Klsssiker fra 80erne vender tilbage

SimpleMind skrev:

Shintai skrev:Når man læser lidt op, så lyder det jo næsten som om at det perfekte samfund med masser af rigdom kun består af ufaglærte. Vi må tilbage til middelalderen

Et tilsvarende argumnet er:

Hvor rige ville vi mon være, hvis alle var læger?

Hvilket heller ikke giver mening.

I virkeligheden er det vel udbud og efterspørgsel, som sætter prisen.

Mht. læger er der massiv, ja desperat, efterspørgsel og lille udbud, og så kan prisen sættes højt.
Mht. Sosu assist. er der nok stor efterspørgsel og men også stort et udbud, og så kommer prisen ikke så højt op

Nej det er absolut ikke the Broken window fallacy.

Jomsviking skrev:

SimpleMind skrev:

Shintai skrev:Når man læser lidt op, så lyder det jo næsten som om at det perfekte samfund med masser af rigdom kun består af ufaglærte. Vi må tilbage til middelalderen

Et tilsvarende argumnet er:

Hvor rige ville vi mon være, hvis alle var læger?

Hvilket heller ikke giver mening.

I virkeligheden er det vel udbud og efterspørgsel, som sætter prisen.

Mht. læger er der massiv, ja desperat, efterspørgsel og lille udbud, og så kan prisen sættes højt.
Mht. Sosu assist. er der nok stor efterspørgsel og men også stort et udbud, og så kommer prisen ikke så højt op

Nej det er absolut ikke the Broken window fallacy.

Det var ikke det, der var pointen.

Koldt og kynisk kalkuleret er en læge langt dyrere for samfundet end en Sosu assistent grundet lægens langt højere løn.

Ideelt set er der jo slet ikke brug for læger.

Hvis lægerne rent faktisk er værdiskabende, bør vi da omgående indstille alle forebyggende foranstaltninger ift. til sygdomme der kan behandles.

@Simplemind

Jeg fortrækker at diskutere virkeligheden, og med virkelighedens forudsætninger. F.eks. at folk bliver syge og gerne vil blive raske, igen.

Du glemmer også i dit "ræssonement" at en rask befolkning er mere værdiskabende end en syg befolkning. Nytteværdien ved et sundhedsvæsen er jo ikke kun at din mor bliver ked af det når Sosu assistenten har lavet din hjertetranplantation, men også at samfundet mister din arbejdskraft når sosu'en er færdig med dig.

Jomsviking skrev:@Simplemind

Jeg fortrækker at diskutere virkeligheden, og med virkelighedens forudsætninger. F.eks. at folk bliver syge og gerne vil blive raske, igen.

Du glemmer også i dit "ræssonement" at en rask befolkning er mere værdiskabende end en syg befolkning. Nytteværdien ved et sundhedsvæsen er jo ikke kun at din mor bliver ked af det når Sosu assistenten har lavet din hjertetranplantation, men også at samfundet mister din arbejdskraft når sosu'en er færdig med dig.

Det er ofte en god ide at sætte tingene på spidsen, fordi det blotlægger kernen i et udsagn/problemstilling.

Men lad os bare lade den ligge her. Mit argument håndterer heller ikke gevinsten/besparelsen ved jordens undergang

@Simplemind

Der er jo også seriøse økonomer der får regnet sig frem til at det ikke kan betale sig at have borgere i landet.

Jomsviking skrev:@Simplemind

Der er jo også seriøse økonomer der får regnet sig frem til at det ikke kan betale sig at have borgere i landet.

Jamen det er jo det. Det afgørende er jo hvordan man beregner en værdi. Hvilket også var min anke ifb. med den undersøgelse jeg refererede til. Den gav ikke mening(efter min mening)

God dag.

Jomsviking

Man kan jo vende den om, og stille spørgsmålet; Ville antallet af ansøgninger til medicinstudiet falde væsentligt, såfremt lønnen for læger blev reduceret med eks. 20-30 % ?

2. Hvis vi i DK, ikke have uddannet et hav af svenske og norske læger de sidste 20-30 år, havde vi nu nok haft tilpas med læger i DK.
( og derfor er læger ikke det bedste eksempel i en sådan debat)

Og havde Norge og Sverige i læangt højere grad selv uddannet egne læger, til at sikre et ordentligt udbud, så havde danske læger jo nok ikke kunnet oppebære enorme lønninger i Norge.

Og Så havde vi jo heller ikke haft behov for at betale timelønninger på langt over 1000 kr til læger, som da div pukler skulle afvikles via overarbejde.

Iøvrigt stiller jeg nu spørgsmål ved prisen på at uddanne læger. Mig bekendt er det en af de dyreste uddannelser.

SimpleMind skrev:

Jomsviking skrev:@Simplemind

Der er jo også seriøse økonomer der får regnet sig frem til at det ikke kan betale sig at have borgere i landet.

Jamen det er jo det. Det afgørende er jo hvordan man beregner en værdi. Hvilket også var min anke ifb. med den undersøgelse jeg refererede til. Den gav ikke mening(efter min mening)

God dag.

Det afgørende er vel at fastholde en eller anden rimelig relation til virkeligheden, så man undgår for meget rationelt kineseri?

dkguy66 skrev:Jomsviking

Man kan jo vende den om, og stille spørgsmålet; Ville antallet af ansøgninger til medicinstudiet falde væsentligt, såfremt lønnen for læger blev reduceret med eks. 20-30 % ?

2. Hvis vi i DK, ikke have uddannet et hav af svenske og norske læger de sidste 20-30 år, havde vi nu nok haft tilpas med læger i DK.
( og derfor er læger ikke det bedste eksempel i en sådan debat)

Og havde Norge og Sverige i læangt højere grad selv uddannet egne læger, til at sikre et ordentligt udbud, så havde danske læger jo nok ikke kunnet oppebære enorme lønninger i Norge.

Og Så havde vi jo heller ikke haft behov for at betale timelønninger på langt over 1000 kr til læger, som da div pukler skulle afvikles via overarbejde.

Iøvrigt stiller jeg nu spørgsmål ved prisen på at uddanne læger. Mig bekendt er det en af de dyreste uddannelser.

Ja, enig.

En passent, så betaler jeg 800kr for at få min bil tilset has mekanikeren, så i det lys er 1000 i timen for en ny kranspulsåre vel ikke så galt?

Det kan du ikke sammenligne. Uden at give dig en længere redegørelse om hvorfor ikke

Jomsviking skrev:Jeg synes at alle, hvor det er kvalifikationerne der ikke er efterspørgte, skal om-, eller opkvalificeres.
Denne op- eller omkvalificering skal selvfølgelig tage udgangspunkt i individets potentiale. Det vigtige er at vi udnytter det menneskelige potentiale fuldt ud.

Hvis man har en kandidatuddannelse ER man kvalificeret. Mangler man evner til et eller andet er man i stand til at skaffe sig dem selv.

Folk har genneført at 5-årigt studie der formodes at gøre dig i stand til at tænke selv og arbejde selvstændigt. For mig er det grotesk at du vil have nogen andre skal komme til dem og "kvalificere" dem.

Dagpengesystemet betaler f.eks. penge til anden aktør firmaer for at læse en kandidat i kommunitionsvidenskab at lave et godt DV og en god ansøgning. Er jeg den eneste der kan se ironien i at man efter at have studeret kommunikation i 5 år ikke selv kan finde vej ned til biblioteket og læse nogen bøger om gode CVer?

Jeg vil mene at uanset hvilken universitetsuddannelse man har gennemført er man fuldt kvalificeret til at finde noget at leve af - enten kan man starte egne projekter, starte et firma op, tage ufaglært i perioder mens man tager kurser og opkvalificerer sig eller arbejder på sin hjemmeside eller på at udgive en kogebog eller whatever. (har snakket med ham der har lavet "kogebog for fattigrøve", han er specieliat i madkemi, og var flad en overgang - men det fixede han ved at skrive en bog om det mad han spiste mens han ikke havde nogen penge lol)

Så er det så nemmere at gå på dagpenge, og det giver af uransagelige grunde mere prestige. Derfor vælger folk det.

Marovingian

For mig er det grotesk at du vil have nogen andre skal komme til dem og "kvalificere" dem.

Godt så har vi jo slet ikke et problem, kandidaterne er kvalificeret eller kan selv opkvalificerer sig, eller hvad?

Det der med CV kurser, det er vist noget man er tvunget til i et kafkask system, hvor "anden aktør" malker skatteydernes penge.

Det er fint at foreslå at udgive egne bøger og digtsamlinger m.m. Der er bare en reel arbejdsløshed, hvor akademikergruppen forøvrigt ikke er hårdest ramt, At ikke gide hjælp folk med at komme videre tror jeg ikke er en videre god strategi for at begrænse det offentliges tab ved forsørgelse og tabt skatteprovenu.

Personligt tror jeg, at en del af ungdomsarbejdsløshedsproblemet ligger i en dansk erhvervsstruktur hvor man er meget bange for at skulle komme til at betale for oplæringen af et ungt menneske: Man ser det som en udgift, og ikke som en investering i fremtiden.
Det er lige fra uviljen mod at oprette lære&praktikpladser til den mærkværdige og indavlede måde mange institutioner i centraladministrationen rekrutterer på.

Dernæst har man uddannelsesbarrierer, hvor fine kandidater til en stilling ikke kommer i betragtning fordi man "plejer" at ansætte andre slags uddannelser.
Hvis vi bliver på AC-området i det offentlige, så er det jo bemærkelsesværdigt at ministerier insisterer på at ansætte den dyreste type AC'ere (DJØF) de kan finde til at løse generalist opgaver, der ikke kræver nogen som helst form for fag-faglig indsigt på akademisk niveau. Jeg synes, det kunne være en sjov tanke: At f.eks. Moderniseringsministeriet også ansatte folk fra de tekniske universiteter som måske ved lidt om moderne teknik, at finansministeriet også ansatte matematikere der rent faktisk kan regne, udenrigsministeriet kunne også ansætte folk der vidste lidt om fremmede sprog&kulturer m.m. Men det sker ikke, eller i meget begrænset omfang.

dkguy66 skrev:Det kan du ikke sammenligne. Uden at give dig en længere redegørelse om hvorfor ikke

Det kunne jeg da ellers godt have tænkt mig at høre.

Min tidligere bil havde et problem med at den hele tiden tabte sit varmeskjold omkring udstødningen, jeg fik det lavet to gange i DK a, så vidt jeg husker, 500kr.
I Italien fiksede en (autoriseret) mekanikker problemet for 10 euro, og det holdt i årevis.

Jomsviking skrev:

dkguy66 skrev:Det kan du ikke sammenligne. Uden at give dig en længere redegørelse om hvorfor ikke

Det kunne jeg da ellers godt have tænkt mig at høre.

Min tidligere bil havde et problem med at den hele tiden tabte sit varmeskjold omkring udstødningen, jeg fik det lavet to gange i DK a, så vidt jeg husker, 500kr.
I Italien fiksede en (autoriseret) mekanikker problemet for 10 euro, og det holdt i årevis.

Jamen du kan da ikke sammenligne et privat firma med en offentlig financieret aktivitet.

Din regning til mekaniker, skal du først trække 20 % fra, som udgør momsen, så skal du trække evt reservedele fra, og du skal trække udgifter til indehaver - faste udgifter etc. fra, og så er der lønnen.

Så løndelen er jo væsentlig lavere end du betaler.

Hvorimod de 1000 kr i overarbejdstimeløn er penge direkte på lønseddelen. Og alle faste udgifter er allerede betalt, og så er der lidt ekstra til div udstyr.

Der har du den væsentligste forskel.

dkguy66 skrev:

Jomsviking skrev:

dkguy66 skrev:Det kan du ikke sammenligne. Uden at give dig en længere redegørelse om hvorfor ikke

Det kunne jeg da ellers godt have tænkt mig at høre.

Min tidligere bil havde et problem med at den hele tiden tabte sit varmeskjold omkring udstødningen, jeg fik det lavet to gange i DK a, så vidt jeg husker, 500kr.
I Italien fiksede en (autoriseret) mekanikker problemet for 10 euro, og det holdt i årevis.

Jamen du kan da ikke sammenligne et privat firma med en offentlig financieret aktivitet.

Din regning til mekaniker, skal du først trække 20 % fra, som udgør momsen, så skal du trække evt reservedele fra, og du skal trække udgifter til indehaver - faste udgifter etc. fra, og så er der lønnen.

Så løndelen er jo væsentlig lavere end du betaler.

Hvorimod de 1000 kr i overarbejdstimeløn er penge direkte på lønseddelen. Og alle faste udgifter er allerede betalt, og så er der lidt ekstra til div udstyr.

Der har du den væsentligste forskel.

Det er da rigtigt at der er moms og udgifter til indkøb af værktøj og værkstedsleje osv. Reservedele kommer dog oven i regningen. Jeg mener at 800kr en endog meget pæn værksteds-timeløn på et værksted.
Det er selvfølgelig værkstedsejer der stryger profitten da mekanikeren ikke får så meget i løn igen.

Min simple pointe er blot at omkostningerne i dette land er stærkt oppustede, og lægers løn må også ses i det lys.

De 800 kr er jo efter moms nede på 640 kr.

Og laver du så en tre-deling, 1/3 til løn, 1/3 til faste udgifter og 1/3 til ejer.

Den største fejl folk begår, er at de sjovt nok altid glemmer, at der er faste udgifter, der skal dækkes. Og de skla jo dækkes uanset om der er job til at udfylde medarbejderens fulde arbejdstid, og medarbejderen skal jo ogås have sin løn, selv om man i en mdr. kun har en 70%'s "belægning".

Så netop derfor kan du aldrig sammenligne din værkstedsregning eller hvilken som helst anden regning fra en privat aktør, med den overtidsbetaling som lægerne fik forhandlet sig frem til for at afvikle operationspuklerne, pga ventetidsgarantien.

DKguy

Det jeg såmænd ikke uenig i.

Dog mener jeg at omkostningsniveauet, eksemplificeret ved autoværkstedet, er lammende højt. Men 1000k i timen for en overarbejdstime er jo selvfølgelig også ublu.

Det er jeg da så enig med dig i.

Men tjek din egen el-regning, og du vil se at ca 54% af regningen er skatter og afgifter samt moms. Det samme er jo tilfældet for et autoværksted, og andre firmaer.