo ikke regne det ud. Men det gør man åbenbart.

Hvis man nu har en blodprop i hjertet ville de fleste da sætte pris på at det er en læge og ikke en sosu assistent der fører kniven, eller undervurderer jeg sosu uddannelsen? Omvendt kunne en læge nok, med ganske kort instruktion, udføre en del af sosu assistentens opgaver - og få samme løn.

Når man læser lidt op, så lyder det jo næsten som om at det perfekte samfund med masser af rigdom kun består af ufaglærte. Vi må tilbage til middelalderen

Jomsviking skrev:

SimpleMind skrev:@Jomsviking

lad os tage en offenlig ansat læge og en ditto Sosu assistent:

Giv Sosu assistenten lægens løn, og omvendt, og så er det pludselig Sosu assistenten der er topscorer.

Sådan kan man jo ikke regne det ud. Men det gør man åbenbart.

Hvis man nu har en blodprop i hjertet ville de fleste da sætte pris på at det er en læge og ikke en sosu assistent der fører kniven, eller undervurderer jeg sosu uddannelsen? Omvendt kunne en læge nok, med ganske kort instruktion, udføre en del af sosu assistentens opgaver - og få samme løn.

Jamen det har bare ikke noget med sagen at gøre. Spørgsmålet var: hvem leverer mest værdi tilbage til samfundet. Faktisk er det frygtelig dyrt for samfundet at transplantere hjerter.

Shintai skrev:Når man læser lidt op, så lyder det jo næsten som om at det perfekte samfund med masser af rigdom kun består af ufaglærte. Vi må tilbage til middelalderen

Det er en af de få gange jeg har hørt CEPOS narren Martin Ågerrup sige noget fornuftigt: Han var ude på DR friland, med ham der hardcore hippien der byggede et halmballe-hus med muslinge tag - 100% økologisk og det hele. Og kamphippien underholdt efterfølgende med at han skam ikke deltog i erhvervsræsset da han, qva sit lav-pris-øko-paradis, ikke behøvede pengene. Men som Ågerrup påpegede: Den dag han blev alvorligt syg, ville han nok være glad for at der var et hospitalsvæsen fuld af fortravlede læger og sygeplejersker, som ikke havde tid til at bygge deres hus selv....

SimpleMind skrev:

Jomsviking skrev:

SimpleMind skrev:@Jomsviking

lad os tage en offenlig ansat læge og en ditto Sosu assistent:

Giv Sosu assistenten lægens løn, og omvendt, og så er det pludselig Sosu assistenten der er topscorer.

Sådan kan man jo ikke regne det ud. Men det gør man åbenbart.

Hvis man nu har en blodprop i hjertet ville de fleste da sætte pris på at det er en læge og ikke en sosu assistent der fører kniven, eller undervurderer jeg sosu uddannelsen? Omvendt kunne en læge nok, med ganske kort instruktion, udføre en del af sosu assistentens opgaver - og få samme løn.

Jamen det har bare ikke noget med sagen at gøre. Spørgsmålet var: hvem leverer mest værdi tilbage til samfundet. Faktisk er det frygtelig dyrt for samfundet at transplantere hjerter.

Godt, lad os da bare tag den:
Lad os sige at du har udviklet en alvorlig hjertelidelse, hvis du ikke hurtigt bliver transplanteret vil du dø.
Du har 1 million på bankbogen og højest betalende kommer til først: Hvad vil du betale? 10k, 100k eller 1000k?
Du har yderligere en mulighed: Du har friværdi i dit hus og banken vil låne dig 2M - vil du gøre det?

Mit gæt er at du vil bruge rub og stub på at komme til operationsbordet.

Lægen pusher en vare der enormt eftertragtet: Overlevelse. Derfor bidrager han også med stor værdi.

Shintai skrev:Når man læser lidt op, så lyder det jo næsten som om at det perfekte samfund med masser af rigdom kun består af ufaglærte. Vi må tilbage til middelalderen

Et tilsvarende argumnet er:

Hvor rige ville vi mon være, hvis alle var læger?

Hvilket heller ikke giver mening.

Jomsviking skrev:

SimpleMind skrev:

Jomsviking skrev:

SimpleMind skrev:@Jomsviking

lad os tage en offenlig ansat læge og en ditto Sosu assistent:

Giv Sosu assistenten lægens løn, og omvendt, og så er det pludselig Sosu assistenten der er topscorer.

Sådan kan man jo ikke regne det ud. Men det gør man åbenbart.

Hvis man nu har en blodprop i hjertet ville de fleste da sætte pris på at det er en læge og ikke en sosu assistent der fører kniven, eller undervurderer jeg sosu uddannelsen? Omvendt kunne en læge nok, med ganske kort instruktion, udføre en del af sosu assistentens opgaver - og få samme løn.

Jamen det har bare ikke noget med sagen at gøre. Spørgsmålet var: hvem leverer mest værdi tilbage til samfundet. Faktisk er det frygtelig dyrt for samfundet at transplantere hjerter.

Godt, lad os da bare tag den:
Lad os sige at du har udviklet en alvorlig hjertelidelse, hvis du ikke hurtigt bliver transplanteret vil du dø.
Du har 1 million på bankbogen og højest betalende kommer til først: Hvad vil du betale? 10k, 100k eller 1000k?
Du har yderligere en mulighed: Du har friværdi i dit hus og banken vil låne dig 2M - vil du gøre det?

Mit gæt er at du vil bruge rub og stub på at komme til operationsbordet.

Lægen pusher en vare der enormt eftertragtet: Overlevelse. Derfor bidrager han også med stor værdi.

Nej - det er bare historien "The broken window fallacy" om igen. Please...