Ruslands radarovervågning.

Ukraines nedskydning af 2 stk. Beriev A-50 (Mainstay) og elimineringen af 2 (efter Youtube at dømme) jordbaserede langt rækkende radar systemer, så er det relevant at undersøge baggrund og konsekvenser nærmere:

Vi kan passende begynde med Tupolev Tu-126 (Moss), der var operativ fra 1965 til 1984. Den var en bastard mellem en Tu-95 Baer og Tu-116 (?). Begge anvendte Kuznetsov NK-12 turbopropel motoren, der hver driver et enormt par kontraroterende propeller. Flere af de amerikanske og andre Nato-landes fly har bestemt ikke være uproblematisk i drift (f.eks. F-100 Super Sabre, med sin uheldige tendens til at falde ned i dansk tjeneste); men sammenlignet med en Moss, så var Moss rædselsfuld - rent ud sagt: Ubeskrivelig rædselsfuld. Motorene larmer, så selv neddykkede ubåde kan høre den. Det skyldes at tippen på propelbladene gennembryder lydmuren - men hvad værre var: Den forstyrrede radaren, der i øvrigt ikke kunne kikke ned.
Det vi har ud af Moss her er, at den gav os et tal for hvor mange, der skulle til for at overvåge det høje luftrum langs Ruslands arktiske kyst og Vesteuropa - årsagen til at den kinesiske grænse ikke er nævnt er, at præsident Nixon med sin (dengang) åbning mod Kina kunne overflyve kinesisk territorium med B-52 hvilket var snildt nok, fordi Kina ikke kunne nå op i 50.000' alligevel - og amerikanerne kunne dermed overflyve Kina uden alt for store bekymringer.
Men til dette brug skulle Sovjetunionen bruge 8 - og med de omkostninger de fly havde så var det tallet (plus en prototype).

Hvis vi så går ud fra at Mainstay skal løse samme opgave, så kræver overvågningen af russisk luftrum 8 operative fly - evt. 1 i reserve. På den baggrund er tabet af 2 Mainstay alvorligt strategisk set. Derfor (?) har russerne flyttet tilsvarende kostbare jordbaserede radarer indenfor ukrainernes rækkevidde. Ukrainerne har så haft den uforskammethed at prikke hul på Ruslands ballon i flere omgange. Det har amerikanerne meget svært ved at kritisere idet, det så overvældende tjener USA's strategiske interesser.
Mit gæt er, at det er grunden til, at præsident Biden (omsider) har sagt, at Ukraine skal vinde krigen mod Rusland.

Nu er Ukraines droner egentlig ikke nogen nyskabelse i luftkrigsførelsen. Den samme kapacitet havde Tyskland under 2. verdenskrig:

1. V1 var hvad vi i dag vil kalde et krydsermissil. Bare ikke særlig præcist. Det voldte imidlertid englænderne betydelige problemer og var årsagen til at Meteor-jageren kom i operativ tjeneste.
2. V2 var et tilsvarende upræcist ballistisk missil.

Det, der er problemet, er: Man kan ikke forvente, at Ukraines hjemmestrikkede våben vedblivende kan have den effekt, som de har haft. Det har så nok heller ikke være hensigten fra Ukraines side:

1. Eksplosionerne af ammunitionsdepoterne, har medført, at den i forvejen skrøbelige russiske logistik har fået nogle yderligere udfordringer. OK, Nordkorea vil nok - mod exorbitant betaling - vedblivende forsyne Rusland med granater. Held og lykke med det! Hvor skulle Ukraine blive ved med at plaffe russiske kanoner ned, når russerne så udmærket klarer det selv? Jeg tror, at flaskehalsen i det russiske artilleri er produktionen af kanonløbene: Om kanonen går i stykker, fordi en nordkoreansk granat får det svækkede løb til at ligne en skrællet banan eller at låsen på kanonen knækker af metaltræthed - det kan sådan set være ligegyldigt.
2. De ukrainske droner "strækker" det russiske luftforsvar til at skulle være et områdeforsvar fra at være et frontforsvar. Om alle Ukraines droner bliver plaffet ned er sådan set underordnet, fordi de russiske luftforsvarsmissiler koster mere end adskillige droner - stykket. At gå til et områdeforsvar er en særdeles belastende opgave - Ruslands samlede territorium taget i betragtning.

Jeg håber, jeg har bragt forvirringen op på et højere plan!

Thomas skrev:Ukraines nedskydning af 2 stk. Beriev A-50 (Mainstay) og elimineringen af 2 (efter Youtube at dømme) jordbaserede langt rækkende radar systemer, så er det relevant at undersøge baggrund og konsekvenser nærmere:

Vi kan passende begynde med Tupolev Tu-126 (Moss), der var operativ fra 1965 til 1984. Den var en bastard mellem en Tu-95 Baer og Tu-116 (?). Begge anvendte Kuznetsov NK-12 turbopropel motoren, der hver driver et enormt par kontraroterende propeller. Flere af de amerikanske og andre Nato-landes fly har bestemt ikke være uproblematisk i drift (f.eks. F-100 Super Sabre, med sin uheldige tendens til at falde ned i dansk tjeneste); men sammenlignet med en Moss, så var Moss rædselsfuld - rent ud sagt: Ubeskrivelig rædselsfuld. Motorene larmer, så selv neddykkede ubåde kan høre den. Det skyldes at tippen på propelbladene gennembryder lydmuren - men hvad værre var: Den forstyrrede radaren, der i øvrigt ikke kunne kikke ned.
Det vi har ud af Moss her er, at den gav os et tal for hvor mange, der skulle til for at overvåge det høje luftrum langs Ruslands arktiske kyst og Vesteuropa - årsagen til at den kinesiske grænse ikke er nævnt er, at præsident Nixon med sin (dengang) åbning mod Kina kunne overflyve kinesisk territorium med B-52 hvilket var snildt nok, fordi Kina ikke kunne nå op i 50.000' alligevel - og amerikanerne kunne dermed overflyve Kina uden alt for store bekymringer.
Men til dette brug skulle Sovjetunionen bruge 8 - og med de omkostninger de fly havde så var det tallet (plus en prototype).

Hvis vi så går ud fra at Mainstay skal løse samme opgave, så kræver overvågningen af russisk luftrum 8 operative fly - evt. 1 i reserve. På den baggrund er tabet af 2 Mainstay alvorligt strategisk set. Derfor (?) har russerne flyttet tilsvarende kostbare jordbaserede radarer indenfor ukrainernes rækkevidde. Ukrainerne har så haft den uforskammethed at prikke hul på Ruslands ballon i flere omgange. Det har amerikanerne meget svært ved at kritisere idet, det så overvældende tjener USA's strategiske interesser.
Mit gæt er, at det er grunden til, at præsident Biden (omsider) har sagt, at Ukraine skal vinde krigen mod Rusland.

Nu er Ukraines droner egentlig ikke nogen nyskabelse i luftkrigsførelsen. Den samme kapacitet havde Tyskland under 2. verdenskrig:

1. V1 var hvad vi i dag vil kalde et krydsermissil. Bare ikke særlig præcist. Det voldte imidlertid englænderne betydelige problemer og var årsagen til at Meteor-jageren kom i operativ tjeneste.
   
2. V2 var et tilsvarende upræcist ballistisk missil.
   

Det, der er problemet, er: Man kan ikke forvente, at Ukraines hjemmestrikkede våben vedblivende kan have den effekt, som de har haft. Det har så nok heller ikke være hensigten fra Ukraines side:

1. Eksplosionerne af ammunitionsdepoterne, har medført, at den i forvejen skrøbelige russiske logistik har fået nogle yderligere udfordringer. OK, Nordkorea vil nok - mod exorbitant betaling - vedblivende forsyne Rusland med granater. Held og lykke med det! Hvor skulle Ukraine blive ved med at plaffe russiske kanoner ned, når russerne så udmærket klarer det selv? Jeg tror, at flaskehalsen i det russiske artilleri er produktionen af kanonløbene: Om kanonen går i stykker, fordi en nordkoreansk granat får det svækkede løb til at ligne en skrællet banan eller at låsen på kanonen knækker af metaltræthed - det kan sådan set være ligegyldigt.
   
2. De ukrainske droner "strækker" det russiske luftforsvar til at skulle være et områdeforsvar fra at være et frontforsvar. Om alle Ukraines droner bliver plaffet ned er sådan set underordnet, fordi de russiske luftforsvarsmissiler koster mere end adskillige droner - stykket. At gå til et områdeforsvar er en særdeles belastende opgave - Ruslands samlede territorium taget i betragtning.
   

Jeg håber, jeg har bragt forvirringen op på et højere plan!

Det var ét af 10 systemer.

Lad os bare tage tallet 100 mio. USD. Det er nok 100 droner á 0,01 mio. USD værd, at smaske dem. Bare rolig, det er et argument for fortsat støtte til Ukraine. For slet ikke at tale om hullet i varslingssystemet.